pludselig forsvandt hun

jeg skal af med det, for jeg er så skuffet, så bitter, lidt ked af det og rigtig vred, er det ikke de ord, der beskrives bedt, når folk som betyder noget for en, forsvinder lige pludseligt ud af ens liv...
Jeg har lige sendt min kussine en besked på facebook, da jeg er venner med hende derinde, altså en privat besked, så andre ikke kan læse den.
Jeg skrev blot i stil med, at jeg undrede mig over hvorfor hun pludselig forsvandt og jeg savner en forklaring....mon hun svarer...!
Min kussine havde jeg kendt hele mig liv, men mest på afstand, vi stødste af og til ind i hinanden i byen og snakkede og det blev oftere og oftere og så spurgte hun, om vi ikke skulle mødes privat og vi mødtes et par gange og smséde mange gange. Hun snakkede frit fra leveren og kontakten imellem os var god...troede jeg, men pludselig forvandt hun ud af mit liv og jeg kunne godt mærke det sidste stykke tid, at hun blev dårligere og dårligere til at kontakte mig....
Jeg sidder stadig med den grimme fornemmelse af, om jeg ikke levede op til hendes forventninger og det er også ok, men jeg synes fandme at hun skylder mig en forklaring, sådan kan man sgu ikke lege med folk, det er en meget ufin måde at forsvinde på...
Hun har dog forklaret mig, at hun kan have det svært med folk tæt på sig, men jeg ser altså på facebook, at hun da skriver tak for i går aftes søde, det var hyggeligt at mødes med dig... jeg bliver efterladt af den grimme følelse af, at hun faktisk ikke gider mig...
Jeg har aldrig i mit liv oplevet at folk pludselig forsvinder ud af mit liv, vi havde jo trods alt sagt flere fortroligende ord og hun var lige så god til at snakke private ting, som jeg var.
Nu må jeg se, om hun gider svare mig, hvis ikke, så sletter jeg hende som ven på facebook.

du skal passe lidt på emd at forvente alt for meget af andre. Man kan godt blive skuffet over den slags, men den slags skuffelser vil du sandsynligvis komme ud for en del gange i dit liv. Din kusine kan have mødt en ny kæreste eller en ny veninde, der var mere interessant i en periode, hun kan have haft en dårlig periode, fået nyt job, ny hobby ... der kan være 1000 grunde til, at folk trækker sig tilbage.
Giv hende da bare en chance, der går jo ikke noget fra dig, hvis du altså lader være med at forvente for meget, og hun SKYLDER dig altså ikke noget - I er jo ikke gift😉

nej, hun skylder mig ikke noget, men en forklaring kunne jo være på sin plads, for ellers kommer der jo alt for mange spørgsmål op i ens hovede.
Jeg ved ik om jeg forventer for meget af folk, det har jeg dog aldrig fået at vide før...
jeg har været udsat for nogle svigt i mit liv og jeg er sårbar overfor flere svigt, men dem kan jeg ikke undgå i mit liv, det er jeg godt klar over, men jeg har det nu sådan, at jeg gerne vil vide, hvor jeg har folk henne og er det for meget forlangt, at folk i det mindste kan melde klart ud, at de lige har brug for at trække sig, så accepterer jeg det fuldt ud...
det er fint for mig, at folk har forskellige behov for at mødes, men når der går mange måneder imellem lige pludseligt, så undrer jeg mig..
Jeg har en rigtig god bekendt, som jeg skriver sammen med 1 gang i måneden, andre gange 4, andre gange kan der gå flere måneder og det er ok. min bedste veninde har jeg tpisk dagligt kontakt med , sådan er det forskelligt...
Men jeg kan fortælle at min kussine lige har svaret på min mail, at den manglende kontakt ikke har noget med mig at gøre, men at hun har/haft en svær tid i sit liv....dejligt med en forklaring, men ikke dejligt for hende, at hun ikke er på toppen.
Jeg har skrevet mit indlæg til kussinen i en sober tone og hun har svaret meget sødt tilbage, så vidt, så godt.

så ender det nok lykkeligt🙂
jeg skrev det med, at hun ikke skylder dig noget, fordi det vil være så ærgerligt, hvis du udelukker dig selv fra venskaber ved at forvente for meget en anden gang. Kender det nemlig fra mig selv.

