Posttraumatisk stress syndrom (PTSD) og kærster

Hej med dig...
Jeg lider af PTSD - Jeg får det underligt og reagerer følelsesmæssigt omvendt når jeg møder en ny pige. Jeg har nemt ved at skabe kontakt til piger, men det varer som regel kun til de kommer tæt på mit hjerte [:*(]
Gennem tiden har jeg haft flere "forhold" end jeg kan huske - det er temmelig frustrende, når jeg efterhånden er blevet en "gammel" mand på 38 - jeg vil gerne have en familie med børn og alt det der følger med - mine reaktioner virker bare så dårligt i forhold til pigen der kommer mig nær.
Jeg går i behandling hos en psykolog, samt ved psykiater - jeg fungerer fint med job, venner og alt andet - jeg har ok styr på livet men har dette tilbagevendende problem.
Jeg er godt klar over at du sikkert ikke er psykolog - men trods min langvarige behandling, rykker jeg mig desværre ikke på dette punkt - så hvis du har et godt råd kunne det måske hjælpe mig i den rigtige retning - håber på dit svar 🙂
Hilsen mig

simpelthen finde en pige med nogel ordentlige ben i næsen ;)
og så må du melde rent ud, at når det kommer dertil hvor du begynder at være modsat, så må hun hjælpe dig.
og når man melder ud tidligt, så kan hun jo tage stilling til om hun vil det eller ej.
ja, ikke lige det nemmeste, men så ved man hvor man står, hvis du møder en pige som du synes om og tænker det her kunne godt være mere end bare for sjov, så meld klart ud, at du gerne vil mere med hende og at hun må hjælpe.
det er rart med rene linier og det er noget hun kan forholde sig til.
hvis hun virkelig vil det, så kæmper hun også med dig.
:)

gange før.
Det er de færeste piger der kan forholde sig til PTSD - selvom jeg melder klart ud fra starten. Jeg er meget åben og ærlig i forhold til mit PTSD.
Du har måske ret i at pigen skal have ben i næsen :o)

Det kunne være nemmere at komme med et godt råd hvis man kendte årsagen til din PTSD, men det har du eksperter til. Kunne forestille mig at du har brug for tryghed. En veninde der ikke forlanger noget af dig, men som er der når du har brug for at tale med nogen, have det sjovt, eller bare slappe af. Men pas på at I ikke begynder at blande sex ind i Jeres forhold for så ødelægger du venskabet. Veninden vil evt. kunne hjælpe dig når det går galt med kæresten.
Håber dette var et godt råd ;-)

Ja det virker som en god idé - men veninderne vil mere end bare hygge og tale (det er ikke kun mænd der tænker på den måde - det har jeg erfaret).
Det er svært at møde en veninde som bare vil være veninde - jeg er rigtig træt af at det hele skal handle om sex (og jeg er mand med stort M)- hvorfor kan man ikke bare få et venskab med en pige, et venskab som ikke handler om sex??? og en kæreste der kan leve med mine reaktioner???

Det kan man da :)
Du må være vældig lækker..
heh

- og er det tilfældet indser de også at det ikke er noget de "kan hjælpe med". Det kan ikke hjælpe noget vi kommer med et psykisk CV, der skal tages hensyn til. Det ville placere dig i et helt vanvittigt afhængighedsforhold til den kvinde, der - som den eneste - kunne "klar det".
- Beklager, for du vil helt sikkert gerne høre noget andet, men for din egen skyld, skal du få det på plads selv. Tal med de hjælpere du har og kom så til kerneproblemet. Du skriver, du fungere tilfredsstillende på alle andre områder, så hvorfor så "behandle" på dem? Da de er overståede kapitler, må der være frigjorte ressourcer til det sidste, men du skal nok selv tage emnet op.
- Hvad mener du, der er at forholde sig til? PTSD er vel ikke anderledes end andre lidelser? Forsøger du at "luske det med ind" istedet for at have et udgangspunkt, der hedder du skal leve uden?
- Nu er det så heller ikke helt uvæsentligt, hvad det er opstået af, men det beretter din historie jo intet om, så det kan jeg heller ikke forholde mig til.

