ny her og har lige brug for lidt hjælp..

Min dejlige svigermor har fået brystkræft i dec og er nu i kemo behandling... hun har lige fået nr 2 behandling i mandags... hun kom hjem og havde det bare super godt og var sig selv, vi mærkede kun lidt træthed ved hende, og præcis samme måde reagerede hun som 1 kur....
Men nu i dag får vi os et chok, vi er inviteret op og spise, og hold op hvor så hun ud... helt modløs.. bleg, og ja hun var meget træt.. det er symtomer vi ved ville komme, men så kommer min store bekymring som jeg må høre om nogen af jer kender til...
Hun snakkede lidt sort..og slukkede for komfuret mens vi sammen stod og lavede mad mens hun sagde (nu er maden færdig, og vi skal spise ) men maden var slet ikke færdig... udover det kom der os andre ting frem... meget ubehageligt...så nu sidder jeg her og kunne godt tænke mig at vide om andre har hørt om det.. altså kan det være helt normalt under kemokur..?
Hold op hvor er jeg bare bekymret...
Ja og egentligt så var hun os helt hård /sur på min svigerfar, og normalt så er hun så bekymret for ham og sørger for at han os klare den her omgang... bare ikke lige i dag... alt i alt så har jeg aldrig oplevet hende sådan...
Undskyld hvis teksten er lidt rodet, men må bare hurtigt ha det skrevet... så nerøs altså..

Jeg ved intet om, hvad kemo medfører af dårligdomme.
men kemo er en meget , meget skrap medicin, som under normale omstændigheder ville slår ihjel.
kemo er, på nær et molekyle, det samme som sennepsgas, som slog tusinder ihjel under 1.verdenskrig.
Du mister alt. immunforsvar, hår osv.
Så hun er med garanti ikke sig selv i perioder, hvor "medicinen" virker kraftigt
Det er sikkert ikke nogen hjælp, men en forklaring.
held og lykke med hende.
venlig hilsen
Grøn

Hej med dig,
Sikke en forfærdelig og ubehagelig situation din familie står i.
Da jeg levede sammen med min mor var hun syg og fik kemoterapi i et år. Alt ved hende ændrede si. Først det fysiske; tab af al kropsbehåring, fuldstændig bleg og tør hud, mørke poser under øjnene, opkastninger, meget stort søvnbehov osv osv.
Dertil kom de psykiske bevirkninger; modløshed, depression osv. Hun sov UTROLIG meget. Lavede stort set ikke andet end at kaste op og sove. Derfor lavede hun lidt "samme nummer" som din svigermor. Hun kunne ikke huske hvad dag det var, troede det var morgen, nrå det var aften osv.
Jeg tror, at de mennesker, som bliver rigtig hårdt ramt af kemoterapiens bevirkninger kan blive konfuse og "søvnige" i deres væremåde. Jeg tror ikke, at du skal bekymre dig om det, men det er jo selvfølgelig rigtig ubehageligt.
Jeg gjorde det, at jeg tog med minmor på hospitalet, og sammen fik vi en lang og god snak med hendes læge. Han forklarede mig, at det var normalt, og at jeg ikke skulle være bange.
Jeg vil råde dig til tilsvarende at søge vejledning og støtte i sundhedssystemet, og derudover ønske jer rigtig meget held og lykke med sygdomsforløbet!
Kh. Hillelil

Jeg ville dø, hvis jeg skulle have sådan en behandling. Jeg undrer mig over de danske behandlingsmetoder. Hvis det var mig og jeg havde råd til det, rejste jeg til kina.
Pengene burde følge patienten. Det burde ikke kun være dem med penge, der kan få den bedste behandling. Jeg har lige læst om en dansk læge, der er rejst til kina for at blive behandlet. Jeg håber ikke han har ventet for længe. Hvis han overlever kunne der være en chance for, at der blev indført nye behandlingsmåder herhjemme også.

For mange år siden fik min far stråler mod en godartet kræft. Han var vist forsøgskanin. Stakkels mand, han døde af den behandling. Lungerne blev ødelagt af strålerne. Men den metode er blevet forbedret. Nu gives de afgrænset. Men jeg er stadig vred over, de gav ham stråler mod en godartet kræft. Det sagde lægerne, det var.
Han døde efter stærke lidelser. Havde svært ved at få luft, havde smerter, kastede op hver dag. Og han var ikke ret gammel. Jeg er vred over det.

Det er en meget ubehageligt oplevelse du går igennem. Jeg ved det selv for har selv gået det igennem med min mor som nu desværre er taget af englene. Hun havde lungekræft, leveren, en i muskel og til sidst i knoglerne. Min mor havde ikke de ting som at slukke for komfurret da hun gik i kemo eller stråler. Men først til sidst inden hun døde. Hun ville have jeg skulle ind og hente noget frugt som vi havde købt sammen i det andet skab. Men det underlige var at vi har ikke været ude og handle da hun var indlagt og jeg ku ikke komme ind i det andet skab der der ikke var noget. Og hun var som en barn. Jeg snakkede også med lægen om det og der er 2 faser. Den ene er når man får de symptomer når man får kemo er helt normalt som den anden også skrev. Fordi dit imunforsvar er helt i bund og må ikke være i samme rum som syge mennesker. (influ) Og din hjerne cirkulation fungere anderledes. Og så er der nummer 2 som min mor havde. Men du har ikke noget at være bekymrede for. En ting jeg vil sige er ENDELIG spørg lægen om alt ting for at være på den sikker side! Det er meget vigtigt at de fortæller dig de ting som du skal have at vide. For det fik jeg nemlig ikke og køre nu en sag med patient klagenavnævet fordi der er sket en fejl som en overlæge har indrømmet og det er bare lidt forsent nu at indrømme. Sørg for at det er den rigtig behandling hun (heldbredende og ikke lindrende). All held og lykke og hvis du vil snakke så er jeg her med glæde. Alt skal nok gå bare du/i eller hvem nu er hos hende så hun føler hun har noget at kæmpe for :)
Knus