Om at sætte grænsen.

Hey derude!
Jeg har et lille problem, som jeg gerne ville have lidt respons på, hvis det er muligt...
Min svigermor har tilbudt mig at køre mig til jordemoderen i dag, hvilket jeg sætter stor pris på, at hun gider. Jeg har - denne gang - sagt ja tak til hjælpen, fordi jeg nu så mange gange har afvist hendes tilbud om hjælp, at jeg næsten ikke føler, jeg kan være bekendt af sige nej igen.
Grunden til, at jeg ikke ønsker hjælp fra hende er, at jo mere hun får lov at hjælpe, jo mere forventer hun at kunne få lov til at kontrollere. Jeg tror på, at hun mener det godt. Det er også derfor, det er så hårdt at skulle sætte grænser for, hvad jeg vil finde mig i.
Nu har jeg så sagt ja tak til det her. Men allerede i telefonen i går aftes kunne jeg mærke, hvordan hendes "krav" pressede sig på. Hun havde et forslag til, hvordan jeg kunne ændre min dagsrutine med min datter. Jeg har planlagt min tid med barn og husholdning udfra, hvad der passer mit energi-niveau. Det er ikke noget, jeg ønsker at ændre på.
Men hvordan siger jeg fra? Jeg har taget konfrontationer med svigermor før ( og er sluppet levende fra det !? ), men nu må det snart være nok. Jeg mener, det kan ikke være meningen, at man skal puste sig op for at sige sin mening hver gang. Det ender nemlig med at hun går i en uges tid og mugger. Så bliver hun god igen, og så -snigende - begynder hun at tilbyde sin hjælp igen...
Skal jeg tage den "store" konfrontation med hende een gang for alle, eller skal jeg blive ved med de små kampe i ny og næ?
Håber, I kan hjælpe mig.

Ellers kommer det til at fortsætte fremover.
Fortæl hende hvor de grænser er, men at du gerne vil involvere hende så meget du synes er rimeligt.
Det er dog trods alt dine børn, ikke ?

Det kommer vist an på dit temperament...
Du skal i hvert fald gøre hende det klart, at det er dit barn og hendes barnbarn, og så kan hun lave de rutiner, hun vil, når hun passer det. Men det er dig (og kæresten), der bestemmer suverænt...
Den er utrolig hård, situationen. Men du er nødt til at holde stand, ellers går det galt. Når i har haft et opgør, så lad hende bare gå og mukke, det er hendes problem...
Men en ting er vigtig; sørg for at have kærestens støtte. Hvis han ikke står bag dig, bliver det en meget lang kamp. Snak det igennem med ham og bliv (forhåbentlig!) enig med ham om "strategien". Så bliver det lidt nemmere....
God fornøjelse.....

Hej Svigerdatter.
Man har altid ret til at sige nej! Det er meget vigtigt. Også, selvom man ikke helt kan greje hvorfor, men bare har den her fornemmelse i hele kroppen af, at det her, det er ikke rigtigt!
Du har jo selv fat i den lange ende, når du kan gennemskue, at hjælp fra hendes side også ofte inkluderer et ønske om indflydelse/kontrol. Det er en fæl form for manipulation med et venligt ansigt. Hvis du har det sådan, at du har brug for at holde hende på afstand næsten hele tiden, så prøv med assertion. Venlig, men bestemt nej tak. Bare et eksempel der kunne være alt muligt andet: Når hun f.eks. spørger dig, om du vil køres. "Nej, tak. Det er godt nok rigtig sødt(!) af dig, men ellers tak, jeg har planlagt min tur derhen. Hvis hun så spørger hvad du da her planlagt, så behøver du ikke at forklare hende noget. Du skylder ingen forklaringer eller begrundelser!!! "Jamen, jeg har planlagt det så jeg også lige kan ordne noget andet ved samme lejlighed." Herfra skal du så ikke fortælle mere. Hun vil sikkert tilbyde igen, er det ikke nemmere hvis jeg kører dig, og hvad er det du skal....osv.osv. Så skal du bare gentage dig selv i en uendelighed. Der skal ikke opfindes mere herfra! "Som sagt, så er det sødt af dig, men jeg har allerede planlagt min tur." hvis hun så begynder på sit "jamen....", så getager du det bare én gang til, indtil du siger, at nu må du slutte, for du skal..... og hav´det godt! Så har du været venlig, men holdt hende i passende afstand. Jeg kan varmt anbefale denne bog: "Og jeg mener hva´jeg si´r" skrevet af Anne Dickson. Enhver boghandler kan skaffe den hjem. Held og lykke!

