Når man opdager et barn med basale behov....

I dag gjorde det ondt i mit hjerte. Var hos en bekendt, hvor jeg mødte en dreng på 9 år. Han hilste på mig med håndtryk, hvilket jeg ikke er vant til. Han var tydelig overvægtig og umiddelbart kontaktsøgende for han snakkede en del, men ikke på den irriterende måde. Vi var 4 voksne mænd herunder hans far. Moren og faderen er skilt. Drengen fortalte at han gik i 1. klasse - og det som 9-årig. Langsomt men sikkert fik jeg en god dialog med drengen som hjalp til med det arbejde, der skulle udføres uden kny, og lyttede til sin far. Jeg jokkede lidt med drengen, men fandt også ud af, at han f.eks. kendte Bilka, men vidste ikke, hvor det lå. Han bor i Gladsaxe kender Lyngby, men ikke Lyngby Storcenter. Vi så håndbold i TV., men han anede ikke, hvor Spanien lå. Jeg måtte forklare ham, at Rumænien og Sverige ikke var til VM - det troede han, og at forklare at Danmark og Spanien var i en finale forstod han ikke... for skulle Danmark og Sverige så ikke spille mere.
Det gør så ondt i mit hjerte at se en dreng som trænger til lidt "mandehørm" på en fisketur, spille lidt fodbold eller opleve at komme i Parken til fodboldlandskamp mv..
En kærlig overvægtig dreng på 9 år behøver hjælp.
Jeg kan bare ikke få ham ud af tankerne, men jeg kender intet til om han er under observation af myndighederne som jeg må formode. Hvad vil hans far og mor sige, hvis jeg pludselig blandede mig og tog ham til mig.

Hvis du har overskud til det, synes jeg ikke du skal holde dig tilbage.
Mange børn er overladt til deres eget selskab, med Pc, Tv og spil som erstatning for voksenkontakt.
Selv dronningen har advaret mod det, flere gange.
Og så må der jo være mange i flere samfundslag,der behøver lidt opmærksomhed,man kan jo starte forsigtigt.
Måske er bedsteforældrene stadig på arbejdsmarkedet, eller bor for langt væk.
Jeg er selv bedstemor til en yndig pige, der desværre bor alt for langt væk, så jeg kender problematikken.
Find på noget, istedet for kun at tænke på det.
Held og Lykke
Clixo

Nu er det jo selvfølgelig ikke det samme at sidde og læse din historie som at være der, men jeg synes ikke det lyder så forfærdeligt. Jeg kan ikke se hvorfor myndighederne skulle observere denne dreng.
Da jeg var 9 år kørte vi da også steder hen. Jeg vidste godt at der var noget der hed Bilka og hvordan det så ud. Jeg havde også været i zoologisk have og Tivoli, men jeg vidste da ikke hvor det lå henne.
Og det er da helt sikkert at jeg ikke vidste hvor Spanien lå. Jeg er rigtig dårlig til geografi selv den dag i dag, men synes ikke det er noget der er så slemt som jeg synes du hentyder til i dit indlæg her.

Tak til de 2 damer der svarer. Nu kan jeg jo ikke beskrive hele mødet med den dreng, men ganske rigtig havde han både Iphone, Ipad og PC., givet af hans far selvfølgelig.
Det kan godt være at jeg er gammel, men bør en 9-årig dreng ikke kende Barcelona - om ikke andet fra fodbold eller internettet. Han går i 1. klasse som 9-årig, så måske der igennem at i forstår mit dilemma.
Jeg falder ikke over "forsømte" børn hver dag, men ham her, synes jeg mangler en voksenven. Jeg er ikke i et sekund i tvivl om, at hans far vil ham det bedste, men oplever også, at det gives ved køb af Iphone, Ipad osv.. Intellektuelt får drengen intet.
Der er vist nogle familier, hvor barnet har en voksenven, f.eks. en voksen mand til en dreng i en skilsmisse familie, hvor moderen også i dette tilfælde er alene med drengen. Drengen har også en lillesøster.
Det er kun en bekendts søn, men hvordan får man lagt ordene til faderen så han ikke føler at jeg bruser over og tager hans rolle.

Det er da meget nemt.
Du nævner bare at du ville ønske det var dig der havde en søn, at gå til fodbold med mm.
Så kan du se om han forstår et vink med en vognstang, eller om han trækker sig.
Husk man fortryder, som regel, kun det man ikke fik gjort.
I venlig mening

@clixo du må da være den nye Lola Jensen 🙂
Det er kun 3. gang jeg møder hans far, men her medbragte han sin søn helt sikkert i forbindelse med samvær i weekenden. Jeg er stadig i et dilemma for jeg mener egoistisk at den overvægtige dreng trænger til mere end Iphone, Ipad....... Vi taler om udvikling, intellektuelle behov. Jeg har skam børn der er blevet voksne og klarer sig fremragende.
😕 Jeg må gennemtænke hvordan jeg kan gøre noget for den dreng.

