SER DU GUDS VISDOM ?
Forestil dig en konge fra gamle dage. Han sidder på sin prægtige trone, iklædt det kongelige skrud. Han er ikke alene kendt for sin rigdom men også for sin visdom. Alle funktioner ved hans hof er organiseret til fuldkommenhed. Det er storslået og betagende. Det er Hans Majestæt kong Salomon! — 1 Kongebog 10:1-9, 18-20.
Men hør engang hvad den store Lærer, Jesus Kristus, har sagt: „Hvorfor bekymrer I jer om tøjet? Lær af liljerne på marken, af hvordan de vokser; de hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; men jeg siger jer at ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem.“ — Mattæus 6:28, 29.
Hvad mente Læreren, Jesus, med dette? Jo, det var en stærk opfordring til ikke at være materialistisk indstillet. Men hvordan kunne sammenligningen med Salomon passe? Husk at Jesu billedtaler altid havde baggrund i virkeligheden. Selv om Salomons hofskræddere var dygtige, kunne de altså ikke fremstille noget der, hvad angik form, farve og symmetri, kunne måle sig med liljerne som de står på marken i deres naturlige omgivelser.
Har man blot flygtigt iagttaget blomsternes verden, vil man kunne bekræfte Jesu udtalelse. Vi ved ikke nøjagtigt hvilken liljeart Jesus kan have haft i tanke. Men der findes jo de fleste steder på jorden et væld af blomster hvis skønhed vi kan nyde. Betragt engang en enkelt blomst omhyggeligt — det kan være en hvilken som helst slags: en lilje, en rose eller en orkidé. Læg mærke til de fine farvenuancer, den kunstfærdige formgivning og den måde hvorpå kronen, bladene og andre dele af planten er sammenføjet. Er det ikke et tavst men stærkt vidnesbyrd om at en Mesterkonstruktør med ubegrænset visdom og fantasi står bag? Blomsterne er ikke alene en fryd for øjet, de fylder også luften vi indånder med skønne dufte.
Apostelen Paulus bemærkede om Jehova Gud: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ (Romerne 1:20) Gud smykkede imidlertid ikke jorden med blomster alene — han skabte også træer og buske som et praktisk og smukt grønt klæde. Hvis man for eksempel besøger den californiske Humboldt statsskov, kan man opleve en kæmpefyr med en højde på 110 meter — efter sigende det højeste træ i verden. Når man står ved foden af denne kæmpe og ser op mod dens krone, føler man sig tilskyndet til i stilhed at prise den der i sin visdom har konstrueret et sådant træ!
Alle vegne, på landjorden, i luften og i havet, finder man dyr — små som store — der på betagende måde afspejler Guds visdom. Hver eneste dyreart er tydeligvis dannet med en bestemt hensigt fra Skaberens side. Den vise kong Salomon gav følgende råd: „Gå til myren, du dovne; se dens veje og bliv viis.“ (Ordsprogene 6:6) Den der har givet sig tid til at betragte myrerne, må forundres over deres organisationstalent. Myrerne er bestemt ikke enspændere — de lever i fællesskaber. Nogle driver en slags landbrug og høster afgrøder. I troperne kan man opleve nogle myrer der er travlt beskæftiget med at gnave små bladstykker af som de tager med til deres bo. Hvorfra ved disse smådyr hvordan de skal gøre dette? Agur, en af forfatterne til Ordsprogenes bog, giver os svaret: De er ’instinktivt vise’. Og hvorfra har de fået deres visdom? Fra ingen anden end Jehova, himmelens og jordens Skaber. — Ordsprogene 30:24, 25.
Ja, dyrene er i besiddelse af en instinktiv form for visdom. Denne visdom manifesterer sig også tydeligt hos trækfuglene. Måske har du hørt om klippesvalerne fra Capistrano. På et bestemt tidspunkt hvert år begiver de sig af sted på en flere tusind kilometer lang rejse fra deres vinterkvarter i Sydamerika til ynglepladserne ved en missionsstation i San Juan Capistrano i Californien, USA. Instinktivt og præcist ankommer de hvert eneste år til samme sted på samme tid — den 19. marts!
Hvad havet angår sagde salmisten: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt. Havet dér, stort og vidtstrakt, dér er et mylder uden tal.“ (Salme 104:24, 25) Den guddommelige visdom afspejles i form og funktion, lige fra de små elritser til de store hvaler.
Kronen på Guds skaberværk var mennesket. Her var en skabning der ikke handlede blot på grundlag af indbygget eller instinktiv visdom, men som i mange henseender lignede Gud. Ja, mennesket „er dannet så underfuldt at det indgyder frygt“. Vi behøver ikke at være specialister i lægevidenskab og anatomi for at kunne drage samme slutning som den inspirerede skribent. Den måde Skaberen har dannet menneskelegemet på, er intet mindre end underfuld! — Salme 139:14.
Salme 19:1 gør opmærksom på at „himmelen forkynder Guds herlighed“. Og hvor er det sandt! Salmisten David var ikke i besiddelse af teleskoper eller elektronisk udstyr, men han viste ærbødig værdsættelse af alt det han kunne iagttage med det blotte øje. I almindelighed ved folk i dag langt mere om solsystemet og vor kæmpemæssige galakse, Mælkevejen, end David gjorde. Vi ved også at der findes utallige andre store galakser i det uendelige verdensrum. Hvordan berører det dig når du eftertænksomt betragter de mange vidnesbyrd om den visdom som den store og uforlignelige Konstruktør er i besiddelse af? Føler du dig tilskyndet til med ærbødighed i stemmen at udbryde: ’Jehova, du „gør så store gerninger at de ikke kan udforskes, og undere uden tal“’? Det burde du! — Job 9:10.