Hej Svigerdatter
Jeg kender problemet dog med et andet udgangspunkt.
Hvad siger din mand/kæreste til det. Mener han også at det er et problem? Hvis han gør (hvilket jeg virkelig håber, for hun lyder belastende), så synes jeg at I sammen skal tage en snak med beg´ge svigerforældre, hvor i kan forklare, hvad I oplever, når hun foreksempel foreslår dig, at ændre dagsrutine mv.
Min kæreste og jeg har fornyligt taget en snak med mine svigerforældre som jeg virkeligt håber hjælper. Det virkede umiddelbart som om de lyttede. Der kom dog ingen undskyldning for alle de ting de havde sagt til mig og til andre ude i byen om mig og min kæreste.
Jeg håber, at dine svigerforældre lytter for det er jo dybest set højst sandsynligt kun fordi hun prøver at hjælpe, selvom det kan være svært at se, når man oplever hende som anmassende og kontrollerende.
Held og Lykke

hm,den er svær!
jeg faldt lige over dit inlæg her på sol.dk
det med svigermødrer at du gider sådanne noget ´jark´ for den mand.jo,svigermødrer er kun til besværligehedder.jeg taler ved affaringer fra andrer forholde.de vil ses ,de vil snage,de vil smage på alt hvad du nyder på overfladen af livet ,og på undergrunden.
de er osse en form af generaler i ens eget hjem og parforhold.hvis de ville skal de vide hvor mange gange sønen smider sit lem op i fileten.det mest værste man kan komme ud for er TØJBESTEMMELSER,HÅRTYPER,PENGESAGER!
jo,tak har prøvet alt.
NU ER JEG SÅ LIDT UHELDIGT FOR MIN NYE MAND HAR INGEN MØDRER.men kraftedme fedt for mig.nej,der findes osse goe sider af dem.foreks.hyggeture,sundhedsobdjekter.m.m
så,godfornøjelse med din.
håber ikke at du er blevet skræmt af det.det er ikk alle som er sådan.
m.kn.fr.miss solskin:-)

Min kæreste har det på samme måde som jeg, men han siger fra på en mindre positiv måde. Han lader sig styre af hende, indtil han simpelthen ikke kan holde det ud længere ( eller til hun får trådt ham på et meget ømt punkt ). Så han koger over, reagerer i vrede og frustration, og min svigermor tolker hans reaktion som værende alt andet end hendes skyld. Han kan ikke tage fat på det egentlige problem, dertil har hun for stor en indflydelse på ham. Men han støtter mig, når jeg tager mine konfrontationer med hende. Og mere kan jeg nok ikke forlange af ham, han sidder i forvejen som en lus imellem to negle.
Der er noget af det sidste, du skriver, som jeg studser lidt over. Jeg ved godt, at hun prøver at hjælpe, det har jeg hele tiden vidst. Men det er først nu (efter 4½ år) at det er gået op for mig, hvilket mønster, der følger med. Det er en hjælp med bagtanker. Eller rettere, hun har en overbevisning om, at hun helt legalt kan kræve større indflydelse på vores liv, jo mere vi tager imod hendes hjælp.

