når mor slår far

Tema fri debat....deltag venligst, kom med alle dine rædselshistorier fra barndommen om hvordan mor nægter far sex og dermed øver psykisk vold mod den stakkels mand....kom nu med dem

Hej Soulmate.
Måske er det også foregået i mit barndomshjem, men jeg må tilstå, at det på os børn gjorde et større indtryk, når min far psykede hele husstanden med de perioder, hvor han ikke sagde noget i dage- eller ugevis. Årsag: Tja, måske var det fordi han ikke fik noget på den dumme. Den officielle forklaring var nu oftest, at mor ikke lavede frikadellerne helt som HANS mor gjorde. Eller at håndklæderne hang forkert i badeværelset. Eller at han var blevet forbigået og/eller uretfærdigt behandlet på arbejde. Og så måtte vi alle snige os langs fodpanelerne indtil at far besluttede, at nu var han glad igen...
Stakkels mand. Hvor har han haft det hårdt...

nogle af elementerne i psykisk vold...
Som netop gør hele familielivet til et helvede: Walking on eggshels. En balancegang for familiens øvrige medlemmer for at gøre netop den dominerende tilpas, eller udgå at gøre alle de ting, man ved han ikke kan "tåle"... - velkomme til det usynlige helvede...

Nejnejnej, lille trist!
Det er var jo kun et helvede for den stakkels mand - i det her tilfælde min far... Det er ikke spor urimeligt for min mor. Hun kunne da bare have gjort tingene ordentligt! Og sørge for at han fik sine daglige dyt i bamsen. Og se kæk og lækker ud tout le jour.... Det var da også godt for os unger; vi blev helt vildt seje til stille-leg!
Soulmate har - som altid - ret. Det er BARE så synd for de altid udskældte altid nedgjordte altid udnyttede mænd.

dem der overlever kan det du viser - nemlig lægge distancen og grine lakonisk af det tragiske.
- du kan finde andre der har oplevet det liv du har givet en bid af på bla. www.kvinderikrise.dk og www.netvaerk.org
"kvinder slår sig samme i Netværk for voldsramte kvinder" ;o)

Jeg har bestemt ikke en lakonisk eller ironisk holdning til min fortid. Jeg er sikker på, at min far og min mor har gjort det bedste de kunne. Og så kan jeg faktisk ikke bede om mere, vel?
Jeg gider bare ikke sidde og sukke over en barndom, der måske kunne have været lysere og lykkeligere. Det har ikke noget formål. Den kan jo alligevel ikke gøres om.
Derimod kan man tage som livsholdning at jo hårdere man bliver banket i jorden - jo højere springer man op igen. Som en hoppebold...
Livet er en gave. Der er uendelige muligheder. Brug dem! Bid livet i låret! Vær proaktiv og glad. Shit happens. And passes. Og ovenover alting, er himlen tem'li' væm'li' blå :-) :-) :-)

Du er inden på det rigtige, det jeg vil er såmænd bare at sige at volden har flere ansigter, og den psysiske ser mange kvinder bare slet ikke som vold....især ikke når de selv udøver den.

det er manden der nægter at se i øjnene at det han gør er en form for vold, han har aldrig slået men han har truet både mig og vores 3-årige gentagende gange.
hvad gør jeg galt?
altså udover at nu gider jeg ikke mere, og især ikke at dyrke sex!!!

se på disse links for mere info om den vold der ikke giver blå mærker: www.kvinderikrise.dk og www.netvaerk.org

Nu er det vist lige før det her tager overhånd....det ender vel med at det er *vold* hvis ikke man får sin vilje hver gang.
Jeg må ikke gå i byen med veninderne 5 gange om ugen..altså det føles som et fysisk slag i ansigtet...baahhhh
Hvorfor må jeg ikke lige bolle med den kollega hun/han har så dejlig en røv..det er vold at sige jeg ikke må det.....buuuuuuuuuu
Avvvv det føles næste som et spark i maven når du kritisere min dejlige økologiske mad.
Tavshed som nogle gange kan være den eneste løsning på noget bliver også brugt flittigt som voldsaspect...mig og min bare røv, folk er simpelthen bare så vattede og bløde at en skid kan blæse dem omkuld.

Hej min ven.
Jeg tror den gælder begge veje. Jeg kender også mænd, der - næsten seriøst - mener, at hvis de har tømt askebægeret, så har de taget deres del af det fælles ansvar for husholdningen.
Og at de, fordi de tanker fruens bil og inviterer hende ud og spise en gang om måneden, mener at de nu har taget deres del af fællesudgifteren.
Psykisk vold har mange ansigter - af og til træder man også uforvarende ind over den andens grænser. Og hvis så den forurettede sætter sig ned og er indestængt og vælger ikke at give udtryk for at der er noget galt - ja så er det pludseligt omvendt psykisk terror...
Morale: Tal et enkelt og klart sprog. Sig din ærlige mening på en diplomatisk måde og på et velvalgt tidspunkt. Drop konfliktskyheden.
:-) :-) Det er lettere sagt end gjort - lidt ligesom at flambere pandekager!