Når man taber i livets spil
Jeg skriver dette indlæg for min egen skyld, i håbet om jeg ikke er den eneste som har spændt ben for sig selv gennem hele livet.
Kort fortalt om mig selv, jeg er en ung fyr som lige er fyldt 25 år, er bosat i kbh og er udadtil glad og en meget vellidt person. Alene det kunne tyde på at jeg måske er en studerende som var igang med sit speciale og dermed kunne skimte lys for enden af en lang uddannelse tunnel. Eller måske har jeg gennem hårdt arbejde formået at kravle op af karriererstigen i en virksomhed til en løn og arbejdsmæssig set god position, der er jo så mange muligheder når man er ung..
Men men men, jeg må sige nej til de 2 eksempler. Faktisk har jeg ingen uddannelse udover en almindelig HH, en studenterhue som efterhånden er en del år gammel. Arbejde, jeg havde et arbejde. Faktisk et godt arbejde for en ufaglært person. En arbejdsplads med glade kollegaer, et ukompliceret sted. Arbejdet var kundeservice, og jeg må sige, at der findes nogle VIRKELIG skræmmende mennesker ude i det danske land. Jeg kan ikke gå i detajler med præcise eksempler, men jeg oplevede et sprogbrug uden lige. Lige fra en smart-ass tenager til den noget ældre Hr. Direktør, det var utroligt hvilke gloser de enkelte personer kunne. Det eneste man kunne gøre var at trække på smilebåndet og grine lidt af de folk. Men det der slog mig mest var folks snævertsynshed ( håber der er et ord der heddder det ). Folk kunne piske en stemning op omkring de mest ligegyldig ting og da jeg samtidig blev ramt af en hel bølge af eksistentiel følelse angående mening med livet osv. Ja, så kunne jeg ikke længere tage vores kunders henvendelse alvorligt. Så fra den 01.01.2008 stod jeg uden arbejde, men bare rolig. Jeg havde en plan...
Hmmm, hvad var planen så???
Jeg har ingen indkomst, jeg bor i kbh så huslejen er naturligvis høj :-) Og sidst jeg tjekkede, så voksede pengene ikke på træerne.
Min plan startede med at jeg begynder at gamble, gamblede med stort set alt sport og senere blackjack.. det startede med små beløb og tingene gik godt. Faktisk så godt at jeg begyndte at øge indsatsen. Der var dage hvor jeg tjente over 30.000 kr. Men jeg hævede ikke pengene. Jeg blev grådig, alt for grådig. En aften gik det helt galt, jeg tabte 67.000 kr på noget der blot virkede som sekunder. Det var rent ud sagt som et mareridt, som om jeg så hele hændelsen udefra. Alt hvad jeg havde tjent var væk. Man burde tro at det var en lærestreg for mig, men det blev det ikke. Og dog, jeg havde fået en lille lærestreg. Jeg skulle ikke være grådig. Så mit mål blev at ramme 200 euro pr. dag. Hvilket på en måned vil give mig ca 44000 kr. om måned. Altså hver dag vil jeg vinde 200 euro og samme dag som jeg ramte det beløb, så vil jeg hæve det. Hvad siger i så, en smart plan eller hvad. Behøver jeg at fortælle at jeg ikke sagde noget om denne storslåede plan til nogen, hverken mine venner, familie og slet ikke min bankdame. Hvorfor skulle jeg det, de ville jo bare ødelægge den med sund fornuft og gode argumenter.
Så for at rejse startkapital til dette tog jeg nogle lån, ikke banklån, men forbrugslån. I know, i klapper i jeres hænder bag ved jeres skærme nu. Denne plan for at sikre sig økonomisk bliver bedre og bedre. Men ikke desto mindre var det min plan, og det værste var at jeg ikke i et eneste sekund havde et problem med det. Jeg var mere end 100% overbevist om at min plan ville virke, og når jeg havde tjent de første 100.000 kr. Så skulle alle mine venner, famile og ikke mindst min bankdame vide hvor genial jeg var.
Dette var tilbage i starten af december, og i de 3 første dage gik det godt, jeg vandt samlet set over de 3 dage 5700 kr. Penge jeg kunne overføre til min bankkonto og dermed stikke lige ned i lommen til mig. Hvad tænker i nu, lykkedes det, min store og yderst gennemtænkt plan??
Som i nok har gættet, så nej. Et kæmpe umiskendeligt dundrende NEJ!!!!
Det gik galt og den 23. december var alt væk. Alt. Jeg havde brugt rub og stub, Jo mere jeg tabte des mere satsede jeg i ren og skær desperation, men intet hjalp. Jeg havde endda brugt så meget at jeg havde minus på min bankkonto, så meget minus at jeg ikke kunne dække mine faste udgifter, deriblandt husleje. "Julen varer længe, koster mange penge", specielt hvis man vælger at spille alt op. Sådan ser landet ud for mig, den 07-01-2008.
