Nye kampfly
Danmark står overfor at skulle have nye kampfly til at erstatte vores gamle gæve F-16 fly, der har været i brug i 35 år herhjemme. Samtlige lande i Europa der anskaffede sig F-16 fly sammen med Danmark i sin tid, har allerede eller er igang med at skifte dem ud.
Måden det bliver gjort på herhjemme er at vi beder forskellige virksomheder om at komme med bud, og altså ikke bare vindueshopper nye fly.
Der er fire bud på bordet og valget falder helt sikkert på et af disse fire. De fire bud er, efter hvad jeg mener er mest sandsynligt:
1) F-35A produceret af Lockheed Martin
2) Eurofighter Typhoon produceret af et konsortium bestående af bla. Airbus group
3) Jas 39 Gripen E/F produceret af Saab
4) F/A-18E/F Super Hornet fra Boeing
Jeg har forsøgt at sætte mig ind i emnet og de fordele og ulemper der er ved hver flytype, og ultimativt vil jeg give mit bud på hvilket fly vi burde vælge.
F-35A
[img]http://defense-update.com/wp/wp-content/uploads/2011/02/f35a_af6.jpg[/img]
Dette fly er uden tvivl det smukkeste på listen. Det ligner noget designet af Georg Jensen, men når man køber kampfly er det jo ikke for at have en Mona Lisa med vinger men for at have et våben.
Selve flyet
Dette fly er det på listen der er gået længst mht. at opnå stealth. Det er en lidt billigere og neddroslet version af dets storebror, F-22 Raptor der i endnu højere grad har opnået stealth.
Det er dog stadig et relativt stort fly, set i forhold til konkurrenterne på denne liste, og har en habil rækkevidde og fører (snært) når det kommer an på mængden af våben og ammunition det kan bære, og kan operere helt op i 18 km. højde. Mht. forskellige sensorer og teknologiske systemer er det absolut blandt de bedste i verden.
I forhold til alle disse teknologiske forhold kommer flyet dog lidt til kort når det kommer til at etablere luftdominans. F-35 har (mig bekendt) endnu ikke været i simulerede luftkampe med f.eks. Eurofighter, men storebror F-22 har, og her har Eurofighter vist sig overlegen. F-35A har ingen overlegenhed over de andre fly på listen når det kommer til kraft til vægt forholdet, hvilket gør at den i en luftkamp accelererer langsommere, og den har tilmed den laveste topfart (mach 1,6) af flyene på listen, og den topfart opnås kun ved at brænde enorme mængder af brændstof af.
Pris og økonomiske forhold
Den endelige pris på flyet er stadig meget usikker. De 32 fly der blev købt af USA i 2011 endte med at koste svimlende 1,67 MILLIARDER kroner per styk. Så meget vil det helt sikkert ikke komme til at koste Danmark, og de mest optimistiske bud på en fremtidig pris ligger på ca. 412 millioner kr. stykket, hvilket ville gøre F-35A ret konkurrencesygtig, men tallet er som sagt meget usikkert, og eftersom udviklingen af dette fly har været det dyreste i verdenshistorien (I shit you not) bliver en mere realistisk pris efter min mening nok omkring 550-800 millioner kroner stykket i en endelig kontrakt, hvilket putter dem i den ret dyre ende af denne liste.
Det er dog ikke hele historien! I modsætning til de andre fly på denne liste er der ingen "buy back" klausul på bordet når det kommer til indkøb af F-35A. Buy back betyder at dem vi køber flyene af samtidig forpligter sig til at investere 100% af købesummen i danske investeringer eller underleverandører over en periode på 10 år, dog kun 10% af summen hvis det gælder forsknings eller udviklingsprojekter. Denne aftale har vi ikke mht. F-35A hvor vi i stedet har indgået en "winner takes all" type aftale med en række andre lande hvor Lockheed Martin så for lov at bestemme hvem af dem der for del af buy back summen. Dansk metal håber på at kunne vinde store summer på denne aftale og støtter derfor F-35A som det danske kampfly.
Efter min mening er vi dog alt for sent ude når det kommer til at snuppe de lukrative kontrakter. Vi har allerede fået nogle få mindre kontrakter, men de store kontrakter er gået primært til de lande der har forpligtet sig til flyende lang tid før, og Lockheed Martin har som sagt ingen forpligtelse til at smide penge tilbage i dansk industri, og heller ikke noget incitament.