Hej igen, Svigerdatter!
Nu kan det jo godt være, at du synes, det var noget vrøvl jeg skrev før, men efter at have læst dit svar til en anden vedrørende støtte fra din kæreste, så lyder det som om, I kan støtte hinanden. Altså - assertionstræning behøver man ikke prøve mange gange for at finde ud af, at det virker. F.eks. indirekte bemærkninger og hentydninger, som kan tappe én for meget energi, behøber man ikke at blive stiktosset over(læs: lade følelserne løbe af med én) eller svare på. Tillad mig at give et eksempel, selvom det måske lyder lidt stift og dumt:
"Jeg tænkte på at køre dig til jordmoder, så det bliver lidt nemmere for dig."
"Tak, det er sødt af dig, men det med kørsel har jeg ordnet."
"Jamen, det er da nemmest hvis jeg kører dig, for I har da ikke lige pludselig fået bil, vel?"
"Nej, men som sagt: Det er i orden, men tak for dit tilbud."
"Hvis jeg kører dig kan jeg jo også hjælpe med at købe ind bagefter på vej hjem..."
"Ja, tak, men som jeg sagde før, så har jeg planlagt turen. Ellers tak."
"Det var da mærkeligt at du ikke vil have det?"
"Nå, ok, det ved jeg ikke lige hvad du mener med, men som sagt: Ellers mange tak."
"Jeg mener bare at...."
"Undskyld, svigermor, men, kan vi ikke skifte emne nu. Jeg har vist fået sagt ellers tak, ikke?"
Igen, hvis hun vedbliver at VILLE have en forklaring og du godt vil stoppe samtalen...:
"Nå, svigermor. Vi tales ved en anden dag, ikke. Jeg skal nok ringe, hvis jeg vil have hjælp en anden gang. Kan du nu ha´det godt."

Prøv dette link:
www.foredragsholdere.dk/assertionstraninglillelund.htm
eller bare den første del af adressen inden skråstreg. De penge kan altså spare både dig og din kæreste for ufatteligt meget irritation, og den fede bonus: Det kan bruges overalt!
Håber, at du kommer videre, og held og lykke med barnet!

Det lyder som en bog, jeg godt kunne bruge...
Du kommer med et meget brugbart råd, tror jeg. Det, som generer mig mest, er ikke så meget det at hun tilbyder sin hjælp. Det er den måde hun gør det på, så man næsten kun kan "adlyde" eller være trodsig. Og jeg har ikke lyst til nogen af delene.
Du gav mig lige en "aha-oplevelse". Nu hvor jeg har gået hjemme med min datter i så lang tid, så har jeg fundet ud af, at jeg tager mange beslutninger intuitivt. Jeg kan ikke forklare grundende til at vælge som jeg gør, men det virker. Når jeg så er sammen med min svigermor, og hun nærmest afkræver en forklaring på mine valg, så står jeg lidt på bar bund. Det er, som du skriver, fordi jeg ikke stopper hende allerede dér. Jeg ved godt, at jeg ikke skylder hende en forklaring, men den er bare svær at undgå, hvis man ikke vil være uhøflig. Og egentlig er det jo noget pjat, for det er faktisk hende, som ikke er særlig høflig overfor mig... hm.
Et eksempel fra i dag: Min svigermor fortalte mig i går, at vi kunne lade klapvognen stå hjemme, når jeg nu blev kørt hele vejen. Der blev ikke spurgt, om jeg havde lyst til at tage klapvognen med eller ej. Det betyder, at jeg kan insistere på at tage den med, eller jeg kan rette mig efter hendes beslutning.
Da vi var færdige hos jordemoderen, "foreslog" svigermor, at vi kunne tage ned i centrum og kigge på forretninger. Jeg var ikke så tændt på det, da vi jo ikke havde klapvognen med, men hun mente da sagtens at min datter kunne gå rundt selv uden klapvognen.
Her fik jeg en svag indskydelse af, at det nok var en dårlig idé, men på den anden side, så havde svigermor jo en rationel, fornuftig forklaring, og jeg havde ikke nok argumenter til at sige hende imod.
Det var en katastrofe, og jeg burde have forudset det. Min datter ville naturligvis ikke den vej, vi skulle. Det kan man ikke bebrejde hende, centeret er stort og flot med mange ting at kigge på. Hver gang, jeg tog hende op ( for at forhindre et hysteri-udbrud ) blev jeg bedt om at sætte hende ned igen, for hun kunne jo selv gå. Igen kunne jeg vælge at adlyde eller være trodsig.
Jeg besluttede mig til sidst for at ville hjem. Igen ville hun lige forsøge at presse den, om vi ikke lige kunne gå ind i den der butik, så skulle hun nok se efter den lille... Her valgte jeg at være trodsig!
Hun spørger ikke reelt. Hun forventer bare, at man er enig og faktisk er hun ret ligeglad med, hvad man selv mener. Øv, altså! Det tvinger een til at tage konfrontationerne.
Undskyld, jeg skulle bare lige af med det. Det har været en lidt anstrengende dag. Tak for dit svar! Jeg er sikker på, at jeg kan bruge det.

