Nu hvor det raserede terror debatten

....har jeg fundet en meget rammende digt fra en tysk digter, som er lige så aktuelt i vores tid. Er skrevet i 1957. Desværre må en som kan så godt tysk oversætte det på dansk, digte på fremmedsprog er svære at oversætte så meningen bliver perfekt.
Wenn Du den Mut hast...
Dieselbe Sonne bescheint uns und Euch,
die gleche Erde schenkt uns Allen Brot.
Es singen in den Schlaf die Mütter weich
die Kinder, gerade so, wie bei Euch,
wenn Du den Mut hasst, wirf auf sie den Tod!
Zerstöre, was der Fleiss hat aufgebaut,
Ehrfurcht und Geist gehegt, im Augenblick!
Vernichte Städte,die Du nie geschaut,
über denen der Heimat Himmels blaut,
wenn Du den Mut hast, morde unser Glück!
Doch sei gewiss, es fällt auf Euch zurück,
auch Eure Welt wird mit Euch untergehn
und alle das, was Euer Lebensglück,
wenn Du vom Massenmorde kehrst zurück,
wirst Du daheim die gleiche Bilder sehn!
Atomwüsten, wo keine Liebe blüht
und Dich erwartet voller Ungeduld,
Atomwüsten, so weit Dein Auge sieht,
verbrannte Erde ohne Vogellied,
wenn Du den Mut hast, trag daran die Schuld!
Håber, at nogle bliver inspireret af digteren som var pacifist og at det giver os noget at tænke over
Venlige tanker :-)

Hejsa
Det er ganske rigtigt skrevet i et knudret tysk. Men jeg vil gerne gøre et forsøg :o)
Mvh Fandango

Fandango :-))))) Tak, vil jeg være dig skyldigt en orndligt knus

Dette er mit bud på en oversættelse af et digt som får ens åndedræt til at stivne et øjeblik.
"Hvis du har modet…..

Den samme sol skinner på jer og os
Den samme jord giver os vort brød
Blødt synger mødrene hos os som hos jer, børnene i søvn
Har du modet, så kast døden på dem.
Ødelæg på et øjeblik, det fliden har bygget op
Ærefrygt og ånd har beskyttet.
Ødelæg byer du aldrig har set hvor himlens blå over din hjemstavn.
Hvis du har modet, ødelæg vores lykke
Men du kan være sikker på, det falder tilbage på jer
Jeres verden vil i undergangen tage jer med
Og alt det som dit livs lykke
Når du vender tilbage fra dit massemordstogt,
Vil du hos dig selv se de samme billeder
Atomørkener hvor ingen kærlighed blomstrer
Og venter dig fuld at utålmodighed
Atomørkener så langt øjet skuer
Forbrændt jord uden fuglesang
Har du modet, så bær denne skyld"
Håber det kan bruges.
Mvh Fandango

Lad os hver især bruge vore styrker/svagheder. Det manglede da bare.
Knus baglæns
Fandango

Det er en præcis mening og oversættelse. Jeg selv kan perfekt tysk, men ikke så perfekt dansk.
Håber at andre kan blive lige så beriget af indholdet.
Mvh Universets stemme :-)))

Hej der "uni"
Jeg har altid haft en interesse i begge sprog, modsat en del andre :o)
Det har udviklet sig til at jeg stort set er lige stærk/svag i begge sprog.
Var mig en glæde :o)
Mvh Fandango

Som nok skulle have været adresseret til dem med de store sorte fuldskæg og kamelerne.
Iøvrigt ret godt oversat.
Men jeg tror nu ikke at pasifisme er vejen frem mht terror, tvært imod skal der handles nu.

Fantastisk digt, og en fin oversættelse.
Lige en enkelt linie, hvor den originale mening ikkekommer frem :-)
Vernichte Städte,die Du nie geschaut,
über denen der Heimat Himmels blaut,
Ødelæg byer du aldrig har set
over hvilke din hjemstavns himmel blåner
(i betydningen "vi er alle under den samme himmel")
Kan vi få navnet på digteren ?
Det er så smukt, det giver sult efter mere.

...som er skrevet i et skuffelse over hans landsmænd og politikerne. Han voksede op i Tyskland men var dansker som søgte sin danske familie og derfor oplevede egoismen hos nogle af os, som var også den gang at finde. Om hans skæbne kan man låne på biblioteket bogen: "Den evige dansker"
Schlaraffen!
Es gibt ein Volk auf Erden,
dem ist sein Gott, der Bauch,
das nkiet nur vor Kochenrden
in Küchen voller Rauch!
In seinen Katedralen
Servieren blitzgeschwind,
befrackte Gottes-Diener,
Menüs, die göttlich sind!
Sein Gottesdienst ist essen,
und das trinken sein das Gebet,
den Schlaf sie fromm vergessen,
wenn es um`es essen geht!
Die lange Speisekarte
Tisch-Bibel dorten ist,
sie lesen drin voll Andcht,
Jeder ein guter Christ!
Sie nennen zwar sich Dänen,
doch sind die lange tot,
weil sie nicht gleich erkannten,
den Wert von smørrebrød!
Ich nenne sie Schlaraffen,
sie haben deren Art,
im gierigen Erraffen
sich täglich offenbart!
Meine Landsleuten gewidmet!
Med venlige tanker
Universets stemme

Hej der G.D.
Tak for rosen. Du vil gerne have rettet digtet til at ramme de islamistiske terrorister. Men sig mig om ikke det digt kunne være skrevet i WW2?
Det er for letkøbt at alt skal dreje sig om det der sker i øjeblikket. Og alligevel passer det. Men som sagt, på alle agressorer gennem tiderne.
Fandango

...anvender vold, ikke noget om racer, hudfarve eller religioner.
Det kan godt være at pacifisme ikke er vejen for dig, men hvis man på trods alle elendigheder kan forblive tro i sin overbevisning ikke at anvende vold, må det være for ham, mig og andre ligesindede lykken, ikke. Vold afføder mere vold. Min mening.
Mvh :-)))

Livsoptimisme er nu en dejlig ting !

Der Sinn des Lebens
Der Sinn des Lebens ist Erleben,
nicht mehr, nicht weniger, das allen
es wird stets eine Welt nur geben,
doch viele Augen schauen hinein.
Und jedes Auge sieht verschieden,
ganz anders diese, eine Welt,
das eine in ihr Gottesfrieden,
dem andern ist sie ein Schlachtfeld!
Der Sinn des Leben ist Erleben,
das soll auch mir die Richtschnur sein,
und ist ein Leben nur gegeben,
nicht mehr, nicht weni` ger, eines allein!
Venlige hilsen
US

...Eva Esmanns bog om hans skæbne kan lånes på biblioteket og du så hvad denne bog hedder.
Mvh :-)))

Das Lied ist aus!
Fünf Finger meiner rechten Hand
Und von den Füssen acht Zehen,
habe ich, als überflüssigen Tand,
es muss auch ohne sie gehen,
im Januar vierundfünfzig,
dem Verleiher(Gud) zurück gegeben!
Seitdem bin ich vom Dienst befreit,
vom arbeiten und beten
und niemand kann zu aller Leid,
mir auf die Zehen treten.
Man zieht micn an, man zieht mich aus,
mit einem Wort: „Das Lied ist aus!“

Det er imponerende med den livsglæde.
Tror du, vi kan overtale Fandango til at oversætte "Meningen med livet" ?
Hvor alt afhænger af øjnene, der ser.
Den ene ser en slagmark, den anden ser Guds fred.
Det er så smukt og så "ligetil", at det rører noget hos mig.

for jeg har kun to tilbage :-)
Du godeste, sidder du og skriver dem ind efterhånden❓Sikket arbejde, men tak for det :-)

