PET og trusler mod statens sikkerhed
PET forsøger nu igen at få udvist mistænkte med henvisning til fare statens sikkerhed. Og som tidligere undlader PET at fremlægge sine beviser for en domstol. Men hvad er det, der er til fare for statens sikkerhed?
Seneste nyt fra den permanente terrorkrig er ifølge Politiken, at PET mistænker to irakere for at rekruttere terrorister til aktioner i Irak. Politiken oplyser, at PET i mere end et år har forsøgt at få de mistænkte udvist administrativt i stedet for at rejse formelle klager og indbringe sagerne til en normal behandling ved domstolene.
For så vidt mistankerne er korrekte og de pågældende personer virkelig rekrutterer folk til selvmordsaktioner i Irak, så kan man med rette hævde, at deres handlinger er til fare for den irakiske stats sikkerhed. Men det er ikke i sig selv en forbrydelse, hvis aktionerne blot rettes mod militære mål. Irak er nemlig et bestat land i en endnu uafsluttet krig. Modstand mod besættelsen er legal, blot krigens regler følges. Såfremt reglerne ikke følges og civile mål angribes er der tale om krigsforbrydelser, ikke om terror.
Der er med andre ord intet, der tyder på, at PET bag hemmelighedskræmmeriet har noget reelt grundlag for mistanker om handlinger til fare for statens sikkerhed. Påstande om at personer er til fare for statens sikkerhed har tidligere været misbrugt på det groveste.
I den såkaldte Tunesersag hævdede PET og regeringen, at tre personer havde planer om at myrde tegneren Kurt Westergaard, og at de derfor var til fare for staten sikkerhed. Sagen førte til beslutning om administrativ udvisning og til indførelse af særlovgivning rettet mod en meget lille personkreds på tålt ophold. Regering og folketinget godtog med andre ord PETs mistanker. Men vi fik aldrig en forklaring på, hvorledes et evt. mord på tegneren på nogen måde kunne udgøre en reel trussel mod den danske stats sikkerhed. Et evt mord på Kurt Westergaard ville være en alvorlig forbrydelse, men den danske stats sikkerhed ville næppe lide skade.
Den virkelige fare for statens sikkerhed er faren for den totale nedbrydning af retssikkerheden. Forvridning og misbrug af begreber, som ”statens sikkerhed” og ”terror”, kombineret med hemmeligt politi, administrative ”særdomstole”, hemmeligholdte beviser er en alvorlig og virkelig fare for statens retssikkerhed.
Mvh.
Bjørn
http://friesocialister.dk
Seneste nyt fra den permanente terrorkrig er ifølge Politiken, at PET mistænker to irakere for at rekruttere terrorister til aktioner i Irak. Politiken oplyser, at PET i mere end et år har forsøgt at få de mistænkte udvist administrativt i stedet for at rejse formelle klager og indbringe sagerne til en normal behandling ved domstolene.
For så vidt mistankerne er korrekte og de pågældende personer virkelig rekrutterer folk til selvmordsaktioner i Irak, så kan man med rette hævde, at deres handlinger er til fare for den irakiske stats sikkerhed. Men det er ikke i sig selv en forbrydelse, hvis aktionerne blot rettes mod militære mål. Irak er nemlig et bestat land i en endnu uafsluttet krig. Modstand mod besættelsen er legal, blot krigens regler følges. Såfremt reglerne ikke følges og civile mål angribes er der tale om krigsforbrydelser, ikke om terror.
Der er med andre ord intet, der tyder på, at PET bag hemmelighedskræmmeriet har noget reelt grundlag for mistanker om handlinger til fare for statens sikkerhed. Påstande om at personer er til fare for statens sikkerhed har tidligere været misbrugt på det groveste.
I den såkaldte Tunesersag hævdede PET og regeringen, at tre personer havde planer om at myrde tegneren Kurt Westergaard, og at de derfor var til fare for staten sikkerhed. Sagen førte til beslutning om administrativ udvisning og til indførelse af særlovgivning rettet mod en meget lille personkreds på tålt ophold. Regering og folketinget godtog med andre ord PETs mistanker. Men vi fik aldrig en forklaring på, hvorledes et evt. mord på tegneren på nogen måde kunne udgøre en reel trussel mod den danske stats sikkerhed. Et evt mord på Kurt Westergaard ville være en alvorlig forbrydelse, men den danske stats sikkerhed ville næppe lide skade.
Den virkelige fare for statens sikkerhed er faren for den totale nedbrydning af retssikkerheden. Forvridning og misbrug af begreber, som ”statens sikkerhed” og ”terror”, kombineret med hemmeligt politi, administrative ”særdomstole”, hemmeligholdte beviser er en alvorlig og virkelig fare for statens retssikkerhed.
Mvh.
Bjørn
http://friesocialister.dk