Problematikken med det andereledes

Hvordan kan det være at vi som danskere nogle gange har problemer med at acceptere det at være anderledes og at vi i stedet for at se det som noget specielt, ser vi det som en problematik og mange danskere vælger at karaterisere disse mennesker som anderledes. Hvorfor gør vi danskere egentlig det?

i dette samfund med at overleve selv; få børn, arbejde, indkøb, partner, hus, samtalekøkken, nyt toilet og helst hvide tænder.
Vi har ikke overskuddet til at gide at forstå. Vi slipper vores ansvarlighed, da kræfterne er brugt op på alt det vi gerne vil - eller mere det samfundet VIL have os til.
Eller...Vi ejer en individualisme, der rummer så mange valg, så vi har svært ved at vælge, konsekvensen er ligegyldighed og derfor en afstandstagende fra det anderledes.
Hvis ikke vi selv kan vælge de gode værdier, hvordan skal vi så kunne vælge noget vi aldrig har mødt før??
Vi bliver lukket og MC Donald synes at frelse os i vores egen tilfede forestilling om hvad lykke er.
Danmark mangler overskud og værdier!!

muslimerne i DK? Hvad faar en muslim til at bosette sig i et kristent land?

det du beskriver. Det er altså ikke et fænomen forbeholdt danskerne.
De mennesker du beskriver har det på nøjagtig samme måde overfor de anderledes danskere.

i sig selv ?
Det mener jeg ikke det er.
Værdier måles på handlinger .. resultater og ikke på alt muligt andet. Så jeg ved ikke helt hvad du mener. For min skyld kan folk være så anderledes de har lyst til bare de opføre sig ordentlig uden at genere andre. Vi har et offentligt fælles rum hvor spillereglerne skal være nogenlunde ens .. retfærdige og så har vi et privat rum hvor folk er mere frit stillet.
Hvilken anerledeshed tænker du på og hvordan oplever du "problemet" ?
Captain

hmm .......... ja jeg har tænkt meget over det fordi det synes som om det bliver værre og værre i de senere år - men jeg tror ikke det er noget ekslusivt dansk fænomen. Vi oplever det selvfølgelig sådan fordi vi er i tættere berøring med danmark og/eller vestlige samfund. Men også japan er fx. helt ekstremt hvad det angår. Jeg har opholdt mig i en del forskellige lande gennem de sidste 25 år og bor pt. i central amerika og min erfaring er, at nok bliver jeg fx. anset for at være fremmed og anderledes - MEN det bliver IKKE problematiseret at jeg er det. Folk er mere nysgerrige - dels over hvor jeg kommer fra og dels hvilke meninger jeg har om deres land. Hvori forskellen er ved jeg ikke - men jeg tror det er noget med dels noget kulturelt og dels noget med fattigdom. Ikke fattigdom i sig selv - men fattigdom gør at folk ikke har de samme resourcer til at vide noget om den store verden og dels har rigeligt at se til med at få dagen og vejen til at hænge sammen. Få har fjernsyn og radio, mange kan ikke læse aviser osv osv. Så alting er mere på det nære. Læste engang noget af en tysk psykolog (vist nok leuthausen). Han opererede med et begreb han kaldte "hverdagsbevidsthed" og gik ud på at vi i den moderne informationsverden bliver bombaderet med så mange informationer, ting vi skal forholde os til, pres fra den måde vi lever på osv osv at folk sætter et filter op for at håndtere det hele. At man laver sin egen lille sandhed om hvordan verden ser ud for at kunne håndtere den. Ofte bliver hverdagssandheden til sandheden om dem (de anderledes) og os............. well det er bare en teori!
hasta el proximo
1-2-3

Måske er der sket en ændring i holdningen til det anderledes her i landet. Måske bliver det idag problematiseret mere, end for nogle år siden. I hvert fald var det sådan, da min svigerfar fra Indonesien kom hertil for ca. 50 år siden, at man syntes det var spændende, man var åbne og nysgerrige overfor hans anderledeshed, selvom man ikke altid forstod hans kultur. I løbet af de sidste 10 år har det ændret sig markant, nu bliver der råbt skældsord efter ham på gaden.
Men danskere har heller ikke let ved at håndtere hinandens anderledeshed; hvis man skiller sig lidt ud, bliver der hurtigt set skævt til én. F.eks. har børn med en høj I.Q. svært ved at få venner og falde til i danske børnehaver og folkeskoler. Og hvis et barn er meget dygtig til noget, vi har besluttet er en "voksenting", f.eks. læsning eller violinspil, så er det nok synd for barnet, for det bliver nok presset af forældrene. På denne måde bliver vi her i landet fra starten af opdraget til, at det er bedst ikke at skille sig for meget ud.

det ogsaa har noget med din hudfarve at gøre og at du ikke er muslimat du trives hvor du bor? Jeg selv bor i udlandet og ja folk er nysgerrige og yderst hjelpsomme,aldrig har jeg stødt paa ubehagligheder,tvertimod.