Du er for hurtig! :-)
Jeg har lige læst dine sidste svar, og det er bestemt ikke noget vrøvl! Det giver tværtimod meget mening.
Når jeg er sammen med min kæreste, så er problemet ikke så stort. Hun er stadig meget ivrig efter at få gennemtrumfet sin mening, men min kæreste og jeg er fast besluttet på at støtte hinanden, når hun begynder på den slags. Især omkring vores datter! Faktisk er det ligemeget, om de ting hun siger giver mening eller ej. Det er også ligemeget, om min kæreste og jeg er uenige. Når en af os har truffet en beslutning, så står vi sammen om den, og det gør os stærke.
Men det er også det med alderen. Min svigermor er næsten 40 år ældre end mig, så når jeg i forvejen er ret ung (23), så gør hun det lige ekstra tydeligt. Det er svært at få hende til at indse, at jeg KAN træffe de rigtige beslutninger for mig selv. Jeg ved godt, hvordan jeg vil leve mit liv, men jeg tror ikke, hun forstår det.

Man skal aldrig begynde en disskution med en svigermor, hun har ingen rettigheder til at kommentere eller rette på dig...hver gang hun begynder på at du kunne jo også gøre sådan og sådan..så sig kort og godt ja ja, det finder jeg selv ud af..gør det HVER GANG, og gå ikke ind i hendes forspørgelser.
Hun bliver træt af af vejlede dig, når ikke hun får noget ud af det..du skal ikke kommentere noget som helst der går i retning af bebrejdelser.
Få lidt is i maven,, sig ja ja, og gør som du selv vil..hun er ikke din formynder fordi du er gift med hendes søn..
Hilsen fra en svigermor, der ikke kunne drømme om at blande mig i andres liv..jeg har så til gengæld et godt forhold til min svigerdatter, fordi jeg ikke spiller klog :-))
Hver familie har deres måde at tackle livet på, og den ret har du også..husk det.
Knus fra Svigermor :-)

Hej igen, Svigerdatter
Mange tak for dine svar. Jeg fik sådan lyst til at se, om du havde skrevet igen, og læste med interesse dit seneste indlæg. Bare på de få ting du fortæller, er der jo rigeligt med stof til bearbejdning. Alene det med, at hun pointerer på forskellige (indirekte) måder, at hun er ældre - og dermed formodentlig tænker, at hun er klogere. Ak, ja! Det behøver ingenlunde at forholde sig sådan, og selv om hun er ældre, og skulle være mere erfaren, så er det jo altså åbenbart ikke de store indfølingsmæssige og psykologiske kompetencer hun rummer. Du var selv inde på, at du godt ved, at hun skal stoppes meget før. Det er godt du ser det så klart, for det er første skridt! Fordi det kan være så benhårdt at kommunikere med en rigtig manipulator / svigermor med "skjult dagsorden", så er det nok en god idé på at forberede sig lidt inden hver gang - i hvert fald indtil du har læst bogen/taget et kursus og fået øvet dig. (Når først man har lært at sende bolden tilbage glemmer man det ladrig igen!) Så får jeg også lige lyst til at foreslå en anden ting, som jeg selv har haft held med at bruge, når jeg havde med særligt skrappe madammer at gøre. Når hun f.eks. bliver ved med at give kontraordre, altså blandt andet, når du taget din datter op for at aflede og trøste hende, og din svigermor så siger, at du skal sætte hende ned, så skal du (som du ved, ok) ikke gøre det. Indirekte siger hun jo til dig, at hun synes du gør noget forkert!!! I sådanne situationer kan det være godt at gå med hendes anvisninger og bebrejdelser ved f.eks. at sige: "Undskyld, Svigermor, men er du bange for at jeg ikke selv kan finde ud af at tackle...(din datter)?
Det vil hun næppe indrømme sådan uden videre, men måske sige f.eks. "nej, nej, det er bare det, at jeg ikke synes du skal bære rundt på hende i din tilstand". Her kunne du så passende svare: Det er jeg glad for at høre, for jeg synes nemlig selv jeg har helt godt styr på (Din datter). Det var sødt af dig at tænke på min tilstand, men jeg lover dig, at jeg passer på mig selv! Jeg kan sagtens selv mærke hvad jeg kan klare, men ellers tak for din betænksomhed." (OK, hun er selvfølgelig næppe betænksom men forsøger at styre, men så har du givet hende meget direkte og klar besked om hvor du står, og endda tillagt hende nogle gode intentioner, som hun næppe vil frasige sig. Hun vil jo godt fremstå flink og hjælpsom.