...som er skrevet til ære for de 5 franske officerer, som blev henrettet i KZ-lejren Brandenburg, fordi de ville ikke afsløre min far som sendte fra lejren beskeder om det, der foregik der af grusomheder.
Trotzdem!
Und dennoch sag ich ja zum Leben,
trotz aller Sorgen, Not und Qual,
es hat auch Freude mir gegeben
und rejnes Freude mehr, wie einmal!
Mag auch das Dunkle überwiegen,
das Helle strahlt nur umsomehr,
gewiss, die Nacht wird immer siegen,
die lange Nacht,ohne Wiederkehr!
Das Heute nur ist ganz Dein eigen,
das Jetzt, das allzuschnell verrinnt
doch niemand wiess, ob nach dem Schweigen
nicht doch ein neuer Tag beginnt?
Man kann nur gläubig ihn erwarten!
Wenn nicht, nun gut, der ewige Schlaf
gleichwertig ist dem ersten Garten
und der da schläft, bleibt auch noch brav!
Kan alle have en skønt dag :o)
Mvh

Vil du være så venlig at oversætte "Der Sinn des Lebens"? Det vil Reven så gerne og da du er så fremragende venlig, vil jeg bede dig em det tjeneste. På forhånd tusind Tak(jeg vel det...Tak er et fattigt ord) :-))))
Masser af venlige og uskyldige knus "LOL"

allen er allein
Mvh :-)

og jeg kan sige for mit vedkommende, at min dag pludselig ændrede sig dramatisk !
Der var lige pludselig nogle tanker, der skulle tænkes igennem, og nogle små problemer, der rykkede meget langt i baggrunden.

Glæder mig at de siger også dig og jeg kan forsår et par stykker, noget.
Ja, han var en fantastisk åndeligt udviklet menneske. Med sin galdehumor blev han alligevel 90 år gammel. Til sin sidste åndedrag gjorte han sjov og kunne i alle de år han levede recitere alle sine 2000 digte uden at læse dem, så god hukommelse havde han. Ikke mange af hans kaliber. Derfor gør det ikke noget om det besvær at skrive nogle digte her, når de kan glæde nogen.
Han og min mor var ikke kun for os tre børn, de bedste lærere og venner i kunsten universel kærlighed. Og her låg deres styrke som blev også vores og dem det omgik dem en styrke. Synd at de er døde, vi kunne lære noget her i Danmark om kærlighedens kraft.
Venlige tanker og positive energier
Kristina_Hjertets_flamme

Takker også på min afdøde Fars vejne. Glæder sig sikkert fra sin Himmel, at hans digte giver noget at tænke på.
Jeg har send din bøn om oversættelse af Der Sinn des Lebens, håber at Fandango eller anonym læser det og oversætter digtet. Jeg er ikke så go` til det, uanset at jeg kan perfekt tysk og godt dansk, men digte er svær at oversætte da de kan miste sin sind ved oversættelse.
Med masser af positive tanker og energier
Ønsker også dig en rar eftermiddag/aften og nat smmen med dine kære :-)))
Kristina_Hjertens_flamme

Universet stemme og fandango er en og samme person, der skriver med sig selv. Men da vedkommende er langtidsarbejdsløs muslim, har han vel intet andet at lave. Undgå flere navne til en person i fremtiden.

Hej igen :-)))
Kan den af jer som læser dette, opfylde Rævens ønske om oversættelsen af digtet: Der Sinn des Lebens.
På forhånd tak, så vil jeg sætte flere nye digte i morgen.
Med venlige tanker :o)
Kristina

Jeg er Kristina_Hjertens_flamme alias Universets stemme. Men du må tro hvad du vil?
Håber din vildfarelse er afklaret af den ene grund at jeg laver stavefej, det gør Fandango ikke.

Dette digt vil bare ikke lade mig være :-)
Så jeg har gjort et forsøg med oversættelsen.
Jeg er ikke helt tilfreds, men håber på velvillig assistance fra Fandango og/eller Anonym med tilpasninger.

Meningen med livet:
Meningen med livet er at opleve
ikke mere, ikke mindre, det alene
der vil altid kun være én verden
men mange øjne ser på den
Og hvert øje ser på sin måde
helt forskelligt på denne, den eneste verden
det ene øje ser i den Guds fred
for det andet øje er det en slagmark
Meningen med livet er at opleve
det skal også være min vejviser
og bare ét liv er mig givet
ikke mere, ikke mindre, bare ét

Det er virkelig en påmindelse om, at i dag er vigtig. LEV i dag. Glæd dig til fremtiden, tænk over fortiden, men LEV i dag !
Åh, den livsglæde :-)
Og så fra den mand med hans historie.

En lille kommentar på forhånd:
"tant" bruges ikke mere, men vi kender det måske fra "tant og fjas" som noget, der ikke er livsnødvendigt.
Jeg er vist blevet fanget :-)
Men nu er det også slut - i hvert fald for i aften.
Og poetisk nok med denne titel:

Sangen er slut !
Fem fingre fra min højre hånd
og otte tæer fra fødderne
har jeg, som overflødigt tant,
(det skal også lade sig gøre uden dem)
i januar fireoghalvtreds
givet tilbage til ”udlåneren” !
Siden da har jeg været fritaget fra tjeneste,
fra arbejde og bøn
og til deres store fortrydelse er der ingen, der kan
træde mig over tæerne.
Jeg bliver klædt på, jeg bliver klædt af,
kort sagt: ”Sangen er slut !”

Jeg har opdaget, at ved mit ubehjælpsomme forsøg på at oversætte en strålende digter kommer der nye dybder frem. Desværre gør det mine egne forsøg på at videregive tankerne til "ikke-tysklæsende" så meget des mere utilfredsstillende.
Men det får nu være. Lige nu er det mig magtpåliggende at formidle bare en brøkdel af det, der er blevet sagt, til SOL's læsere. Jeg er vistnok fortabt!
Men det er langt over min sengetid, så I slipper for mere i aften :-)

Jeg havde lovet at stoppe for i aften, men nu er det uigenkaldeligt slut for i nat !
Jeg skal på forhånd undskylde for brugen af "okay" ("nun gut"), men jeg kan ikke finde noget bedre udtryk for "så skidt da".

Og alligevel !
Og alligevel siger jeg ja til livet,
på trods af alle sorger, al nød, al sorg,
det har også givet mig glæde
og den rene fryd oveni, som engang !
Har måske alligevel mørket taget overhånd,
så meget desto mere stråler kun det lyse,
sandt nok, natten vil altid sejre,
den lange nat, hvorfra ingen vender tilbage !
Kun i dag er helt din egen,
nuet, som alt for hurtigt rinder ud
men ingen ved, om der efter tavsheden
ikke dog en ny dag begynder ?
Man kan kun religiøst afvente den !
Hvis ikke, nå ja okay, den evige søvn
er lige så god som paradisets have
og den, der sover der, synder ikke !

