5tilføjet af

praktik eller indlæggelse

hold fast, der kommer lige en lang smøre, men håber der er nogen derude der gider at lytte til min jamren og evt gi et godt råd. Lige nu har jeg vinterferie og skal ellers på en uges praktik hos en optiker i næste uge. Det er bare en branchepraktik hvor jeg skal se hvordan hverdagen ser ud for en optiker. Efter 15 års forvirring om hvad jeg vil være, har jeg endelig fundet ud af at jeg vil være optiker. Jeg startede på uddannelsen i august 2010 og er superglad for det. Men nu er det sådan at jeg er blevet indlagt på hospitalet pga. min fødselsdepression, og troede det nok kun ville vare ca. 3 dage for det havde min psykiater sagt da han ville indstille mig til indlæggelse. Men nu er jeg indlagt og lægen på hospitalet siger at jeg nok skal regne med minimum et par ugers indlæggelse. Så jeg kan nok ikke komme i praktik næste uge. Jeg har det imidlertid sådan at nu har jeg endelig fundet en uddannelse jeg godt kan lide og bare så gerne vil i praktik. Jeg har gået i mange år og været forvirret og på randen af dyb fortvivlelse over at jeg ikke havde en uddannelse men bare var ufaglært. Det tærede meget på min selvsikkerhed, som jeg langsomt har vundet noget af tilbage ved at tage en gymnasial uddannelse og gået på diverse VUC enkeltfagskurser. Jeg har siden gået på 4 videregående uddannelser før jeg startede på optikstudiet, hvor jeg hver gang droppede ud efter 1. semester. Jeg led naturligvis nederlag over at jeg ikke følte mig tilpas ved nogle af de uddannelser jeg var startet på, men kom hver gang op på hesten igen og søgte på ny en anden uddannelse som jeg troede kunne blive den endelige uddannelse jeg tog.
Og nu fandt jeg den, hurra for det :oP det er en fantastisk uddannelse og jeg er meget motiveret for at studere og ved med mig selv at jeg kan gennemføre med et godt resultat. Nu er problemet at jeg er blevet indlagt for depression og jeg er bange for at min potentielt fremtidige praktikplads i 3. semester vil se ilde på at jeg har været en sådan emotionelt ustabil person der ikke kunne tage branchepraktikken og at. Eller er jeg for hård ved mig selv? jeg er bange for at hvis jeg skal være indlagt i så lang tid at jeg går klip af branchepraktikken, så vil min moral falde ligesom med de andre uddannelser jeg har gået på og i værste konsekvens være årsag til at jeg mister motivationen for at læse videre og droppe ud. Men på den anden side er det vel også det vigtigste at jeg får hjælp til at komme ud af en depression. Depressionen påvirker ikke min skolegang, jeg synes skolen er en rar måde at tænke på andre ting end de dårlige tanker der hører til min depression. Jeg tror således at jeg ville kunne tage branchepraktikken med et ægte personligt overskud, alt imens jeg får en følelse af et boost af selvtillid. Risikoen er bare at jeg måske ramler sammen når jeg er færdig med praktikken og er tilbage hvor jeg er nu. Ved ikke hvad jeg skal gøre nu andet end snakke med hospitalspersonalet om det og forhåbentligt finder vi en løsning. Men hvad skal jeg vælge hvis jeg enten skal være indlagt eller udskrives for at tage praktikken?
tilføjet af

Ja det var en lang smørre.

Som jeg læser dig,
er du snot forvirret,
og vil helst have,
at andre skal tage ansvar for dig og dit liv.
Det kan du ikke regne med.
Hvis du er så syg,
at du skal forblive indlagt i længere tid,
så må du tage den omgang med osse.
Når du er udskrevet,
må de se at få dig en anden praktik plads.
En praktik plads på en uge uden løn,
skulle ikke være svær at finde!
Når du så starter på din uddannelse,
må du tro på dig selv,
og give den en skalle.
Det eneste der kommer af ingenting,
er lommeuld.
Hvis du vil noget med dit liv,
må du dæleme sparke til dig selv,
og tro på dig selv,
og så passe din uddannelse hver dag.
Så vil du se,
at osse du kan klare en uddannelse.
M.v.h.
Charlee
tilføjet af

En positv tilbagemelding

Når jeg læser dit indlæg får jeg en følelse af at den praktikperiode betyder rigtig meget for dig og dit selvværd. Derfor synes jeg du skal tale med lægerne om hvorvidt det er muligt at du bliver udskrevet og gennemfører praktikken, samtidig med at du har mulighed for ambulant behandling. På den måde kan du fortsætte din uddannelse, og samtidig få den behandling du har brug for, plus de vil mærke hvis du bliver presset for hårdt i praktikken og vil kunne gribe ind...
Men dybest set er det dig selv der er nødt til at mærke efter... Kan du overkomme denne udfordring?...Føles det ok at sætte din behandling på standby i en periode?
Jeg ved godt at jeg ikke har givet dig et klart svar, men dem findes der ganske få af i livet... Jeg håber du vælger det der passer bedst til dig.
De bedste ønsker Boogeymiss[l]😉[s]
tilføjet af

Årsag ...

til depression kan jo netop bunde i mangel på ståsted f.eks. i form af uddannelse. Jeg tænker, at praktikken kan være med til at give dig et løft. Hvis du er så klar og frisk, så du kan klare skolegang, så tænker jeg, at der er mulighed for også at klare praktik med behandling. Måske behovet for behandling helt forsvinder.
I den sidste ende er det jo dig selv, der skal tage beslutning, og det er måske netop kernen i din tilstand. Ubeslutsomhed kan føre til forvirring og depressionslignende tilstande, hvis det er sådan, man lever livet.
Held og lykke...[l][l][l][s][s][s]
tilføjet af

mange tak for jeres svar

til Charlee, boogeymiss og letitgrow. Altid dejligt med nogle positive og konstruktive feedback. Jeg fik heldigvis lov til at forblive indlagt samtidigt med jeg tager i praktik. Lægerne herude syntes også det kunne være en god ting at tage sig til hvis jeg kunne overskue det, så jeg prøver det simpelthen bare og ser hvordan det går. Hvis ikke det gik godt, ku jeg få en lægeerklæring af lægen herude og så ville skolen give mig lov til at tage praktikken på et andet tidspunkt. Så tingene ser slet ikke så pressede ud som jeg gik og troede. Tak for jeres svar, det hjalp på humøret og føltes som et skulderklap *klapper tilbage til jer* klap klap :P
tilføjet af

Bliv ikke socialformidler

Hvis du sådan taber tråden, for så vokser stakken af BørneUngesager med sagsbehandlingsfejl . .)))
[f][f]Kan du ikke få en aftale om en ledsageordning som kan få dig afsted til din skole og praktik, så du får gennemført denne gang og får en anstændig succesoplevelse.[s]
der er da foreninger der tilbyder gratis støtte, og deres indsats kan de bruge i pointsystemet i uddannelsessystemet, så de gør det nok så fint de kan
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.