Nå, du Gud
Hvad har du så af planer? Nu vil jeg gerne høre.. Gik tur med lille Klara i barnevogn, helt alene gennem sneen, blå klar himmel, solskin, forbi skoven, månen henover mark og krat. Gik bare og nød at gå der og trække barnevogn afsted og forbinde mig med lille Klara der sov.
Ja. Det blir dejligt når jeg selv få et barn. Hvad har du af planer, Gud? Får jeg lov til at føle mig helt parat først? Eller synes du jeg har bedst af at få barnet nu, siden min krop kalder øredøvende glædesfyldt højt, og samtidig med mit lille kloge hoved snakker og vender og drejer fornuft og opsparing, sir bør og burde vente.
Måne, elsker at kigge på dig, har altid elsket at du var der. Vil livet ta en drastisk drejning med et lille barn? Forhåbentlig. Selvfølgelig. Men den drejning kan også ske før, det kan ske indeni i mig nu. Jeg kan sætte mig selv fri, sætte mine muligheder fri, ånde frit, lytte til min lyst, gi mig tid.
OK, hvordan lyder det i praksis lige nu? Hvad er det for et sted jeg gerne vil sætte mig selv hen andet end her hvor jeg er lige nu. Nå ja. Bare mærke mit hjerte, mærke min krop - hvordan har den det, mærke min energi - hvordan har den det. Hvad ku jeg ha brug for at gøre lige nu? Hvad går jeg og drømmer om?
Er der nogle gamle projekter jeg går og glemmer? Familiemedlemmer der skal siges noget til, tilgives, bedes for, kontaktes.
På en skal fra 1 - 10 hvor 10 er det bedste hvordan har jeg det så? 7! Hvorfor er det ikke 10? Hvad mangler der for at det blir 10? Synes jeg at jeg skal være et andet sted, en anden person, i et andet humør, ha et andet job, lave nogle helt andre ting for at ha 10? Synes jeg overhovedet det er muligt at ha 10 - eller er det for godt til at være sandt? Og tror jeg oprigtigt på det?
Hvad er det jeg hele tiden prøver at undgå? Hvornår synes jeg mit liv ikke er lige så meget værd? Har jeg accepteret mig selv, ser jeg mig selv, gir jeg mig selv optimale muligheder eller bagatelliserer jeg mig selv. JA, for pokker, jeg bagatelliserer mig selv.
OK, skal jeg så skældes ud for det? hmm... synes jeg er lidt lang tid om at svare... jeg kan be for mig selv, be om hjælp til at ændre mit negative syn på mig selv, vis mig en vej, inspirer mig til at stå frem som jeg er og stå inde for mig selv, stærk, ærlig, kærlig, med omtanke, med al min perfektionstrang, al min skørhed og glæde udtrykt, min dans, AL min kreativitet, ... også alle begrænsninger, al vrede, al løgn, al manipulation og kontrol. Jeg vil lære at ta ansvar for den jeg er. Se mig selv klart og ærligt. Nu er det sørme tid til at acceptere mig selv, og praktisere lidt selvkærlighed.
Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig. Og hvordan er det sådan i praksis?
Jeg har et ideal. Altid at forsøge at se den anden klart, ind til deres væsen, til det virkelige behov, møde den anden med ærlighed og gi det jeg har at gi, som Gud gerne vil ha jeg gir til dem.
Jeg har erfaret at hver gang jeg spørger et spørgsmål eller hver gang jeg ber om hjælp til at komme igennem en bestemt proces, ligegyldig hvor umulig processen end ser ud, og faktisk også ligegyldig hvor dårlig formuleret min bøn er, ligegyldig om jeg lyder overbevisende eller om jeg har mistet al tillid til selv Gud, så virker bønnen kraftigt! Hver gang!
Selv de mest kluntede og grinagtige bønner, selv de mest uformulerede, nogle som jeg nærmest ikke en gang orker at tænke på... de virker.
Jeg er opmærksom på hvordan effekten virker altid...
Hvis jeg husker at be en bøn om hjælp i en situation som er kørt fast (- det er jo lige der, hvor man har allermest brug for hjælpen, at ens tanker er kørt fast, at det er sværest at "komme i tanker om" at man jo kan be, og det jo er NU der er brug for det) - så sker ændringen drastisk indenfor et par timer.
Der sker noget med altings dynamik når jeg sender et signal ud, når jeg stiller mig åben.
For mig at se er Gud fyldt med oceaner af kærlighed, og elsker at blive rakt ud efter, Gud ønsker det bedste for mig, ønsker at jeg er lykkelig.
