okay jeg er ved at få spat af datinglivet
jeg har datet i 2½ år nu ... jeg er en ung pige, sygeplejerskestuderende, høj, buttet, og glad for det sociale liv....
begynder så at snakke med en som er rigtig sød - han virker som en rigtig fornuftig fyr... vi er meget ens på mange punkter.... men pludselig vil han ikke mere - fordi han havde glemt at fortælle mig at hans børn ihvertfald skulle navngives og ikke døbes... jeg prøver så at fortælle ham at det da heller ikke var noget der var udelukket fra min side, men at det da var noget man skulle tale om som par da det jo ikke kun var hans børn. så ville han så gerne datet/flirte igen.... så pludselig ud i det ble starter han en gang til - at han ikke ville mere da han havde gjort op med sig selv at han ikke ville begå den fejl at være sammen med den samme type pige igen der ikke ville navngive hendes børn...og at det ikke var til diskussion... og bare at tage chancen var for stor en risiko for ham ( han er kun 4 år ælre end mig 20+24)
jeg sagde så igen at jeg ikke ville udelukke navngivning og at jeg syntes det var rent ud sagt noget fis af ham først at udelukke mig, så var jeg inde, så udelukke mig igen ( uden grundlag og alt sammen på 4 dage!).... og at uanset hvem han så datede at der ville være en risiko for at det ikke fungerede....
jeg aner faktisk ikke helt hvad jeg skal sige til det hele mere....
ved heller ikke hvorfor jeg skrev det - vel for at få lidt repons om jeg er den som ikke er helt rimelig...
på forhånd tak
begynder så at snakke med en som er rigtig sød - han virker som en rigtig fornuftig fyr... vi er meget ens på mange punkter.... men pludselig vil han ikke mere - fordi han havde glemt at fortælle mig at hans børn ihvertfald skulle navngives og ikke døbes... jeg prøver så at fortælle ham at det da heller ikke var noget der var udelukket fra min side, men at det da var noget man skulle tale om som par da det jo ikke kun var hans børn. så ville han så gerne datet/flirte igen.... så pludselig ud i det ble starter han en gang til - at han ikke ville mere da han havde gjort op med sig selv at han ikke ville begå den fejl at være sammen med den samme type pige igen der ikke ville navngive hendes børn...og at det ikke var til diskussion... og bare at tage chancen var for stor en risiko for ham ( han er kun 4 år ælre end mig 20+24)
jeg sagde så igen at jeg ikke ville udelukke navngivning og at jeg syntes det var rent ud sagt noget fis af ham først at udelukke mig, så var jeg inde, så udelukke mig igen ( uden grundlag og alt sammen på 4 dage!).... og at uanset hvem han så datede at der ville være en risiko for at det ikke fungerede....
jeg aner faktisk ikke helt hvad jeg skal sige til det hele mere....
ved heller ikke hvorfor jeg skrev det - vel for at få lidt repons om jeg er den som ikke er helt rimelig...
på forhånd tak