sagsbehandleren styrer mit liv

når man som jeg er endt i det offentlige system pga, at jeg er psykisk syg, så føler jeg, at jeg evig og altid skal have mine kampe med div. sagsbehandlere - den store udskiftning af sagsbehandlere gør, at man en gang til skal hele møllen igennem med arbejdsprøvninger her, der og alle steder, uden at kunne stille sagsbehandleren tilfreds...
De ord, som div. sagsbehandlere har sagt til mig er: "du får ikke førtidspension, for det er du for god til" nå, men så vil jeg da gerne på flexjob, siger jeg.... ok, siger sagsbehandlernen, men så skal jeg endnu engang i arbejdsprøvning... åhhh nej, nu ik igen... så for et par uger siden, meldte jeg mig ud af kommuesystemet og fik su, for nu ville jeg påbegynde en uddannelse, meeeen, desværre gik det ikke, så landede jeg endnu engang i det offentlige system...
Min sagsbehandler sagde så til mig, at det har skadet min sag, at nu får jeg endnu sværere ved at få tildelt et flexjob... øhhh, jammen hvorfor dog det sagde jeg, jeg har jo ringet til kommunen og underretet dem om, at jeg alligevel ikke skulle i arbejdsprøvning men uddannelse....min sagsbehandler blev lidt sur og sagde, at jeg skulle have ringet til jobkonsulenten....
JEG ER SÅ DYBT FRUSTRERET OVER MIT LIV PÅ KONTANTHJÆLP OG ALLE DE FORSKELLIGE SAGSBEHANDLERE, SOM PÅVIRKER EN NEGATIVT....
hVAD GØR JEG, ER DER I DET HELE TAGET NOGET AT GØRE....??? min sagsbehandler vil ikke udarbejde en handleplan.... og jeg kan jo ikke tvinge hende til noget... man er virkelig tabt i systemet....
Nu står jeg arbejdsløs og ved overhovedet slet ikke mere, hvad jeg har lyst til af arbejde i livet...
Er der nogen, der kan hjælpe mig videre????

Hvad er det du fejler?

af depressioner af mere eller mindre mildere art og har ALLE former for angst.
Jeg har gjort alverdens, for at komme angsten til livs, såsom at gøre netop de ting, som man er bange for, men det hujælper ikke tilstrækkeligt...jeg må nok sande, at jeg er blevet så skadet af alle de hendelser, som jeg har været udsat for i mit liv...
Jeg savner sådan en normal tilværelse, hvor mange ting, ikke skal være så svært for mig...
Udadtil, kan man ikke se mit handicat, nok tværtimod, men indeni føler jeg mig svag og angst og det er så pinligt..

kan desværre nikke genkendende til din historie.det minder om den omvendte verden,tænker altså hvis man nu er syg så er det jo ikke bestemt gavnligt med skiftende sagsbehandler.det gyser mig ned af ryggen, for mig at se er det en bevidst handling fra systemets side = med ventre.fordi man ville jo klart få en langt mere kvalificeret hjælp fra den person der havde haft med en og gøre igennem hele forløbet.men empati og medfølelse er et fy ord åbentbart. men det skal se godt ud på overfladen det er sgu til at brække sig over at vi ikke kan hjælpe folk som der virkeligt har brug for det.
tror vi må op at stemme på et mere menneskeligt parti og håbe på det bedste.
ønsker det bedst for dig for jeg ved hvad du har oplevet af smerte på din krop har det selv på samme måde.
politikkerne skulle ederdulme skamme sig
mvh niko

at det er venstre der alene har ansvaret. Den ny pensionslov er vedtaget af et bredt flertal, altså også af den røde.
Derudover er der vist flest røde borgmestre i dette land, og hvorfor går de ind på regeringens betingelser? De kan da bare nedlægge veto, lade skatterne stige, og hyre det personale der skal til.
Problemet er bare, at der simpelthen ikke er nok personale. Så hvis en kommune begynder at giver mere i løn, vil der bare være en anden kommune der mister medarbejdere. Så kan denne anden kommune give lidt mere i løn, men hvad mon den tredje kommune siger til det? Skruen uden ende.
Men under alle omstændigheder: Det er IKKE nogen regerings skyld, uanset partifarve, at der ikke er personale nok.
Der findes hundredevis af socialrådgivere i det private erhvervsliv. Ja, lønnen trækker, men hvorfor blev de socialrådigivere til at begynde med? De kan på ingen måde få opfyldt deres ønske om at hjælpe bredt socialt, i det private. Der kan de hjælpe ret ensporet med en fagforenings- eller en pensionssag. Set fra min stol, svigter de deres uddannelse.
Men ellers har du ret. Der mangler empati. Jeg tror ikke det alene er de skiftende sagsbehandleres skyld. Det er nok lige så meget oppe i tiden, at man er lidt afstandtagende. Og hvis en socialrådgiver skal overleve, så skal han/hun altså ikke lægge for meget af sig selv i arbejdet. Så bliver det simpelthen for tungt, og så knækker socialrådigiveren jo til sidst.
Og så er det nok mere alle os andre, en politikerne. Vi skal jo bare stemme rigtigt.