- Er du ikke lidt ambitiøs på andres vegne? Giv mig en god grund til, at DU skulle leve med et reaktionsmønster fra et andet menneske, som intet havde med dig at gøre, men som lå i hendes rygsæk... kender du sådan en grund?

i forhold til, hvad det er der ikke fungerer, når en pige kommer tæt på dig...?
Er selv 42, og har lidt af PTSD - det er lykkedes for mig, at få det til at køre, med et forhold (til sidst)... Så - der er håb - så gammel er du heller ikke...
[s]

Tak for dit svar - ville godt vide mere om hvad du har gjort for at få dit forhold til at fungerer sammen med PTSD?
Når en pige kommer tæt på bakker jeg - det virker sikkert underligt, men jeg gør ubevidst det modsatte af hvad jeg føler. Det handler om tryghed og tillid. Jeg har ind i mellem angst og angst kramper - de situationer har jeg taklet gennem mange år (det er ikke alle piger der har oplevet en mand med angst og angst kramper). Jeg har haft en fysisk og psykisk voldelig barndom - deraf kommer mit PTSD og mine problemer i voksenlivet.
Håber at det gav dig lidt flere konkrete oplysninger?
Hilsen mig 🙂

Grunden er oplagt - kærlighed! Jeg lever også med andre menneskers reaktionsmønstre (de kan være underlige, selv uden PTSD!)....

Hej - Jeg kan kun hjælpe mig selv i forhold til PTSD, det kan andre ikke hjælpe mig med! Men de kan give mig tryghed og omsorg når jeg har det dårligt - sådan er det også i et normalt forhold (måske ikke i dit??).
Jeg har ikke tænkt mig at være single resten af livet - det kan lade sig gøre, at have kærste, børn (familie) sammen med PTSD .
Jeg vil aldrig kunne blive helt fri for PTSD - desværre! Så jeg kan ikke leve uden, som du beskriver - bare jeg kunne!

Jeg har lidt travlt pt., men regner med at vende tilbage i løbet af weekenden... Bare så du ved, at jeg ikke har glemt dig.
Og ja, det gir' mere mening for mig nu. Nej - det virker ikke underligt, at du reagerer sådan. Tværtimod, synes jeg.
Ja, mine problemer stammer også, primært fra barndomstraumer. Tror desværre det er mere udbredt, end man vil tænke på.
Fortsat god weekend.
[s]🙂

🙂

på banen. Men, nogen gange er bare det, at vide at andre forstår een og at man ikke er den eneste, der gennemgår det man er i, jo også en ganske brugbar ting.
Jeg vil ikke lyve, og sige at det har været nemt... Eller bilde mig ind, at jeg har nogen slags manual for, hvordan man får et parforhold til at fungere. Men, jeg kan indledningsvis sige, at det har været til tider hårdt (for begge parter) men, at det er blevet meget bedre med tiden.
Parforhold, er svære for de fleste, men, hvis man er blevet svigtet og ovenikøbet udsat for alvorligt traumatiserende ting, allerede som barn - er det klart endnu sværere.
Vi mennesker er som regel allermest bange for afvisning. Og, hvis man har oplevet svigt og afvisning, som barn - fra de personer, der skulle passe på een og som man var afhængig af - så er der en endnu større angst for afisning og svigt tilstede.
Jeg kan også næsten fornemme, at du har oplevet en form for afvisning - når, du har været allermest sårbar og haft angstanfald. Så den ligger vel der, og ulmer - når du kommer tæt på en pige. Så er det "nemmere", at trække sig tilbage igen, og ikke risikere, at udstille for meget af sig selv - for måske bare, at blive afvist.
Tillid - ak ja. Det kæmpede jeg også selv meget med. Det var en langsom proces Og en balancegang. Man skal passe på, ikke at belaste den anden part for meget.
Ærlighed er godt, men - man skal heller ikke øse det hele ud på en gang. Tag det stille og roligt. En pige, skal have lov til, at lære dig at kende - og ikke, kun PTSD'en...
Nu, må jeg holde for i dag. Jeg ved ikke om det overhovedet gir' mening - det jeg skrevet. Det er ikke - det nemmeste at skrive om...
Hej, for nu...
[s]