Og igen, min egen mening om disse smukke ord:
LEV i dag, glæd dig til i morgen, tænk på i går, men LEV I DAG !
Kun i dag er helt din egen,
nuet, som alt for hurtigt rinder ud
Hvilket menneske, hvilken digter, hvilket livsmod !
Jeg er tryllebundet og rørt til tårer !
- det er nok ikke længere nogen hemmelighed :-)

På forhånd Tak.
Tak for dine udmærkede oversættelser. Jeg er overbevidst om, at min Far, digteren glæder sig fra sin Himmel. Jeg har tænkt at udgive hans digte på Frankfurten mæsse, da de er på tysk(det var hans protest over de danske myndigheder som nægtede en dansker hans danske statsborgerskab, men det er en anden historie som er beskrivet de første 40 år af hans eventyrlige liv i bogen som udkom hos Borgen forlaget med titlen: "Den evige dansker", de næste 50 år kunne desværre ikke udkomme, da de fhv. kommunister truede familien om at tie stille). Her er nogle af dem som jeg skrev i aftes da jeg havde tid(passer min syge tante for øjeblikket, så det er ikke maget tid)
Der Schwarze Engel!
Als ich an Allem irre var
Und müde dieses Lebens,
an Glaube, Liebe Hoffnung bar,
den Tod ersehnt vergebens,
schenkte mir Gott ein Mensche
in allerletzter Stunde,
treu, wie sonst Menschen sellten sind,
zum frohem Ehebunde!
Das heilte schnell mein wunden Herz,
stand tapfer mir zur Seite
und teilte mit mir Lust und Schmerz
seit Jahr und Tag bis heute!
Meiner Frau gewidmet!
Digt nr. 2
Ende ohne Schrecken!
Es ist zu Ende, sanft gedämpft
Verklingt mein letztes Seitenspiel,
es ist zu Ende, ausgekämpft,
nach langem Weg fand ich zum Ziel!
Dem Ziel, das mir so nahe war,
von allen Seiten hat umgeben
und doch so spät erst offenbar,
der Grenze zwischen Tod und Leben!
Der Grenze, die so schlecht bewacht,
sellbst Kinder mühlos überschreten,
hinter der herrscht die ewige Nacht
und süsse Ruhe seit Ewigkeit!
Digt nr.3
Geschwister!
Mein Sohn hat ein Aquarium,
vor dem sitze ich oft staunensstum,
denn, wie die Fischen sich hier jagen,
schon allzumenschlich, sozusagen!
Dasselbe, wilde Durcheinander
und alle spinnefeind einander.
Den Ton und Richtung geben an,
streng, Magen und Geschlechtsorgan!
Auch hier der Grosse frisst den Kleinen,
es fragt sich nur, ob sie auch weinen,
doch in dem Wasser sieht es nicht,
wenn Vieles mir auch dafür spricht!
Am 22. Januar 1976.

....energi skulle det står om din oversættelse af dem.
Offenbarung Johannes!
Ich sehe, was der Seher sah,
die riesengrossen Tiere,
das überm Meer gefährlich nah,
schön dicht vor unsrer Türe!
Ich sehe, was er weiter sah,
zum Trommeln und mit mit Flöten!
Als ginges zum Tanz, so eilen sie
leichtfüssig ins Verderben
und sind bereit, welche Dämonie,
freiwillig auszusterben!
Ich sehe, was er auch noch sah,
modernste Mordmaschinen
Atomtod tragen fern und nah,
nur der Vernichtung dienen!
Und sehe noch, was diese Zeit,
beherscht von Menschenschlächtern,
als Erbe nachläst der Menschheit,
den kommenden Geschlechtern!
Sehe Alles voller Traurigkeit
Und kann es doch nicht ändern,
das Meer von Tränen und das Leid,
die Welt in schwarzen Bändern!
Februar 1962.
Kan du og alle de rare mennesker have en dejlig dag :-)))
Mvh Kristina

Så må det være adresseret agressoren, og ikke dem der bare forsvarer deres værdier.
Og ja, det kunne sagtens være anvendt i WW2 eller Vietnam f.eks.

Men jeg tror nu mere på magt anvendelse. Dermed ikke sagt jeg er krigsliderlig, men jeg tror på at nogen gange er magt anveendelse nødvendigt.
Men jo før man indser et problem og reagerer derpå, jo mindre magt anvendelse er der behov for.

....så blev pacifisten også indblandet i kamp, han kom til det erkendelse, at nogle ideologier må man slå med samme mønt. Men siden hen tænkte han meget imens han levede, at det medførte en milion flere døde i spansk borgerkrig og siden flere milioner hos nazisterne. Så der var ikke vejen, Kære
Mvh :-)))
Kristina
PS: Kan ikke log... mig ind, fordi jeg får besked om, at mit brugernavn er for lang

...som er åndeligt. Som du nævner kan man forstår hans digte på flere måder/flere nyancer,alt afhænger af, hvor man befinder sig i sit livsplan. Som han allerede udtrykker i et af sine digte: "hver øje ser den selvsamme verden forskelligt"
Die nackte Wahrheit!
Das Letzte lässt sich nicht in Prosa sagen,
wird niemands billige Alltagsweisheit sein,
auch lässt der Weg dahin sich nicht erfragen,
musst ihn schon selber suchen, ganz allein!
Musst still Dein Herz in Einsamkeiten tragen,
die Füsse bloss, durch nächtig schweigend Land,
hin, wo des Denkens schroffste Zinnen ragen
und majestätisch herrschet der Verstand!
Dort, wo zur Donner-Predigt wird des Schweigen,
das mehr aussagt, wie aller Menschenwitz,
mag sich auch Dir die Göttin Wahrheit zeigen,
wenn sie Dir gnädig, als Gedankenblitz!
Oversat efter mine beskedne evner:
Net nøgne Virkelighed
Det usigelige/ ukendte lader sig ikke udtrykke i prosa/ord,
Vil aldrig blive til et billigt hverdags visdom,
man kan heller ikke anvises vejen dertil,
man må selv søge dertil, helt alene!
Må stille i din hjerte bære ensomheden,
på egene fødder, gennem natlig stilletiende land.
Der, hvor tankenes(her må jeg have hjælp)
Og hvor forstanden hersker majestætisk!
Der, hvor man tordner-prædiker bliver uden ord,
Som siger meget mere end alle menneskersvitzer,
kan godt være at Gudinden Virkelighed vises også dig,hvis hun er dig nådig, kun som et tankebliz!
Ønsker dig en dejlig dag ;o)
Mvh Kristina

i teksten: mangler Menschenkind hvor det kun står Mensche. Undskyld
Mvh Kristina

Hejsa Uni
Beklager at jeg ikke har været her før. Men også jeg har andre gøremål. Men dette er mit forsøg. Jeg fandt forresten den anden oversættelse fin.
Der Sinn des Lebens
Der Sinn des Lebens ist Erleben,
nicht mehr, nicht weniger, das allen
es wird stets eine Welt nur geben,
doch viele Augen schauen hinein.
Und jedes Auge sieht verschieden,
ganz anders diese, eine Welt,
das eine in ihr Gottesfrieden,
dem andern ist sie ein Schlachtfeld!
Der Sinn des Leben ist Erleben,
das soll auch mir die Richtschnur sein,
und ist ein Leben nur gegeben,
nicht mehr, nicht weni` ger, eines allei
Meningen med livet:
Meningen med livet er at opleve,
Hverken mere eller mindre, at os alle er kun én verden givet
Men mange øjne skuer derind
Hvert øje ser forskelligt
Helt anderledes denne ene verden
Ser nogle i hende guds fredag
Og for andre er hun en slagmark.
Meningen med livet er at opleve
Dette skal også være min rettelinie
Vi har alle kun fået ét liv
Ikke mere, ikke mindre, men kun ét

Mvh Fandango

Du forvirrede mig lidt...medmindre jeg tager fejl. Men mener I ikke snarere "Galgenhumor"? Altså at gøre ens modgang i livet til en spøg?
Fandango

...jeg mente. Undskyld.
Tak for din oversættelse, men kan du korigere mit sidste... det jeg elsker mest: Die nackte Wahrheit.
På forhånd tak :o)
I al uskyldighed giver jeg dig et knus :-)))

Jeg føler det som voldtægt af et smukt digt, men jeg KAN ikke får rimene og versefødderne og rytmen frem, jeg kan kun groft gengive meningen.
Hvis det skulle gøres bare nogenlunde acceptabelt, skulle det ”gendigtes”, og der rækker mine evner slet ikke, jeg kan værdsætte digtning, men jeg kan ikke frembringe det.

