restriktioner efter utroskab?

Hvad mener I, at man kan forlange af sin partner efter utroskab? Kan man forlange, at al kontakt med den anden kvinde ophører?
Hvad hvis den utro og den anden kvinde arbejder samme sted, kan man da forlange skift af arbejdsplads?
Eller hvis hun er en del af en vennegruppe, kan man da forlange, at den utro i videst mulig omfang lader være med at deltage i festlige sammenkomster, når det vil indebærer, at de skal være sammen?
Efter at min mand havde noget kørende med en veninde, har jeg accepteret, at han ser/kan se hende dagligt i arbejdsmæssig sammenhæng. Derimod har jeg bedt ham holde sig fra sociale arrangementer, hvor hun kan være til stede - ikke mindst når det gælder fester, der varer til den lyse morgen med alkohol.
Han mener, at jeg er egoistisk, fordi det samtidig vil medføre, at han ikke kan tage til de samme fester som hans mandlige venner. Jeg mener, at han ikke tager hensyn til mine følelser og min frygt, når han fester i det selskab og først kommer hjem kl. 5-6 stykker om morgenen.
Stillede I restriktioner op efter utroskab?

ja jeg havde smidt ham ud...
at han fortsat vil se hende og mener det er uretfærdigt at han ikke "må" i fritiden finder jeg mistænkeligt..

... på, at han stadig synes at den anden kvinde er mere spændende end dig, så skal du simpelthen stille en hel masse restriktioner op! Jo flere, jo bedre - så synes han, at du er en uudholdelig krampe og den anden kvinde er spændende og ukompliceret...
Nu er der ingen, der har været mig utro - så det er ren teori. Men hvis der var nogen, der forbød mig noget, eller satte pigtråd omkring mig... så var jeg bare SÅ meget væk!

Det er da noget pjat, fuld forståelse for du er såret og alt det der, men nej du kan ikke tillade dig at bede ham f.eks. at skifte job, eller lægge beslag på ham så han ingenting må gøre.
Du siger du har accepteret han har været utro, men du viser med al tydelighed du ikke stoler på manden, hvilket måske er forståeligt, men sådan kan i jo ikke leve jeres liv.
Du må enten bide i æblet og sætte din lid til han er tro fremover, eller også må du tage konsekvensen og droppe ham, hvis du sætter restriktioner op som du gør her, så kommer det til at gå galt igen det er 100% sikkert, man kan finde sig i det for en kort periode, men efter meget kort tid vil du virke som en belastning for ham, og så finder han nok en igen.
Fremfor restriktioner skulle i måske istedet finde udaf hvorfor det er gået galt, og om i kan redde forholdet, og du redder ikke noget forhold ved at sætte folk i lænker.
held og lykke,

lige præcis, der går ikke længe før han vil finde en anden kvinde under de forhold.

Jeg ved næsten ikke engang hvad jeg skal skrive. Bare det de ses på job dagligt må være en fæl en at sluge, men det så sommetider også skal være til fest det forstår jeg godt du slår bremsen i... Hvordan ville han selv ha' det hvis situationen var omvendt???
Gode tanker til dig[l]

en skid, hvis i ikke er gift😮

... giver hånds- og halsret over den stakkels mand?
Akkeja... det er der forhåbentlig ingen, der tror på!

Altså jeres forhold.
Du må først og fremmest gøre dig selv klart, under hvilke betingelser du kan fortsætte jeres forhold under. Samtidig skal du gøre dig klart, at hvis han ikke vil være med på de betingelser, så må du forlade ham.
Forklar ham hvilke betingelser du har for, at jeres forhold skal fortsætte. Hvis betingelsen er, at han undgår al kontakt med den anden kvinde, bortset fra den der ikke kan undgås rent arbejdsmæssigt, så må han forholde sig til det.
Hvis han vil beholde dig, har han 2 muligheder: Han kan leve med at han ikke længere kan feste med kollegaerne, eller han kan skifte job, så kan han stadig feste med kollegaerne.
Min ex. var mig utro i forbindelse med en fritidsaktivitet han havde deltaget i, i mange år. Min betingelse var, at han ophørte med den fritidsaktivitet. Det gjorde han - under protest. Problemet var bare ikke løst. Det virkede som om, at efter jeg havde tilgivet hans utroskab, mistede han respekten for mig. Og derfor endte han som en ex.

