normale piger og min historie
Så sidder man her Fredag aften og er ensom.
Jeg har fortalt min historie nogle gange her på forummet, men prøver lige igen.Vil lige gøre den lidt mere uddybende.
For et år siden gjorde hun det forbi med grundlaget at hun ikke magtede stærke følelser.Vi bliver ved med at skrive og ringe sammen hver dag i mange timer og det fortsætter også i nogle måneder.Min lejlighed brænder i April og hun vil ikke komme over til mig og støtte mig og jeg må heller ikke komme over til hende.Det tænker jeg ikke videre over på det tidspunkt, men kan godt se at det ar et vink med en vognstang.Vores kontakt bliver mere og mere sporadisk, men det hænder at hun skriver til mig om jeg har lyst til at snakke fordi at hun altid får det bedre af at snakke med mig som hun siger.Tænker at det nok er pausen der har været god for os.I den tid er hun ved at trappe ud af hendes nervepiller og jeg støtter hende meget og tænker at når hun ikke svarer på mine beskeder er det pga manglende overskud som hun også selv har sagt.Hun er sådan en type der hvis man spørger om noget følelsesmæssigt så siger hun bare:det ved jeg ikke. Så jeg har aldrig fået noget kontant at vide såsom jeg elsker dig ikke længere eller du skal ikke kontakte mig.Har flere gange skrevet til hende at hun skal sige til mig hvis hun ikke ønsker at jeg kontakter hende og hvis hun ikke vil have noget med mig at gøre.Hun har haft rig mulighed for at sige det som det var. November måneder spørger hun sågar om jeg har lyst til at få besøg snart(vi bor lidt langt fra hinanden) og at hun elsker at snakke med mig og at jeg altid får hende i bedre humør.Nytårsaften får jeg en besked med godt nytår og skriver meget med hende i Januar.Ser hende så på en dating side i Februar hvor hun søger ven og måske kæreste.Hun har så fundet en kæreste, men i de smser hvor jeg prøver at høre hvor jeg står henne vender hun pludselig om og begynder at snakke om hendes hund, som om hun ikke kan klare at snakke om det.Føler lidt som om hun har brugt det forgangne år på at komme over mig mens hun har holdt mig hen.Har hun snoet mig om sin lillefinger og prøver at se om hun kan få noget der er bedre? Føler mig brugt til at snakke med når hun havde det dårlig.Jeg havde ønsket hende det bedste hvis hun bare havde sagt ordentlig farvel, men tror lidt hun ikke kan slippe mig helt.Det år der gik brugte jeg på at bearbejde den brand jeg var ude for og tabte mig 30kg og er blevet et "bedre" menneske.Derfor lidt uforståelig, tænker lidt:hvorfor er hun ikke helt vild med mig nu jeg har tabt mig og alt det der.Set i bakspejlet så havde en rigtig ven jo nok inviteret mig over nu når jeg ingen hjem havde længere da det brændte så derfor burde jeg droppe hende.Er bare så bitter.Jeg spurgte hende om hun aldrig havde lyst til at se mig igen hvortil hun svarede:Måske..synes det er koldt og umenneskeligt at behandle et andet menneske sådan, et menneske der har draget så meget omsorg overfor hende som jeg har.Hun har mange lig i baggagen og dårlig barndom og dårlige forhold bag sig hvor hun er blevet svigtet.Hun har bare holdt mig meget hen og ikke svaret på sms'er og så selv skrevet nogle dage efter når hun var trist.Føler mig udnyttet af en jeg stolede meget meget blindt på.Ved ikke om jeg nogensinde kan stole på nogen igen.Jeg ved jeg har betydet meget for hende, men hvorfor pisse hun så sådan på mig.Hun vil ik såre mig med vilje ved jeg godt, men for fanden hellere såres af en sandhed end at glædes ved en løgn.Nogen der har erfaring med en x-kæreste der ikke kan finde ud af det og ikke kan sætte ord på følelser? Lidt lang indlæg, men håber det går alligevel.
Aldrig mere en psykisk syg kæreste, det er sgu for kompliceret når folk ikke kan sige tingene som de nu engang er.Træt af at folk skylder skylden på deres sygdom fordi de ikke har "nosser" nok til at sige det.Findes der normale piger derude et sted som godt kan gengælde følelser og som ikke siger jeg elsker dig første aften og vil giftes ugen efter?!normale piger der godt kan sætte ord på deres følelser.Normale piger der ikke trækker sig ind i sig selv når der er den mindste konflikt?Normale piger der kan elske og blive elsket uden at reagere som et lille barn? Håber de findes derude et sted ..undskyld den lidt negative tone til sidst ved godt normale piger også godt kan være sådan, men forstå mig ret.