Johannes’ Åbenbaring !
Jeg ser, hvad profeten så,
de kæmpestore dyr,
der kommer hen over havet, farligt nær,
allerede tæt på vores dør !
Jeg ser, hvad han mere så,
til trommers og fløjters musik,
som skulle de til dans, sådan skynder de sig
letfodet i fordærv
og er klar til, hvilken dæmoni,
frivilligt at uddø !
Jeg ser, hvad han ydermere så,
nymodens mordmaskiner
bærer atomdød fjern og nær,
tjener kun ødelæggelsen !
Og jeg ser også, hvad denne tid,
behersket af menneskeslagtere,
efterlader i arv til menneskeheden,
de kommende generationer !
Jeg ser alt dette fuld af sorg,
og kan alligevel ikke ændre det,
tårehavet og lidelsen,
verden i sørgeflor !

Dette digt kan man i hvert fald sige, er tidløst og uden partifarve. Det er en kærlig, men trist "løftet pegefinger".
Undskyld det har taget så lang tid, men jeg er belemret med et arbejde (som jeg iøvrigt er glad for) og er først lige kommet hjem :-)

Der Schwarze Engel!
Als ich an Allem irre var
Und müde dieses Lebens,
an Glaube, Liebe Hoffnung bar,
den Tod ersehnt vergebens,
schenkte mir Gott ein Mensche
in allerletzter Stunde,
treu, wie sonst Menschen sellten sind,
zum frohem Ehebunde!
Das heilte schnell mein wunden Herz,
stand tapfer mir zur Seite
und teilte mit mir Lust und Schmerz
seit Jahr und Tag bis heute!
Meiner Frau gewidmet!

Den sorte engel !
Da jeg var tosset over alting
og træt af dette liv,
fødtes håbet af tro og kærlighed,
forgæves blev længslen efter døden.
Da gav Gud mig et menneske
i allersidste øjeblik,
tro, hvad mennesker ellers sjældent er,
til lykkeligt ægteskab !
Hun helbredte hurtigt mit sårede hjerte,
stod tappert ved min side
og delte med mig lyst og smerte
fra den dag og indtil i dag !
Tilegnet min hustru!

....skøn digte oversætter og fortolker. Tak fordi du tager dig tid til at læse og oversætte dem, håber bare ikke at du også bliver beskyld af anonym, ikke at forvekle med Anonym for at du er en og det samme person som bare skifter navne mellem Ræven, Universets stemme og Fantango "LOL".
Ja, der er dejligt med arbejde, men nogle gange er arbejde råden til meget ondt "GGG"
Kan du har en god aften og nat sammen med dine kære :o)
Knus
Kristina

Men at nogen skulle tage fejl af Fandango og mig, det er nok at håbe for meget - det ville ellers være en stor kompliment for mig :-)
Med Anonym er det straks en anden sag. Hans / hendes begejstring og måde at skrive på, kunne da godt ligne, ikke❓he he.
Men helt alvorligt, jeg har mange skrupler, specielt med de rimede digte. Men jeg har overbevist mig selv om, at det er vigtigere at få budskabet frem i første omgang, og så må dygtigere folk tage sig af formen i næste forsøg.
Hvis du udgiver bogen, så husk at give mig en mail, så jeg kan købe den. Faktisk burde du og din far smækkes over fingrene for at have holdt dette skjult for omverdenen i alle de år. Forøvrigt tog det lang tid før jeg opfattede, at digteren var din far :-)
Der er virkelig guld her !

Nej, der er ikke for mange roser. Du har fanget essentsen i dem, det er det vigtigste. Hans digte er jo skrevet i en gamel art tysk, som kun profesorer i tysk besider og så nogle digtere fra datiden samt min far som var født i Tyskland af danske forældre og fik der sin uddannelse. Derfor er det svært at finde de rigtige udtrykker som kan dække så mange facetter og samtidig rime.
Angående udgivelsen af dem, ønskede han at de udkom når han var død. Jeg havde et arbejdsliv som ikke tillader at gøre noget alvorligt for at udgive dem, men vil snart tage mig sammen op prøve at gøre noget ved det. Skal nok meddelle dig når de er realitet. Tak for din interesse.
Hva mente du om digt nr. 2 0g 3 som var sammen sted, hvor digtet "Der schwarze Engel var". Kunne du lide dem?
Ham/hende som skrev til mig under anonym(lang ned i rækken)ikke Anonym som er også en venlig, varm person, overser vi når anonyms eneste grund er at går på jagt efter alle som har noget positiv på hjertet at sige. For Anonym har jeg også stor respekt når jeg har læst velkommendes kloge og behagelige svar i mange indlæg.
Knus samt venlige tanker og positive energier skal du have :-)))
Kristina

din mail adresse? Og hvordan finder jeg ud af det? Skal jeg først skrive min?
Mvh Kristina :o)

Jeg er på vej med oversættelser af de andre *SS*
Min email er: blaatand@sol.dk - Harald Blåtand var søn af Gorm den Gamle og Thyra, og det er nogenlunde sådan, jeg føler mig om aftenen: gammel og træt :-)
Mange tak for de dejlige ord.
De var skønt, at du valgte at komme med dette emne i denne tid, men specielt i dette område på SOL. Det er normalt så betændt af had, at det eren stor befrielse at læse så smukke ord og fornemme sådan en livsglæde.

Ende ohne Schrecken!
Es ist zu Ende, sanft gedämpft
Verklingt mein letztes Seitenspiel,
es ist zu Ende, ausgekämpft,
nach langem Weg fand ich zum Ziel!
Dem Ziel, das mir so nahe war,
von allen Seiten hat umgeben
und doch so spät erst offenbar,
der Grenze zwischen Tod und Leben!
Der Grenze, die so schlecht bewacht,
sellbst Kinder mühlos überschreten,
hinter der herrscht die ewige Nacht
und süsse Ruhe seit Ewigkeit!

Slutning uden rædsel !
Det er slut, blidt afdæmpet
klinger mit sidste strengespil bort
det er slut, færdig-kæmpet
efter lange veje fandt jeg i mål !
Det mål, som var mig så nært,
som har mig på alle sider omgivet
og dog så sent først blev mig klart,
på grænsen mellem døden og livet !
Den grænse, så dårligt bevogtet,
selv børn passerer uden besvær,
bag hvilken den evige nat hersker
og idyllisk ro siden tidernes morgen !

Det giver helt ny mening til udtrykket "mæt af dage". Hvis bare jeg kunne nå dertil en gang :-)
En dejlig fornemmelse af, at livet er levet, og jeg har gjort, hvad jeg kunne på det givne tidspunkt. Og mere kan man ikke forlange af noget menneske. Og nu er det slut :-)

..ved at skynde på dig, men gamel er du ikke i sind. Tak for din flid og udholdenhed :-)
Nu hvor jeg kender din mail, skal jeg nok vælge dig flere digte og sende dig dem. Men må bede om din tålmoighed(den syge tante du vil).
Så nu får du fred for mig i en tid, men helt fri kan jeg ikke love dig, kun for i aften "GGG".
Undskyld mine stavefejl, men lærte dansk som voksen, så helt perfekt bliver jeg aldrig.
Ønsker dig en go` aften og nat
Knus til en "gammel" mand
Kristina

Specielt 2. vers er jeg meget usikker på !
Men når det har bundfældet sig - f.eks. til på søndag, vil jeg gerne prøve igen :-)

Geschwister!
Mein Sohn hat ein Aquarium,
vor dem sitze ich oft staunensstum,
denn, wie die Fischen sich hier jagen,
schon allzumenschlich, sozusagen!
Dasselbe, wilde Durcheinander
und alle spinnefeind einander.
Den Ton und Richtung geben an,
streng, Magen und Geschlechtsorgan!
Auch hier der Grosse frisst den Kleinen,
es fragt sich nur, ob sie auch weinen,
doch in dem Wasser sieht es nicht,
wenn Vieles mir auch dafür spricht!
Am 22. Januar 1976.