måske altid, - har det par, hvor den ene vælger at være utro haft helt forskellige opfattelser og værdier. Man kan være heldig at det kun er en kort periode og at man nærmer sig hinanden igen og er enige om det essentielle.
En utro mand, som har overtået utroskaben, brudt med elskerinden og valgt sin kone, er ofte meget projektorienteret og forstår simpelthen ikke at konen bliver ved at hænge sig i den gamle historie, som han selv er helt færdig med, så derfor forstår han heller ikke at konen lider under at han omgås ekselskerinden socialt/kollegialt. En bedragen kone derimod er ofte alt andet end rationel og projektorienteret. Det gør ondt når der opstår situationer, der minder hende om den tid manden var utro, - og det vil enhver lejlighed hvor hun ved at manden ser ekselskerinden uvægerligt.
Det handler om at lytte til hinanden, at manden forstår konens følelser og at konen forstår at manden i højere grad end hvinden er istand til at skelne mellem FØR og NU og især mellem SEX og KÆRLIGHED, der for bedragne koner oftest er et sammensurium og følelseskaos.
Jeg synes det er et temmeligt barnligt argument, som nogle bruger her i tråden, at er der restriktioner, så vil man netop bryde dem; mange har den opfattelse at utroskab mest af alt handler om hævn over partneren. - I så fald må det være en sølle ting at være elskerinde/elsker. -
Bliver man sammen efter utroskab er det fordi man i bund og grund ønsker at leve sammen, at utroskaben er et overstået kapitel og det vigtigste for begge er at den anden har det godt. - Er livet sådan, så er restriktioner ikke nødvendige, men det er nødvendigt for den tidligere utro at være meget 'gennemsigtig' for at spare partneren for sorte minder og unødig angst. -
Jeg synes din mand virker en smule uempatisk, men måske har du bare ikke kunnet overbevise ham om at du lider, og parforholdet lider under hans 'projekt'

du stoler ikke på ham og jeg tror du skal finde dig selv og finde en rigtigt sød og en mand som er dig tro🙂
for sød ven har stået i dit sted og jeg må tilstå kun jeg gå tilbage i tid havde jeg smidt de tumpe ud efter første gang de var mig utro så kom du hellere videre og finde dig selv igen :)

før han valgte at være dig utro. Jeg synes dine krav er meget rimelige!

Jeg ville have skrevet et klogt svar om at man ikke kan forlange noget som helst, men jeg kan se at det jeg ville have skrevet, stort set er skrevet. Så i stedet vil jeg fortælle dig noget helt andet. Nemlig at mænd (imodsætning til os kvinder - og jeg generaliserer selvfølgelig helt vildt nu, men ud fra egne erfaringer) er utrolig gode til at lukke af for sådan noget, og jeg tror derfor faktisk ikke du behøver bekymre dig om at han laver mere med hende.
Jeg har selv engang haft en lille "affære"/flirt med en gift mand som jeg skulle se ret ofte, også i sociale sammenhænge, og efter at hans kone opdagede det og vi stoppede det, var han ikke til at lokke så meget som en flirt ud af - til stor frustration for mig som stadig var forelsket ;-) Men jeg tog godt nok hatten af for at han kunne og gjorde det. Når han valgte sin kone, mente han det 100 %! Han var sgu en god ægtemand. Og jeg har hørt fra andre at især mænd er gode til det der.
Så selv om det er svært at stole på ham nu, så tror jeg godt du kan. :-)

hvis han satte restriktioner af sig selv, ville tilliden få et løft? At han ikke kan forstå, kæresten har brug for det, synes jeg, er mistænkeligt. Han skal bevise, helt håndgribeligt, at han kan stoles på i fremtiden. Tilliden er brudt så groft, at HAN må op af stolen, hvis han vil fortsætte forholdet.
Der behøver ikke være noget galt med forholdet. Nogle er bare utro fordi lysten og chancen er der. Og ansvar og hensyn til andre er en svindende dyd. 😖
Personligt havde jeg smidt ham ud.

Jeg synes dine krav er fuldstændig rimelige. Du er faktisk large.