Tak for dit indlæg - det er rart, for første gang i mit liv, at få kendskab med en anden person, der har oplevet PTSD og forhold som jeg selv.
Jeg kan helt klart fornemme, at du kender til alle symptomer og reaktioner i forhold til PTSD og forhold. Jeg er ikke desperat for at få familie og børn, altså ikke desperat for at få en kæreste - jeg er nærmere frustreret over, at møde afmagt i stedet for en hjælpende og kærlig hånd (PTSD er jo ikke farligt).
Bliver jeg afvist trækker jeg mig helt tilbage - hvad har du gjordt i forhold til denne problemstilling? altså ud over at fortælle om dine reaktioner og få støtte fra din partner?
Hej 🙂

"desperat" for at få en kæreste - men, ja - man vil jo gerne have en at dele tilværelsen med. Og - nej, PTSD er ikke farligt. Faktisk, kan et velfungerende forhold, hjælpe een til at få det bedre. (dermed absolut ikke ment, at ens partner skal være "terapeut" eller lign. - Tværtimod.)
Det har nok været vigtigt for mig, at jeg har haft et par venner, som jeg har kunnet vende tingene med, når det blev for slemt. For, man må virkelig passe på, ikke at kvæle sit spirende forhold med, alle de nærheds- og afvisnings"udfordringer", man må igennem.
Det er lidt travlt igen i dag - så, kommer med mere - snarlig.. Det er slet ikke så nemt at skrive om, som man skulle tro... heheh
[s]🙂

Mine venner betyder rigtig meget i alle situationer, det er helt afgjort dem der altid er der, når jeg har brug for hjælp 🙂 Men de kender også mine reaktioner og mig som person.... og så bygger mine venskaber på ægte venskabelige følelser....
Når jeg får angst bliver jeg opmærksom på alle lyde og lys, menneskelige reaktioner osv. - i disse tilfælde har jeg mest brug for tryghed og omsorg. Hvis et menneske aldrig har oplevet angst, kan det være en stærk oplevelse for personen og modparten. Så er det svært for den anden part at give tryghed og omsorg - det nemmeste er at ringe 112 🙁 og det er jo ligesom ikke så fedt... Det er også svært for mig, når jeg har angst og samtidig har brug for tryghed og omsorg, at opleve piger, der ikke kan finde frem til at give et kram eller holde om mig - på trods af at jeg har fortalt om hvad jeg har brug for i disse situationen.... Måske er det et højt krav at stille til et andet menneske, men det kan vel ikke betyde meget, at give en krammer til en der har angst eller?
Hvad har du gjordt i forhold til din partner og dine reaktioner? altså ud over at fortælle om dine reaktioner? Jeg kan jo ikke gemme mig eller isolerer mig når jeg får et angstanfald - det har kun den modsatte virkning. Jeg får angst kramper ca. en gang hver tredjde månede.... Mit PTSD kan desværre ikke fjernes 100%. Jeg har lært at leve med mit PTSD, men det virker til, at de fleste piger (som jeg har mødt) ikke kan leve med PTSD...
Lidt underligt - når jeg bestemt ikke er voldelig eller drikker eller noget andet negativt.... Måske er det blot en tendens i samfundet - hvor mennesker ikke længere er de bedste til at give hinanden tryghed, kærlighed, omsorg??? I så fald syntes jeg at det er en rigtig dårlig tendens....
Hilsen mig [s]

overskuds tid... Man er midt i pludselig opstået, renovations-cirkus... (Åh - glæden ved at bo til leje... 😉😮)
Vil bare lige sige - tror ikke ALLE kvinder følger den tendens...