Du har solgt bogen til mig allerede!
Jeg kan tydeligt se et billede af situationen, som du beskriver den. Og jeg er meget positivt stemt overfor denne løsning. Også fordi jeg tror, at det er den eneste måde at få hende til at ændre adfærd overfor mig på. Jeg har gået og ruget over den i et par dage, og er kommet frem til, at de direkte konfrontationer kun virker kortvarigt. For at de skulle kunne slå igennem, ville hun være nød til at ændre adfærd. Og det sker nok ikke lige... :-)
Men din løsning sørger for, at jeg ikke er afhængig af hendes lune. Det kan godt være, hun altid vil opføre sig sådan ( hun får gennerelt sin vilje overfor folk ), men så har jeg da værktøjet til at undslippe, uden at jeg selv bliver frustreret i længden.
Tak! ;-)

Kære Svigerdatter
Selv tak. Det er kun en glæde for mig, hvis mine egne møjsommeligt gjorte erfaringer kan hjælpe andre med at skyde lidt genvej. Øvelsen står man jo under alle omstændigheder selv for. Jeg ønsker dig alt godt - og god træning. Du skal nok blive supersej til det, inden du for sent dig om.
Mange gode tanker og hilsener,
Kapha

Hej kære du,
og tillykke med bebsen i maven :o)
Det du beskriver din svigermor gør, er ikke en hjælp.
Hjælp er noget man kan tilbyde, uden forventning om bestemt svar eller noget tilbage - altså "uden formål" for en selv.
Hun vil åbenbart opnå noget (kontrol f.eks., og taknemmelighedsgæld sikkert også - så du står i "gæld")
Hun hjælper dig således ikke rigtig, men sætter en klemme på dig - med et smil, og forklædt som "hjælp". Og det er rigtig klamt.
Det rareste for dig vil nok være HELT at styre hvad du tager imod udfra hvad DU har LYST til at få. - hvis du føler "gæld" til hende- skub det væk. - du skylder hende faktisk ikke noget. - og overvej så om du overhovedet vil "tage imod" (egl. er det noget hun påtrykker dig!).
Jeg tror måske du skal følge et af de andre råd: - tal lidt uldent til hende. Du behøver ikke lave konfrontation. Bare spis hende af med lidt blabla: F.eks. årh, jeg har allerede arrangeret noget, men det var pænt af dig. (Slut der. Du skylder hende INGEN forklaringer. - så snart du går ind i en dialog/ diskussion har hun dig. - så skal du nemlig til at begrunde hvorfor du ikke vil.
--- og det skylder du hende ingenlunde.
Du er i din fulde ret til bare at takke nej. Bare nejtak. - og hvis hun vil vide hvorfor, kan du bare sige en enkelt ulden sætning al la "sådan vil jeg ha det".
knus og god fødsel