Selvmord blandt unge.

....Meget skræmmende har mange henvendt sig her på debatten, ang. Selvmord blandt unge, samtidig med, at det med jævne mellemrum er aktuelt, i den offentlige presse/ medierne.
Jeg har en TEORI om, hvordan det måske kan undgås, at vores elskede unger, kommer i en situation, hvor de mister overblikket, og har lyst til at dø.
Min datter har haft selvmord tæt inde på livet, da 3 unge i vennekredsen, sidste sommer tog livet af sig, med meget korte intervaller.
Min datter og jeg har en fantastisk god kontakt. Vi snakker meget sammen, og udviser respekt for hinanden. Jeg tror at det betyder utroligt meget, at man bibeholder den nære kontakt til sine unger, når de når teenagealderen. Det kan være nemt som forælder, at miste overblikket, når ens lille nullergøj pludselig bliver et ½-voksent, selvstændigt individ, med egne meninger om hvordan livet skal leves.
Det er skide vigtigt, at vi "gamle" husker hvordan det føltes indeni, at være i puberteten. Vi kan aldrig råde overordnet, da vi jo var unge i en hel anden tid. Men vi KAN sætte os ind i alle de frustrerende følelser, og de humørsvingninger, som følger med. Og vi SKAL udvise forståelse, for i disse situationer, er det faktisk de unge, som lider allermest.
Og så tror jeg at, alt afhængig af modenhed, at vi skal give slip på vores unger i den alder - Give dem plads og råderum, indenfor rimelighedens grænser forstås. Vi skal ikke blive ved at pakke dem ind i vat, og har de en god ballast fra os, skal de nok kunne sortere til og fra i alle de nye udfordringer. Ligeledes kan de være i stand til at komme, og bede om råd, trøst, eller bare et spontant kram, når DE føler for det, hvis tilliden og respekt er der - Det handler nok om gensidighed - Dvs. tilliden og respekten skal gælde BEGGE VEJE.
Det har virket for os, og jeg ved, at jeg har fået et helstøbt menneske ud af min datter, trods al modgang.
Ullala.
PS: Dette indlæg kunne osse ha´ været placeret i kategorien "kærlighed".....

...alle mødre var som du!
Jeg er selv næsten 18...og har flere gange haft selvmord i tankerne som en befriende løsning på alt ondt i mit liv!
Jeg har aldrig forsøgt mig...men måske er det også mere som en frihedstanke for mig! Men jeg er stadig mærket! Jeg er blevet selvskader og skader mig selv, når jeg bliver for stresset, nedtrykt eller noget lign.
Jeg har lært at leve med det! også derfor jeg kan skrive så åbent om det! Hver gang jeg har søgt hjælp, er jeg blevet skuffet og ikke følt, at jeg fik noget ud af det! Men det går nok! Jeg lever endnu!
Suz

....af din indlevelse, ville jeg gerne give hele mit liv for. Et fantastiskt godt indlæg, der viser din kapacitet og intelligens. Hatten af!
Jeg prøver at få den samme kontakt med min datter. Det glipper dog mange gange, med det resultat, at vi begge to bliver kede af det. Råben og skrigen bliver en del af dagligdagen, og til sidst har man glemt, hvordan man taler ordentlig til hinanden.
Jeg prøver desperat, at huske hvor svært jeg havde det i puberteten, men sandheden er, at jeg nok ikke havde det så svært som mange unge idag. Oprøret kan jeg godt relatere til, men selvmordstankerne, depressionerne, håbløsheden, det kan jeg slet ikke genkende.
Jeg ved godt at det lyder som en dårlig kliché, men jeg tror altså alligevel, at vi havde det nemmere da jeg var teenager.
Hilsen Kajsa

De bliver ikke altid behandlet på en rimelig måde. Jeg tænker så meget på arbejdsmarkedet , man SKAL tage en uddannelse. Arbejdsløsheden er også et stort problem , mange unge arbejder for en meget lille indtægt ( www.ladk.dk) . Arbejder man , er det ud fra en overenskomst ( sådan burde det selvfølgelig være) . Da jeg var ung , jeg er over 50 år , tjente jeg en masse penge. Overtimer kunne man få hvis man manglede penge til et eller andet. Arbejde var der nok af , søgte man arbejde - du kan begynde i morgen. Mange unge vælger uforståeligt at leve som kriminel - mange arbejdspladser forlanger fine papirer....

...godt være at du kom væk fra det oprindelige indlæg, men jeg tror altså at det hænger sammen. Tænk på alt det input de får alle steder fra. Ikke altsammen er positivt vel?
Alle de billeder fra media om hvordan perfekte teenagere ser ud, og opfører sig. Jo mere de har at sammenligne med, jo flere tanker gør de sig.
Jeg siger ikke at det er udelt negativt, men det er trods alt overvældigende for en ung dreng el. pige.
Kajsa

Jeg underkender slet ikke, at det er MEGET svært at være ung i dag, men er der ikke også gået lidt mode i selvmord og selvmordsforsøg? Det er næsten som om, det er lidt sejt at sige: Jeg har forsøgt at tage livet af mig! Jeg mistede selv min far ved selvmord, da jeg var 14 og kan blive virkelig harm over de unges lemfældige omgang med emnet...de aner jo simpelthen ikke, hvad de gør!

DR laver lige nu et ungdomsdebatprogram, der hedder Ungefair, som skal sendes fra august. Et af programmerne skal handle om selvmord og overvejelserne herom blandt unge. Jeg tænkte på, om du vil kontakte mig på annh@dr.dk. Jeg vil meget gerne høre din historie. Vi kunne tage en uforpligtende snak om emnet, før du beslutter dig, om det er noget, du vil være med i eller ej. Håber på at høre fra dig!