overvejer at flytte fra kæresten....

Jeg bor sammen med min kæreste, men siden vi flyttede sammen for kun 4 måneder siden, ændrede han sig meget....han råbte ad mig næsten dagligt, han begyndte at arbejde længere i hverdagen og er gå i byen i weekenderne. Han sagde at han ville arbejde mindre i weekenderne, men det passer ikke. Vi bor i et stort lejet hus på ca 160 m2 og han gider ikke gøre rent, han gider ikke lave mad, medmindre vi i sommers en del gange grillede. Jeg har i glæde synes vi skulle bruge noget tid i weekenderne på at købe lidt til huset, få tingene på plads osv...men hold da op, hvor blev han sur og skældte mig ud...Jeg er træt af, at passe det store hus og selvom det kun tager ca 10-12 minutter at køre ind til byen, så er det rigtig træls, at jeg hver weekend, når min søn kommer hjem, skal køre ham frem og tilbage ind til hans venner i byen...
Jeg er grædefærdig, jeg kunne ikke leve ensomt ude på landet mere med en kæreste, der næsten aldrig er hjemme og som er så sur og skælder mig ud meget af tiden....så jeg har faktisk fundet en lejlighed i sidste måned inde i byen og betalt depositum og husleje og været en del inde i min nye lejlighed....det har føltes dejligt, at være fri for al den ballade og jeg har engang imellem sovet bedre, for så var jeg fri for at høre på min kærestes snorken, vender sig tungt i sengen om natten...men det har også føltes underligt tomt og ensomt. ja det føles også ensomt selv ude på landet og bare det at kæresten trods alt kom hjem og bare var vågen i 30 min. til 1 times tid, så var jeg ikke helt alene...
Nu har kæresten forandret sig så meget, nu råber han ikke længere ad mig og vi skændtes ikke mere i de sidste 3 ugers tid. men han arbejder stadig meget også i weekenderne og han er ofte i byen, eller til fester eller andet i weekenderne sammen med hans venner....nogle gange er der fest for par og så er jeg også med nogle ange, når jeg synes....det sker da også af og til, at kæresten og jeg tager ud at spise....
Jeg står nu og skal betale husleje for både huset og min lejlighed inde i byen og det kan jeg ikke få til at hænge sammen, men jeg følte at min kæreste nærmest har "smidt mig ud af huset" fordi han hver dag råbte ad mig og skældte mig ud-han blev sur over at jeg gerne ville have en smule varme i gulvet imens jeg lavede mad, men det måtte jeg ikke, selvom jeg faktisk betaler for forbrug og der var også andre ting han ville bestemme over....
Selvom det går fint nu, så frygter jeg, at han igen vil forvandle sig til et monster, hvis jeg sagde min lejlighed op og flyttede helt tilbage til ham....det har nemlig før vist sig, at så snart han får det som han ønsker, så vender han tilbage i det gamle mønster...og det magter jeg ikke, men jeg magter heller ikke at betale husleje 2 steder og jeg magter heller ikke at pendle mellem 2 hjem, for hele tiden at skulle pakke og huske mit tøj, sminke osv...det er sådan noget rod...
Det gode vel sol´s debat herinde er, at der kan komme så mange forskellige meninger om tingene...måske bliver jeg endnu mere forvirret, måske er det godt at folk som ikke står mig nær, kan se tingene udefra og dermed kan jeg bedre tage en beslutning... 🙂

Hej,
Den samme fyr som ikke vil vedkende sig forholdet online på Facebook?
Min mave-fornemmelse af en fyr som ikke vil vedkende sig forholdet, aldrig er hjemme og behandler dig som skidt... er ikke god.
Hvad siger han til alle de her ting, når du taler med ham?
Som jeg ser det har du allerede truffet beslutningen om at droppe ham og flytte for dig selv. Du har bag ryggen på ham købt dig dit eget sted allerede. Hvis der var tillid i forholdet i forvejen, er den i hvert fald blevet brudt der... Og uden hans viden om det!
Jeg syntes du burde lære at kommunikere med ham. Og så belsut dig om du vil forholdt med ham eller om du vil have din egen lejlighed og en "ensomheds ven".
Med venlig hilsen
Ieet

