SKABERENS EKSISTENS!
I dag er det blevet moderne i Europa at fornægte Guds eksistens. Årsagen hertil er først og fremmest den modbydelige undertrykkelse af menneskene i middelalderens Europa. Fæstebønderne førte et elendigt liv i undertrykkelse, utraditionelle tænkere og filosoffer betragtedes som kættere og brændtes på bålet, og videnskabmændene blev forfulgt og henrettet for blot at have dokumenteret facts, som stemte uoverens med religionen, som f.eks. jorden var rund.
Denne religion som stod ved magten i Europa, var kristendommen. Kejserne, kongerne og adelen misbrugte og udnyttede folket i samarbejde med kirken i kristendommens navn. Da kristendommen kun er en åndelig religion med et sæt moralforskrifter, er der et stort tomrum, hvad angår love vedrørende det verdslige liv med alle dens affærer, idet kristendommen hverken har et politisk og økonomisk, social- eller retssystem, der kan give svar, løsning og behandlinger på diverse problemstillinger. Dette udnyttede regenterne i Europa i samarbejde med kirken, hvor man bildte folk ind, at kongen eller kejseren var guds stedfortræder på jorden og havde retten til selv at lovgive og styre efter eget befindende. Undertrykkelsen fuldkommengøres, da man også i det åndelige aspekt af livet skulle være styret og domineret og blindt følge med, ifølge den bibelske læresætning:
'' GIV KEJSEREN HVAD KEJSERENS ER OG GIV GUD (dvs. paven/kirken) HVAD GUDS ER''.
Menneskehedens største kompleks:
1. Hvor kommer jeg fra? Dvs. hvem har skabt mig (menneskeheden)?
2. Hvorfor er jeg her på jorden? Dvs. hvad er formålet med mig?
3. Hvor skal jeg hen? Dvs. hvad skal der ske med mig efter døden?
Den korrekte løsning på disse spørgsmål, er den sande livsanskuelse. Og det første og mest grundlæggende aspekt i denne undersøgelse er om der eksisterer en Skaber !
Findes der en Skaber?
Ingenting opstår eller bliver til af sig selv. Det er en universel og altid gældende naturlov, at ingenting opstår ud af intet af sig selv eller formuleret på en anden måde, at noget ikke på egen hånd bliver til ud fra intet. Den der benægter dette, er sindssyg og uintellektuel.
Kaos-teorien, som siger, at alt er opstået lige pludselig ved et tilfælde, er blot endnu en påstand, der vil forsøge, at få menneskene til at lukke øjnene for en skaberguds eksistens. Sandsynlighedens univers eller tilfældighedernes spil, som kaos-teorien bygger på, går ud på, hvor minimal denne sandsynlighed/chance så end måtte være, for at et tilfælde indtræffer, at universets tilblivelse er et tilfælde, derefter har materialet samlet sig og er blevet til planeter, måner og stjerner ved et tilfælde, derefter har dette livløse materiale samlet sig og udviklet sig på mærkelig vis og dannet simpelt levende materiale ved et tilfælde. Derefter har dette simple materiale tilfældigvis udviklet sig til at bliver mere komplicerede levende former, altså planter, dyr og så menneske ifølge evolutionsteorien. Fx menneskets yderst komplicerede indretning, opbygning og funktion som nerve-, fordøjelses-, åndedræts-, blodcirkulations-, stofskifte- ekskrementerings-, tænknings-systemet mm. er blevet til ved et tilfælde. Menneskets overlegenhed i forhold til dyr udviklingsmæssigt og intelligensmæssigt er et tilfælde, Darwins ”survival of the fittest” –princip og den mystiske naturs udvælgelse, selektion, og måde at udvikle sig på gennem mutationer med dens hemmelige kræfter, som ingen ved hvad er, er blevet til ved et tilfælde at mennesket er et pattedyr, der føder levendefødte børn og ikke lægger æg, er tilfældigt. Ja, hvad er ikke tilfældigt i denne teori? Det er et faktum, at ingenting opstår og udvikler sig af sig selv, som menneskeheden har været og er vidne til i dag, bekræftet lige siden der blev skrevet historie, og det modsatte er aldrig blevet dokumenteret eller bevist med eller uden diverse højteknologiske udstyr. Indtræffelsen af sådanne tilfældigheder findes derfor ikke. Kaos-teorien er altså blot en påstand uden noget rationelt belæg for sin autenticitet. Det vigtigste at slå fast er, at ingenting bliver til eller opstår af sig selv, og at der skal en handling til udført af en skaber, for at noget kan blive til. (Evolutionsteorien og den dialektiske materialisme er store emner som vil blive behandlet mere grundigt senere).