Jeg mener at disse forhold gør F-35A til det absolut dyreste på listen, på trods af usikkerhed omkring den endelige pris.
Eurofighter Typhoon
[img]http://www.military-today.com/aircraft/eurofighter_typhoon.jpg[/img]
Det her er flyet der udmanøvrerer F-22 Raptor, og som sandsynligvis nok er det bedste fly i direkte luftkamp i verden (selvom det er et ekstremt varmt emne).
Selve flyet
Der er ikke så meget tvivl om at der blev tænkt på ubetinget luftdominans da dette fly blev designet. Når det kommer til kraft/vægt forholdet ligger dette fly højest på listen, og det er mindst ligeså manøvredygtigt som F-35A. udover det har det også den bedste rækkevidde på listen. Det er det næst-letteste fly på listen og kan derfor heller ikke sløbe helt ligesåmeget våben og ammunition med sig som F-35A og F/A-18E/F Super Hornet, men forskellen er dog minimal. Selvom den godt kan gå højere opererer flyet dog ikke optimalt i højder over 17 km, hvilket placerer den under F-35A på dette punkt, men dog over de to andre konkurrenter.
Dette er også et fly der allerede har fløjet nogle år og det er en fordel da vi allerede ved at det virker og diverse børnesygdomme er ude af systemet.
Pris og økonomiske forhold
Lad os først lige slå fast at en Eurofighter ikke er billig! Den kommer nok til at koste ca. 630 millioner kr. per styk. Måske endda noget højere, da det kunne tænkes at prisen blev sat højere til gengæld for buy back modellen. Til gengæld er der mindre usikkerhed omkring prisen end det er tilfældet med f.eks. F-35A. Risikoen for enorme ekstraregninger er signifikant mindre. Der er allerede leveret over 400 af disse fly verden over, og produktionen kører stadig
Buy back modellen der er politisk besluttet i Danmark ville betyde at det vi bruger på disse fly skal geninvesteres i dansk industri, så der kan komme danske underleverandører eller forskning til som en del af produktionen af det konsortium der laver Eurofighter. Det kunne sætte dansk industri i forbindelse med nogle meget stærke internationale aktører på forsvarsområdet og mulighederne for at investeringerne og produktionen ville fortsætte efter buy back geninvesteringen er bestemt tilstede. Det kunne altså potentielt gavne dansk industri meget langt frem i fremtiden.
Selvom stykprisen er ret høj snakker vi altså her om et ret konkurrencedygtigt produkt.
Jas 39 Gripen E/F
[img]http://img4.wikia.nocookie.net/__cb20111110093037/aircraft/images/4/46/Air_jas-39_gripen_top_smokewinders_lg1.jpg[/img]
Gripen ser bad-ass ud, og enhver der siger noget andet er en løgner.
Selve flyet
Dette er den absolutte letvægter i gruppen, helt Bogstaveligt talt. Med sine 6'800 kg (når tom) vejer Gripen lige godt det halve af en F-35A på 13'300 kg og mindre end halvdelen af F/A-18 med sine 14'500 kg. Eurofighter ligger på mellemvejen med 11'000 kg.
Flyet har da også, måske som en følge heraf, lidt svært ved at følge med konkurrenterne på nogle områder.Kraft/vægt forholdet ligger godt nok nogenlunde på linje med F/A-18 og F-35, men med så let et fly ville man forvente mere. Den kan kun operere optilmalt i op til 15 km. højde, men det største problem er at det kan medtage markant mindre ammunition og våben end dets konkurrenter. Når det er sagt er det dog stadig et habilt kampfly der dog nok er markant bedre i rollen til at håndhæve luftrum end som en fleksibel våbenplatform i luften. Saab har da også snakket om at kigge på både mere kraft og bedre våbenvægt i fremtidige versioner, men der skulle ske kvantespring for at sidstnævnte skulle komme op på niveau.
Pris og økonomiske forhold
Stykprisen på en gripen er faktisk ret høj, med ca. 680 millioner kroner, baseret på Saabs salg til Brasilien. Dette er selvom det enkelte fly er en hel del billigere at producere end konkurrenterne, men der bliver bygget færre af disse fly så al omkostningerne til research (og profit) skal hives hjem på færre fly. Der hvor Gripen vinder sine penge igen er levetidsomkostninger, hvor de andre fly ligger ret højt. Det er ret svært at anslå præcist, så jeg har ladet helt være her, men over hele flyets levetid er det i hvert fald forventet at Gripen bliver noget billigere end konkurrenterne på denne liste. Dele er simple at skifte og flyet er lavet til at kunne lande og lette igen på intet mere end en øde lige landevej.