Men hør engang hvad den store Lærer, Jesus Kristus, har sagt: „Hvorfor bekymrer I jer om tøjet? Lær af liljerne på marken, af hvordan de vokser; de hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; men jeg siger jer at ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem.“ — Mattæus 6:28, 29.
Hvad mente Læreren, Jesus, med dette? Jo, det var en stærk opfordring til ikke at være materialistisk indstillet. Men hvordan kunne sammenligningen med Salomon passe? Husk at Jesu billedtaler altid havde baggrund i virkeligheden. Selv om Salomons hofskræddere var dygtige, kunne de altså ikke fremstille noget der, hvad angik form, farve og symmetri, kunne måle sig med liljerne som de står på marken i deres naturlige omgivelser.
Har man blot flygtigt iagttaget blomsternes verden, vil man kunne bekræfte Jesu udtalelse. Vi ved ikke nøjagtigt hvilken liljeart Jesus kan have haft i tanke. Men der findes jo de fleste steder på jorden et væld af blomster hvis skønhed vi kan nyde. Betragt engang en enkelt blomst omhyggeligt — det kan være en hvilken som helst slags: en lilje, en rose eller en orkidé. Læg mærke til de fine farvenuancer, den kunstfærdige formgivning og den måde hvorpå kronen, bladene og andre dele af planten er sammenføjet. Er det ikke et tavst men stærkt vidnesbyrd om at en Mesterkonstruktør med ubegrænset visdom og fantasi står bag? Blomsterne er ikke alene en fryd for øjet, de fylder også luften vi indånder med skønne dufte.
Apostelen Paulus bemærkede om Jehova Gud: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ (Romerne 1:20) Gud smykkede imidlertid ikke jorden med blomster alene — han skabte også træer og buske som et praktisk og smukt grønt klæde. Hvis man for eksempel besøger den californiske Humboldt statsskov, kan man opleve en kæmpefyr med en højde på 110 meter — efter sigende det højeste træ i verden. Når man står ved foden af denne kæmpe og ser op mod dens krone, føler man sig tilskyndet til i stilhed at prise den der i sin visdom har konstrueret et sådant træ!
Alle vegne, på landjorden, i luften og i havet, finder man dyr — små som store — der på betagende måde afspejler Guds visdom. Hver eneste dyreart er tydeligvis dannet med en bestemt hensigt fra Skaberens side. Den vise kong Salomon gav følgende råd: „Gå til myren, du dovne; se dens veje og bliv viis.“ (Ordsprogene 6:6) Den der har givet sig tid til at betragte myrerne, må forundres over deres organisationstalent. Myrerne er bestemt ikke enspændere — de lever i fællesskaber. Nogle driver en slags landbrug og høster afgrøder. I troperne kan man opleve nogle myrer der er travlt beskæftiget med at gnave små bladstykker af som de tager med til deres bo. Hvorfra ved disse smådyr hvordan de skal gøre dette? Agur, en af forfatterne til Ordsprogenes bog, giver os svaret: De er ’instinktivt vise’. Og hvorfra har de fået deres visdom? Fra ingen anden end Jehova, himmelens og jordens Skaber. — Ordsprogene 30:24, 25.
Ja, dyrene er i besiddelse af en instinktiv form for visdom. Denne visdom manifesterer sig også tydeligt hos trækfuglene. Måske har du hørt om klippesvalerne fra Capistrano. På et bestemt tidspunkt hvert år begiver de sig af sted på en flere tusind kilometer lang rejse fra deres vinterkvarter i Sydamerika til ynglepladserne ved en missionsstation i San Juan Capistrano i Californien, USA. Instinktivt og præcist ankommer de hvert eneste år til samme sted på samme tid — den 19. marts!
Hvad havet angår sagde salmisten: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt. Havet dér, stort og vidtstrakt, dér er et mylder uden tal.“ (Salme 104:24, 25) Den guddommelige visdom afspejles i form og funktion, lige fra de små elritser til de store hvaler.
Kronen på Guds skaberværk var mennesket. Her var en skabning der ikke handlede blot på grundlag af indbygget eller instinktiv visdom, men som i mange henseender lignede Gud. Ja, mennesket „er dannet så underfuldt at det indgyder frygt“. Vi behøver ikke at være specialister i lægevidenskab og anatomi for at kunne drage samme slutning som den inspirerede skribent. Den måde Skaberen har dannet menneskelegemet på, er intet mindre end underfuld! — Salme 139:14.
Salme 19:1 gør opmærksom på at „himmelen forkynder Guds herlighed“. Og hvor er det sandt! Salmisten David var ikke i besiddelse af teleskoper eller elektronisk udstyr, men han viste ærbødig værdsættelse af alt det han kunne iagttage med det blotte øje. I almindelighed ved folk i dag langt mere om solsystemet og vor kæmpemæssige galakse, Mælkevejen, end David gjorde. Vi ved også at der findes utallige andre store galakser i det uendelige verdensrum. Hvordan berører det dig når du eftertænksomt betragter de mange vidnesbyrd om den visdom som den store og uforlignelige Konstruktør er i besiddelse af? Føler du dig tilskyndet til med ærbødighed i stemmen at udbryde: ’Jehova, du „gør så store gerninger at de ikke kan udforskes, og undere uden tal“’? Det burde du! — Job 9:10.