12tilføjet af

Rævebesøg i stuen

Her til aften fik jeg noget af et chok, da der pludselig stod en ræv i min stue.
Alt lys var tændt og jeg sad og så fjernsyn.
Ræven var gået ind ad hoveddøren, igennem gangen og ind i stuen hvor jeg sad.
Den stod bare og stirrede på mig. Jeg rejste mig op og prøvede at jage den væk, men den gik kun 2 skridt tilbage, hvorefter den blev stående.
Til sidst fik jeg den da til at gå ud, men da den var kommet ud af døren, blev den bare stående på trappetrinet.
Den så ikke syg ud, havde en meget flot rød og kraftig pels.
Jeg bor på landet og har tit haft ræve i haven, men da aldrig i huset, de er jo sky.
Har godt nok lagt mærke til, at der ikke er alle de ræve i år som der plejer at være.
Måske året har været hårdt for dem, men dem der har overlevet burde kunne finde føde i naturen med den sommer vi har haft.
Madlavningen har været sprunget over i dag, så huset har ikke duftet af mad.
Nogen der har haft besøg af en ræv i deres hjem.❓ 😮
tilføjet af

Selv om at du tror

Den var rask og sund, så skal der havde været noget galt med den, det er der nød til at være, det er langt fra normalt at en vild ræv går ind i et beboet hus, hvor der tilmed er nogen hjemme.
Engang for Ca 30år siden hørte jeg om en ræv i Helsignør der gemte sig i en kælder, men den var skræmt der ind, men at den gik friviligt ind, du skulle havde filmet det, det lyder helt usansyntligt, men Ok, man oplevet jo så meget.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af

Ikke jeg

Men min onkel havde, da jeg var dreng for snart 50 år siden en tam ræv boende i laden på sin gård.
Ligeledes havde vi selv, i et lille stykke skov på vor grund, 1/4 tdl., en ræv boende i et par år, den var så ligeglad med os, at den ofte sad og kiggede på os når vi hængte tøj op på snoren som var mellem træerne, men den blev skudt ved en jagt på nabomarken, efter en hund havde været inde og drive den ud på marken.
tilføjet af

Tjahh

Havde jeg vidst den ville komme på besøg, havde jeg selvfølgelig sat kameraet frem. ;-)
Jeg blev altså også lidt bange, da jeg var usikker på om den ville angribe mig, evt. pga. sygdom. Man har jo hørt om dyr der bliver sindssyge pga. sygdom.
Som sagt har jeg haft mange ræve i området/haven igennem tiden, og har kunnet se hvis de så syge ud pga. deres pels. Selvom de jo har fældningsperioder hvor de ser herrens ud.
Jeg mener bare at en ræv med f.eks skab eller andet sygdom, ikke burde have så flot en pels. ?
Måske jeg skulle ringe til den lokale dyrlægen i morgen og høre hans bud på episoden.
For 3 år siden skød han en syg ræv her i området, da den havde smittet en del hunde med skab.
Man mente ihvertfald at den var synderen, da utrolig mange hunde fik skab på det tidspunkt og denne ræv var meget syg.
tilføjet af

Ja, bange!.

Det er der ikke noget at sige til, en kammerat blev engang angrebet af en ræv i jullinge-nordmark, den var syg, vi fik den stoppet, man fandt den dagen efter død, den havde hundegalskab, det jeg husker mest fra det møde var lugten, føj hvor den stank.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af

Heller ikke mig

Jeg har heller ikke haft rævebesøg , men bor i et område med en del sommerhuse og hører jævnligt om nye lejer der bliver bange for at der kommer en ræv op i nærheden når de f.eks sidder udenfor og griller .
Muligheden for at de forrige lejer har smidt mad ud til den er stor (medmindre den har skab ).
Det er også mit bud med den der var inde hos dig, at den har fået noget et andet sted i nærheden og mistet noget (meget) af sin naturlige skyhed , for det er slet ikke normalt at den kommer indenfor.
Det er ikke svært at få den tæt på og endda kunne "håndfodre" den udenfor men kommer de ind i et lukket rum kan der gå panik i dem .
Byræve er også mere vant til mennesker end dem ude på landet,så måske hvis det er en hvalp fra i år der har levet tæt på folk og måske fået mad dagligt , er den jo fortrolig med dem.
tilføjet af

Næhh......