Jeg bor sammen med min kæreste, men siden vi flyttede sammen for kun 4 måneder siden, ændrede han sig meget....han råbte ad mig næsten dagligt, han begyndte at arbejde længere i hverdagen og er gå i byen i weekenderne. Han sagde at han ville arbejde mindre i weekenderne, men det passer ikke. Vi bor i et stort lejet hus på ca 160 m2 og han gider ikke gøre rent, han gider ikke lave mad, medmindre vi i sommers en del gange grillede. Jeg har i glæde synes vi skulle bruge noget tid i weekenderne på at købe lidt til huset, få tingene på plads osv...men hold da op, hvor blev han sur og skældte mig ud...Jeg er træt af, at passe det store hus og selvom det kun tager ca 10-12 minutter at køre ind til byen, så er det rigtig træls, at jeg hver weekend, når min søn kommer hjem, skal køre ham frem og tilbage ind til hans venner i byen...
Jeg er grædefærdig, jeg kunne ikke leve ensomt ude på landet mere med en kæreste, der næsten aldrig er hjemme og som er så sur og skælder mig ud meget af tiden....så jeg har faktisk fundet en lejlighed i sidste måned inde i byen og betalt depositum og husleje og været en del inde i min nye lejlighed....det har føltes dejligt, at være fri for al den ballade og jeg har engang imellem sovet bedre, for så var jeg fri for at høre på min kærestes snorken, vender sig tungt i sengen om natten...men det har også føltes underligt tomt og ensomt. ja det føles også ensomt selv ude på landet og bare det at kæresten trods alt kom hjem og bare var vågen i 30 min. til 1 times tid, så var jeg ikke helt alene...
Nu har kæresten forandret sig så meget, nu råber han ikke længere ad mig og vi skændtes ikke mere i de sidste 3 ugers tid. men han arbejder stadig meget også i weekenderne og han er ofte i byen, eller til fester eller andet i weekenderne sammen med hans venner....nogle gange er der fest for par og så er jeg også med nogle ange, når jeg synes....det sker da også af og til, at kæresten og jeg tager ud at spise....
Jeg står nu og skal betale husleje for både huset og min lejlighed inde i byen og det kan jeg ikke få til at hænge sammen, men jeg følte at min kæreste nærmest har "smidt mig ud af huset" fordi han hver dag råbte ad mig og skældte mig ud-han blev sur over at jeg gerne ville have en smule varme i gulvet imens jeg lavede mad, men det måtte jeg ikke, selvom jeg faktisk betaler for forbrug og der var også andre ting han ville bestemme over....
Selvom det går fint nu, så frygter jeg, at han igen vil forvandle sig til et monster, hvis jeg sagde min lejlighed op og flyttede helt tilbage til ham....det har nemlig før vist sig, at så snart han får det som han ønsker, så vender han tilbage i det gamle mønster...og det magter jeg ikke, men jeg magter heller ikke at betale husleje 2 steder og jeg magter heller ikke at pendle mellem 2 hjem, for hele tiden at skulle pakke og huske mit tøj, sminke osv...det er sådan noget rod...
Det gode vel sol´s debat herinde er, at der kan komme så mange forskellige meninger om tingene...måske bliver jeg endnu mere forvirret, måske er det godt at folk som ikke står mig nær, kan se tingene udefra og dermed kan jeg bedre tage en beslutning... 🙂

Kom væk. Du nyder jo tydeligvis ikke at være i forhold med ham. Kan godt være at det andet føles ensomt til at begynde med, men det skal det gøre. Hvis du ligefrem føler dig lettet når du er væk fra ham er du i et usundt forhold som ingen af jer er tjent med.
Jeg kender jo ikke din kæreste og vil ikke udfra et enkelt synspunkt udtale mig om hans karakter, men det er i hvert fald tydeligt at i ikke passer sammen og har forskellige prioriteter.
Så kom væk, og lad være med at spilde din og hans tid på et dødsdømt forhold. Held og lykke med din nye lejlighed.

ja det er den samme fyr, som ikke vil vedkende sig forholdet på facebook....det har han faktisk ikke ville i 2 år-tilsyneladende....
Du kan tro jeg har forsøgt at snakke mange gange med ham om vores forhold, inden jeg søgte en lejlighed inde i byen, men hver gang fik jeg at vide at jeg bare skabte mig, så måtte jeg sige til ham, at hvis han synes jeg altid skaber mig, så kan jeg ikke forstå hvorfor han ville flytte sammen med mig. Han sagde tilmed, at jeg måtte finde mig i, at han arbejde meget, og ville ud med vennerne, for ingen af delene ville han lave om på, fair nok, at han melder klart ud....men jeg sagde til ham, inden jeg søgte anden bolig, at jeg ikke kunne leve med, at han råbte sådan efter mig og hvorfor han gjorde det !!! han sagde at det ikke passede ham at ville hjælpe mig i huset med noget som helst-han gjorde det dog, men med protest....
Ja jeg gik til sidst bag om ryggen på ham, ved at finde en anden bolig, for når vi åbenbart har forskellige indstillinger til tingene, så går det jo ikke og jeg vil da slet ikke acceptere at han råber ad mig næsten dagligt over små ting....
han har nævnt flere gange, at han har dummet sig ved at sige, at jeg ikke måtte tænde lidt for varmen i gulvet, for hellere det, end at han skal betale hele huslejen selv....hvordan tror du lige jeg tænker om det....! at jeg mere er en praktisk gris