Han må først og fremmest indse, at det han har gjort har sine konsekvenser.
Konsekvensen må være at han ikke kan gå tilbage til en "almindelig" kollegiale forhold til hende igen.
Han tog beslutningen dengang han var utro, nu må han tage konsekvensen.
At han synes du er urimelig, viser at han ikke er voksen nok til at tage ansvar for sine handlinger.
Jeg synes det er helt fair at du beder ham om at skite job, hvis det er muligt.
At vide at de kan mødes hver dag på arbejdet, er ikke til at holde ud.
Det er også i orden at bede ham om at komme tidligt hjem fra arbejdsrelaterede arrangementer.
Det er ham der skal vise dig, at du kan stole på ham igen.

Jeg ved at nogle samlivseksperter mener at bliver man hos en utro partner, skal man bare holde mund og acceptere uden at stille krav. Det er som om man nærmest skal straffe sig selv og give sig selv skylden, når man bliver hængende.
Det er jeg ikke enig i. Jeg synes måske ikke man kan kræve skift af arbejdsplads (særligt ikke med tanke på beskæftigelsen lige nu) men jeg mener helt klart at du kan forlange at han cutter al øvrig kontakt og ikke omgås hende socialt. Hvis han ikke kan undgå hende når han går til fester med sine mandlige venner, hvorfor kan han så ikke bare tage dig med? Er der en særlig årsag til at hun som kvinde kan være til stede til deres fester og du ikke kan??? Du kan jo foreslå ham at du får lov at tage med, når nu andre kvinder må være til stede, og spørge om han kan se årsagen til din skepsis?
Det er ham der har dummet sig og det er ham der skal gøre et stykke arbejde for at få dig til at føle dig sikker, ønsket og tryg igen. Han har garanteret ønsket at du blev og så må han også tage ansvar og erkende sin dumhed og prøve at gøre hvad han kan for at gøre skaden god. Han behøver jo ikke at omgås hende, men det lyder som om han gerne laver dumme undskyldninger for at kunne feste til langt ud på natten i selskaber med hende og det er ikke okay, medmindre du også bliver inviteret. Så kan du selv sige til eller fra, men ved ikke at invitere dig, så signalerer han jo at der er noget at skjule. Det virker sært at der er behov for andre kvinder til stede når de fester, men ikke dig. Hvis han ikke kan se logikken i det er det måske værd at overveje om du skal blive, for så kan han da kun se sig selv og sit eget behov, hvilket måske også er årsagen til at han har ønsket at fortsætte jeres forhold på trods af sin utroskab.

Skal han ligefrem belønnes for sin utroskab, ved fortsat uhindret at kunne omgås sin tidligere elskerinde, til trods for at han burde arbejde på at skabe ny tillid og samhørighed med sin kæreste?
Det er simpelthen så barnligt med de utro, der tror de skal have lov til at alt uden at tage ansvar, og ellers bare er utro igen fordi de ikke gider at tænke på den andens følelser. Ligesom små børn der utålmodigt tramper hysterisk i gulvet i en forretning når de vil have slik.
Han må altså vise at han er troværdig og fortjener tillid og det gør han da ikke hvis han kun kan feste med egne venner og andre kvinder til stede, men ikke inviterer sin kæreste med.

Jeg er meget enig med dig.
En anden barnlig indstilling jeg læser her i tråden, er at hun forhindrer ham i ALT her i livet, ved at bede ham om nogle simple regler.
Hun forhindrer ham jo ikke i at feste med sine mandlige venner, hun beder bare om at det ikke foregår med den anden kvinde til stede. Jeg undrer mig jo stadig over at den anden kan være til stede og er vigtig, mens hun åbenbart ikke selv er vigtig nok til at blive inviteret. Så er det jo ikke noget med at "feste med mandlige venner" men noget med at feste, mens de hygger sig med andre kvinder.
Dernæst, så er der jo MASSER af ting han kan foretage sig uden at elskerinden er til stede. Han kan gå med til selskaber hvor hun ikke færdes, han kan tage til sport, fodboldkampe, koncerter og alt muligt andet. Han kan omgås sine venner udenfor dén festarena hvor hun færdes osv., osv.