Søskende !
Min søn har et akvarium.
Der sidder jeg ofte i stille undren,
For når fiskene jager hinanden her,
er de alt for menneskelige, så at sige !
Det samme vilde kaos
og hele spindelvævs-orden.
Tonen og retningen slås an
strengt, af mave og kønsorgan !
Også her æder den store den lille
gad vide om de også græder.
Men i vandet ses det ikke,
selv om meget taler for det.

Et af de svære, men det er filosofi vel altid, ikke❓Nye måder at se velkendte ting på. Og så må vi små nærsynede væsner bare prøve at følge trop efter bedste evne :-)

Nogensinde !
Du har allerede givet så meget.
Lad være at tænke så meget over dit danske, din mening kommer klart igennem.
Og der er folk nok på SOL, der er parate til at hjælpe dig med retsskrivningen (på deres egen hjertelige måde) :-)
Nu har du levet med disse digte en menneskealder, og derfor er du afklaret med dit yndlingsdigt. Men jeg, som helt forsvarsløs er smidt lige ud i paradis, jeg kan ikke vælge.
Hvis jeg skulle vælge lige nu, var det dødt løb mellem "Der Sinn des Lebens", "Ende ohne Schrecken" og så det allerførste, du præsenterede os for "Wenn Du den Mut hast".
Mange tak for dine venlige ord. Også en god nat til dig og dine !

Hejsa kristina
så først nu hvem Universets Stemme virkelig er. Det er rart at se dig igen, og især at genkende dig.
Jeg håber ikke du tager mig "galgenhumoren" ilde op? Men sommetider kan jeg ikke lade være.
Du kannst jederzeit das selbe machen wenn ich fehle ;o)
Mvh Fandango
PS: ja, jeg kigger lige på Nacktheiten ;o)

i al ære, en eller anden "anonym". Så skal du vide at du og dine ligesindede kun er kilde til stor morskab for undertegnede.
Fik du ret, sidder jeg altså og skriver tyske digte som jeg ikke anede eksistensen af, oversætter det så til dansk for at være mit alter ego til hjælp?
Hvilken knudret hjerne skal der til for at kreere en sådan konspirations teori? Hvis der er nogen der har for meget tid - så er det hverken Kristina/Universets stemme eller undertegnede. Nej, kig du i spejlet i stedet.
Fandango

Jeg begynder at tage mig friheder :-)
Men det er det, der sker, når man synes, man begynder at "kende" nogen. I dette tilfælde har jeg levet intensivt med digtene i et par dage, og det har ændret mig - og også ændret min tilgang til disse utroligt smukke digte.
Nogle af dem er skrevet på et svært tilgængeligt sprog, men (indtil nu) er de helt ligetil i deres mening, på samme måde som noget er helt ligetil, når man har fået det forklaret eller demonstreret.
Lidt ligesom Christoffer Columbus, der sagde, at han kunne få et æg til at stå på spidsen. Alle omkring ham sagde, at det lod sig ikke gøre. Så hældte han en lille bunke salt ud på bordet, satte ægget i saltet - og det blev stående !
Alle andre sagde: det kan vi da også.
Columbus sagde: Ja, NU kan I.

Den nøgne sandhed !
Det absolutte lader sig ikke sige i prosa,
bliver ikke nogens lommefilosofi,
og du kan ikke spørge om vejen derhen,
du må virkelig selv søge den, helt på egen hånd !
Du må stille bære dit hjerte ganske ensom
på bare fødder, gennem det natligt tyste land,
derhen hvor tankens skarpeste tinder rager frem
og forstanden hersker majestætisk !
Derhen, hvor tavsheden bliver til torden-prædiken,
der siger mere end menneskets forstand,
måtte også du få lov at se sandheds-gudinden,
var hun dig nådig, som et tankens lynglimt !

Tilgiv mig. Det er bare en anden tolkning. Men jeg kan lide den, og du kan se bort fra den, hvis du ikke synes om den :-)
Jeg har nok en svaghed for det smukke sprog, og derfor ærgrer det mig, at jeg ikke behersker det danske sprog godt nok til at få det frem, jeg synes, jeg læser.

Hvorfor søge om tilgivelse, når man disker op med et SÅ smukt digt? Jeg er klar over at det må være oversættelsen af "Die nackte Wahrheit"? Jeg har ikke set originaldigtet, men din oversættelse giver i DEN grad mening!!
Godt gået ven :o)
Fandango

Det originale digt er Kristinas yndlings-digt, og står lige ovenover.
Men jeg har taget mig visse friheder i oversættelsen. Jeg har ikke gendigtet, for det evner jeg ikke, men jeg har ændret bestemte ord til "noget andet", der gav mening for mig :-)
Men jeg foretrækker så langt de originale digte.
Jeg har bare besluttet mig for at gøre forsøget med at formidle meningen (som jeg ser den) til den "ikke-tysktalende" del af SOL's læsere.
Og jeg er helt afklaret med, at jeg ikke har den endegyldige sandhed, men alligevel er jeg taknemlig for dine ord !

...til oversættelse, hvis en af jer vil gøre forsøget. I er alle fremragende til at ramme meningen i dem. Håber de giver jer lige så megen glæde som alle dem som lytede til hans recitering i over 50 år. Her har jeg udvalgt nogle af dem. Jeg elsker dem alle og når nogle gange tristheden melder sig hos mig, hører jeg til dem(min Far indtalte dem på båndoptager kasseter). De fylder mig hver gang med fredfyldhed eller med optimisme.
Min Far skrev dem med enorm viljestyrke da han måtte lære at bruge venstre hånd(som havde lammede fingre efter forfrysninger, efter han mistede hø. hånd.
Verwandlung!
Bin ich es, der im Bette ligt?
Papiere es beweisen
und auch der Spiegel doch nicht lügt,
ich bin es, der im Bette liegt,
im Krankenbett aus Eisen!
Und doch,das darf,das kann nicht sein,
es wäre allzuschrecklich?
Dies Bleichgesicht aus Mamorstein,
mit grauem Haar, soll heut` ich sein,
das wäre schon entsetzlich!
Und überhaupt, was ist das: Ich?
Das Innen oder Aussen?
Das, was man sieht, wieder auch nicht,
was sich verbirgt scheu hinter Licht
oder wohnt weit daraussen?
Die letzte Reise – An meine Frau!
Die letzte Reise tret` ich ungern an
und nicht nur ich, wahrscheinlich jedermann,
denn sie ist wirklich eine Fahrt ins Blau,
nicht Einer wiess, wo endet sie genaue?
Und, wie das Ziel,ist gänzlich unbekannt,
ob man erreicht noch einmal festes Land
oder mur noch als Schatten weiterlebt,
in einer Welt, wo Alles fliesst und schwebt!
Hier fällt der Abschied wahrlich niemand leicht,
dazu ist die Bagage federleicht!
Erinnerung, für die kein Trödler zahlt,
ein schlechter Trost, dass das Billet bezahlt.
Und doch, tret` ich sie an, die letzte Fahrt
so vieles Neue sie mir offenbart
und führte sie durch Paradiese mich,
nie werde ich vergessen, Liebste, Dich!
Gestapo
Sie hatten mich gefangen,
nun wollten sie mich hangen,
doch reichte es nicht hin,
weil ich verschwiegen bin!
Sie wollten drum mich töten,
ich täte zu oft erröten,
doch reichte es nicht hin,
weil ich auch farblos bin!
Da sind sie hingegangen,
schmal wurden meine Wangen
und hängten mir ihn hoch,
den Brotkorb, dreimal hoch!
Was soll der Kerl rumlungern,
wir lassen ihn verhungern,
so sprach SS-Mann Ernst,
ihm war es bitterer Ernst!
Doch wieder reichte es nicht hin,
es traf mich nicht, ich war zu dünn!
Kaum sieben Jahren später
Schwamm er, nich ich, im Äther!
Scheintod!
Der Fascismus liegt erschlagen,
jedenfalls glaubt es die Welt!
Ich dagenen muss mich fragen,
ob er nicht ein neues Feld
sich für seine Greueltaten,
längstens schon hat ausgesucht?
Was ich heute muss erleben,
ist Fascismus, Gott verflucht!
Wechselte er auh die Farbe,
die Visage blieb sich gleich,
menschenhassend und vernichtend,
herrscht er noch in manchem Reich!
Mara – Stärker, als der Tod!
Das ist noch nicht das Ende,
wenn uns der Tod trennt, nein,
wir leben in den Kindern
ja wieter, stets zu Zwein!
Geheeimnisvoll verbunden,
ein Geist, ein Fleisch,ein Blut,
teilen wir Lust und Wunden
mit neuem Lebensmut!
Ein dunkles Rückerinnern
für einen Augenblick,
ein flüchtig Sicherkennen
in einem jungem Glück!
Nein, das isst nicht das Ende,
wenn uns der Tod trent,nein,
wir leben in den Kindern
ein höhers Dasein!
Kristina!
Es rührte an mein Herz, wie eine Hand,
bracht` es in meiner Brurst zum dröhnen,
als ich, der lauschend vor dem Fenster stand,
Dich hört` in Kindesnöten stöhnen.
Die beide Kleinen, die wir mitgebracht,
spielten um mich ganz unbekümmert.
Ich glaube gar, sie haben laut gelacht,
indess Du drinnen leis gewimmert.