- så hvad hidsede du dig op over? Det handler ikke altid om den, der vil være hovedperson. Nogle gange har folk bare nok i sig selv. Især hvis det går lidt skidt.
- Der er et gammel ordsprog, som du måske kunne bruge som husker. "I gode tider kommer venner anmeldt - i dårlige tider kommer de uanmeldt".

hvis altså de ved, det er onde tider - ellers tør de måske slet ikke spørge om de må komme😉

nu har jeg været vant til igennem nogle år, at vi var en flok der mødes 1-2 gange i ugen, men jeg har da også folk omkring mig veninder/bekendte som jeg ikke ser så ofte...
Jeg har tilbudt min kussine flere gange at hjælpe hende med ting, men hun kan ikke lide at tage imod tilbuddet og jeg tror nok hun er klar over, at hun er velkommen igen, når hun er parat. Jeg bryder mig bare ikke om, ikke at vide om folk er ude eller inde, og især ikke, når man ved, at de godt kan foretage sig andre ting, hvor jeg ikke er involveret, så virker det mere på mig som om, at jeg ikke kan bruges.... men på den anden side, så er min kussine da ikke en der udnytter mig.
Der er forskel på folk, nogle bliver væk, når de har det skidt, andre bruger en , jeg vil godt bruges, men ikke misbruges og så kan man diskuterer om hvorvidt folk udnytter en, de kan vel ikke udnytte en, som ikke selv går med til det....jo hvis man selv har den forestilling, at det er i god tro...jeg kendte en engang, som i perioder kontaktede mig, når hun havde det dårligt og lige pludseligt, når hun havde det godt, så hørte jeg ikke fra hende i månedsvis/halve og hele år og der satte jeg en stopper...

Undskyld, men mest af alt læser jeg jalouxi mellem linjerne.
Det er fint at i havde fået et godt forhold til hinanden, men hun har selv fortalt at det faktisk kan blive for meget for hende. Hvor meget har du forventet?
Hvis man presser et menneske der har det som hende er forsvaret mange gange helt at cutte kontakten, især hvis den anden "kræver en forklaring". Du ved at hun har svært ved at have folk tæt på og alligevel har du en forventning om at i skal være bedste-venner?
At hun ser andre mennesker og skriver som hun gør, er ikke ensbetydende med at hun er bedste-venner med dem frem for dig, og det betyder heller ikke at de står hinanden supernær. Det kan være det er nogen hun ser eller snakker med en gang om måneden eller sjældnere, netop fordi hun godt kan lide at være sig selv eller har det bedst med at holde andre ti skridt fra livet.
Jeg synes faktisk det er stort at hun har fortalt at hun har det sådan - men jeg tror også godt du kan forvente at du ikke får din krævede forklaring. For hun HAR faktisk intet at forklare når hun har meldt ud at folk kan komme for tæt på.
Jeg tror bare du har haft større forventninger til aftalen end hun havde.

Nu er det hele jo så åbenbart endt lykkeligt, men din omtale af dine svigt bør du altså arbejde med, med hjælp fra en terapeut.
Det at du har oplevet svigt er ikke ensbetydende med at andre mennesker skal følge dine spilleregler eller automatisk skal tage hensyn til at du vil vide hvor du har dem, medmindre du klart og tydeligt udtrykker det fra starten - gør du det?
Endvidere er det altså tit svært for andre mennesker at sige fra over for én der netop er blevet/føler sig svigtet, fordi de forventer en negativ reaktion. Der er rigtig mange med mange svigt i bagagen som bliver sure eller triste hvis de får at vide at andre ikke har tid/lyst/lejlighed/orker kontakten lige nu. Måske er det derfor hun ikke har meldt ud eller måske har hun bare ikke følt at hun var tæt nok på til at det egentlig var noget hun ville dele med dig?

Hvis du alvorligt mener at folk ikke kan foretage sig noget med andre end dig, uden at du føler du ikke kan bruges, så har du altså alvorligt brug for hjælp!
Jeg vil ikke være ond, men du risikerer at ødelægge nogle af dine personlige forhold hvis det er sådan du ser tingene, for ingen kan i længden holde sådan en jalouxi/kontrolmekanisme ud...
Som skrevet andet steds, du skal altså have hjælp til det der.