Jeg ønsker mig at åbne mig varigt for din vejledning Gud. Jeg ønsker at styrke vores kontakt til den flyder frit i mig... se der sker allerede noget nu. Jeg tror jeg vil lukke øjnene og nyde det.
Ja. Det blir dejligt når jeg selv få et barn. Hvad har du af planer, Gud? Får jeg lov til at føle mig helt parat først? Eller synes du jeg har bedst af at få barnet nu, siden min krop kalder øredøvende glædesfyldt højt, og samtidig med mit lille kloge hoved snakker og vender og drejer fornuft og opsparing, sir bør og burde vente.
Måne, elsker at kigge på dig, har altid elsket at du var der. Vil livet ta en drastisk drejning med et lille barn? Forhåbentlig. Selvfølgelig. Men den drejning kan også ske før, det kan ske indeni i mig nu. Jeg kan sætte mig selv fri, sætte mine muligheder fri, ånde frit, lytte til min lyst, gi mig tid.
OK, hvordan lyder det i praksis lige nu? Hvad er det for et sted jeg gerne vil sætte mig selv hen andet end her hvor jeg er lige nu. Nå ja. Bare mærke mit hjerte, mærke min krop - hvordan har den det, mærke min energi - hvordan har den det. Hvad ku jeg ha brug for at gøre lige nu? Hvad går jeg og drømmer om?
Er der nogle gamle projekter jeg går og glemmer? Familiemedlemmer der skal siges noget til, tilgives, bedes for, kontaktes.
På en skal fra 1 - 10 hvor 10 er det bedste hvordan har jeg det så? 7! Hvorfor er det ikke 10? Hvad mangler der for at det blir 10? Synes jeg at jeg skal være et andet sted, en anden person, i et andet humør, ha et andet job, lave nogle helt andre ting for at ha 10? Synes jeg overhovedet det er muligt at ha 10 - eller er det for godt til at være sandt? Og tror jeg oprigtigt på det?
Hvad er det jeg hele tiden prøver at undgå? Hvornår synes jeg mit liv ikke er lige så meget værd? Har jeg accepteret mig selv, ser jeg mig selv, gir jeg mig selv optimale muligheder eller bagatelliserer jeg mig selv. JA, for pokker, jeg bagatelliserer mig selv.
OK, skal jeg så skældes ud for det? hmm... synes jeg er lidt lang tid om at svare... jeg kan be for mig selv, be om hjælp til at ændre mit negative syn på mig selv, vis mig en vej, inspirer mig til at stå frem som jeg er og stå inde for mig selv, stærk, ærlig, kærlig, med omtanke, med al min perfektionstrang, al min skørhed og glæde udtrykt, min dans, AL min kreativitet, ... også alle begrænsninger, al vrede, al løgn, al manipulation og kontrol. Jeg vil lære at ta ansvar for den jeg er. Se mig selv klart og ærligt. Nu er det sørme tid til at acceptere mig selv, og praktisere lidt selvkærlighed.
Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig. Og hvordan er det sådan i praksis?
Jeg har et ideal. Altid at forsøge at se den anden klart, ind til deres væsen, til det virkelige behov, møde den anden med ærlighed og gi det jeg har at gi, som Gud gerne vil ha jeg gir til dem.
Jeg har erfaret at hver gang jeg spørger et spørgsmål eller hver gang jeg ber om hjælp til at komme igennem en bestemt proces, ligegyldig hvor umulig processen end ser ud, og faktisk også ligegyldig hvor dårlig formuleret min bøn er, ligegyldig om jeg lyder overbevisende eller om jeg har mistet al tillid til selv Gud, så virker bønnen kraftigt! Hver gang!
Selv de mest kluntede og grinagtige bønner, selv de mest uformulerede, nogle som jeg nærmest ikke en gang orker at tænke på... de virker.
Jeg er opmærksom på hvordan effekten virker altid...
Hvis jeg husker at be en bøn om hjælp i en situation som er kørt fast (- det er jo lige der, hvor man har allermest brug for hjælpen, at ens tanker er kørt fast, at det er sværest at "komme i tanker om" at man jo kan be, og det jo er NU der er brug for det) - så sker ændringen drastisk indenfor et par timer.
Der sker noget med altings dynamik når jeg sender et signal ud, når jeg stiller mig åben.
For mig at se er Gud fyldt med oceaner af kærlighed, og elsker at blive rakt ud efter, Gud ønsker det bedste for mig, ønsker at jeg er lykkelig.
Jeg ønsker mig at åbne mig varigt for din vejledning Gud. Jeg ønsker at styrke vores kontakt til den flyder frit i mig... se der sker allerede noget nu. Jeg tror jeg vil lukke øjnene og nyde det.