psykisk terror

Har været gift i fire år nu.. vi havde problemer fra starten, men jeg blev hurtig gravid og ja så er tiden vel bare gået. Men efter fire år, er jeg gået ned psykisk fået en depri..til tider tror jeg min mand er psykopat, han kører psykisk på mig konstant.
Nedværdiger mig, truer mig. viser intet kærlighde for mig eller vores barn
Økonomisk er jeg også bunden, han tager min løn og så må jeg bede om lommepenge..
De gange jeg beslutter miug for at gå, truer han med at slå mig ihejl, eller y´tage barnet med sig i bilen og sætte den i brand. smide ham ned fra altanen, eller gøre skade på sig selv, ...
og det er ikk bare gas som nogen af jer nok vil sige, har man oplevet en person som flipper fuldstændig ud, og som intet har at miste ved man at han vil gøre alvor af sine trusler..
Jeg orker ikk arbejde længere sidder bare og glor, vil gerne væk men hvor. og er desuden bange for, at jeg ikk ville kunne klare mig. Han har banket ind i mit hoved, at jeg ikk ville kunne leve uden ham..

Du skal pakke dine ting, og tage ind på et "kvindehjem" med jeres barn, og det kan da KUN gå for langsomt ! Du er lige som alle andre IKKE tjent med et liv på den måde, og derfor er det VIGTIGT du kommer væk.
De ansatte på kvindehjem, ved LIGE præcis hvad du skal gøre, og kommunen er også istand til at skaffe et nyt hjem til jer, som er til at betale.
Det godt du "råber" lidt om hjælp! Og alle som du kommer til at tale med, vil have fuld forståelse for at du skal have hjælp.

Er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, men hvis du ikke er istand til at gøre det for din egen skyld, så find overskuddet til at gøre det for dit barn. Det kan have fatale følger at trække det bare en dag længere ud. Dit barn kan tage skade både fysisk og psykisk og du kan, men du har i det mindste et valg, det har dit barn ikke.
Pak en taske med det vigtigste og opsøg et krisecenter - der får du al den opbakning og støtte, som du har brug for lige nu og de kan om nogen forstå din situation.
Find den lille rest af styrke du har indeni til at ændre din situation ellers bliver du aldrig fri...
De trusler han kommer med skal du ikke tage fejl af kan blive til virkelighed og så står du måske med et dødt barn i armene - du skal afsted. Du skal ikke tage dialogen med ham bare kom afsted.
Her er der en oversigt over krisecentre i Danmark
http://hjem.get2net.dk/phk/pskrisecentre01.htm
Musna.

At du har skrevet dit indlæg er et modigt skridt, og jeg kan se du har fået god vejledning fra andre.
Ingen fortjener det som du skriver du udsættes for !
Då må have lykke med dit valg!

om at din mand er psykopat og at du kun har ét at gøre: KOM VÆK! - MEN, forbered dig i al hemmelighed og undlad for guds skyld at lade ham mærke, hvad du er igang med. Se at få de penge og værdier med dig du overhovedet kan. Også papirer så som dåbs- og vielsesattester, lønsedler, bank konti mm., forskudopgørelser - skøde på hus, ALLE dokumenter og din computer.
Du KAN og du SKAL leve uden den mand, ikke mindst af hensyn til dit barn. Det bliver en hård tid for dig, søg hjælp, men kun hos dem du ved, du kan stole på.

endelig dine bøn med under armen.
Hvis du iokke tør pakke alene i frygt for, at din mand pludselig står i døren, så få nogen til at hjælpe dig.
Held og lykke [f]

Jeg håber, du allerede er væk, men ellers vil jeg sige at det vigtigste er at du får dit barn med. Hvis du flygter alene uden barnet kan det medvirke til at faderen får forældremyndigheden. Skidt med papirer og den slags - det kan erstattes. Find et godt tidspunkt og tag af sted. Men UDEN at fortælle ham det, det er for farligt.
Jeg har gjort det samme efter mange års fysisk og psykisk vold. Gik bare en dag hvor der var en lejlighed til det. Med børnene i hånden og de få papirer, der lå i min taske. Det er nu ti år siden. Nu forstår jeg ikke, at jeg troede på, at jeg ikke kunne klare mig selv. Det går da udmærket. Men psyken tager skade og det bliver kun sværere jo længere tid du venter.
Jeg er sikker på du har mange ressourcer. Du har i fire år forsøgt at få et umuligt ægteskab til at fungere, det kræver smidighed og samarbejdsvilje. Nu er tiden kommet til at du skal bruge dine kræfter på dit barn og ikke mindst dig selv. Det er den bedste gave du kan give dit barn. Et krisecenter er et godt og trygt sted, hvor du får ro til at finde dig selv igen. Du vil også møde ligesindede og finde ud af at det ikke er dig, der er noget galt med.
Det bliver svært, men lad være at fortryde og lad dig ikke lokke tilbage af søde ord og løfter. Jeg VED det bliver endnu værre at vende tilbage. Og næste gang er det sværere at komme af sted, for så ved han jo du har det i dig. Når du er gået fra dit hjem er der ingen vej tilbage. Kun frem. Og tro mig, det bliver bedre. Men husk hele tiden at du er gået fordi du var bange for dit og dit barns liv. Husk at du går, fordi du lever i daglig angst. Med det samme du kommer på krisecenteret er det en god idé at skrive til dig selv du har taget dette skridt. Så kan du altid tage det frem, hvis du bliver i tvivl om du har handlet rigtigt. For det HAR du.
Stort knus og mange kærlige tanker til en kvinde på vej til at skabe et nyt liv for sit barn fra én, der VED det kan lade sig gøre.

Der har været mange, mange tilfælder hvor psykisk terror blev til grov vold. Du skal selvfølgelig gå, situationen er klart usund. Jeg tror også at du skulle spørge for fuld forældremyndighed. Finde en skilsmisse advokat, og spørge for råd.
Du føler deprimeret fordi det er fysisk trættende at håndtere sådan en besværlig person hver eneste dag. Du kommer til at føle beder og mere energisk når du er ikke nødt til at tåle hans vrøvl mere. Du HAR energi--den bliver simpelthen spildt på ham.
Du kan selvfølgelig leve uden ham--du tror bare på en drøm. Han er ikke virkelig din drømme fyr, vel?

hej
jeg har været ude for noget line og skulle bare væk. jeg fik hjælp af et vagt firma ved navn 1st-service.dk
han er bare dygtig og henter dig og betskytter dig råder dig.
mvh
tn