Da stand ich vor dem Fenster, Dein „Peer Gynt“,(Peer Gynt = Ham uden hjem/federland)
so fern der Heimat, bettelarm und krank,
zu allem Elend noch ein drittes Kind
und wusste doch dem Schicksal hessen Dank!
Ein neues Leben findet neue Zeit,
wie jedes Heute stets sien Morgen,
was uns bekümmert auch an Not und Leid,
sind immer doch immer doch nur Eintagessorgen!

Rakowetz, 1. November 1948

Die Weckeruhr!
Mein Sohn spielt mit der Weckeruhr
und kreischt laut vor Vergnügen
ihm ist die Zeit ein Spielzeug nur,
das willig sich zu fügen.
Und siehe da, die Mörderin
steht still und lächelt verträumt,
sie hat, wie ich ganz sicher bin,
heut` ihre Plicht versäumt!

Jugend!
Ich möchte wieder jung sein, jung wie Ihr
und unbeschwert von Wiessen, welches mir
des Lebens reinste Freuden stets vergiftet.
Ach hätte auch ich den Schleier nicht gelüftet,
der über jeder Wahrheit schonend liegt!
Was nützt es Rosen zu sezieren,
um ihren Aufbau zu studieren?
Es ist das Wissen eine tote Last
Und Glück bei einem Weisen selten Gast,
weil es allein die Jugend liebt!
God fornjøelse.
Ønsker alle en dejligt dag :-)))
Kristina

Gode Fandango, du gør da ikke sjov med mig, vel? "GGG". Ellers kommer jeg efter dig med smæk i den bare n....., man skal ikke opfordre en "sadist" "GGG", de behøver ikke meget grund til at går til yderligheder :o). Men jeg har givet dig som straf opgave, hvis du har energi og lyst at afhjælpe Ræven med oversættelse(I er alle blevet specialister på det feld og så er ved flere facetter af fortolkninger, ikke det væreste)
Men OK, du er tilgivet fordi det var kærlig drileri fra din side, så meget kender jeg dig at vide det :-)
Kaqn du have en rar dag
Uskyldig knus fra mig det gamle gris "LOL", :-)))

Så er det fortløbigt de sidste digte fra mig. Ellers får Du/I skrivekramper "LOL"
28. März 1946.
An unser erstes Kind Christian gewidmet!
Ein Kind ward mir gereicht vor weisser Schwester,
ein winzig Wesen blickte stum und ernst mich an
und es erzitterte zutiefst ich harter Mann!
Den weder Furcht, noch Hoffnung konnt` bewegen,
der mit dem grimmen Tode stand auf Du und Du,
Stahl brach zusammen und weinte immerzu!
Seele, die in Leid und Hass erstarrt,
konnt` wieder fühlen Schmerz und Seligkeit,
jubeln und klagen, wie in alter Zeit!
Sülzheyn in Deutsland
Digt nr. 2
Geburtstag!
Meiner älteste Tochter NIKOLINKA gewidmet!
So seltsam ist mir heut` zu Mute,
schon wieder sprosst aus meinem Blute
ein Röstlein, frisch und kindlich rein.
Ein neues Leben kam zu Tage,
noch winzig klein, doch ohne Frage
wird wachsen es und froh gedeih`n!
Wird so, wie wir, die Welt erleben,
instetem Kampf dem Licht zustreben,
abwechselnd froh und traurig sein!
Wird lieben heiss, gewiss auch hassen,
viel Menschen finden und verlassen,
bestimmt auch einst den liebsten frei`n!
Geniessen selber Mutterfreuden,
empfinden selber Mutterleiden,
wenn längst mich deckt der hölzern Schrein!
So selsam ist mir heut` zu Mute,
Gott schreibt erneut mit meinem Blute
ein Lebensbuch, mög` froh es sein!
Targowiste, am 4. April 1947.
Kan Du/I have en go`dag/aften/nat sammen med dine/jeres kære :-)))
Knus
Kristina

men også med nogle af de tanker, man gør sig, når man når støvs år og alder, og tankerne ikke kan følge med kroppens ældning.
Og igen, rim og rytme kan jeg ikke gengive.
Linie 1, 3 og 4 rimer,
og det gør linie 2 og 5 også.

Verwandlung!
Bin ich es, der im Bette ligt?
Papiere es beweisen
und auch der Spiegel doch nicht lügt,
ich bin es, der im Bette liegt,
im Krankenbett aus Eisen!
Und doch,das darf,das kann nicht sein,
es wäre allzuschrecklich?
Dies Bleichgesicht aus Mamorstein,
mit grauem Haar, soll heut` ich sein,
das wäre schon entsetzlich!
Und überhaupt, was ist das: Ich?
Das Innen oder Aussen?
Das, was man sieht, wieder auch nicht,
was sich verbirgt scheu hinter Licht
oder wohnt weit daraussen?

Forvandling !
Er det mig, der ligger her i sengen ?
Papirer beviser det
og heller ikke spejlet lyver,
det er mig, der ligger her i sengen,
i hospitalssengen af jern.
Og dog, det må, det kan ikke passe,
det ville være alt for skrækkeligt ?
Dette blegansigt mejslet i marmor,
med gråt hår, skulle være mig i dag,
det ville jo være forfærdeligt !
I det hele taget, hvad er dette: Jeg ?
Det indre eller overfladen ?
Det, man ser, og så igen ikke,
det der gemmer sig genert bag lyset
eller bor langt derude ?

Die letzte Reise – An meine Frau!
Die letzte Reise tret` ich ungern an
und nicht nur ich, wahrscheinlich jedermann,
denn sie ist wirklich eine Fahrt ins Blau,
nicht Einer wiess, wo endet sie genaue?
Und, wie das Ziel,ist gänzlich unbekannt,
ob man erreicht noch einmal festes Land
oder mur noch als Schatten weiterlebt,
in einer Welt, wo Alles fliesst und schwebt!
Hier fällt der Abschied wahrlich niemand leicht,
dazu ist die Bagage federleicht!
Erinnerung, für die kein Trödler zahlt,
ein schlechter Trost, dass das Billet bezahlt.
Und doch, tret` ich sie an, die letzte Fahrt
so vieles Neue sie mir offenbart
und führte sie durch Paradiese mich,
nie werde ich vergessen, Liebste, Dich!