Jeg kan egentlig godt se pointen i dit svar til TS.
Men en god ægtemænd er vel også én der om nødvendigt afskærer så meget kontakt som muligt til den tidligere elskerinde, hvis det er det hans kone har brug for, for at genføle tilliden.
En ting er at manden kan valse let og elegant videre og være ligeglad, men han må jo også lytte til og lære af sin kones følelser. Det hjælper jo ikke noget bare selv at skynde sig videre og så glemme alt om at genopbygge tilliden. Især ikke hvis elskerinden, som du, eksempelvis har svært ved at acceptere det og måske endda vil forsøge at overtale ham til at være utro igen. Det er muligt at han står fast, men det vil helt klart påvirke hans partners selvtillid negativt og gøre hende usikker - og det er vel ingen grund til at trampe yderligere på hendes følelse?

i hvert fald hvis det stod til majoriteten af folk der skriver her, -
for forstår du da ikke, at hvis en mand er utro, så er det så godt som sikkert at det er konens skyld! Og hvorfor skulle hun dog ha' det bedre?
Nå, det var vist alligevel for groft,
- men det er da underligt, at manden ikke vil tage hensyn til konen, når konen dog har strakt sig så vidt at ville forsøge at redde forholdet efter HANS formodentligt SELVVALGTE og FRIVILLIGE utroskab. Jeg synes hun har bragt et stort offer for hans skyld, hvad med lidt ligevægt, (+ at jeg synes han kunne gi' mindst 10% mere end han får, for at vise sin gode og ærlige vilje).

ganske rimelige krav, - men det burde være hans initiativ at undgå elskerindens selskab og samtidig overbevise sin kone om at det er for deres og konens skyld og ikke fordi han er bange for at falde for elskerinden igen. -

potens åbenbart. Dagens største problemer er impotens så...

Mange tak for jeres mange svar! Som det fremgår er der forskellige holdninger til emnet. Jeg er dog glad for at læse, at jeg ikke er den eneste, der kunne finde finde på at opstille restriktioner.
Jeg føler selv, at jeg har forsøgt at strække mig langt for at bevare vores forhold. I starten efter afsløringen opsatte jeg ingen restriktioner for ham - ud over at jeg til enhver tid ville have lov til at tjekke hans mail, telefon, facebook med videre.
Han kunne mødes med hende i arbejdsmæssig sammenhænge, ligesom han kunne deltage i fester.
Første gang jeg kom hjem efter en udlandsrejse, var hans mobil dog fyldt med upasserende beskeder, som de havde udvekslet. Hvad der præcis havde foregået, fandt jeg aldrig ud af for jeg gik i panik og fór ud og konfronterede ham. Straks slettede han indbakken.
Den tillid jeg så småt havde været ved at opbygge forsvandt som dug for solen. Jeg lod ham dog fortsat tage til fester, hvor hun kunne være med, men bad ham komme tidligt hjem. Det skete faktisk aldrig. Efter sidste fest med slænget kom han hjem kl. 6.
Han bedyder, at hun stort set aldrig deltager i festerne mere, men jeg ved ikke, om det er sandt. Jeg ved blot med sikkerhed, at hun får invitation til alle sammenkomster, at hun inden afsløringen altid var med på en fest.
Jeg har selv forsøgt at foreslå, at jeg kunne komme med til festerne, men det er tilsyneladende ikke en mulighed.
Når han tager afsted, sidder jeg ikke blot tilbage med frygten for et nyt svigt. Jeg sidder også og gennemlever de allerede skete svigt igen og mærker alle følelserne igen.
Jeg bad ham nu droppe det sociale i håb om, at jeg kunne komme videre i mit liv igen uden at tænke på hende hele tideb, og samtidig føle at han prioriterede mig højest af alt. At det var hans tur til at ofre noget for at få forholdet til at fungere igen. At få at vide at jeg blot er egoistisk og ikke skal bestemme, hvem han omgås har såret mig dybt, og fået mig til at overveje, om jeg investerer for meget i forholdet - lige pt. føler jeg i hvert fald ikke, at jeg får meget igen...

indse det, du får det aldrig bedre på denne måde, som det kører nu. Du må give ham et klart valg, - går han til flere af den slags fester, så går du fra ham! - Måske vælger han festerne, og det vil gøre ondt på dig, - for en tid, - indtil du ser lidt klarere på alting og specielt på ham.
Hav et godt liv!

