Nydelsens Paradoks
Det levende væsens oprindelige sygdom i den materielle verden består i dets trang til at nyde sin krops sanser og sit sind. Det siges at være en sygdom, fordi i sin raske tilstand er sjælen beregnet til at blive nydt af Krishna (Gud). Sjælen er en evig del af den Totale Helhed - Krishna. Når en del fungerer i samklang med dét hele, den er en del af, fungerer den optimalt. Hvis en del derimod ikke er i harmoni med sin helhed, skaber den dissonans.
En hånd fx. er en del af kroppen og dens funktion er at tjene hele kroppen. Hvis hånden strejker eller er lam eller forkrøblet forstyrrer den hele kroppens funktion. Sjælens oprindelige tilstand er som sagt at blive nydt af Krishna, men i sin sygdomsramte tilstand ønsker sjælen (delen) at nyde adskilt fra Krishna (helheden). Dette er som en hånd, der ønsker at nyde adskilt fra kroppen. Hvis fx. hånden en dag beslutter sig til, at den er træt af at tjene maven (hvilket den gør ved at føre mad til munden), og i stedet forsøger at nyde selvstændigt, sygner den hen og dør.
Medicinen mod denne sygdom kaldes bhakti yoga eller hengiven tjeneste. Gennem bhakti kan sjælen genvinde sin oprindelige tabte position, som er at blive nydt af Krishna. Den hengivne tjenestes paradoks ligger i at vi alle ønsker at nyde, men for virkeligt at nyde er vi nødt til at opgive vores selviske bestræbelser på at nyde ved tilfredsstille kroppen og sindet, og i stedet hengive os til Krishnas nydelse. Ved at blive nydt af Krishna vil vi opleve en højere nydelse end den nydelse, vi kan opnå gennem at tilfredsstille kroppens sanser.
Åndelig nydelse ligger i at blive nydt af Krishna (lidt på samme måde som en kvinde også nyder ved at blive nydt af en mand), og materiel nydelse vil sige at nyde gennem kroppens sanser. Materiel nydelse er således afhængig af kropslige og mentale omstændigheder og ophører når sygdom, alderdom og døden indtræffer, men åndelig nydelse er helt uafhængig af kropslige omstændigheder, idet den eneste betingelse er, at vi overgiver os til Krishnas tjeneste. Sådan tjenste kan udføres helt uafhængig af ydre omstændigheder så som velstand, uddannelse, social position, kropslig skønhed, berømmelse osv.
Materiel nydelse er indirekte fordi den opleves gennem sanserne. Sådan nydelse har en begyndelse og en ende og vil således altid ende i frustration eftersom sjælen er evig og kræver evig tilfredsstillese. Dette krav kan kun tilfredsstilles ved direkte nydelse, dvs. den nydelse sjælen oplever ved at blive nydt af Krishna. Enhver kan øjeblikkeligt få adgang til sådan direkte åndelig nydelse ved bare at recitere Krishnas navn. Det er en meget simpel proces, der kan udføres af enhver uafhængig af materielle omstændigheder.
En hånd fx. er en del af kroppen og dens funktion er at tjene hele kroppen. Hvis hånden strejker eller er lam eller forkrøblet forstyrrer den hele kroppens funktion. Sjælens oprindelige tilstand er som sagt at blive nydt af Krishna, men i sin sygdomsramte tilstand ønsker sjælen (delen) at nyde adskilt fra Krishna (helheden). Dette er som en hånd, der ønsker at nyde adskilt fra kroppen. Hvis fx. hånden en dag beslutter sig til, at den er træt af at tjene maven (hvilket den gør ved at føre mad til munden), og i stedet forsøger at nyde selvstændigt, sygner den hen og dør.
Medicinen mod denne sygdom kaldes bhakti yoga eller hengiven tjeneste. Gennem bhakti kan sjælen genvinde sin oprindelige tabte position, som er at blive nydt af Krishna. Den hengivne tjenestes paradoks ligger i at vi alle ønsker at nyde, men for virkeligt at nyde er vi nødt til at opgive vores selviske bestræbelser på at nyde ved tilfredsstille kroppen og sindet, og i stedet hengive os til Krishnas nydelse. Ved at blive nydt af Krishna vil vi opleve en højere nydelse end den nydelse, vi kan opnå gennem at tilfredsstille kroppens sanser.
Åndelig nydelse ligger i at blive nydt af Krishna (lidt på samme måde som en kvinde også nyder ved at blive nydt af en mand), og materiel nydelse vil sige at nyde gennem kroppens sanser. Materiel nydelse er således afhængig af kropslige og mentale omstændigheder og ophører når sygdom, alderdom og døden indtræffer, men åndelig nydelse er helt uafhængig af kropslige omstændigheder, idet den eneste betingelse er, at vi overgiver os til Krishnas tjeneste. Sådan tjenste kan udføres helt uafhængig af ydre omstændigheder så som velstand, uddannelse, social position, kropslig skønhed, berømmelse osv.
Materiel nydelse er indirekte fordi den opleves gennem sanserne. Sådan nydelse har en begyndelse og en ende og vil således altid ende i frustration eftersom sjælen er evig og kræver evig tilfredsstillese. Dette krav kan kun tilfredsstilles ved direkte nydelse, dvs. den nydelse sjælen oplever ved at blive nydt af Krishna. Enhver kan øjeblikkeligt få adgang til sådan direkte åndelig nydelse ved bare at recitere Krishnas navn. Det er en meget simpel proces, der kan udføres af enhver uafhængig af materielle omstændigheder.