Den sidste rejse – til min hustru !
På den sidste rejse drager jeg nødigt ud
og ikke kun jeg, formentlig enhver,
for den er virkelig en tur ud i det blå,
ingen ved, hvor præcist den ender ?
Og hvordan målet er, fuldstændig ukendt,
om man endnu engang får fast grund,
eller kun lever videre som skygge,
i en verden, hvor alting flyder og svæver !
Her falder afskeden virkelig ingen let,
derimod er bagagen som en fjer så let !
Minder, ingen marskandiser vil betale
En ringe trøst, billetten er betalt.
Og dog drager jeg ud på den sidste rejse
så meget nyt den mig åbenbarer,
og om den så førte mig gennem Paradis,
aldrig vil jeg glemme dig, min elskede !

Undskyld, at jeg sådan "splitter op" i enkelt-digte, men det er lidt af tidshensyn, lidt for at få dem ud "drypvis". Det ikke er så uoverskueligt at læse et digt ad gangen :-)

....men du har meningen i dem. Der er det vigtigste.
Mange tak for din ulejlighed :-)))
Knus
Kristina

Gestapo
Sie hatten mich gefangen,
nun wollten sie mich hangen,
doch reichte es nicht hin,
weil ich verschwiegen bin!
Sie wollten drum mich töten,
ich täte zu oft erröten,
doch reichte es nicht hin,
weil ich auch farblos bin!
Da sind sie hingegangen,
schmal wurden meine Wangen
und hängten mir ihn hoch,
den Brotkorb, dreimal hoch!
Was soll der Kerl rumlungern,
wir lassen ihn verhungern,
so sprach SS-Mann Ernst,
ihm war es bitterer Ernst!
Doch wieder reichte es nicht hin,
es traf mich nicht, ich war zu dünn!
Kaum sieben Jahren später
Schwamm er, nich ich, im Äther!

Gestapo
De tog mig til fange
nu ville de se mig hænge
men dertil rakte det ikke
fordi jeg kan tie !
De ville derfor mig dræbe
jeg rødmede for tit
men dertil rakte det ikke
fordi jeg også er farveløs!
Så tog de det skridt,
hule blev mine kinder,
at hænge den højt op for mig,
brødkurven, meget meget højt!
Hvorfor skal den fyr hænge rundt her,
vi lader ham sulte til døde,
sådan sagde SS-manden Ernst,
han var dødsens alvorlig !
Men igen rakte det ikke,
det ramte mig ikke, jeg var for tynd !
Næppe syv år senere
var det ham, ikke mig, der flød i æteren !

Igen en helt utilstrækkelig oversættelse. Denne gang med et ordspil på SS-mandens navn "Ernst", der også betyder "alvorlig".
Og "dreimal hoch" (om brødkurven, der hænges højt) betyder også "tre gange højt hurra".
Men med en finurlighed og et lune ud over det sædvanlige, og med et grumt smil over, at det var bødlen, der trak det korteste strå.

Scheintod!
Der Fascismus liegt erschlagen,
jedenfalls glaubt es die Welt!
Ich dagenen muss mich fragen,
ob er nicht ein neues Feld
sich für seine Greueltaten,
längstens schon hat ausgesucht?
Was ich heute muss erleben,
ist Fascismus, Gott verflucht!
Wechselte er auh die Farbe,
die Visage blieb sich gleich,
menschenhassend und vernichtend,
herrscht er noch in manchem Reich!

Skindød !
Fascismen ligger nedkæmpet
i hvert fald tror verden det!
Jeg derimod må spørge mig selv
om ikke den forlængst
har søgt nye græsgange
til sine grusomme gerninger ?
Hvad jeg må opleve i dag
er fascisme, Gud forbandet !
Har den end skiftet farve,
det grimme fjæs forbliver dog det samme,
menneskehadende og destruktivt,
hersker den dog mange steder !

Det er næsten uhyggeligt:
En fredselskende sjæl, der meget mod sin overbevisning deltog i den direkte, fysiske kamp mod nazismen. overlever med nød og næppe, og burde deltage i verdens jubel over nazismens fald. Men han ser stadig fascismens grimme fjæs, og har stadig kræfter og vilje til at komme med advarsler.
Men desværre er han profetisk - fascismen er stadig levende iblandt os.

.....kære Ræven, for din utrættelige arbejde :o)))
Med venlige hilsen og masser af knus
Kristina

.....eller arbejds liv:-), men du mangler et par digte endnu(driller kærligt).
Hvis jeg har overbebyrdet dig, så modtag min undskyldning og roser for dine store bedrifter, samt min taknemlighed.
Ønsker dig en rar dag.
Venskabeligt knus og kram
Kristina

jeg er langtfra færdig.
Men det er nødt til at blive lidt senere i aften.
Men vær ikke nervøs, jeg erstatter manglende evner med flid :-)

Hej kære Ræven:o)
Jeg er blevet så spændt på dine oversættelser/fortolkninger som et lille barn, undskyld fordi jeg som et uartig barn. Skal nok styre mig, hvis jeg kan "LOL". Giv dig bare tid, der er ingen akort arbejde :-)))
Venskabelige knus og kram
Kristina

Mara – Stärker, als der Tod!
Das ist noch nicht das Ende,
wenn uns der Tod trennt, nein,
wir leben in den Kindern
ja wieter, stets zu Zwein!
Geheeimnisvoll verbunden,
ein Geist, ein Fleisch,ein Blut,
teilen wir Lust und Wunden
mit neuem Lebensmut!
Ein dunkles Rückerinnern
für einen Augenblick,
ein flüchtig Sicherkennen
in einem jungem Glück!
Nein, das isst nicht das Ende,
wenn uns der Tod trent,nein,
wir leben in den Kindern
ein höhers Dasein!

Mara – stærkere end døden!
Det er ikke slutningen,
når døden os skiller, nej
vi lever jo i børnene
altid vi to sammen!
Hemmelighedsfuldt forbundet
én sjæl, ét kød, ét blod
deler vi lyst og smerte
med nyt livsmod !
Et dunkelt tilbageblik
ganske få øjeblikke,
en flygtig følelse af sikkerhed
i vores unge lykke !
Nej det er ikke slutningen,
når døden os skiller, nej
vi lever i børnene
en højere tilværelse !

Er der nogen af jer, der husker vielsesritualet❓Elske og ære til døden jer skiller !
Her er så en kærlighedserklæring, der går endnu længere.
Pokkers også, nu snøfter jeg s'gu igen !

Kristina!
Es rührte an mein Herz, wie eine Hand,
bracht` es in meiner Brurst zum dröhnen,
als ich, der lauschend vor dem Fenster stand,
Dich hört` in Kindesnöten stöhnen.
Die beide Kleinen, die wir mitgebracht,
spielten um mich ganz unbekümmert.
Ich glaube gar, sie haben laut gelacht,
indess Du drinnen leis gewimmert.
Da stand ich vor dem Fenster, Dein „Peer Gynt“,(Peer Gynt = Ham uden hjem/federland)
so fern der Heimat, bettelarm und krank,
zu allem Elend noch ein drittes Kind
und wusste doch dem Schicksal hessen Dank!
Ein neues Leben findet neue Zeit,
wie jedes Heute stets sien Morgen,
was uns bekümmert auch an Not und Leid,
sind immer doch immer doch nur Eintagessorgen!
Rakowetz, 1. November 1948

Kristina !
Det rørte mit hjerte, som en hånd,
fik det til at buldre i mit bryst,
da jeg stod lyttende ved vinduet,
jeg hørte dine første barneskrig
De to små, vi havde medbragt,
legede omkring mig, helt uden uro
jeg tror endog, de lo højt,
mens du derinde klynkede stille
Der stod jeg ved vinduet, din Peer Gynt,
så langt fra hjemmet, forarmet og syg,
oveni al ulykke endnu et tredje barn
og kunne dog sige skæbnen tak
Et nyt liv finder en ny tid,
som ethvert ”i dag” altid sit ”i morgen”
hvad os bekymrer end af nød og lidelse
sorgen er dog kun en døgnflue. !

