2tilføjet af

Når man elsker én - og én mere...

Jeg (kvinde 26 år) har en kæreste. Jeg elsker ham højt og har gjort det i 3 år nu. Vi har planer om bryllup, børn, hus osv. Han er fantastisk og dejlig og jeg er lykkelig for at have en mand som ham.
MEN
Jeg er også forelsket i en anden. En ven igennem 2 år. Jeg smelter fuldstændig bare han ser på mig. Jeg ved at han er vild med mig, men han ved at jeg har en kæreste som jeg elsker, så han lader lidt som ingenting og gør intet andet end at flirte let, på en venskabelig måde.
Jeg er så forvirret over disse to vidunderlige mænd. Jeg kan ligge ved siden af min kæreste og føle at det er det eneste rigtige og alligevel kan jeg ikke sove fordi jeg tænker på den anden.
Jeg har under ingen omstændigheder lyst til at være min kæreste utro, for det kan ingen være tjent med, men jeg har snart ikke anden end vennen i tankerne og i løbet af de sidste par uger er disse tanker blevet meget seksuelle og jeg forstår det ikke for det er ikke fordi jeg har nogen som helst problemer med sexlivet med kæresten. Det er både tit og godt.
Hvorfor kan det overhovedet lade sig gøre at få sådan nogle tanker om en anden fyr, når man allerede elsker en mand?
Hvorfor kan jeg ikke bare glemme den anden fyr, når nu jeg ved at hvad jeg har er godt?
Hvad pokker gør man?
tilføjet af

Tag det roligt, det er kun kemi

Prøv at spørg husastrologen. Det forstærkes når planeterne aspektere hinanden, men hvis det er hurtigtgående planeter, så er det også hurtigt ovre. Det kunne jo være godt at vide for dig, hvornår de spændinger forsvinder.
Du skal også tage med i dine overvejelser, at han er en "forbudt" mand og det i sige selv giver tiltrækningsspændinger.
tilføjet af

fordi

du er bange for at blive gift og sat!
Men så længe du kun har tanker, så hold dem for dig selv lidt endnu, men tal med din kæreste om fremtiden. Er I helt enige? Er i ligeværdige? - Dårlig ide at gifte sig, hvis der allerede er lig i lasten nu. -
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.