smid ham på porten.🙁
Han er træt af dig, indse det nu i stedet for at han alligevel kasserer dig når noget bedre dukker op.... no efence.... held og lykke

Har du ikke fået en smule overblik og indsigt ved at skrive/fortælle om din situation?
For det er helt klart for os udefra, at han giver pokker i dig, er totalt ligeglad med dig og ikke har den mindste respekt for dig. hvad du måske selv er skyld i. Men han har sikkert mange fordele ved at være sammen med dig. Varter du ham op? Sørger du for alt det praktiske?
Sandheden er, at han stadig er utro - og er han det ikke med hende, så er han det med en anden.
Sådan et forhold og sådan en mand kan du slet ikke være tjent med at leve med, og du skal hurtigst muligt se at komme ud af det. Du skriver ikke noget om børn eller økonomi, men tro mig, du ender som et vrag, hvis du finder dig i idioten ret meget længere.
Glem alt om restriktioner. Lad ham løbe.Du skal simpelthen have en anden mand, hvor utroskab og restriktioner slet ikke kommer på tale. Det er så nedværdigende for dig, og du er alt for god og begavet til sådan et utåleligt liv.
Held og lykke med at gøre dig fri. Det kan kun gå for langsomt.

du ser det fra en forkert vinkel, Hvis han i en brandert har lavet en dumhed, så syntes jeg at det er ham der skal overbevise DIG om at det er DIG og ingen anden, derefter må du jo se om du kan leve med det, kan du ikke fuldstændig glemme det så stop med samme, for et forhold hvor den ene hele tiden passer på hvad den anden laver går i alle tilfælde ikke .
Hvis han i vågen tilstand har været utro, og ikke kan forstå at det sårer dig så ud med ham.

Hmm, det sætter ham unægteligt i et lidt andet lys at han har flirtet videre med hende mens du var i udlandet - uanset om det kun var pr. sms. Jeg er stor tilhænger af at tilgive utroskab, men det må sgu ikke ske på en måde så man fuldstændig går på kompromis med sig selv. Til dit oprindelige spørgsmål ville jeg have svaret nej, man kan ikke opstille restriktioner for andre voksne mennesker, men nu vil jeg sige: Man kan godt sætte grænser for hvad man selv vil være med til. Når man sætter grænser, må man dog altid være indstillet på at den anden siger fra, og det er den risiko man må løbe.
Det lader til at han sætter en grænse der hedder "jeg vil ikke lade være med at gå til fest bare fordi du får det dårligt". Og det er jo sådan set fair nok hvis det er sådan han har det. Men er han villig til at miste dig på det? Og omvendt - er du villig til at miste ham på dine krav? Personligt vil jeg altid være villig til at miste en anden frem for at miste mig selv. Det betyder ikke at det er et let valg, men det er et valg det er lettere at tage konsekvensen af end det modsatte. Hvis du vil være lykkelig igen, er du nødt til at sætte dine grænser klart og tydeligt. Hvis hans grænser ikke passer sammen med dine, så har jeg svært ved at se hvordan I kan blive lykkelige begge to i det forhold. Selvfølgelig skal man af og til gå på kompromis, men et kompromis må efter min mening aldrig være så stort at man bliver ulykkelig af det.
Kærlig hilsen
Anja Lysholm

Ja, - jeg må også sige, at dit seneste indlæg har påvirket mig i negativ retning.
Jeg er enig med en af de tidligere svar, i at din situation sikkert aldrig bliver bedre.
Du kan vælge at gå nu, - eller du kan vælge at gå senere.
Jeg ville ikke spilde mit liv på ham. Det er helt sikkert. Du bruger jo oceaner af tid på at rende og være politi, - og desuagtet er han sandsynligvis stadigvæk utro med en eller flere. Han er ikke værd at samle på!