Buy back modellen vil naturligvis også her gøre Saab økonomisk forpligtede til at geninvestere i Danmark, og rent geografisk står der jo i hvert fald intet i vejen for at danske virksomheder på sigt skulle kunne blive faste leverandører til den svenske virksomhed. Alt er dog ikke fryd og gammen. Saab har et relativt lille marked, og det er usikkert hvor meget dansk industri kunne vinde på sigt ved at være leverandører til Saab.
Alt i alt får man i hvert fald noget for pengene ved at vælge Gripen der er konkurrencedygtigt, selvom det måske ikke er det absolut bedste kampfly i verden.
F/A-18E/F Super Hornet
[img]http://www.boeing.com/defense-space/military/fa18ef/images/e35-24-12.jpg[/img]
Dette er et gennemtestet flyskrog i en ny udgave.
Selve flyet
På mange måder er dette fly på papiret ret godt med i forhold til de helt nyudviklede flytyper. Det kan holde ca. lige så meget vægt i form af våben, ligger midt i feltet mht. Rækkevidde og er lidt hurtigere end F-35A når det kommer til tophastighed (mach 1,8 mod mach 1,6), men er dog lidt langsommere end både Eurofighter og Gripen (begge mach 2). Når det kommer til kraft/vægt forholdet kan den også følge med i hvert fald F-35A. Dette er på trods af at det er det tungeste fly i gruppen. Det kan dog ikke opererer optimalt i højer meget over 15 km. Det har også en stor ulempe iogmed flyet ikke er lavet til mere end 7,6 g, hvor de andre konkurrenter kan trække 9g (der bliver anset for det højeste et trænet menneske kan modstå uden at besvime). Dette gør flyet mindre egnet til luftdominans.
Flyet fungerer altså nok bedst i en rolle som våbenplatform og til suverænitetshåndhævelse.
Pris og økonomiske forhold
Det er svært at sige præcis hvad det ville komme til at koste at købe denne flytype, da der endnu ikke er så meget data at gå efter. Et salg for en del år tilbage landede med en pris på omkring 690 millioner per styk, men dette er nok ret højt i forhold til idag. Et kvalificeret bud ville ligge på 500-600 millioner per styk. Det gør flyet nogenlunde billigt (hvis man kan kalde det det), men det har ikke de samme levetidsbesparelser som ses på Gripen. Der er dog ingen tvivl om at dette fly vil være et billigere valg end eksempelvis F-35 og nok også Eurofighter. Jeg har ikke set en sammenligning, men de samlede levetidsomkostninger er nok nogenlunde det samme som med Gripen.
Mht. buy back ville Danmark få foden indenfor hos Boeing, hvilket åbenlyst ville være en god ting. Det er dog meget usikkert om der ville komme yderligere ud af det. Boeing har allerede et stort net af underleverandører, og til netop denne flytype er der i hvert fald ikke det store behov for at finde noget nyt i Danmark.
Min vurdering
Danmark har gennem NATO en række forpligtelser overfor vores allierede. En af de hyppigste er at have fly udstationeret i baltikum da de mangler et egentligt luftvåben der. De opgaver vi påtager os er suverænitetshåndhævelse og patruljering, men efter min mening skal vi også, som det første luftværn der kunne møde et russisk fremstød, være klar til luftdominans. Ikke fordi jeg mener Rusland pønser på en NATO krig, men det ville forpure Russiske ambitioner i hele baltikum hvis de vidste at NATO ikke bare var symbolsk til stede, men rent faktik havde top isenkram i regionen, som en del af beredskabet.
Også givet at vi ikke er klar over hvilke udfordringer der vil være fremover eller hvordan et fremtidigt trusselsbillede ser ud vil jeg mene at det mest fleksible våbensystem ville være det bedste.
Derfor ville jeg vælge Eurofighter der både kan fungere godt som taktisk bomber og i luftkamp. Hvis det udelukkende handlede om at kunne bombe ville jeg vælge F-35A og hvis det udelukkende handlede om suverænitetshåndhævelse ville jeg vælge Gripen. Dette er også baseret på hvad vi får for pengene. Min prioritering er derfor som følger:
1) Eurofighter Typhoon
2) Jas 39 Gripen E/F
3) F-35A
4) F/A-18E/F Super Hornet
Hvilket fly ville i vælge og hvorfor?
