Robert findes i alle jobcentre
Det er ikke unormalt, at kontanthjælpsmodtagere sidder fast i systemet i årevis, siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Betina Post.
Søndag viste DR2 programmet "På den anden side", hvor kontanthjælpsmodtageren Robert Nielsen fortalte, hvordan han stort set har ladet sig forsørge af staten i 11 år - samtidig med at han selv har sagt flere job op.
Og den slags kontanthjælpsmodtagere findes over alt i Danmark, siger Betina Post.
- Som garvet socialrådgiver kan jeg nemt genkende Robert Nielsen, som en af de kontanthjælpsmodtagere vi har rigtig svært ved at hjælpe ud på arbejdsmarkedet. De findes i alle jobcentre. De er et mindretal, men de har gjort det til deres identitet at være arbejdsløse, fordi de har været væk fra arbejdsmarkedet så længe, forklarer Betina Post og fortsætter:
- Det er ikke nemt at sætte en finger på, præcist hvad hans problem er, men enhver kan se, at manden har solide problemer, og jeg tror ikke, der er mange arbejdsgivere, som sidder og tænker: "Ham der ansætter jeg i morgen". Så han er en velkendt type kontanthjælpsmodtager, fastslår Betina Post.
Siden programmet blev vist, har flere politikere udtalt, at kontanthjælpsmodtagere som Robert Nielsen helt skal fratages kontanthjælp. Så firkantet, mener Betina Post ikke, man kan stille det op.
Socialrådgivere mangler tid til Robert'er
- Vi har et sanktionssystem, som er ret omfattende, og i det omfang han forbryder sig mod de aftaler, der bliver lavet, så bliver han trukket i kontanthjælp. Det er jeg sikker på, siger Betina Post.
- Men samtidig skal man vurdere, om det vil have afgørende betydning for hans liv, hvis vi klipper i kontanthjælpen, så han kommer på gaden og skal bo på herberg. Det er jo heller ikke befordrende for noget. Det er en balancegang, og det er socialt arbejde, og det har Robert i den grad brug for, selv om han ikke helt selv kan se det.
LÆS OGSÅ Robert svarer brugernes kritik: Jeg bliver ikke belønnet - jeg bliver holdt i live
Men hvad skal man så gøre i Roberts tilfælde?
- Man skal jo have fat i ham og finde ind til, hvad der er årsagen til, at han bliver ved med at være arbejdsløs. Måske skal han i gang med nogle forløb, hvor han, ligesom stort set resten af Danmarks befolkning, kan finde glæden ved at gå på arbejde og bidrage med noget. Der er nogen, som har forsømt at give ham den læring og den erfaring i livet, fortæller formanden.
Men den slags hjælp til de mange langtidsledige som Robert Nielsen tager tid. Tid som de ikke har på jobcentrene, vurderer Betina Post.
- Hvis vi skal have sådan en som ham og hans ligeværdige ud i et job, så er vi nødt til at have bedre tid til at komme ind på livet af de her mennesker. For det er en attitude og en identitet, som skal ændres, for at man kan hjælpe dem, siger hun.
Der findes mange kontanthjælpsmodtagere i Danmark som Robert, vurderer Betina Post.