min mand havde været utro med en slags fjern kollega, som han et lille årstid var mødtes med på kurser og konferencer som de begge deltog i,- og det var vist mere end almindeligt at folk fandt sammen som kursuskærester ved de lejligheder, i hvert fald havde de et forhold når lejlighed bød sig. Nå, han er ikke rigtig typen på dobbeltspil og han fortalte mig det, og det var helt slut mellem dem, - vi fandt ud af det sammen, igen,- med de ar den slags nu engang giver - dog med min sorg over at han stadig havde en vis forbindelse med hende, som sikkert ikke havde noget med utroskab at gøre, men dog en lidt for venskabelig tone, lidt flirt-agtig. Han havde undgået alle muligheder for fysisk at være til stede hvor hun var. Af hensyn til mig og sig selv. Men en dag skulle han på et kursus, som faktisk betød meget for ham fagligt og avancementsmæssigt og han spurgte mig om han skulle tage med, velvidende at hun også deltog. Jeg svarede, at det måtte han selv afgøre; jeg ville ikke forhindre det, og hvis han syntes det var det rigtige, så skulle han da naturligvis tage af sted. - OK. Den dag han pakkede sin kuffert, undrede han sig over at jeg også pakkede temmelig mange kufferter. Han var et stort spørgsmålstegn, - og hvor skulle jeg hen? Hvorfor havde jeg ikke fortalt ham, at jeg skulle på ferie? Og hvorlænge med 4 store kufferter? - 'Jeg skal ikke på ferie, - jeg flytter'.
Enden på historien: Vi blev hjemme begge to, - og er der endnu. Han var flov med meget røde ører meget længe og jeg var megaskuffet meget længe over at han ville have deltaget i det kursus, men nu er det sådan en bittersød historie med et skævt smil!

Du taklede det sandsynligvis på den helt rigtig måde! Ville du have gennemført det, hvis han var taget afsted? Ville du så have forladt ham?
Jeg føler mig fristet af at afprøve din metode, da han har meddelt, at han skal til fest i den næstkommende weekend. Jeg tvivler dog nok inderst inde på, at han vælger samme løsning som din mand. Jeg har nok truet med at gå fra ham én gang for meget, så han vil næppe tro, at jeg gennemfører det. Ved heller ikke om jeg kan... Vi har ingen børn, og økonomisk set er jeg uafhængig, men jeg ved ikke, om jeg kan bære at miste ham. Gid han havde det på samme måde med mig...

man kan jo aldrig 100% vide hvad man evt. ville have gjort, - men hvad jeg ikke fortalte var, at jeg havde faktisk skaffet mig et sted at bo o.a. prakt. ting, så jo, det ville jeg.
Som dig ville jeg også have meget svært ved at miste ham, men jeg vidste at blev jeg på de betingelser kun han valgte, så ville jeg fuldstændig miste selvværd og selvrespekt og så ville det aldrig blive bedre for vi behøver begge ligeværdigt modspil og ingen over/underdog-roller. Men det var nok med en vished i baghovedet, om at han ville fortryde og hente mig hjem. Den komedie slap vi for!
Men jeg synes du skulle løbe risikoen, måske er der gevinst for dig, ligemeget hvordan det går! (Underligt også at skulle til firmarelaterede fester uden partner i en weekend). Han er vel ikke een af dem, der gør det fordi han tror konen er ligeglad med hvad han foretager sig og som et andet uartigt barn provokerer for at få sat grænser?

og jeg tænkte længe og hårdt om jeg overhovedet var i stand til at tilgive ham. Han var meget ulykkelig over at han havde såret mig og risikerede at miste sin familie. Jeg valgte at tilgive. Med tilgivelse kommer den svære proces - tillid. Jeg valgte at at hvis vi overhovedet skulle have en chance skulle jeg også tro på ham. Jeg stillede ikke krav til hvad han lavede, men forlangte at han havde respekt nok for mig, til at komme og fortælle hvis han var interesseret i en anden, så jeg kunne vælge om jeg ville være en del af det.
Min mand følte at det var meget ubehageligt at jeg ikke stillede spørgsmålstegn ved at han gik ud. Resultatet var at han kom hjem kl. 10 - 11 om aftenen (dvs. kort efter at han er gået ud). Vi endte med at tale sammen og hygge i stedet for og idag har vi det fantastisk sammen. Nu 3 år efter!
Men det kræver at manden selv angre og kan se hvad hans handlinger koster og at han vil en fremtid med en!
Det er svært ud fra dine observationer, at vurdere om din mand vil dig nok. Hvis det er tilfældet, så skal du gøre op med dig selv om du elsker dig selv nok til at gå og få en mand der vil elske dig som du fortjener.