Måden det bliver gjort på herhjemme er at vi beder forskellige virksomheder om at komme med bud, og altså ikke bare vindueshopper nye fly.
Der er fire bud på bordet og valget falder helt sikkert på et af disse fire. De fire bud er, efter hvad jeg mener er mest sandsynligt:
1) F-35A produceret af Lockheed Martin
2) Eurofighter Typhoon produceret af et konsortium bestående af bla. Airbus group
3) Jas 39 Gripen E/F produceret af Saab
4) F/A-18E/F Super Hornet fra Boeing
Jeg har forsøgt at sætte mig ind i emnet og de fordele og ulemper der er ved hver flytype, og ultimativt vil jeg give mit bud på hvilket fly vi burde vælge.
F-35A
[img]http://defense-update.com/wp/wp-content/uploads/2011/02/f35a_af6.jpg[/img]
Dette fly er uden tvivl det smukkeste på listen. Det ligner noget designet af Georg Jensen, men når man køber kampfly er det jo ikke for at have en Mona Lisa med vinger men for at have et våben.
Selve flyet
Dette fly er det på listen der er gået længst mht. at opnå stealth. Det er en lidt billigere og neddroslet version af dets storebror, F-22 Raptor der i endnu højere grad har opnået stealth.
Det er dog stadig et relativt stort fly, set i forhold til konkurrenterne på denne liste, og har en habil rækkevidde og fører (snært) når det kommer an på mængden af våben og ammunition det kan bære, og kan operere helt op i 18 km. højde. Mht. forskellige sensorer og teknologiske systemer er det absolut blandt de bedste i verden.
I forhold til alle disse teknologiske forhold kommer flyet dog lidt til kort når det kommer til at etablere luftdominans. F-35 har (mig bekendt) endnu ikke været i simulerede luftkampe med f.eks. Eurofighter, men storebror F-22 har, og her har Eurofighter vist sig overlegen. F-35A har ingen overlegenhed over de andre fly på listen når det kommer til kraft til vægt forholdet, hvilket gør at den i en luftkamp accelererer langsommere, og den har tilmed den laveste topfart (mach 1,6) af flyene på listen, og den topfart opnås kun ved at brænde enorme mængder af brændstof af.
Pris og økonomiske forhold
Den endelige pris på flyet er stadig meget usikker. De 32 fly der blev købt af USA i 2011 endte med at koste svimlende 1,67 MILLIARDER kroner per styk. Så meget vil det helt sikkert ikke komme til at koste Danmark, og de mest optimistiske bud på en fremtidig pris ligger på ca. 412 millioner kr. stykket, hvilket ville gøre F-35A ret konkurrencesygtig, men tallet er som sagt meget usikkert, og eftersom udviklingen af dette fly har været det dyreste i verdenshistorien (I shit you not) bliver en mere realistisk pris efter min mening nok omkring 550-800 millioner kroner stykket i en endelig kontrakt, hvilket putter dem i den ret dyre ende af denne liste.
Det er dog ikke hele historien! I modsætning til de andre fly på denne liste er der ingen "buy back" klausul på bordet når det kommer til indkøb af F-35A. Buy back betyder at dem vi køber flyene af samtidig forpligter sig til at investere 100% af købesummen i danske investeringer eller underleverandører over en periode på 10 år, dog kun 10% af summen hvis det gælder forsknings eller udviklingsprojekter. Denne aftale har vi ikke mht. F-35A hvor vi i stedet har indgået en "winner takes all" type aftale med en række andre lande hvor Lockheed Martin så for lov at bestemme hvem af dem der for del af buy back summen. Dansk metal håber på at kunne vinde store summer på denne aftale og støtter derfor F-35A som det danske kampfly.
Efter min mening er vi dog alt for sent ude når det kommer til at snuppe de lukrative kontrakter. Vi har allerede fået nogle få mindre kontrakter, men de store kontrakter er gået primært til de lande der har forpligtet sig til flyende lang tid før, og Lockheed Martin har som sagt ingen forpligtelse til at smide penge tilbage i dansk industri, og heller ikke noget incitament.
Jeg mener at disse forhold gør F-35A til det absolut dyreste på listen, på trods af usikkerhed omkring den endelige pris.