Da vi i dag er vidner til eksistensen af et univers, og kan sanse levende og livløst materiale, herunder planter, dyr og mennesker – og sten, jord og bjerge, så må der eksistere en skaber, idet ingenting opstår eller bliver til på egen hånd. Hvem er så denne skaber? En skaber er en, som har evnen til at skaber noget ud fra intet, for ellers ville han (han skal ikke forstås som et hankøn) ikke være skaber. Han må således eksistere før alt andet: han er den første eksistens. Der er således 3 muligheder:
1. Enten har skaberen skabt sig selv.
2. Eller også er han skabt af en anden.
3. Eller også er han evig.
Det første tilfælde er umuligt, for ellers skulle han eksistere før sin skabelse for at skabe sig selv. Hvis han er skabt af en anden, er han ikke længere den første eksistens, der var før alt andet? Dermed kan han ikke være skaberen vi leder efter, fordi man ikke både kan være skaber og skabt på samme tid? Derfor må han være evig, hvilket er det eneste, man gennem forstanden kan nå frem til om den første af alt (dvs. skaberen), og som har været før alt, og som er skaberen af alt. Det eneste, man kan konkludere om denne skaber, er, at han (eller det eller den) er evig i sin eksistens, for ellers ville han selv have en begyndelse og dermed være skabt af en anden, og der ved er han ikke skaberen, fornuften siger nemlig, at der må findes en eksistens, for at alt andet, som mennesket., livet og universet, kan blive til. Skaberen, som er den allerførste eksistens, må samtidig også være uafhængig af alt (som fx et organisk eller instinktivt behov), fordi han eksisterede før altings skabelse. Da han er uafhængig af alt, må han også være ubegrænset, for ellers må en anden have givet ham denne grænse/form. Og da han selv var den første eksistens, og der ikke fandtes andet end ham, må han nødvendigvis være ubegrænset. Et andet aspekt der gør sig gældende for skaberens uafhængighed, er at han ikke er påvirket af naturlove, fordi han jo selv har frembragt disse, og dermed er han almægtig og ikke svag i sine evner. Da skaberen, som er den første eksistens, nødvendigvis må være fri for enhver mangel, for ellers ville han være afhængig, kan vi konkludere, at han er fuldkommen i alle sine evner og egenskaber.
I det følgende vil vi foretage en nærmere undersøgelse, om hvem denne skaber kan være. Hvis vi om de elementer vi nu tager op til undersøgelse, kommer frem til, at de enten er begrænsede, afhængige, svage (dvs. ikke almægtige) eller mangelfulde, kan vi konkludere, at disse elementer ikke er evige og dermed ikke skaberen.
Mennesket, livet og universet
Disse tre elementer er fælles den mest fundamentale og altomfattende realitet, vi kan sanse, hvorfor disse må tages med i betragtning. Den intellektuelle undersøgelse koncentrerer sig først og fremmest om mennesket, fordi at det er mennesket, der søger efter svaret på sit største kompleks, og fordi mennesket er det eneste væsen, som er udstyret med et intellekt, og dermed det eneste væsen, der forstå og løse problemet. Med i undersøgelsen er man nødsaget til at tage elementet liv i betragtning, fordi mennesket er et levende væsen og ting enten er levende eller livløse. Foruden disse to elementer, som er fundamentale for undersøgelsen, skal undersøgelsen også være altomfattende, hvorfor også hele universet som element må tages med i betragtning, samt fordi mennesket er en del af dette kæmpe univers, som det lever i.
