Prinsessens luksus-legehus
Århus har skænket prinsesse Isabella et legehus til 165.000 kr., heraf betaler kommunen de 65.000 kr. For de penge kunne man renovere en af kommunens slidte legepladser og måske købe en ny vippe eller gynge, og det vækker kritik.
Til sammenligning giver Århus Kommune 500 kr. om året til legetøj til en dagplejer med fire børn. For få år siden satte kommunen bidraget ned fra 1.200 kr., oplyser en dagplejer.
Legehuset er en miniaturemodel af Marselisborg Slot.
"Der er tradition for, at vi ved særlige begivenheder i den kongelige familie giver en gave fra Århus. I dette tilfælde der tale om en dåbsgave fra byen Århus til prinsesse Isabella, og jeg håber hun, prins Christian og deres familie og legekammerater vil få stor glæde af Mini-Marselisborg,« forklarer borgmester Nicolai Wammen (S).
FOA, der bl.a. organiserer dagplejere og nogle pædagoger, kritiserer prioriteringen.
"Vi har masser af legepladser rundt omkring, hvor vi må sige til børnene, at de ikke må lege, fordi det simpelthen ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Mange steder må forældrene selv sætte legepladser i stand, selvom det egentlig er kommunens opgave," lyder det fra Kirsten Normann, formand for FOA i Århus.
Rådmand og viceborgmester Dorthe Laustsen (SF) kan godt forstå en del af FOA's kritik:
"Det er bestemt problematisk, at byens legepladser er i så sølle stand. I kommunen vender vi hver en femøre, og set i det lys forstår jeg godt FOA's udmelding. Omvendt må vi sige, at vi jo gerne giver gaver til den kongelige familie, og det mener jeg også, at der skal være plads til,” siger hun.
Byrådsmedlem Keld Hvalsø Nedergaard (EL) mener, at kongehuset selv kunne betale for huset.
”De får i forvejen en høj apanage af skatteyderne. Kommunen skulle hellere bygge et legehus til kommunens børn, hvor de kongelige børn også skulle være velkomne,” siger han.
FOA’s Kirsten Normann er på linje:
"Vi skulle hellere bruge pengene på at sætte de offentlige legepladser i stand. Der må prinsessen være velkommen til at komme og lege med de almindelige børn. Hun kan komme på rigtigt mange legepladser for de penge," konstaterer hun.
Borgmester Nicolai Wammen (S) afviser kritikken:.
”Jeg synes, at FOA og Enhedslisten går i meget små sko, og at de burde holde sig for gode til at prøve at lave politik på denne gave.”
Kilde: http://jp.dk/indland/aar/article1336370.ece
Kommentar: Hvor er jeg dog glad for, at jeg ikke bor i Århus, og dermed er med til at finansiere et mini-slot til en i forvejen yderst priviligeret prinsesse.
Som det fremgår af artiklen, kunne de 65.000 kr. blive brugt til langt mere nyttige formål, som langt flere børn ville have glæde af.
Hvad mener du? Er det i orden, at prinsesse Isabella får dette luksus-legehus - delvist betalt af Århus' skatteydere?