Held og lykke!

Jeg mener at det er rimeligt at al kontakt med den vedkommende var utro med, afskæres, også selvom at det er en fra arbejdet. Så må han flytte til en anden afdeling eller få et andet job.
Det er hvad jeg ville kræve hvis jeg på nogen måde skulle kunne ane at en partner ville gøre det godt igen og genskabe en form for tillid.

da et mærkeligt udsagn: "min mand synes at det var ubehageligt at jeg ikke stillede spørgsmålstegn ved at han gik ud"...måske kan han bare godt lide undertrykkelse..at der er en der kontroller..i så fald tillykke...I passer perfekt sammen. Som du selv skriver, at I hygger jer simpelthen sådan nu...
Jeg ved som tidligere utro mand, at der er altid en årsag til at der er utroskab i et ægteskab - den årsag bør man afklarer sammen.
Stiller du ikke dig selv det spørgsmål, om der er noget, som du skal ændrer???

Jeg stod i en ligende situation for ca 2 år siden. Det var også en kollega og jeg havde talt med hende, ved flere lejligheder før jeg opdagede utroskabet. Jeg satte restriktioner og i enkle situationer sagde jeg at det var et ultimatum. Min erfaring er nu, at han derfor ikke fortalte mig om de situationer, hvor de af job-mæssige årsager havde kontakt. Men de gange jeg, efter opdagelse af utroskabet, har opdaget at de har haft kontakt, har det været pga jobbet. Jeg synes, jeg har et godt ægteskab, men jeg har stadig let ved at blive mistænksom, selvom der ikke har været nogen grund i over et år. Jeg fortryder ikke at jeg blev, det var hårdt, og jeg var vildt fustreret over, at min mand gjorde alt hvad han kunne for at undgå at tale om det, da jeg konstant fandt nye spørgsmål til hvorfor, hvordan, hvornår og hvad nu.

Der er altid en årsag - og min mand var ikke eneskyldig. Det har været hårdt arbejde men nødvendigt at ændre de ting der skulle til. Men mit svar var møntet på at jeg ikke synes at der skal stilles krav og restriktioner. Manden skal ville det, ellers er det dømt på forhånd. Der er ingen der kan leve i restriktioner og undertrykkelse. Så jeg ved ikke helt om jeg er enig i din konklusion angående mit forhold.
Vi hygger os fordi vi begge har lyst til at være sammen. Vi går ud sammen eller hver for sig, fordi vi begge har lyst. Der er en helt ny og gensidig respekt for hinanden som er lystbetonet. Det er min pointe!
Alle de restriktioner som stilles skaber lede.

selv i de frieste og mest lystbetonede samlivsformer er der vel stadig visse lystbetonede handlinger man undlader for ikke at såre - eller miste sin partner!
Restriktioner i et parforhold er uundgåelige, - men det er ikke restriktioner man skal pålægge den anden, men SIG SELV.

min point skrevet kort og præcist!

Min kone har været gravid 2 gange nu og begge gange har hun været mig utro med mange mænd. Vi har fået snakket om det og hun har erkendt at hun tænder på at mænd tænder på hende, især når hun er gravid. Hun er en dejlig varm pige og god mor, og jeg mangler ikke noget, hun har bare den der trang til at være sammen med andre mænd. Så det har hun simpelthen fået lov til. 2 gange om måneden får hun lov at tage i byen, klubber og til sexfester. En enkelt gang har hun underholdt et bachelor party. Hvor mange mænd der var der ved jeg ikke..har ikke spurgt. Jeg har selv været med i klub engang men det tænder mig ikke at se min kone være sammen med andre mænd. Til gengæld tænder det mig meget at se, røre, dufte og mærke hende når hun kommer hjem efter sådanne aftener. Den løsning fungere rigtig fint for alle.

Du kan forlange her fra og til jul, hvis han vil være dig utro er han dig utro også selvom det er i arbejdstiden. Det er faktisk det nemmeste at være utro i arbejdstiden, så har man fri for at skulle komme med alle mulige løgne om hvor man var og hvorfor man kommer senere hjem.
Det er ikke egoistisk men ikke relevant