en kæreste med det syndrom er sku heller ikke let. nu har jeg levet med min i 1 år.. han får ikke angtsanfald, han reager lige modsat, han er helt op at kører og kan ikke slappe af, og ikke styrre sit temperament. vi bor heller ikke sammen, når han har sine værste dage, da han er bange for at gøre ondt.
Så jo, det skal være en pige der skal have ben i næsen, og skal tåle at blive skældt ud, selvom at man ikke har gjort noget, og det er sku svært, selvom man har løst til at sige din dumme idiot.
mit råd til dig er, at der skal ren kommunikation på banen, si når du vil have et knus, eller når det er omvendt.. det er den eneste måde man kan få et forhold til at kører på.

hej.
Ja det er svært lever selv i et forhold med en soldat som har ptsd. det er meget svært.
min kæreste har været mig utro og har nærmest drukket sig ihjel. jeg har 2 børn med ham efter han har fået post traumatic stress disorder. Han kan være en tikkende bombe dog har han aldrig slået mig eller gjort mig ondt men hvis man virkelig elsker en mand er kvinder i stand til at se bort fra selv de sværeste lidelser psykiske eller fysiske.
Det er selvfølgelig hårdt ikke at vide om de løber eller bliver hos dig. men hvis de føler noget, løber de aldrig men er parate til at hjælpe dig med at overkomme de sværeste forhindringer. Min kæreste har ikke lyst til sex mere men kan have skiftende perioder hvor porno udgør en stor del af hans liv. som et standpunkt konfronterer jeg ham ikke med det for det er vigtigt aldrig at virke truende og opfarende da symptomerne er så grælle at det hele kan gå op i hat og briller. Det er vigtigt at du åbner op for en du føler en speciel kemi med og forklarer hende hvordan du har det og der kan ske ændringer i din personlighed så hun ikke tror at det er hende den er gal med men at DU kan skifte fra at være glad til ligeglad i perioder men at det ikke betyder at hun er den dårlige. Min kæreste har dage hvor han tager sine ting og går for så elsker han mig ikke mere og alligevel kommer han for han kan ikke undvære mig som er den eneste der forstår ham.
håber du finder en sød og forstående kæreste som har plads og tid til dig 🙂
Hilsen
en soldater-kæreste

Hej
Det er også muligt at komme oven på igen på trods af PTSD. Karsten Schioetz har rigtig gode erfaringer med at hjælpe personer der lider af PTSD, se fx. en beskrivelse her; http://bit.ly/kYQ2pK

Hej
en skam jeg ikke kender din soldater kæreste, jeg har selv PTSD og bliver da lidt ked af det når jeg læser, hvordan han har det, det hjælper altid at snakke med andre der gennemgår eller har gennemgået det. Jeg har haft det i mange år, er den kærligste mand der findes, og fuld af humor og ideer og hobbyer, jeg har endelig fået det til at lykkedes med en kvinde, og det virker meget lovende. Ting som svigt, falske mennesker, er det rene gift, og kan knække mig, men direkte konfrontationer, trusler osv, gør mig høj, og frygter intet, men kan styre det, og har aldrig skadet nogen, kun skræmt andre, som var gået over stregen, en gruppe mænd, som virker truende gør mig ekstra vågen, jeg føler at jeg hører, fornemmer, ser alt, længe før andre og kraftigere.
Jeg har haft svær ved at åbne mig helt overfor kvinder, og kender til den angst, der følger med, men kan kun sige til HVORDUFRA at det nok med tiden skal lykkedes dig at finde en sød kæreste, og få mere styr på den angst, provoker dig selv og din krop, og prøv at byg dig op langsomt, jeg skulle igennem traumatiske ting, før jeg kom videre, men har et godt liv nu og elsker livet, og ville ønske at jeg kunne give mine redskaber og erfaring videre til andre i samme situation,