nye bekendte?

Kender i det at føle sig ensom selvom man har mennesker omkring sig?
altså med det mener jeg, at man trænger til fornyelse, nye bekendte, nye meninger, nye dissksuioner bare noget fra andre mennesker.. mennesker man ikke kender men nysgerrigheden omkring dette menneske lysten til at udvikle sig selv gennem andre....lysten til at have noget med et nyt menneske!
lyder det helt dum?
jeg føler jeg er kørt fast i det samme spor, de samme typer, meninger og omgivelser!
er jeg helt lost?

og det at være "alene" har intet med hinanden at gøre, så ensomme er oftest omgivet af mennesker *S*.
Jeg syntes ikke du lyder helt lost - at have trang til nye indput og indtryk er forståligt nok.. jeg syntes det minder mere omkedsomhed end ensomhed.
A'sti, a'sted..ud og mød nye mennesker :-)
God fornøjelse/ kontormus

måske du har ret...
men jeg synes jeg har en tendens til at rende på de samme mennesker altså hvad hvis jeg fandt en at snakke med over her der er det helt anonym og du kan give det du vil...
det er det jeg mener... hvi det skulle være "irl" så dømmer man tit på udseende og sådan...
nogen foreslag til sider hvor man kan møde mennesker?
og ikke alle de der dating sider.. synes ikke der er andet!

her debat er et sted at få nye indput fra :-). Du har ret, vi mennesker dømmer oftest ud fra det yder - ikke nødvendigvis hvis det er vener man søger, men helt sikkerthvis det er kærligheden man er "på jagt efter".
Har du overvejet at søge ind på noget aftenskole-halløj.. faget er jo een ting I så har tilfælles og kan bruge som løfte stang til at indlede en samtale.
Du skal til hver en tid være velkommen til at springe ind her på debatten - indput fra cyperspace giver jo så samtale emner med din eksisterende omgangskreds.

mingler.com
/Kontormus

Hej.
Da vi er blevet SÅ individuelle, synes jeg det også er svært med at være så meget alene. Derfor har jeg fyldt min lejlighed op med husdyr, der har brug for min kærlighed og omsorg og også er der når jeg synes andre mennesker er for meget (har 2 katte bl.a.)
Ensomhed er virkelig dette luxussamfunds svøbe, derfor er der måske så meget ekstrem gruppedannelse. Trangen til at tilhøre et fællesskab...

Sådan tror jeg, der er mange, der har det - flere end vi tror. Ensomhed er et grundvilkår i livet - vi skal hver især leve vores eget liv, og dét er vi ene om at gøre - blandt mennesker.
Når det er sagt, så tror jeg, at man ofte søger de samme græsgange, så selv om, man møder nye mennesker, så er de "af samme skuffe" - hvis du forstår. Så derfor: hvis man/du/jeg vil møde noget nyt, så skal man gøre noget anderledes i fht tidligere. Selv er jeg de seneste gået i meget nye retninger; men det tager tid, og der skal sorteres og måske "grædes" over dem; man mister, og glædes over dem man får.
Jeg savner ofte dybde i et overflade-samfund; hvor det gælder MEGET om at have succes og være noget; ofte på bekostning af dybde.