Hvad angår mennesket kan man sige følgende: enten må mennesket have skabt sig selv, eller også er mennesket evigt, dvs. altid har eksisteret, eller også er det skabt af en anden?
Hvis mennesket skulle skabe sig selv, måtte det jo først eksistere for at skabe sig selv, hvilket ikke kan lade sig gøre. At mennesket er evigt er ligeledes ukorrekt, idet det er en naturlov, at alle fysisk begrænsede legemer har en begyndelse, og da mennesket er et levende væsen på Jorden må mennesket derfor på et eller andet tidspunkt være opstået på jorden. Derfor har mennesket ikke altid eksisteret. Derfor må mennesket være skabt/blevet til på et eller andet tidspunkt. Mennesket er derved både fysisk og tidsmæssigt begrænset. Samtidig er mennesket også mangelfuld, svag og afhængig. Mangelfuld, fordi det ikke har fuldkomne egenskaber og evner mht. fx magt og viden. Mennesket har ingen magt og kontrol over hele universet, og har ingen fuldkommen viden, idet det konstant opdager nye ting, samt kan det glemme, misforstå og misfortolke andet viden. Og det er svagt, fordi det ikke kan skabe noget som helst, selvopretholde sin egen eksistens for altid eller på egen hånd bryde ud af de naturlove, som det er tvunget ind i ligesom tyngdekraften (dvs. flyve) eller at gå på vandet eller forhindre sin egen død. Desuden er mennesket afhængig af føde., ilt og andre organiske behov, og er afhængig af nogen som har skabt mennesket, menneskets behov, og de ting som tilfredsstiller menneskets behov og de systemer og naturlove, som mennesket lever under, samt afhængig af nogen, som må have bragt mennesket ind i dette system på jorden. Mennesket er derfor begrænset, mangelfuld, svag og afhængig, og alt som blot har en af disse egenskaber kan derfor rent intellektuelt og rationelt kun være skabt.
Denne religion som stod ved magten i Europa, var kristendommen. Kejserne, kongerne og adelen misbrugte og udnyttede folket i samarbejde med kirken i kristendommens navn. Da kristendommen kun er en åndelig religion med et sæt moralforskrifter, er der et stort tomrum, hvad angår love vedrørende det verdslige liv med alle dens affærer, idet kristendommen hverken har et politisk og økonomisk, social- eller retssystem, der kan give svar, løsning og behandlinger på diverse problemstillinger. Dette udnyttede regenterne i Europa i samarbejde med kirken, hvor man bildte folk ind, at kongen eller kejseren var guds stedfortræder på jorden og havde retten til selv at lovgive og styre efter eget befindende. Undertrykkelsen fuldkommengøres, da man også i det åndelige aspekt af livet skulle være styret og domineret og blindt følge med, ifølge den bibelske læresætning:
'' GIV KEJSEREN HVAD KEJSERENS ER OG GIV GUD (dvs. paven/kirken) HVAD GUDS ER''.
Menneskehedens største kompleks:
1. Hvor kommer jeg fra? Dvs. hvem har skabt mig (menneskeheden)?
2. Hvorfor er jeg her på jorden? Dvs. hvad er formålet med mig?
3. Hvor skal jeg hen? Dvs. hvad skal der ske med mig efter døden?
Den korrekte løsning på disse spørgsmål, er den sande livsanskuelse. Og det første og mest grundlæggende aspekt i denne undersøgelse er om der eksisterer en Skaber !
Findes der en Skaber?
Ingenting opstår eller bliver til af sig selv. Det er en universel og altid gældende naturlov, at ingenting opstår ud af intet af sig selv eller formuleret på en anden måde, at noget ikke på egen hånd bliver til ud fra intet. Den der benægter dette, er sindssyg og uintellektuel.
