11tilføjet af

Romantiske steder

Hvor tager du kæresten hen når du vil forkæle ham eller hende?
Jeg ville gerne forkæle min kæreste lidt, men har ikke vildt mange penge. Jeg vil bare så gerne overraske ham. Kender du nogen gode romantiske steder på sjælland som du vil dele med mig? Lidt om os: Vi elsker naturen, (det gør vores hund også), vi elsker udfordinger og at være spontane. Vi er ikke så meget til at spise ude og bio og alt det der, men hvis du har en god ide, så skriv gerne...
Knus Cecilina
tilføjet af

Har du tænkt

på om der kunne blive til et par dage i Ungarn. Det er billigt, man spiser godt,de har kurbade der er til at betale og der er meget romnantisk hvis man vil og hundenene kan I tage med, hvis I kører selv.
Her er et par tips:
- brug Forint (selvom Euro er den officielle mønt)
- gengæld den åbenhed I møder
- nyd den gode, billige og rigelige lokale mad/vin
- link: http://www.balaton-accommodation.com/
God fornøjelse
tilføjet af

Svær årstid

Det er en svær årstid du stiller dette spørgsmål i. Der er altid skoven og stranden, men ofte er der også slotsparker (hvor der er fri adgang).
Når du når til foråret så kunne i evt. tage en tur i "Lynge Drive in bio", lidt uden for Farum (men det kræver en bil). Det er en anderledes biograf, hvor i sidder i bilen, og børn og hunde er også velkomne.
Igen når det bliver varmere, er der en del bålpladser rundt omkring esrum sø (gribskov), og ved Grønnekilde og Hvidekilde. Her er mulighed for en hyggelig picnic i det grønne.
God fornøjelse.
tilføjet af

Hvad med Stevns?

Hej Cecilina
Det der med ingen penge - har vi nok af - kender jeg også. Og hvis både I og jeres hund er glad for naturen, kan jeg foreslå følgende:
Kør til Rødvig en tidlig formiddag. Enten i bil eller med toget. I skal skifte i Køge til den nærmest antikke Østbanen, der er noget af det hyggeligste.
Fra Rødvig Station går I nordpå langs stranden. Husk gode vandrestøvler, da der er rullesten. Og husk fotografiapparatet, for naturen er meget smuk! I går nu under Stevns Klint og kan nyde både duften og den rene luft fra Østersøen samtidig med det smukke sceneri, som selve klinten og de nedstyrtede formationer udgør. I kan samtidig lede efter forsteninger, hvis I har lyst.
Du kan vælge at have taget madpakke mm. med. Så kan I sagtens finde en "hule" mellem formationerne, hvor I kan skjule jer og nyde jeres medbragte og hinanden.
Hvis du foretrækker det, kan I gå tilbage og lige ved siden af stationen ligger den gamle, romantiske Rødvig Kro, hvor I kan spise godt og fornuftigt uden at blive flået.
Efter spisningen kan I slentre ned på den hyggelige Rødvig Havn og nyde lystsejlere og fiskerbåde og måske snuppe en is inden i vender næserne hjemad.
Jeg garanterer for at I har fået en dejlig tur og er godt gennemluftede, når I kommer hjem.
God tur!
*Knuz*
GL
PS: Hvis din fyr er inkarneret kystlystfisker, skal du ikke fortælle ham, at det faktisk er et fremragende havørredtærren før I kommer hjem *B*
tilføjet af

Tusind tak

Tak for jeres og dit gode svar... Stevns er et kanon dejlig sted, der har vi nemlig været :-)
Og vi havde en rigtig pragtfuld dag og fik taget en masse billeder af vores smukke natur. Vi elsker nemlig naturen uanset vejr, alt er dejligt hvis man bare har det rette tøj på. Men det kunne da være vi skulle tage bilen og køre derned igen...
Knus fra Cecilina
tilføjet af

Lund?

Hej Cille (Kan sq'tte stave dit nick *G*)
Okay, så har I vel set Stevns Klint både oppefra (Højerup) og nedefra (Rødvig eller via kridtbruddet)
Men hvad så med Lund? Jeg kan varmt anbefale at I tager tøj & madpakke og kører til Lund (Stevns) og går til højre (Nærmest mod Vest )langs stranden. Det er et dejligt, uberørt sted med en meget varieret natur og masser af frisk luft. Og her er det ikke længere en kridt-klint, men en lerklint, med digesvaler og det hele. Både sommer og vinter er det et skønt sted.
Go tur *Knuz*
GL
PS: Også dette er et glimrednde Havørredterræn. Jeg har fanget mange pæne fisk her.
tilføjet af

Bøgeskoven (Stevns)

Et andet sted påp Stevns, eller næsten nord for, er Bøgeskoven. En stor, næsten uberørt og meget romantisk skov, der strækker sig fra midtstevns og nordpå. Har I været der?
*Knuz*
GL
tilføjet af

Lyder dejligt

Nej de 2 steder der har vi ikke været, det lyder bare rigtig skønt, det kunne være vi skulle prøve det... Du får det i hvert fald til at lyde meget romantisk :-)
tilføjet af

Sådan er jeg jo bare *S*

Måske fordi jeg er romantisk anlagt - og meget glad for naturen.
Jeg har ikke skjult min mailadresse, tværtimod. Så hvis du vil have nærmere anvisninger på hvordan du kommer derhen, kan du bare sige til.
PS: Jeg er sikker på at du scorer ham *SS*
*Knuz*
GL
tilføjet af

tak

Tak for tilbuddet...
Håber også jeg score ham, det er i hvert fald mit mål, og heldigvis elsker og værdsætter naturen ligeså højt som mig, så mon det ikke bliver nemt?
Knus herfra
tilføjet af

Det tror jeg på

- Men får jeg en opdatering på hvordan det gik? *S*
*Knuz*
GL
tilføjet af

Esrum

Hej med jeg neturelsker, i skal tage op og stille jeres bil, ved esrumsøvej/fredriksværkvej, en lille stikvej føre op til esrum møllegård parker bilen der, gå så over vejen ned langs skoven, der er en sti, her er meget smukt, OG MASSER af nattergale ved esrumrenden og esrum Å de er tæt på den sti i gå ned af, stien liger til højer, herfra kan i se ud over et skukt marsklandskab, tag grill med og lav et lille bål ved søbredden.
bredden hedder sandporten, Kanon sted, det kan ikke blive bedre en god forsommer dag, Husk der
er ingen Nattergale efter den 20 - 25 Juni. God tur!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.