Men hvem der spiller boldt med hvem, der raver mig en dyt, og jeg er normal, af vægt 😉 , og jeg er 56-år, jeg taler og lytter også til andre folk.
Kan du se komikken i det? [???] .
Du går op i "boldt", og hvem der er imod hvem, OK, men fordi et 9-årigt barn ikke gør det, så behøves der ikke patu være noget galt, han går måske bare op i andre ting, da jeg var 14-år, der vejede jeg 82½-Kg, det gør jeg også i dag, da jeg var mindre, 8-12-år, der var jeg også lidt små-fed.
Hvis drengen ikke direkte lider overlast, eller er "tilbage" i sin udvikling Pga. omsorgssvigt, så tag og se tiden lidt an, du kan meget hurtigt skade både dit venskab med faren og drengen.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

De første 3 linjer af dit indlæg forstår jeg ikke. Virker lidt irrelevant.
Hvis du har vejet 82,5 kg som 14-årig må du da også have været mobbet. En lille småfed dreng perfekt til mobning, men det er så ikke tilfældet for dig Hr. Jørgensen. [???]
"Min" dreng er rigtig fed, virker underbegavet qua hans alder - understimuleret og han spurgte efter både sodavand og chips, hvor hans far sagde, at han kun måtte få kakao mælk. Det endte dog med at drengen alligevel fik en Faxe kondi og adskillelige håndfulde chips.
Ved godt at jeg kan få en over nakken, hvis jeg blander mig... det er jo det der er essensen af det hele.

Du oplyser at det KUN er 3. gang, at du møder drengens far, samt at det er FØRSTE gang, at du har mødt drengen.
Drengen kan lide af ADHD eller Aspergers mm. Det aner du intet om. Typisk for de sygdomme, er en udtalt interesse for IT.
Hvis fodbold og geografi, var rammerne for menneskers IQ, så var der godt nok mange højt intelligente mennesker der ville dumpe. Det er nok nærmere omvendt.
Jeg synes du skal forholde dig helt rolig, og afvente fremtiden. Når du kender faderen og drengen rigtigt, så kan du overveje at blande dig, men slet ikke nu.
MVH
Megaprofilos

Det eneste i det du beskriver, der virker forkert, er hans overvægt og unormalt store kontaktbehov.
Du skriver: "han spurgte efter både sodavand og chips, hvor hans far sagde, at han kun måtte få kakao mælk. Det endte dog med at drengen alligevel fik en Faxe kondi og adskillelige håndfulde chips."
Det virker helt forkert, fordi kakaomælk ofte indeholder mange flere kalorier end sodavand, og forældrene burde slet ikke købe sodavand og chips, så de har det i huset, når de har en overvægtig dreng.
Det er bare svært at blande sig i, når det ikke er din dreng, og der er mange overvægtige børn i samfundet i øvrigt (så myndighederne har en meget stor opgave foran sig, hvis de skulle blande sig).
Vær du bare sammen med drengen, hvis du har lejlighed og lyst til det, og forældrene ikke har noget imod det.
Du kan dog godt få det svært, hvis du overvejer at blande myndighederne ind i det.

Jeg kunne ikke drømme om, at indberette forældrene for de sociale myndigheder. Vi ved jo alle, at det er et problem med overvægtige børn, der i stedet for fysisk aktivitet sidder på deres flade og spiller playstation, PC osv.. Drengen her fortalte også, at han ikke dyrkede sport.
Det er et facts, at faderen sagde, at han kun måtte få kakao mælk, og ganske rigtig så jeg i går en ½ liters cocio mælk. Jeg tror at drengens far og mor har set problemet med overvægt, men at de helt fejlagtigt mener, at med kakao mælk løses problemet.

Nu mener jeg ikke, at man kan give ADHD og eller anden sygdom skylden for en særlig interesse for IT, playstation, Ipad, Smartphone. Det er børnenes samfund i dag. I skolen og derhjemme.
Mange forældre må nok erkende, at det udover at være særdeles lærerigt for børnene, samtidig er en tendens der er aktivitets dræbende og deraf må mange familier indføre restriktioner for, hvor længe deres børn sidder på deres flade uden aktivitet. Er der ikke nogle forældre her, der vil erkende, at det kan være en stor kamp, at få børnene fjernet fra deres PC med spil. internet.
Nå det drejer sig om den dreng jeg har mødt. Jeg skal nok finde en måde at tilnærme mig ham uden at overskride den grænse som hans far jo må have, hvis han føler at jeg frembruser, hvilket jeg reelt ikke kan tillade mig.

