Pokkers til kollega

Jeg har alt hvad jeg nogensinde har ønsket mig på hjemmefronten, lever i et godt forhold, hvor der er plads til forskelligheder, op og ned ture og masser af grin og dybe samtaler. - Alligevel har denne kollega "sneget" sig ind på hjerte, og nu vil jeg bare ham ud igen!!
Vi sidder 2 forskellige steder i landet, men mailer sammen flere gange dagligt. - Vi kontakter også hinanden via telefon, hvis vi af forskellige årsager ikke er i nærheden af computeren. Intet i vores jobfunktion henviser til denne kontakt, og al dialog er mere eller mindre privat. Manden er gift. Vi har aldrig talt om sex, og han har ikke været flirterne. Til firmafester taler vi meget sammen, men danser ikke (kun med andre!) Han er på ingen måde min "normale" type, men alligevel tænker jeg alt, alt for meget på ham. Husker hvad han har sagt han skal på forskellige tidspunkter, hans holdning til forskellige ting, hans tanker og drømme... Er jeg ved at rode mig ud i en håbløs forelskelse eller fylder ham bare meget fordi at han er ny "tæt på" Har ingen planer om at være min kæreste utro, men skræmmer lidt mig selv.

forsøgt med denne debat i weekenden osse

Nej!!! første gang jeg overhovedet har skevet et indlæg!! - men hvor finder jeg eventuelt de svar som det andet indlæg har fået?
Beklager meget, hvis det allerede er oppe og vende.

beklage noget. Du er i din fulde ret til at spørge også hvis du ikke syntes svarene var gode nok, så prøver man selvfølgelig igen. Du har jo så ikke prøvet før og jeg håber du får nogle gode svar og råd, desværre er jeg ikke den rette til at råde...........

Hej
Sig det til din kollega, og du ikke ønsker denne form for kontakt. Sig til ham at du elsker din kæreste.

indlæg ligner hinande til forveksling, og du skal intet unskylde her..
Du er i din gode ret til , at rette henvendelse her som så vel andre..
Hmm.. Jeg forstår dine lidt bange anelser her, og vil bare give dig dette råd her...
Du må på en venlig men dog bestemt måde, få forklaret din "kollega", at du mener det er blevet for meget med jeres noget " privat" små samtaler, og at det vil være bedst, for jeg begge fremover, at holde det på det proffesionelle plan...
Håber du kan se dette ud fra, at det vil være det bedste også med tanke på, at du er lidt i tvivl om, du er ved , at rage dig ud i en forelskelse, og det fornemmer jeg, at du ikke er interesseret i, da du er glad for din egen fyr jo ikke....??
MvH Mummi

Jeg har selv prøvet lidt af de samme. Jeg gik på skole i Århus. Da jeg bor i Sydjylland, var det for langt at køre hver dag. Så bor man da bare på skolen!
Her fik jeg en rigtig god ven. Og jeg mener VEN! Vi kunne tale om alt. Også ting, jeg aldrig ville tale med min bedste veninde om. Og da slet ikke med min mand.
Jo, vi talte også om sex, men ikke sex med hinanden, hvis du forstår. Der var aldrig mere end venskab mellem os.
Det svære var bare, at når jeg var hjemme hos min mand i weekenderne, begyndte jeg at savne min nye ven. Jeg savnede vores dybe samtaler og diskussioner, og bare det at grine sammen. Alt det gør jeg også sammen med min mand, som jeg elsker mere end alt andet. Men det er bare ikke det samme.
Vi begyndte at sende en masse sms´er til hinanden. Jeg kunne fornemme at min mand nok var en smule jaloux. Nok også fordi han ikke vidste hvad der foregik (han har måske troet en hel masse forkert), og han følte sig udenfor og tilsidesat.
Lige som dig blev jeg skræmt. Mest over mig selv, og mine mærkelige følelser. Jeg var jo ikke forelsket i ham, men kunne bare ikke rigtig undvære ham. Jeg følte nærmest at jeg var utro på et mentalt plan.
Da vi stoppede på skolen fortsatte det en måneds tid, men ebbede så langsomt ud. Vi skriver stadig sammen, men kun en gang imellem.
Jeg har talt med min mand om det, og fortalt ham det hele. Han var meget forstående. Han syntes det var godt, at jeg havde fundet en nær ven, som jeg kunne tale om alt med. Selvfølgelig havde han til tider følt sig lidt truet, men da jeg fortalte ham sammenhængen, forsvandt hans bange anelser som dug for solen.
Jeg synes du skal tale med din kollega først. Prøv om i kan "beherske" jer. Kontakt hinanden lidt mindre. Derefter bør du tale med din kæreste om det. Forklar ham, at du har fundet en rigtig sød ven. Det er der jo ikke noget galt i. Som børn legede vi jo også med børn af det andet køn, uden at nogen så skævt til det.
Nogle gange kan det være sundt, at tale med en af det andet køn. Min mand taler også nogle gange med mine veninder, om ting han har svært ved at tale med mig om.
Prøv at få talt ud. Det hjælper. Det er nok mest inde i dit hoved, at det føles som noget forbudt. Sådan var det for mig.
Pøj-pøj og knus herfra...