Eurofighter Typhoon
[img]http://www.military-today.com/aircraft/eurofighter_typhoon.jpg[/img]
Det her er flyet der udmanøvrerer F-22 Raptor, og som sandsynligvis nok er det bedste fly i direkte luftkamp i verden (selvom det er et ekstremt varmt emne).
Selve flyet
Der er ikke så meget tvivl om at der blev tænkt på ubetinget luftdominans da dette fly blev designet. Når det kommer til kraft/vægt forholdet ligger dette fly højest på listen, og det er mindst ligeså manøvredygtigt som F-35A. udover det har det også den bedste rækkevidde på listen. Det er det næst-letteste fly på listen og kan derfor heller ikke sløbe helt ligesåmeget våben og ammunition med sig som F-35A og F/A-18E/F Super Hornet, men forskellen er dog minimal. Selvom den godt kan gå højere opererer flyet dog ikke optimalt i højder over 17 km, hvilket placerer den under F-35A på dette punkt, men dog over de to andre konkurrenter.
Dette er også et fly der allerede har fløjet nogle år og det er en fordel da vi allerede ved at det virker og diverse børnesygdomme er ude af systemet.
Pris og økonomiske forhold
Lad os først lige slå fast at en Eurofighter ikke er billig! Den kommer nok til at koste ca. 630 millioner kr. per styk. Måske endda noget højere, da det kunne tænkes at prisen blev sat højere til gengæld for buy back modellen. Til gengæld er der mindre usikkerhed omkring prisen end det er tilfældet med f.eks. F-35A. Risikoen for enorme ekstraregninger er signifikant mindre. Der er allerede leveret over 400 af disse fly verden over, og produktionen kører stadig
Buy back modellen der er politisk besluttet i Danmark ville betyde at det vi bruger på disse fly skal geninvesteres i dansk industri, så der kan komme danske underleverandører eller forskning til som en del af produktionen af det konsortium der laver Eurofighter. Det kunne sætte dansk industri i forbindelse med nogle meget stærke internationale aktører på forsvarsområdet og mulighederne for at investeringerne og produktionen ville fortsætte efter buy back geninvesteringen er bestemt tilstede. Det kunne altså potentielt gavne dansk industri meget langt frem i fremtiden.
Selvom stykprisen er ret høj snakker vi altså her om et ret konkurrencedygtigt produkt.
Jas 39 Gripen E/F
[img]http://img4.wikia.nocookie.net/__cb20111110093037/aircraft/images/4/46/Air_jas-39_gripen_top_smokewinders_lg1.jpg[/img]
Gripen ser bad-ass ud, og enhver der siger noget andet er en løgner.
Selve flyet
Dette er den absolutte letvægter i gruppen, helt Bogstaveligt talt. Med sine 6'800 kg (når tom) vejer Gripen lige godt det halve af en F-35A på 13'300 kg og mindre end halvdelen af F/A-18 med sine 14'500 kg. Eurofighter ligger på mellemvejen med 11'000 kg.
Flyet har da også, måske som en følge heraf, lidt svært ved at følge med konkurrenterne på nogle områder.Kraft/vægt forholdet ligger godt nok nogenlunde på linje med F/A-18 og F-35, men med så let et fly ville man forvente mere. Den kan kun operere optilmalt i op til 15 km. højde, men det største problem er at det kan medtage markant mindre ammunition og våben end dets konkurrenter. Når det er sagt er det dog stadig et habilt kampfly der dog nok er markant bedre i rollen til at håndhæve luftrum end som en fleksibel våbenplatform i luften. Saab har da også snakket om at kigge på både mere kraft og bedre våbenvægt i fremtidige versioner, men der skulle ske kvantespring for at sidstnævnte skulle komme op på niveau.
Pris og økonomiske forhold
Stykprisen på en gripen er faktisk ret høj, med ca. 680 millioner kroner, baseret på Saabs salg til Brasilien. Dette er selvom det enkelte fly er en hel del billigere at producere end konkurrenterne, men der bliver bygget færre af disse fly så al omkostningerne til research (og profit) skal hives hjem på færre fly. Der hvor Gripen vinder sine penge igen er levetidsomkostninger, hvor de andre fly ligger ret højt. Det er ret svært at anslå præcist, så jeg har ladet helt være her, men over hele flyets levetid er det i hvert fald forventet at Gripen bliver noget billigere end konkurrenterne på denne liste. Dele er simple at skifte og flyet er lavet til at kunne lande og lette igen på intet mere end en øde lige landevej.
