Pludselig er det helt forbi..

Jeg har givet alt, mit hjerte, mit liv, min ærlighed - og fik så meget igen..
Pludselig som fra den ene dag til den anden er det hele forbi - og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal klare det.. skal jeg bare være helt ligeglad og gemme tiden som et dejligt minde - eller skal jeg kæmpe? Men jeg ved faktisk bare slet ikke hvordan...
;-( Jeg har været så ked af det, men det hjælper jo ikke noget.. men hvor gør kærlighed dog ondt på denne måde..
Det knuste hjerte

Kære Ven
Det er jo svært at give et råd når du ikke kommer nærmere ind på hvad der er sket.
Ønsker dig alt det bedste
Helene

Jeg synes, du skal vende det positivt.
Hvis du bare lige kan sige: Nå, - det var så det! Lad os gemme det som et minde, og gå glade videre, - så synes jeg, du er ret cool... 😉
For mig var det i al fald lige fra den syvende himmel og ned i dybet. Og selv om det pludsli' var forbi, tog det laaang tid at komme over.
Efterfølgende synes jeg, det alligevel er dejligt, at man har oplevet "det store sus". - Det tror jeg, der er mange, der aldrig gør!
Jeg synes, det bedste (- eller det værste -) er, at det er hulens svært at finde noget tilsvarende - efterfølgende? 🙂

jeg ved præcist hvordan du har det og hvad du går igennem... jeg har lige fået mit hjerte smadret totalt... jeg er helt ude i skoven.....ka slet ikke se hvordan jeg skal komme ovenpå igen... det gør rigtig ondt, søde ven. hold ud..........jeg håber smerten med tiden holder op....det fortæller jeg mig selv hver dag. håber du bliver okay igen snart.
Mange knus og tanker herfra. :-)