Hej Gubbi,
Populær psykologi påstår at det er en dårlig ide at være så direkte i opfordringer til handlinger. Ledende spørgsmål er efter sigende bedre, eftersom personen så føler at det er egen beslutning.
Det er et enkelt princip "Tryk giver mod-tryk". Hvis du presser en person til at gøre en handling, vil personen oftest overveje grunde til IKKE at foretage sig handlingen.
Hvis du virkelig ønskede at hun skulle overveje grunde til at forlade ham, ville forslag som at hun kunne overveje hvilke gode ting han biddrager med i hendes liv... Hun valgte trods alt ikke bare at flytte fra ham, så noget må hun jo se i ham stadig.
Og hun bliver ensom uden ham.
Med venlig hilsen
Ieet

Ps. Ovenstående effekt kan modvirkes ved at gøre personen opmærksom på "mod-tryks princippet" - hvilket du nu kan overveje når du genlæser mit svar her.
Pps. Bonus points hvis du kan gennemskue om jeg prøver at få hende til at blive med fyren eller slå op med ham.

Kom væk. Du nyder jo tydeligvis ikke at være i forhold med ham. Kan godt være at det andet føles ensomt til at begynde med, men det skal det gøre. Hvis du ligefrem føler dig lettet når du er væk fra ham er du i et usundt forhold som ingen af jer er tjent med.
Jeg kender jo ikke din kæreste og vil ikke udfra et enkelt synspunkt udtale mig om hans karakter, men det er i hvert fald tydeligt at i ikke passer sammen og har forskellige prioriteter.
Så kom væk, og lad være med at spilde din og hans tid på et dødsdømt forhold. Held og lykke med din nye lejlighed.

Spildte oz selv 4 år af mit liv på en selvmedlidende alkoholikertype!
Just Go......
[f] http://www.youtube.com/watch?v=Q7aOWIFgIZQ [f]
De år kommer ikke tilbage igen! [ide]
de er fløjet...det du gør nu danner rammen for resten af dit liv!
han er for umoden til,at være i forhold med en rigtig kvinde...lader det desværre til!

Hej,
Han må da bidrage med noget godt til dit liv, siden du vælger at stikke ham i ryggen og bare finde en lejlighed - i stedet for at droppe forholdet.
Og det lyder ikke som om du har været ret god til at snakke med ham.
"Det gør mig ked af det, at vi kun er sammen meget lidt. Kan vi ikke finde ud af at gøre, så du ikke behøver arbejde helt så meget?"
- Han svar er jo næppe et kraftudtryk og en personlighedsfornærmelse.
"Jeg forstår ikke hvorfor vi har brug for at du overarbejder så meget. Kan vi gøre noget så det ikke er nødvendigt?"
"Jeg savner dig virkelig, når vi ikke er sammen. Kan vi ikke aftale nogle faste dage hvor der er mere fokus på os og hvor vi er sammen?"
Måske skaber du dig virkelig... Prøv at holde fokus på at fortælle hvilke følelser forskellige ting giver dig - og i stedet for at "klage" over disse ting, så fokuser på at i sammen skal prøve at finde løsninger.
Med venlig hilsen
Ieet

ja det er den samme fyr, som ikke vil vedkende sig forholdet på facebook....det har han faktisk ikke ville i 2 år-tilsyneladende....
Du kan tro jeg har forsøgt at snakke mange gange med ham om vores forhold, inden jeg søgte en lejlighed inde i byen, men hver gang fik jeg at vide at jeg bare skabte mig, så måtte jeg sige til ham, at hvis han synes jeg altid skaber mig, så kan jeg ikke forstå hvorfor han ville flytte sammen med mig. Han sagde tilmed, at jeg måtte finde mig i, at han arbejde meget, og ville ud med vennerne, for ingen af delene ville han lave om på, fair nok, at han melder klart ud....men jeg sagde til ham, inden jeg søgte anden bolig, at jeg ikke kunne leve med, at han råbte sådan efter mig og hvorfor han gjorde det !!! han sagde at det ikke passede ham at ville hjælpe mig i huset med noget som helst-han gjorde det dog, men med protest....
Ja jeg gik til sidst bag om ryggen på ham, ved at finde en anden bolig, for når vi åbenbart har forskellige indstillinger til tingene, så går det jo ikke og jeg vil da slet ikke acceptere at han råber ad mig næsten dagligt over små ting....
han har nævnt flere gange, at han har dummet sig ved at sige, at jeg ikke måtte tænde lidt for varmen i gulvet, for hellere det, end at han skal betale hele huslejen selv....hvordan tror du lige jeg tænker om det....! at jeg mere er en praktisk gris