Det er faktisk hendes fornemmeste opgave. Hvis hun nægter, så spørg hende hvordan du klager over den manglende handleplan. Så kan det være hun kommer ud af starthullerne.
Bestil et møde med hende. Vis hende dine følelser, græd gerne. Hvis man ikke græder overfor sagsbehandleren, så tror de ikke på de ord man siger. Desværre er der for mange der har snyltet på systemet, så derfor er det kun dem som sagsbehandleren ved selvsyn har vurderet som syg, der bliver indstillet til offentlig ydelser. ØV ØV - men det kan vi så takke alle snylterne for.
Bed også om at komme til vurdering hos en psykriater i forbindelse med din arbejdsprøvning. Begrund det evt. med, at du gerne vil have en professionel til at vurdere om den hidtidige behandling har været korrekt, og om der er andre endnu uforsøgte ting der måske kan gøre en forskel for dig.

en udredning fra en psykiater, og kommuen har dog taget en del af den til sig mht, at jeg ikke har mere end en 15-20 timer pr. uge...
Psykiateren har anbefalet, at jeg kunne komme i flexjob...Men kommuen har nogle gange set igennem fingrene med psykiaterens udtalelse og så er psykiateren kommet op på barikaderne igen og sagt, skal de have en skrivelse mere, før de forstår, hvad det drejer sig om....
Ja, du har fuldstændig ret, jeg kunne jo sige til min sagsbehandler, athun skal lave en handleplan, ellers truer jeg hende med, at jeg vil indgå en klage....

Nu er jeg sev socialrådgiver og sidder i et jobcenter hvor vi i forhold til vores normering er fuldt bemandede. Alligevel kan vi ikke følge med i sagstilgangen. Og dette ER på grund af de af regeringen og andre politikere vedtagede love. Både i forhold til bereukratiet og alt det ekstra kontrol vi skal foretage omkring alt, derudover på grund af budgettet. Kommunerne kan ikke nødvendigvis gå ud og lave overnormeringer i de enkelte jobcentre selv om de da også godt kan se problemet. Det er budgettet ganske enkelt ikke til og hvis det overskrides bonges de og ender i værste fald under administration så det er lidt mere indviklet end som så.
Derudover mener jeg ikke socialrådgivere svigter ved at være i privat regi. Der er netop også brug for dem her og da specielt i steder som fagforeninger. Det er jo netop dem der ofte er med som bisidder i sager og som spiller lidt ud mod kommunen og kan yde fagligt bistand til borgeren på en anden måde end hvad vi har mulighed for. Det synes jeg da netop er at varetage sit hverv i aller højeste grad.
Derudover vil jeg gerne sige til det første indlæg, at det er lidt mere indvilet end som så med både fleksjob og pension og specielt ved psykiske tilstande. Der skal ekstremt meget til før der tilkendes fleksjob på det grundlag i dag. Der er i mange kommuner strammet rigtigt meget op heromkring. Og der skal ofte flere arbedsprøvninger til. Dette har ikke nødvendigvis noget med skiftende sagsbehandlere at gre men lovgivningen der kræver et meget højt dokumentationsgrundlag før der kan tilkendes fleksjob. Det at du har forladt systemet og påbegyndt en uddannelse, kan have skadet din sag på den måde at du selv har ment du ville kunne varetage et studie på fuld tid og dermed ordinær beskæftigelse og hvis man kan det er man ikke berettiget til fleksjob. Derfor vil du højest sandsynligt ende i endnu en arbejsprøvning. Men tro mig, mange sagsbehandlere synes også de er lige så frustrerende gang på gang at sige til folk at de skal i endnu en virksomhedspraktik, på revalideringscenter osv. før sagen kan afklares. Men sådan er loven og den skal vi holde os indenfor.

Hey der🙂 jeg kender desværre selv alt for godt til det med det komunale og sagsbehandler, jeg går selv på kontanthjælp, det har jeg gjort i næsten 4 år. Jeg har selv en del problemer med mine sagsbehandler. Jeg ønsker at komme i uddannelse, men jeg for ikke nogen hjælp fra min sagsbehandler så jeg kan komme et skridt videre. De sender mig flere forskellige steder hen og man for ikke nogen hjælp fra dem. Man er hjælpeløs når man står i de siturationer. De er ligeglade med os, bare de for deres penge så er de tilfrede. Der er ikke rigtig nogen steder man kan gå hen for at få hjælp,man står selv for at komme videre.

Hendes job er at hjælpe dig, iik at lukke alle vejene for dig.
HVis jeg var dig havde jeg nok villet vælge en anden sagsbehandler hvis du har mulighed for det. for jeg har selv haft hjælp, hende jeg havde var klar til at hjælpe mig med mange ting. jeg er færdig med det nu, men hun siger stadig at jeg kan tage over til hende når jeg vil.. din sagsbehanlder er iik klar over sin job, du burde vel og gøre noget for at få hende væk, og finde en som kender sin job.. din sagsbehandler er der for pengenes skyld..