Men jeg opdagede en forleden der sad og betragtede os, da vi satte heste ud på fold 😉
Spænende oplevelse må jeg tilstå 😮
Løvemor
tilføjet af

Det er nok rabies......

du frygter 😮
Hvornår er der sidst konstateret rabies blandt ræve i Danmark mon?
Løvemor
tilføjet af

Ulven kommer - Ræven kommer!

Alle I der straks tænker Rabies og er klar til at aflive samtlige ræve p.g.a. samme, besind jer nu, lad dog være at råbe om den berømte ulv, inden den kommer.
Sidst vi havde Rabies, eller lad os kalde det Hundegalskab ( og spare på de for....... fremmedord), var der og det ved jeg med sikkerhed mange ræve der måtte lade livet, på grund af en flok fanatikeres morderiske instinkter, for lystmord, det var hvad det var. Mange af de dyr der blev skudt fejlede aldeles intet, det samme gjorde sig gældende med Skaben, det var rigtig nok fantastisk hvor "gode øjne" visse jægere havde, når der skulle dømmes Skab, sunde og raske dyr blev nedslagtet i den "gode sags tjeneste"
Derfor alle I med rabiestanker, tag nu lige og spis brød til, en ræv skaber alligevel ingen epidemi, hvis I så bor tilpas langt fra Rævemor, er der ingen risiko for jer I og også Poul Jørgensen kan føle jeg Tryg /ge
tilføjet af

Den ræv

Jeg mødte dengang havde hundegalskab, politiet afspærede hele området i 3 måneder, jeg tror det var 68-69, Ok jeg har ikke hørt noget om nye udbrud som sådanne siden dengang.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af

Min Hund fandt engang

For mange år side en ræv i vores have, hun stod bare og gøede af den fordi hun aldrig havde set en ræv før og ikke vidste hvad det var, men så tog vi hende væk fra den,
og ringede til nogle der skulle komme og hændte den, fordi den ikke kunne gå og den så meget syg ud, så vi troede at den måske havde skab, fordi den var meget af pelset,
men dem der hentede den fandt så ud af at det var fordi den var blevet kørt ned, også blev de nødt til at aflive den, snøft. [:*(]
Har aldrig prøvet det du beskriver her, (har prøvet det med en lille fugl, som var kommet til at flyve ind ad den åbne dør, men den fik vi hurtigt lokket ud igen),
men jeg har haft en rævehun med hvalpe under vores skur, nøhj hvor var de nuttede især da de var helt små,
det er fantastisk at se naturens gang så tæt på.🙂
tilføjet af

Ja og jeg fatter ikke at folk vil bo i Kbh

Det eneste de har er støj, biler og os at se på😉, i 68 fandt jeg en kongeørn i en fælde som nogle jæger havde laven, den havde ødelagt hele "roden" omkring næbet i et forsøg på at komme ud, jeg satte den ind i en skurvogn jeg havde som legehus, også ringede jeg til Kbh ZOO, så kom Dr.Liberkind ud med noget salve den skulle smøres med 2 gange dagligt i 3 uger, den skulle havde mus, levendene mus, så han kom med 250 mussefælder, men jeg fangede alt for mange mus, så Kbh ZOO købte resten af mig.
Efter Ca 2 måneder var ørnen frisk, den forsatte ikke nord på, men blev i området resten af året,(til efteråret hvor de andre trak syd på), den fulgte mig over alt, nogle gange var den væk i flere dage, men så pludseligt kom den lige meget hvor jeg var, så folk gloede noget når jeg cyklede med en stor ørn i hælene, sidst jeg så den var i 74 hvor den også bare lige kom for at sige "hej".
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af

Det er nok rabies......

Teoretisk risikoen for at få rabies - også kaldet hundegalskab - i Danmark ret lille. Den største fare er nok ikke ræven, men snarere flagermusen. Saml derfor aldrig en syg flagermus op. Lad den være. Hundegalskab har som oftest døden til følge - hvis man ikke behandles inden symptomerne fremtræder, så kan man intet gøre. Hundegalskab er en af de mest modbydelige sygesomme.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.