Nu har du gjort opmærksom på mod-tryk så det behøver jeg ikke. Var helt ærligt ikke opmærksom på det, men gav bare det svar der for mig virkede åbenlyst.
Men nu vi snakker om psykologiske effekter, så vil jeg bringe effekten af kognitiv dissonans på bane, forhåbenligt til trådstarters fordel.
Kognitiv dissonans opstår bla. når en handling man har taget (Som at være sammen med eller flytte sammen med en kæreste) ikke stemmer overens med hvad man tænker eller kan observere (han behandler mig som skidt).
Man vil herefter lede efter alle mulige forskellige grunde til at man handlede som man gjorde. Man vil f.eks bilde sig ind at man må elske personen højt, siden man finder sig i den behandling. Det kan føre til at man begynder at dobble op på sine dårlige beslutninger, få børn og blive gift med en person der behandler en rædselsfuldt, alt sammen pga. kognitiv dissonans.
Dette er naturligvis et komplet hypotetisk eksempel, og er på ingen måde en opfordring til handling i hverken den ene eller den anden retning...

Jeg kan også vende den om. Hvis du og min kæreste synes jeg skaber mig, hvorfor vil han så være kæreste med mig !!! Jeg har sagt til min kæreste, om han behøver at arbejde så meget, for jeg vil gerne være sammen med ham. Hans svar var at han altid har elsker at arbejde meget og han ikke ved hvornår ha har fri og sådan er det bare.... tro mig når jeg siger at jeg før græd overfor ham og var ulykkelig når han ud af den blå luft skældte mig ud. Men han var ligeglad mwd mine følelser. Nu græder jeg ikke mere. Jeg orker ikke at skændes med ham og selvom vi havde en konstruktiv snak i fredags, så endte det som det plejer altid at kæresten siger at jeg skaber mig. Ha er konflitsky, alt skal gå som han gerne vil have det og bare han kan få lov til at drikke øl hver dag, så er han glad.

Hej,
Uha... Jeg føler næsten at du nu føler at jeg anklager dig. Og jeg er ikke helt sikker åp hvorfor.
Jeg syntes ikke at du skaber dig for meget. Jeg kender slet ikke nok til de skænderier som kæresten og du har sammen.
Og nu er det ikke et spørgsmål om din kæreste har lyst til at være sammen med dig. Det har han tydeligvis lyst til - han vil bare ikke lave om på tingene.
(Mulighed 1 nedenfor.)
Jeg syntes at du skal spørge ham om hvor mange timer han bliver betalt for at arbejde om ugen... og om han elsker arbejdet nok til at arbejde gratis i den tid han kunne være sammen med dig. For det betyder, underforstået, at han faktisk elsker at bruge tiden mere på arbejdet end sammen med dig.
- Og hvis det bare er pengene, så syntes jeg du bør stille skarpt på, om i ikke kan finde løsninger så i kan klare jer for de penge han tjener på en normal arbejds uge.
Det er virkelig dig som kan beslutte imellem 3 ting;
1. Blive med kæresten og ikke få ændret tingene.
2. Skride fra kæresten.
3. Blive med kæresten og ændre jeres forhold.
Punk 3 kan du kun starte ved at starte med at forbedre jeres kommunikation. Og du kan kun starte med din del af kommunikationen. Som selvfølgelig skal have forkus på at få ham til at ændre sin kommunikation... og hans beslutninger.
Du kan jo ikke direkte ændre hvad han gør, derfor prøver jeg at fokusere på det som du gør. Det kan du ændre og håbe på forandringer i hvad han gør, udfra det.
Det er virkelig ikke en kritik af dig. Alternativet er at du ikke gør noget anderledes, og så står valget mellem at fortsætte forholdet som det er eller forlade ham (mulighed 1 eller 2).
Mulighed nummer 3. Blive med kæresten og ændre jeres forhold - er virkelig kun muligt hvis du starter med at ændre på nogle ting som du gør.
Når han skælder dig ud, når du tager et problem op - hvor du fortæller at du er ked af noget...
"Jeg forstår ikke at det virker som om du bliver sur på mig. Jeg er ked af det, og jeg håber virkelig at vi sammen kan finde løsninger."
Med venlig hilsen
Ieet