Jeg har fortalt min historie nogle gange her på forummet, men prøver lige igen.Vil lige gøre den lidt mere uddybende.
For et år siden gjorde hun det forbi med grundlaget at hun ikke magtede stærke følelser.Vi bliver ved med at skrive og ringe sammen hver dag i mange timer og det fortsætter også i nogle måneder.Min lejlighed brænder i April og hun vil ikke komme over til mig og støtte mig og jeg må heller ikke komme over til hende.Det tænker jeg ikke videre over på det tidspunkt, men kan godt se at det ar et vink med en vognstang.Vores kontakt bliver mere og mere sporadisk, men det hænder at hun skriver til mig om jeg har lyst til at snakke fordi at hun altid får det bedre af at snakke med mig som hun siger.Tænker at det nok er pausen der har været god for os.I den tid er hun ved at trappe ud af hendes nervepiller og jeg støtter hende meget og tænker at når hun ikke svarer på mine beskeder er det pga manglende overskud som hun også selv har sagt.Hun er sådan en type der hvis man spørger om noget følelsesmæssigt så siger hun bare:det ved jeg ikke. Så jeg har aldrig fået noget kontant at vide såsom jeg elsker dig ikke længere eller du skal ikke kontakte mig.Har flere gange skrevet til hende at hun skal sige til mig hvis hun ikke ønsker at jeg kontakter hende og hvis hun ikke vil have noget med mig at gøre.Hun har haft rig mulighed for at sige det som det var. November måneder spørger hun sågar om jeg har lyst til at få besøg snart(vi bor lidt langt fra hinanden) og at hun elsker at snakke med mig og at jeg altid får hende i bedre humør.Nytårsaften får jeg en besked med godt nytår og skriver meget med hende i Januar.Ser hende så på en dating side i Februar hvor hun søger ven og måske kæreste.Hun har så fundet en kæreste, men i de smser hvor jeg prøver at høre hvor jeg står henne vender hun pludselig om og begynder at snakke om hendes hund, som om hun ikke kan klare at snakke om det.Føler lidt som om hun har brugt det forgangne år på at komme over mig mens hun har holdt mig hen.Har hun snoet mig om sin lillefinger og prøver at se om hun kan få noget der er bedre? Føler mig brugt til at snakke med når hun havde det dårlig.Jeg havde ønsket hende det bedste hvis hun bare havde sagt ordentlig farvel, men tror lidt hun ikke kan slippe mig helt.Det år der gik brugte jeg på at bearbejde den brand jeg var ude for og tabte mig 30kg og er blevet et "bedre" menneske.Derfor lidt uforståelig, tænker lidt:hvorfor er hun ikke helt vild med mig nu jeg har tabt mig og alt det der.Set i bakspejlet så havde en rigtig ven jo nok inviteret mig over nu når jeg ingen hjem havde længere da det brændte så derfor burde jeg droppe hende.Er bare så bitter.Jeg spurgte hende om hun aldrig havde lyst til at se mig igen hvortil hun svarede:Måske..synes det er koldt og umenneskeligt at behandle et andet menneske sådan, et menneske der har draget så meget omsorg overfor hende som jeg har.Hun har mange lig i baggagen og dårlig barndom og dårlige forhold bag sig hvor hun er blevet svigtet.Hun har bare holdt mig meget hen og ikke svaret på sms'er og så selv skrevet nogle dage efter når hun var trist.Føler mig udnyttet af en jeg stolede meget meget blindt på.Ved ikke om jeg nogensinde kan stole på nogen igen.Jeg ved jeg har betydet meget for hende, men hvorfor pisse hun så sådan på mig.Hun vil ik såre mig med vilje ved jeg godt, men for fanden hellere såres af en sandhed end at glædes ved en løgn.Nogen der har erfaring med en x-kæreste der ikke kan finde ud af det og ikke kan sætte ord på følelser? Lidt lang indlæg, men håber det går alligevel.
Aldrig mere en psykisk syg kæreste, det er sgu for kompliceret når folk ikke kan sige tingene som de nu engang er.Træt af at folk skylder skylden på deres sygdom fordi de ikke har "nosser" nok til at sige det.Findes der normale piger derude et sted som godt kan gengælde følelser og som ikke siger jeg elsker dig første aften og vil giftes ugen efter?!normale piger der godt kan sætte ord på deres følelser.Normale piger der ikke trækker sig ind i sig selv når der er den mindste konflikt?Normale piger der kan elske og blive elsket uden at reagere som et lille barn? Håber de findes derude et sted ..undskyld den lidt negative tone til sidst ved godt normale piger også godt kan være sådan, men forstå mig ret.