Men min familie og venner ved ikke noget endnu, min bankdame har dog set at jeg har -15.000 kr på min lønkonto og har da også sendt både brev og en mail til mig. Jeg har dog ikke talt med hende endnu, prøver stadig at komme i tanke om en indgangsvinkel til den historie som gør at hun ikke river hovedet af mig.
Dette var min historie, og nu til et spændende spørgsmål, hvis jeg havde muligheden for at gøre det hele om igen. Ville jeg så forsætte på mit arbejde, med de spændende kunder eller tage chancen igen og satse det hele. Tjaaah, nu er det at i for alvor vil tro at jeg kun er et lille skridt fra at være erklæret mental sindssyg, for jeg ville uden tvivl satse alt igen.
BUT WHY??? Jeg kan godt forstå i spørger, og jeg stiller mig også stadig mig selv det spørgsmål. Og jeg gjorde det for at skabe min egen identitet. "Hej, mit navn er xxxxxxx og jeg arbejder som kundeserviceagent" "Hej, mit navn er xxxxxxx og jeg er professionel gambler, hvilket gør at jeg har tid til at rejse ud i verden når jeg ønsker, samt giver det tid til at arbejde med min bog" Gæt hvem jeg helst vil være. Og før i derude kan nå at gøre grin med mig så lad mig selv komme med min præsentation dd " Hej, mit navn er xxxxxxx, jeg er en arbejdsløs ludoman, som skylder en masse penge væk og ikke har de store fremtids udsigter" Så er det på plads, så behøver vi vel ikke at spille bagklog og pege fingre af mig.
Nå, dette var blot min historie. Jeg tvivler på at der findes folk i samme situation. Hvis der gør, så føler jeg med Jer. Nogen gange går det bare galt for selv de "good guys". Jeg hverken drikker, har aldrig taget stoffer, er ikke voldig eller noget i den stil. Jeg har bare truffet nogle dumme valg. Men ved enhver handling er der en konsekvens, det må jeg forstå. Og selvom jeg mest af alt har lyst til at pakke mine ting og stikke af med det næste fly eller skib. Så er jeg nødt til at blive her, og tage konsekvensen af mine handlinger. Så alle folk derude, tænk på jeres handlinger, ikke bare i dag men også for fremtiden. Konsekvensenerne kan tit overskygge alt i ens liv.
Dette var som sagt min lille historie, og som en lille bonus til Jer der har goldt ud og læst helt hertil. Her får i min plan for i morgen.
Ringe til, Center for ludomani, min bankdame og min familie.
"Sik' en dejlig dag, det er i dag..."
Kort fortalt om mig selv, jeg er en ung fyr som lige er fyldt 25 år, er bosat i kbh og er udadtil glad og en meget vellidt person. Alene det kunne tyde på at jeg måske er en studerende som var igang med sit speciale og dermed kunne skimte lys for enden af en lang uddannelse tunnel. Eller måske har jeg gennem hårdt arbejde formået at kravle op af karriererstigen i en virksomhed til en løn og arbejdsmæssig set god position, der er jo så mange muligheder når man er ung..
Men men men, jeg må sige nej til de 2 eksempler. Faktisk har jeg ingen uddannelse udover en almindelig HH, en studenterhue som efterhånden er en del år gammel. Arbejde, jeg havde et arbejde. Faktisk et godt arbejde for en ufaglært person. En arbejdsplads med glade kollegaer, et ukompliceret sted. Arbejdet var kundeservice, og jeg må sige, at der findes nogle VIRKELIG skræmmende mennesker ude i det danske land. Jeg kan ikke gå i detajler med præcise eksempler, men jeg oplevede et sprogbrug uden lige. Lige fra en smart-ass tenager til den noget ældre Hr. Direktør, det var utroligt hvilke gloser de enkelte personer kunne. Det eneste man kunne gøre var at trække på smilebåndet og grine lidt af de folk. Men det der slog mig mest var folks snævertsynshed ( håber der er et ord der heddder det ). Folk kunne piske en stemning op omkring de mest ligegyldig ting og da jeg samtidig blev ramt af en hel bølge af eksistentiel følelse angående mening med livet osv. Ja, så kunne jeg ikke længere tage vores kunders henvendelse alvorligt. Så fra den 01.01.2008 stod jeg uden arbejde, men bare rolig. Jeg havde en plan...
Hmmm, hvad var planen så???
Jeg har ingen indkomst, jeg bor i kbh så huslejen er naturligvis høj :-) Og sidst jeg tjekkede, så voksede pengene ikke på træerne.