Jeg kan også vende den om. Hvis du og min kæreste synes jeg skaber mig, hvorfor vil han så være kæreste med mig !!! Jeg har sagt til min kæreste, om han behøver at arbejde så meget, for jeg vil gerne være sammen med ham. Hans svar var at han altid har elsker at arbejde meget og han ikke ved hvornår ha har fri og sådan er det bare.... tro mig når jeg siger at jeg før græd overfor ham og var ulykkelig når han ud af den blå luft skældte mig ud. Men han var ligeglad mwd mine følelser. Nu græder jeg ikke mere. Jeg orker ikke at skændes med ham og selvom vi havde en konstruktiv snak i fredags, så endte det som det plejer altid at kæresten siger at jeg skaber mig. Ha er konflitsky, alt skal gå som han gerne vil have det og bare han kan få lov til at drikke øl hver dag, så er han glad.

At du kan se psykologien udefra..
jeg har prøvet at spørge ind til, hvorfor han elsker at arbejde så meget, når han ikke får hverken weekend tillæg eller tillæg efter kl 16. Han siger at han ikke kan lide at spørge og at han altså er glad for sit arbejde og altid godt har kunne lide at arbejde og han ved ikke hvad vi skal finde på og at det må da være fint nok for mig, a han en dag i løbet af ugens 7 dage kan være sammen og at han helst ikke vil holde sommerferie, me at det er ok at han så tager 1 uge, når vi skal noget planlagt. Sådan, så har jeg det at forholde mig til, så han kan godt kommunikere rent ud, hvad han har brug for. Fair nok. Jeg har så kommunikeret ud, at jeg bliver trist over at vide, at hans arbejde betyder så meget mere for ham, end votes tid sammen. Jeg kommer til at føle mig kedelig og ikke god nok. Det synes han er noget pjat og så lukker kommunikatioen ligesom i.

Hej,
"Men det får mig ikke til at være mindre ked af det, over at du hellere vil være på arbejde end at være sammen med mig. Det kan godt være at du syntes det er 'pjat', men det gør mig stadig ked af det at du hellere vil være på arbejde end at du vil være sammen med mig.
Hvordan får vi gjort så du har lyst til at bruge tid med mig i stedet for at arbejde?"
Eller den mere direkte;
"Det gør mig ked af det at du hellere vil være på arbejde end sammen med mig. Det får mig til at føle at det ikke er vigtigt for dig at vi er sammen. Og mine følelser forsvinder ikke selv om du syntes det er 'pjat'.
Hvordan får vi gjort så du har lyst til at bruge tid med mig i stedet for at arbejde?"
Med venlig hilsen
Ieet

At du kan se psykologien udefra..
jeg har prøvet at spørge ind til, hvorfor han elsker at arbejde så meget, når han ikke får hverken weekend tillæg eller tillæg efter kl 16. Han siger at han ikke kan lide at spørge og at han altså er glad for sit arbejde og altid godt har kunne lide at arbejde og han ved ikke hvad vi skal finde på og at det må da være fint nok for mig, a han en dag i løbet af ugens 7 dage kan være sammen og at han helst ikke vil holde sommerferie, me at det er ok at han så tager 1 uge, når vi skal noget planlagt. Sådan, så har jeg det at forholde mig til, så han kan godt kommunikere rent ud, hvad han har brug for. Fair nok. Jeg har så kommunikeret ud, at jeg bliver trist over at vide, at hans arbejde betyder så meget mere for ham, end votes tid sammen. Jeg kommer til at føle mig kedelig og ikke god nok. Det synes han er noget pjat og så lukker kommunikatioen ligesom i.

tro ikke du kan gøre noget ved hans arbejdes iver, sådan er han bare, det må du lære at leve med eller uden.
Men at han ikke hjælper til og ikke kan tale ordenligt,det er bare ikke i orden, i har boet sammen nogle få mdr. jeres følles liv sammen burde være rosenrødt nyt og spændende det er det så ikke og dt får mig til, at tænke på hvordan bliver det ikke om 5-10 år.
Skal i have børn er han stadig lige meget på arbejde.
så vil du leve sådan elles ej, det er jo det du må gøre op med dig selv, personligt ville jeg ikke leve sådan.