Separat eller fælles konto?

Min mand og jeg har længe haft separate konti, men sidder nu og snakker om, hvorvidt vi skal have en fælles konto eller vedblive med de separate. Vi har talt om evt. at have vore egne separate konti, og så en fælles til udgifter, fælles opsparing, etc.
Er der nogen, der har erfaring med dette? Hvad virker bedst for jer?
hej, hej ...

Men for vores vedkommende betyder det mindre om vi har en eller flere, da vi alligevel kører fælles økonomi og har gjort det i 8 år. Fra min konto er der altid blevet betalt regninger mens der fra min kærestes side er gået penge til mad, fornøjelser, opsparing osv.... Men med hensyn til det med at køre fælles økonomi eller at man hver har sit, må jeg sige at det nemmeste er hvis man kan blive enige om at man har et samlet beløb til rådighed i fællesskab. De første mange år af vores forhold, var det mig der tjente pengene, mens det nu er min kæreste da jeg starter udd. Så for os har vi hele tiden haft én pulje til os begge til sjov og fis og tøj. Det har der ikke værert de store problemer ved. Hvis det er et langvarigt forhold kan jeg ikke se hvorfor den ene part skal have mere end den anden, men hvis man lige har mødt hinanden er man jo nok lidt varsom... Håber du kan bruge rådene

Har lige siddet og snakket med kæresten, der arbejder i en sparekasse, om netop dette emne her til aften.
Som loven var nu anbefalede hun at man har netop som du skriver, altså jeres egen lønkonto og ellers en fælles til de faste udgifter.
Det der kan blive problemet er hvis den ene part går hen og dør så klapper kontoen i også selvom i har fælles konto. Dog må man ikke forringe sin levestandard som følge deraf ( som F.eks huset kom på tvang netop på grund af dette ).
Det dummeste man kan gøre er at kun en part har konto og man så af den vej administrerer pengene. Så er der ingen vej tilbage hvis den part så går hen og dør. Ingen penge at hente eller noget som helst.
Håber det hjalp dig lidt

Hvis man virkelig tror på det forhold man har, ja så har man naturligvis også fælles konto (konti).
Min kone og jeg har altid haft fælles konto, og det har aldrig givet anledning til problemer.
For hvis man virkelig vil hinanden og dermed fællesskabets bedste, så er det jo langt den bedste løsning.
Tvivler man der imod på hinanden, og ikke kan vise hinanden den nødvendige tillid, ja, så må man have hver sin konto. Og så kan man dagligt diskutere, hvad der er fælles udgifter, og hvad der ikke er.
Man kunne jo også spørge sig selv om, hvorfor man overhovedet er gift/lever sammen, når man ikke en gang kan have tillid til hinanden i pengesager !

....jeg var gift og havde totalfællesøkonomi med min mand, på den måde at han havde en konto, hvor hans løn gik ind og alle faste udgifter gik ud. Den konto havde jeg en generelfuldmagt til, fordi jeg ville have et problem, såfremt der hændte ham et eller andet og han sejlede og var derfor meget væk hjemmefra.
Så havde jeg en konto som var min lønkonto og som kun jeg havde adgang til. Det gav lidt grin i familien engang imellem at han end ikke vidste, hvad der stod på den konto, men det skal så lige siges, at de udgifter der indlysende var mine, så som min bil og min andel i et sommerhus blev der overført penge til fra min konto.
Derforuden havde jeg en konto til børnechecks. Hvis der ikke lige var noget børnene havde behov for når de penge blev udbetalt, blev de stående til der var brug for dem.
Så havde han en konto, vi kaldte hans lommepengekonto. Her røg det ind han lavede af ekstrapenge. Overtidsbetaling, småhandler, ekstraarbejde i ferier og hvad han ellers havde der kom ind ud over hans løn.
For os havde det intet med tillid at gøre, for vi stolede på hinanden, men det er en god (for mig nødvendig) fornemmelse at have nogle penge der er ens egne. Det er også sjovere at få en gave betalt af hans lommepengekonto, end af penge fra fælleskassen - du forstår sikkert hvad jeg mener.
Jeg ser at Whyking nævner den problematik, som vi mente at have taget højde for. Jeg føler mig ikke sikker på (idag) at den generalfuldmagt er tilstrækkelig til at undgå situationen og ville undersøge det, hvis jeg skulle have fællesøkonomi med nogen idag.
Jeg har lige oplevet en situation i omgangskredsen, hvor konen - som var familiens "kassemester" faldt død om og manden har måttet låne penge af børnene til terminen, fordi skifteretten ikke har været færdige med at behandle boet. Det er jo en temmelig ulidelig situation at placere sig i.

er efter min opfattelse den bedste løsning.
Skulle det ske, at man går fra hinanden, sparer man sig for mange uoverensstemmelser og diskussioner.

det er ikke spørgsmål om tillid - det er spørgsmål om selvstændighed.
Og som Dulkis ganske rigtigt anfører - der er ikke noget ved at skulle købe gaver/få gaver betalt af husholdningspengene.

vi to har så vidt jeg husker berørt det her emne før og jeg vil give dig ret i at særeje er din ven, i det tilfælde man går fra hinanden. Den variant der hedder skilsmisse-særeje er nok - for de fleste - at fortrække. Der er jo forskel på den situation du bliver bragt i ved død og den der opstår ved en skilsmisse.
Jeg synes det er lidt surt at blive arveafgiftsbehandlet for det man regner for ens eget. Der vil vel altid opstå værdier undervejs der er "vores"

lukkes kontoen øjeblikkelig og bliver ikke åbnet igen før skifteretten har været indblandet.

Det kan du jo altid skrive. Måske fordi du har hørt det i bussen. Det ville være godt om den slags udsagn blev udstyrret med dokumentation eller en forklaring på din baggrund. Din profil siger jo ikke andet end at du er irriterende.

får du ikke.Du beder jo om dokumentation.
Spørg i din bank.
Så snart denne via f.eks. dødsannonce erfarer, at modparten ikke er mere, så lukker den ALLE konti.
Disse forbliver lukket indtil Skifteretten siger god for åbningen.
Alle konti indebærer også, at terminskontoen, der kan stå i begges navn, bliver lukket.
Hvis du kommer i økonomisk klemme og af banken regnes for kreditværdig, så tilbyder den dig et lån indtil kontien åbnes.

hvis din samlever, gift eller ugift dør, så lukkes jeres fælles kontoer med det samme..
derfor har vi en fælles konto( vi er gift)hvor alle udgifter bliver betalt, også har vi en en "privat" konto hver, hvor vi får et fast månedlig beløb ind