Nu mener jeg ikke, at man kan give ADHD og eller anden sygdom skylden for en særlig interesse for IT, playstation, Ipad, Smartphone. Det er børnenes samfund i dag. I skolen og derhjemme.
Mange forældre må nok erkende, at det udover at være særdeles lærerigt for børnene, samtidig er en tendens der er aktivitets dræbende og deraf må mange familier indføre restriktioner for, hvor længe deres børn sidder på deres flade uden aktivitet. Er der ikke nogle forældre her, der vil erkende, at det kan være en stor kamp, at få børnene fjernet fra deres PC med spil. internet.
Nå det drejer sig om den dreng jeg har mødt. Jeg skal nok finde en måde at tilnærme mig ham uden at overskride den grænse som hans far jo må have, hvis han føler at jeg frembruser, hvilket jeg reelt ikke kan tillade mig.

Der er slet ikke tale om, at give lidelser som ADHD eller Aperkers, SKYLDEN for Deres interesse for IT. Det har du totalt misforstået. Interessen er bare almideligvis naturlig for de lidelser.
Det er en misforståelse, at der skulle være tale om computerspil mm. Derimod har de oftest en reel interesse for programmering mm, hvilket kan være særdeles konstruktivt.
Hvis vi ser bort fra disse lidelser, så er jeg helt enig i, at det er forældrenes opgave, at sikre at ungerne ikke sidder foran computeren/iphone mm dagen lang.
Jeg synes du skal blande dig helt uden om, hvorledes den dreng vokser op. DINE kriterier for hvad der er normalt, er om han kan lidt geografi, og ellers om han flader ud foran tv-kassen med fodbold dagen lang, hvilket lyder usundt.
MVH
Megaprofilos

Hvis - eller når - du møder far og søn igen kunne du prøve at spørge lidt ind til skolegang. For hvis du har ret i, at han som 9 årig ikke er nået længere end 1. klasse er der noget galt.
Jeg vil dog tro at enten har du hørt forkert eller drengen har haft lyst til at fortælle en historie. Det kan børn nemlig godt finde på 😉

Hvis - eller når - du møder far og søn igen kunne du prøve at spørge lidt ind til skolegang. For hvis du har ret i, at han som 9 årig ikke er nået længere end 1. klasse er der noget galt.
Jeg vil dog tro at enten har du hørt forkert eller drengen har haft lyst til at fortælle en historie. Det kan børn nemlig godt finde på 😉

Måske er han dumpet et par gange, i første klasse. 😕

I dag gjorde det ondt i mit hjerte. Var hos en bekendt, hvor jeg mødte en dreng på 9 år. Han hilste på mig med håndtryk, hvilket jeg ikke er vant til. Han var tydelig overvægtig og umiddelbart kontaktsøgende for han snakkede en del, men ikke på den irriterende måde. Vi var 4 voksne mænd herunder hans far. Moren og faderen er skilt. Drengen fortalte at han gik i 1. klasse - og det som 9-årig. Langsomt men sikkert fik jeg en god dialog med drengen som hjalp til med det arbejde, der skulle udføres uden kny, og lyttede til sin far. Jeg jokkede lidt med drengen, men fandt også ud af, at han f.eks. kendte Bilka, men vidste ikke, hvor det lå. Han bor i Gladsaxe kender Lyngby, men ikke Lyngby Storcenter. Vi så håndbold i TV., men han anede ikke, hvor Spanien lå. Jeg måtte forklare ham, at Rumænien og Sverige ikke var til VM - det troede han, og at forklare at Danmark og Spanien var i en finale forstod han ikke... for skulle Danmark og Sverige så ikke spille mere.
Det gør så ondt i mit hjerte at se en dreng som trænger til lidt "mandehørm" på en fisketur, spille lidt fodbold eller opleve at komme i Parken til fodboldlandskamp mv..
En kærlig overvægtig dreng på 9 år behøver hjælp.
Jeg kan bare ikke få ham ud af tankerne, men jeg kender intet til om han er under observation af myndighederne som jeg må formode. Hvad vil hans far og mor sige, hvis jeg pludselig blandede mig og tog ham til mig.

Hvilke kriterier bruger du, når du taler om basale behov? Er det Maslows behovspyramide eller andet?
Jeg er enig med dem, der skriver at en 9-årig ikke nødvendigvis skal vide hvor Barcelona er - det kan han nå at lære senere.
Ved du om drengen har været syg - så det er grunden til at han som 9-årig går i 1. klasse?
Undskyld mig, men jeg synes at det er nogle meget tynde kriterier du præsenterer her - og hvis du skulle finde på at forsøge at tage del i drengens liv og interesser, burde du vide meget, meget mere, inden du "blander dig".