Da jeg blev født, var der ikke så meget med "barnets bog". Ingen baby-billeder, ingen hånd-aftryk, ingen anekdoter.
Jeg har ofte tænkt over, hvordan mine forældre havde det, da jeg kom som en efternøler 7 år efter min nærmeste forgænger - og i meget små kår.
Tænke sig at finde et digt som dette i sin egen "barnets bog".

Det er lidt specielt, det her !
Din fars digte, hans hjerteblod, meget smukt skrevet og gennemarbejdet.
Og mig, der ubehjælpsomt oversætter til dansk, uden digterens evner, kun med en smule sprogforståelse.
Og du takker mig !
Tværtimod, jeg takker dig, fordi jeg får lov at læse dem, arbejde lidt med dem.

Die Weckeruhr!
Mein Sohn spielt mit der Weckeruhr
und kreischt laut vor Vergnügen
ihm ist die Zeit ein Spielzeug nur,
das willig sich zu fügen.
Und siehe da, die Mörderin
steht still und lächelt verträumt,
sie hat, wie ich ganz sicher bin,
heut` ihre Plicht versäumt!

Vækkeuret !
Min søn leger med vækkeuret
og hviner højt af glæde
for ham er tiden kun et legetøj
der er villig til at indordne sig.
Og se der, mordersken
står stille og smiler drømmende
hun har, det er jeg helt sikker på
forsømt sin pligt i dag !

Et stemningsbillede. Kender I det? Tankerne har deres eget liv, bliver helt surrealistiske til tider, triggered af en eller anden hverdagssituation. Og alligevel former hjernen reale billeder.

Jugend!
Ich möchte wieder jung sein, jung wie Ihr
und unbeschwert von Wiessen, welches mir
des Lebens reinste Freuden stets vergiftet.
Ach hätte auch ich den Schleier nicht gelüftet,
der über jeder Wahrheit schonend liegt!
Was nützt es Rosen zu sezieren,
um ihren Aufbau zu studieren?
Es ist das Wissen eine tote Last
Und Glück bei einem Weisen selten Gast,
weil es allein die Jugend liebt!

Ungdom !
Jeg ville gerne være ung igen, ung som jer
og ubelastet af viden, der for mig
livets pure glæde evindelig forgifter.
Åh, havde blot heller ikke jeg løftet det slør,
der skånsomt ligger over hver en sandhed !
Hvad nytter det at dissekere roser
for at studere deres opbygning ?
Det er for viden en død ballast
og lykke er hos den vise en sjælden gæst
for den elsker kun ungdommen

Jeg startede ud med at være uenig i digterens ønske om at være ung igen. Men lidt efter lidt skiftede jeg mening. For mig er det ikke så meget undommen i sig selv, mere den ubekymrethed, der er ungdommens mærke. Og dermed også muligheden for at være HELT lykkelig. Steffen Brandt har udtrykt det som "næsten lykkelig", og det kender jeg. Men HELT lykkelig, det er fortid.

...er nogle visdoms ord. Du har overtruffet dig igen. Det kan godt være oversættelsen af dem rimer ikke som en digters, men du har fanget indsigten i dem. Fremragende...ausgezeichnet gemacht.
Tak er en fattig ord, men jeg takker dig igen :-)
Fortsat ønsker jeg dig en skøn dag
Knus og kram
Kristina

28. März 1946.
An unser erstes Kind Christian gewidmet!
Ein Kind ward mir gereicht vor weisser Schwester,
ein winzig Wesen blickte stum und ernst mich an
und es erzitterte zutiefst ich harter Mann!
Den weder Furcht, noch Hoffnung konnt` bewegen,
der mit dem grimmen Tode stand auf Du und Du,
Stahl brach zusammen und weinte immerzu!
Seele, die in Leid und Hass erstarrt,
konnt` wieder fühlen Schmerz und Seligkeit,
jubeln und klagen, wie in alter Zeit!
Sülzheyn in Deutsland

Tilegnet vores første barn Christian !
Et barn blev mig overrakt af hvide sygeplejersker,
et lillebitte væsen så på mig stumt og alvorligt
og det rystede mig hårde mand i min grundvold !
Den som hverken frygt eller håb havde bevæget,
der var på talefod med den grumme død,
stål brød sammen og græd så inderligt !
Sjælen, der var stivnet i lidelse og had,
kunde atter føle smerte og lyksalighed,
juble og klage, som i tidligere tider !

Den der har stået med sin egen nyfødte, genkender disse følelser. Selv om nok de færreste af os har været så stålsatte som digteren har været nødt til at være for at overleve, bliver man meget ydmyd og lille, når man står med et lille nyt liv i armene.

Geburtstag!
Meiner älteste Tochter NIKOLINKA gewidmet!
So seltsam ist mir heut` zu Mute,
schon wieder sprosst aus meinem Blute
ein Röslein, frisch und kindlich rein.
Ein neues Leben kam zu Tage,
noch winzig klein, doch ohne Frage
wird wachsen es und froh gedeih`n!
Wird so, wie wir, die Welt erleben,
instetem Kampf dem Licht zustreben,
abwechselnd froh und traurig sein!
Wird lieben heiss, gewiss auch hassen,
viel Menschen finden und verlassen,
bestimmt auch einst den liebsten frei`n!
Geniessen selber Mutterfreuden,
empfinden selber Mutterleiden,
wenn längst mich deckt der hölzern Schrein!
So selsam ist mir heut` zu Mute,
Gott schreibt erneut mit meinem Blute
ein Lebensbuch, mög` froh es sein!
Targowiste, am 4. April 1947.

Tilegnet min ældste datter Nikolinka !
Så mærkeligt er jeg til mode i dag,
endnu en gang udspringer af mit afkom
en lille rose, frisk og barnligt ren
Et nyt liv så dagens lys
endnu lillebitte, men helt sikkert
vil det vokse og trives glad !
Vil, som vi, opleve verden
i stedet for kampen stræbe efter lyset,
skiftevis være glad og trist !
Vil elske hedt, sikkert også hade,
mange mennesker finde og forlade,
bestemt også en gang den elskede vælge !
Nyde den samme moderglæde,
føle den samme modersorg,
når for længst jeg ligger i min kiste !
Så mærkeligt er jeg til mode i dag,
Gud skriver endnu en gang af mit afkom
en Livets Bog, måtte den blive glad !

Små børn, små glæder. Store børn, store glæder. Er det ikke sådan, forældre altid siger❓Måtte det gå dem godt, måtte de få et udfyldt og lykkeligt liv, også selv om jeg ikke får lov at dele det hele vejen.

....en dialog kun mellem os to, kære Ræven:o)
Men selv om der er kun os to som forsat skriver på denne tråd, er jeg overbevist om, at flere læser dine dejlige oversættelser af min Fars digte og nyder dem uden komentar.
Vil takke dig på det hjertligste, fordi du brugte så megen tid og energi på fortolkninger af de her satte, digte.
Nu må dem som læser oversættelserne/fortolkningerne med din varme bemærkninger under hvert digt, lade sig inspirere af dem og fylde sin indre med smukke tanker/eftertanker som meningen med deres skabelse var.
Ønsker alle god fornøjelse med det. Tilmed ønsker jeg alle, et glædesfyld liv og fremtid fuld af lykkelige begivenheder :-)))
Mvh
Kristina

For det meste nøjes jeg med mit spejlbillede he he.
Men din hjertevarme og din fars digte går rent ind hos mig. Og hvis bare én mere læser digtene, er det det hele værd :-)
Men rent egoistisk, jeg er meget overrasket over digtene. Meget smukt og stramt sprog, helt gennemarbejdet, men alligevel helt nede på jorden.