Min plan startede med at jeg begynder at gamble, gamblede med stort set alt sport og senere blackjack.. det startede med små beløb og tingene gik godt. Faktisk så godt at jeg begyndte at øge indsatsen. Der var dage hvor jeg tjente over 30.000 kr. Men jeg hævede ikke pengene. Jeg blev grådig, alt for grådig. En aften gik det helt galt, jeg tabte 67.000 kr på noget der blot virkede som sekunder. Det var rent ud sagt som et mareridt, som om jeg så hele hændelsen udefra. Alt hvad jeg havde tjent var væk. Man burde tro at det var en lærestreg for mig, men det blev det ikke. Og dog, jeg havde fået en lille lærestreg. Jeg skulle ikke være grådig. Så mit mål blev at ramme 200 euro pr. dag. Hvilket på en måned vil give mig ca 44000 kr. om måned. Altså hver dag vil jeg vinde 200 euro og samme dag som jeg ramte det beløb, så vil jeg hæve det. Hvad siger i så, en smart plan eller hvad. Behøver jeg at fortælle at jeg ikke sagde noget om denne storslåede plan til nogen, hverken mine venner, familie og slet ikke min bankdame. Hvorfor skulle jeg det, de ville jo bare ødelægge den med sund fornuft og gode argumenter.
Så for at rejse startkapital til dette tog jeg nogle lån, ikke banklån, men forbrugslån. I know, i klapper i jeres hænder bag ved jeres skærme nu. Denne plan for at sikre sig økonomisk bliver bedre og bedre. Men ikke desto mindre var det min plan, og det værste var at jeg ikke i et eneste sekund havde et problem med det. Jeg var mere end 100% overbevist om at min plan ville virke, og når jeg havde tjent de første 100.000 kr. Så skulle alle mine venner, famile og ikke mindst min bankdame vide hvor genial jeg var.
Dette var tilbage i starten af december, og i de 3 første dage gik det godt, jeg vandt samlet set over de 3 dage 5700 kr. Penge jeg kunne overføre til min bankkonto og dermed stikke lige ned i lommen til mig. Hvad tænker i nu, lykkedes det, min store og yderst gennemtænkt plan??
Som i nok har gættet, så nej. Et kæmpe umiskendeligt dundrende NEJ!!!!
Det gik galt og den 23. december var alt væk. Alt. Jeg havde brugt rub og stub, Jo mere jeg tabte des mere satsede jeg i ren og skær desperation, men intet hjalp. Jeg havde endda brugt så meget at jeg havde minus på min bankkonto, så meget minus at jeg ikke kunne dække mine faste udgifter, deriblandt husleje. "Julen varer længe, koster mange penge", specielt hvis man vælger at spille alt op. Sådan ser landet ud for mig, den 07-01-2008.
Men min familie og venner ved ikke noget endnu, min bankdame har dog set at jeg har -15.000 kr på min lønkonto og har da også sendt både brev og en mail til mig. Jeg har dog ikke talt med hende endnu, prøver stadig at komme i tanke om en indgangsvinkel til den historie som gør at hun ikke river hovedet af mig.
Dette var min historie, og nu til et spændende spørgsmål, hvis jeg havde muligheden for at gøre det hele om igen. Ville jeg så forsætte på mit arbejde, med de spændende kunder eller tage chancen igen og satse det hele. Tjaaah, nu er det at i for alvor vil tro at jeg kun er et lille skridt fra at være erklæret mental sindssyg, for jeg ville uden tvivl satse alt igen.
BUT WHY??? Jeg kan godt forstå i spørger, og jeg stiller mig også stadig mig selv det spørgsmål. Og jeg gjorde det for at skabe min egen identitet. "Hej, mit navn er xxxxxxx og jeg arbejder som kundeserviceagent" "Hej, mit navn er xxxxxxx og jeg er professionel gambler, hvilket gør at jeg har tid til at rejse ud i verden når jeg ønsker, samt giver det tid til at arbejde med min bog" Gæt hvem jeg helst vil være. Og før i derude kan nå at gøre grin med mig så lad mig selv komme med min præsentation dd " Hej, mit navn er xxxxxxx, jeg er en arbejdsløs ludoman, som skylder en masse penge væk og ikke har de store fremtids udsigter" Så er det på plads, så behøver vi vel ikke at spille bagklog og pege fingre af mig.
Nå, dette var blot min historie. Jeg tvivler på at der findes folk i samme situation. Hvis der gør, så føler jeg med Jer. Nogen gange går det bare galt for selv de "good guys". Jeg hverken drikker, har aldrig taget stoffer, er ikke voldig eller noget i den stil. Jeg har bare truffet nogle dumme valg. Men ved enhver handling er der en konsekvens, det må jeg forstå. Og selvom jeg mest af alt har lyst til at pakke mine ting og stikke af med det næste fly eller skib. Så er jeg nødt til at blive her, og tage konsekvensen af mine handlinger. Så alle folk derude, tænk på jeres handlinger, ikke bare i dag men også for fremtiden. Konsekvensenerne kan tit overskygge alt i ens liv.
Dette var som sagt min lille historie, og som en lille bonus til Jer der har goldt ud og læst helt hertil. Her får i min plan for i morgen.
Ringe til, Center for ludomani, min bankdame og min familie.
"Sik' en dejlig dag, det er i dag..."