Normalindkomst ?

Indkomstfordeling og fattigdomsgrænse,
Hvor skal fattigdomsgrænsen være❓Skal den være et fast beløb der er stort nok til at dække udgiffter til indkvartering og fødevarehjælp og brugt tøj for resten, eller skal fattigdomsgrænsen defineress ud fra hvad flertallet har af indkomst og formue❓
skal fattigdomsgrænsen være divergerende så ensomme og ugifte har en´fattigdomsgrænse og børnefamilier en anden❓
Vil det nemmeste bare være at sætte personfradraget op til 100.000 for dem der har en indkomst under 150.000 og ingen negativ/positiv formue, og op til 90.000 for dem der har en indkomst under 170.000, de er jo allerede dem der betaler mindst i skat så der vil nok ikke blive noget større underkud❓
Men hvad vil et højere personfradrag medføre for de fattige ?

Psykopater beymrer sig som sådan faktisk ikke om fattige.

Jeg synes hele denne diskussion er meget sær. I alt fald fra politisk hold.
Mange banker har et minimumskrav om at kunderne skal have f.eks. 3000,- til "sig selv" pr.md. for f.eks. at oprette et forbrugslån. Det er væsentlig mere end rigtig mange borgere i dag har til forbrug pr. md., og jeg undrer mig egentlig over at man ikke f.eks. skeler lidt til bankerne som ellers smider om sig med penge. Nogle af de fattigste er i øvrigt unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år og studerende som ikke har mulighed for fritidsjob.
Jeg synes sådan set at 3000,- er meget, men jeg mener ikke at f.eks. 1000,- om md. er meget at have udover beløb til faste udgifter. Man kunne evt. udregne ydelserne på baggrund af gennemsnitsboligudgifter i de almene byggerier i kommunen eller regionen og så medregne gennemsnitlige priser på forsikringer, madforbrug pr. person mv., og så lægge 1000,- oveni som en sikkerhedsmargen pr. voksen. Her tænker jeg på at man f.eks. kan få behov for akut tandlægebesøg eller for pencillin eller lignende som kan være dyr. Noget de fattigste ofte nu vælger fra, fordi de ganske enkelt ikke har pengene efter at have betalt faste udgifter på f.eks. kontanthjælp eller SU. Specielt unge under 25 som er på kontanthjælp er hårdt ramt, fordi ydelsen er ekstremt lav som et "incitament" til arbejde. Det er bare en urimelig straf for at være ung, fordi arbejdsløsheden er så enormt stor som i øjeblikket. Som studerende, især i de store studiebyer, hvor man ofte må søge hen for at tage en videregående uddannelse hænger man også tit med røven i vandskorpen. Et videregående studie er som oftest en fuldtidsbeskæftigelse og dem der ikke føler at de har tiden eller overskuddet til at tage et bijob ved siden af deres beskæftigelse som studerende hænger tit med røven i vandskorpen og undgår tandlægebesøg mv., fordi de ikke har pengene.
Folkepensionister uden store pensionsopsparinger har lige så trange kår, og det til trods for at man også skal bruge arbejdskraft indenfor så dårligt betalte fag, at de pågældende ikke har muligheden for at supplere deres folkepension med en millionopsparing.
Man burde skele til de laveste ydelser og derfra sætte en fattigdomsgrænse som ligger væsentligt over dem. Desværre betyder det jo at ydelserne i så fald skulle hæves, så det sker nok ikke. Det ville jo være "synd" at bruge lidt flere penge på at sørge for at ingen må sige nej til nødvendigheder, når nu samfundet lige skal redde korrupte banker og alt muligt andet.

- 3000 hvad? danske kroner? Du må da have været lidt væk fra vinduet. Vil du lege med bankerne hedder det mellem 8 og 12000 i rådighedsbeløb, hvis du vil købe. Er du på et gældssaneringsbudget er det 5300, der er dit rådighedsbeløb.
- den eneste grund til man ikke vil have en formel fattigdomsgrænse er fiflen med start- og integrationsydelser. Så udsætter man til gængæld borgerne for hjemme- gade og andre typer røverier men holdningen er what the fuck.
- Kriminaliteten i landet er potientiel med fattigdommen - hvor svært kan det være? Måske vi skulle sende dem på studietur til syditalien....

Jeg synes hele denne diskussion er meget sær. I alt fald fra politisk hold.
Mange banker har et minimumskrav om at kunderne skal have f.eks. 3000,- til "sig selv" pr.md. for f.eks. at oprette et forbrugslån. Det er væsentlig mere end rigtig mange borgere i dag har til forbrug pr. md., og jeg undrer mig egentlig over at man ikke f.eks. skeler lidt til bankerne som ellers smider om sig med penge. Nogle af de fattigste er i øvrigt unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år og studerende som ikke har mulighed for fritidsjob.
Jeg synes sådan set at 3000,- er meget, men jeg mener ikke at f.eks. 1000,- om md. er meget at have udover beløb til faste udgifter. Man kunne evt. udregne ydelserne på baggrund af gennemsnitsboligudgifter i de almene byggerier i kommunen eller regionen og så medregne gennemsnitlige priser på forsikringer, madforbrug pr. person mv., og så lægge 1000,- oveni som en sikkerhedsmargen pr. voksen. Her tænker jeg på at man f.eks. kan få behov for akut tandlægebesøg eller for pencillin eller lignende som kan være dyr. Noget de fattigste ofte nu vælger fra, fordi de ganske enkelt ikke har pengene efter at have betalt faste udgifter på f.eks. kontanthjælp eller SU. Specielt unge under 25 som er på kontanthjælp er hårdt ramt, fordi ydelsen er ekstremt lav som et "incitament" til arbejde. Det er bare en urimelig straf for at være ung, fordi arbejdsløsheden er så enormt stor som i øjeblikket. Som studerende, især i de store studiebyer, hvor man ofte må søge hen for at tage en videregående uddannelse hænger man også tit med røven i vandskorpen. Et videregående studie er som oftest en fuldtidsbeskæftigelse og dem der ikke føler at de har tiden eller overskuddet til at tage et bijob ved siden af deres beskæftigelse som studerende hænger tit med røven i vandskorpen og undgår tandlægebesøg mv., fordi de ikke har pengene.
Folkepensionister uden store pensionsopsparinger har lige så trange kår, og det til trods for at man også skal bruge arbejdskraft indenfor så dårligt betalte fag, at de pågældende ikke har muligheden for at supplere deres folkepension med en millionopsparing.
Man burde skele til de laveste ydelser og derfra sætte en fattigdomsgrænse som ligger væsentligt over dem. Desværre betyder det jo at ydelserne i så fald skulle hæves, så det sker nok ikke. Det ville jo være "synd" at bruge lidt flere penge på at sørge for at ingen må sige nej til nødvendigheder, når nu samfundet lige skal redde korrupte banker og alt muligt andet.

Der skal da være en mindre skrap Grøn Afgift på udbragt mad til vegetariske folkepensionister: vegetarisk mad belaster miljøet mindre. Halal retter er vist også mindre miljøbelastende !
En fattigdomsgrænse må give ret til bedre service, fordi man som fattig skal klare sig med mindre end hvad der helt normalt anses for acceptabelt og nok. Større rabatter til fattige i teater og bio, lavere priser på øl og sodavand på cafeer og værtshuse ?