Pia K vendekåbe og løgner
Pia Kjærsgaard Danske Fascisters Førerinde.
Hun er af Mogens Glistrup blevet beskrevet med følgende ord:
»Den kvinde har ingen huller i sin uvidenhed«.
Og hvad med EU?
lederen i Politiken 24 feb 07.
Magtbegær
Pia Kjærsgaards ja til EU er dybt utroværdigt
Af ltm
Der var bal i den borgerlige i går. Med Pia Kjærsgaards fødselsdagshilsen om, at Dansk Folkeparti ikke længere kræver Danmark helt meldt ud af EU, har hun og hendes tro partisoldater endnu en gang taget et vigtigt skridt nærmere ministerkontorerne. Som hun triumferende udtalte på sin 60-års dag: »Jeg ved, at Dansk Folkeparti kommer i regering en dag. Opnår jeg selv at være med, vil det være en fantastisk oplevelse«.
Med kovendingen fjerner Pia Kjærsgaard den sidste forhindring for, at Dansk Folkeparti kan komme med i en borgerlig regering. Siden tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i 1999 sagde om pianisterne fra Folketingets talerstol, at »stuerene, det bliver I aldrig«, har partiet haft gang i en grundig hovedrengøring. Systematisk og topstyret har partiledelsen gjort alt for at slippe af med sit omdømme som en flok uforudsigelige landsbytosser med rødder tilbage i Fremskridtspartiet.
Efter udmeldingen om, at Dansk Folkeparti ikke på forhånd vil sige, om de vil anbefale et ja eller nej til en eventuel folkeafstemning om den kommende EU-minitraktat, har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ikke længere nogen rigtig overbevisende begrundelse for ikke at tilbyde ministerposter til durkdrevne politikere som finansordfører Kristian Thulesen Dahl, retsordfører Peter Skaarup og udenrigsordfører Søren Espersen.
Med kursskiftet er Dansk Folkeparti for alvor blevet en udfordring for Det Konservative Folkeparti.
Kursskiftet kommer dog uden nogen form for forudgående debat internt i partiet. Ingen tidligere udtalelser kan på nogen meningsfuld måde udlægges som blot en lille bevægelse væk fra den hidtidige nationalistiske EU-modstand.
Det bratte skift er et vidnesbyrd om, at motiverne er rent taktiske. Selv om pianisterne forklarer kursskiftet med, at integrationsprocessen i Europa skulle være gået i stå – efter et flertal blandt både franskmændene og hollænderne stemte nej til EU-forfatningstraktaten – er realiteten, at forfatningskampen atter er ved at komme op i omdrejninger. Heldigvis er der tegn på, at det vil lykkes at enes om en minitraktat, der i substansen rummer de samme fremskridt som den forkastede forfatningstraktat. Når og hvis dét sker, vil Dansk Folkepartis bluffnummer blive udstillet.
Hun er af Mogens Glistrup blevet beskrevet med følgende ord:
»Den kvinde har ingen huller i sin uvidenhed«.
Og hvad med EU?
lederen i Politiken 24 feb 07.
Magtbegær
Pia Kjærsgaards ja til EU er dybt utroværdigt
Af ltm
Der var bal i den borgerlige i går. Med Pia Kjærsgaards fødselsdagshilsen om, at Dansk Folkeparti ikke længere kræver Danmark helt meldt ud af EU, har hun og hendes tro partisoldater endnu en gang taget et vigtigt skridt nærmere ministerkontorerne. Som hun triumferende udtalte på sin 60-års dag: »Jeg ved, at Dansk Folkeparti kommer i regering en dag. Opnår jeg selv at være med, vil det være en fantastisk oplevelse«.
Med kovendingen fjerner Pia Kjærsgaard den sidste forhindring for, at Dansk Folkeparti kan komme med i en borgerlig regering. Siden tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i 1999 sagde om pianisterne fra Folketingets talerstol, at »stuerene, det bliver I aldrig«, har partiet haft gang i en grundig hovedrengøring. Systematisk og topstyret har partiledelsen gjort alt for at slippe af med sit omdømme som en flok uforudsigelige landsbytosser med rødder tilbage i Fremskridtspartiet.
Efter udmeldingen om, at Dansk Folkeparti ikke på forhånd vil sige, om de vil anbefale et ja eller nej til en eventuel folkeafstemning om den kommende EU-minitraktat, har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ikke længere nogen rigtig overbevisende begrundelse for ikke at tilbyde ministerposter til durkdrevne politikere som finansordfører Kristian Thulesen Dahl, retsordfører Peter Skaarup og udenrigsordfører Søren Espersen.
Med kursskiftet er Dansk Folkeparti for alvor blevet en udfordring for Det Konservative Folkeparti.
Kursskiftet kommer dog uden nogen form for forudgående debat internt i partiet. Ingen tidligere udtalelser kan på nogen meningsfuld måde udlægges som blot en lille bevægelse væk fra den hidtidige nationalistiske EU-modstand.
Det bratte skift er et vidnesbyrd om, at motiverne er rent taktiske. Selv om pianisterne forklarer kursskiftet med, at integrationsprocessen i Europa skulle være gået i stå – efter et flertal blandt både franskmændene og hollænderne stemte nej til EU-forfatningstraktaten – er realiteten, at forfatningskampen atter er ved at komme op i omdrejninger. Heldigvis er der tegn på, at det vil lykkes at enes om en minitraktat, der i substansen rummer de samme fremskridt som den forkastede forfatningstraktat. Når og hvis dét sker, vil Dansk Folkepartis bluffnummer blive udstillet.