Buy back modellen vil naturligvis også her gøre Saab økonomisk forpligtede til at geninvestere i Danmark, og rent geografisk står der jo i hvert fald intet i vejen for at danske virksomheder på sigt skulle kunne blive faste leverandører til den svenske virksomhed. Alt er dog ikke fryd og gammen. Saab har et relativt lille marked, og det er usikkert hvor meget dansk industri kunne vinde på sigt ved at være leverandører til Saab.
Alt i alt får man i hvert fald noget for pengene ved at vælge Gripen der er konkurrencedygtigt, selvom det måske ikke er det absolut bedste kampfly i verden.
F/A-18E/F Super Hornet
[img]http://www.boeing.com/defense-space/military/fa18ef/images/e35-24-12.jpg[/img]
Dette er et gennemtestet flyskrog i en ny udgave.
Selve flyet
På mange måder er dette fly på papiret ret godt med i forhold til de helt nyudviklede flytyper. Det kan holde ca. lige så meget vægt i form af våben, ligger midt i feltet mht. Rækkevidde og er lidt hurtigere end F-35A når det kommer til tophastighed (mach 1,8 mod mach 1,6), men er dog lidt langsommere end både Eurofighter og Gripen (begge mach 2). Når det kommer til kraft/vægt forholdet kan den også følge med i hvert fald F-35A. Dette er på trods af at det er det tungeste fly i gruppen. Det kan dog ikke opererer optimalt i højer meget over 15 km. Det har også en stor ulempe iogmed flyet ikke er lavet til mere end 7,6 g, hvor de andre konkurrenter kan trække 9g (der bliver anset for det højeste et trænet menneske kan modstå uden at besvime). Dette gør flyet mindre egnet til luftdominans.
Flyet fungerer altså nok bedst i en rolle som våbenplatform og til suverænitetshåndhævelse.
Pris og økonomiske forhold
Det er svært at sige præcis hvad det ville komme til at koste at købe denne flytype, da der endnu ikke er så meget data at gå efter. Et salg for en del år tilbage landede med en pris på omkring 690 millioner per styk, men dette er nok ret højt i forhold til idag. Et kvalificeret bud ville ligge på 500-600 millioner per styk. Det gør flyet nogenlunde billigt (hvis man kan kalde det det), men det har ikke de samme levetidsbesparelser som ses på Gripen. Der er dog ingen tvivl om at dette fly vil være et billigere valg end eksempelvis F-35 og nok også Eurofighter. Jeg har ikke set en sammenligning, men de samlede levetidsomkostninger er nok nogenlunde det samme som med Gripen.
Mht. buy back ville Danmark få foden indenfor hos Boeing, hvilket åbenlyst ville være en god ting. Det er dog meget usikkert om der ville komme yderligere ud af det. Boeing har allerede et stort net af underleverandører, og til netop denne flytype er der i hvert fald ikke det store behov for at finde noget nyt i Danmark.
Min vurdering
Danmark har gennem NATO en række forpligtelser overfor vores allierede. En af de hyppigste er at have fly udstationeret i baltikum da de mangler et egentligt luftvåben der. De opgaver vi påtager os er suverænitetshåndhævelse og patruljering, men efter min mening skal vi også, som det første luftværn der kunne møde et russisk fremstød, være klar til luftdominans. Ikke fordi jeg mener Rusland pønser på en NATO krig, men det ville forpure Russiske ambitioner i hele baltikum hvis de vidste at NATO ikke bare var symbolsk til stede, men rent faktik havde top isenkram i regionen, som en del af beredskabet.
Også givet at vi ikke er klar over hvilke udfordringer der vil være fremover eller hvordan et fremtidigt trusselsbillede ser ud vil jeg mene at det mest fleksible våbensystem ville være det bedste.
Derfor ville jeg vælge Eurofighter der både kan fungere godt som taktisk bomber og i luftkamp. Hvis det udelukkende handlede om at kunne bombe ville jeg vælge F-35A og hvis det udelukkende handlede om suverænitetshåndhævelse ville jeg vælge Gripen. Dette er også baseret på hvad vi får for pengene. Min prioritering er derfor som følger:
1) Eurofighter Typhoon
2) Jas 39 Gripen E/F
3) F-35A
4) F/A-18E/F Super Hornet
Hvilket fly ville i vælge og hvorfor?