Kaos-teorien, som siger, at alt er opstået lige pludselig ved et tilfælde, er blot endnu en påstand, der vil forsøge, at få menneskene til at lukke øjnene for en skaberguds eksistens. Sandsynlighedens univers eller tilfældighedernes spil, som kaos-teorien bygger på, går ud på, hvor minimal denne sandsynlighed/chance så end måtte være, for at et tilfælde indtræffer, at universets tilblivelse er et tilfælde, derefter har materialet samlet sig og er blevet til planeter, måner og stjerner ved et tilfælde, derefter har dette livløse materiale samlet sig og udviklet sig på mærkelig vis og dannet simpelt levende materiale ved et tilfælde. Derefter har dette simple materiale tilfældigvis udviklet sig til at bliver mere komplicerede levende former, altså planter, dyr og så menneske ifølge evolutionsteorien. Fx menneskets yderst komplicerede indretning, opbygning og funktion som nerve-, fordøjelses-, åndedræts-, blodcirkulations-, stofskifte- ekskrementerings-, tænknings-systemet mm. er blevet til ved et tilfælde. Menneskets overlegenhed i forhold til dyr udviklingsmæssigt og intelligensmæssigt er et tilfælde, Darwins ”survival of the fittest” –princip og den mystiske naturs udvælgelse, selektion, og måde at udvikle sig på gennem mutationer med dens hemmelige kræfter, som ingen ved hvad er, er blevet til ved et tilfælde at mennesket er et pattedyr, der føder levendefødte børn og ikke lægger æg, er tilfældigt. Ja, hvad er ikke tilfældigt i denne teori? Det er et faktum, at ingenting opstår og udvikler sig af sig selv, som menneskeheden har været og er vidne til i dag, bekræftet lige siden der blev skrevet historie, og det modsatte er aldrig blevet dokumenteret eller bevist med eller uden diverse højteknologiske udstyr. Indtræffelsen af sådanne tilfældigheder findes derfor ikke. Kaos-teorien er altså blot en påstand uden noget rationelt belæg for sin autenticitet. Det vigtigste at slå fast er, at ingenting bliver til eller opstår af sig selv, og at der skal en handling til udført af en skaber, for at noget kan blive til. (Evolutionsteorien og den dialektiske materialisme er store emner som vil blive behandlet mere grundigt senere).
Da vi i dag er vidner til eksistensen af et univers, og kan sanse levende og livløst materiale, herunder planter, dyr og mennesker – og sten, jord og bjerge, så må der eksistere en skaber, idet ingenting opstår eller bliver til på egen hånd. Hvem er så denne skaber? En skaber er en, som har evnen til at skaber noget ud fra intet, for ellers ville han (han skal ikke forstås som et hankøn) ikke være skaber. Han må således eksistere før alt andet: han er den første eksistens. Der er således 3 muligheder:
1. Enten har skaberen skabt sig selv.
2. Eller også er han skabt af en anden.
3. Eller også er han evig.
Det første tilfælde er umuligt, for ellers skulle han eksistere før sin skabelse for at skabe sig selv. Hvis han er skabt af en anden, er han ikke længere den første eksistens, der var før alt andet? Dermed kan han ikke være skaberen vi leder efter, fordi man ikke både kan være skaber og skabt på samme tid? Derfor må han være evig, hvilket er det eneste, man gennem forstanden kan nå frem til om den første af alt (dvs. skaberen), og som har været før alt, og som er skaberen af alt. Det eneste, man kan konkludere om denne skaber, er, at han (eller det eller den) er evig i sin eksistens, for ellers ville han selv have en begyndelse og dermed være skabt af en anden, og der ved er han ikke skaberen, fornuften siger nemlig, at der må findes en eksistens, for at alt andet, som mennesket., livet og universet, kan blive til. Skaberen, som er den allerførste eksistens, må samtidig også være uafhængig af alt (som fx et organisk eller instinktivt behov), fordi han eksisterede før altings skabelse. Da han er uafhængig af alt, må han også være ubegrænset, for ellers må en anden have givet ham denne grænse/form. Og da han selv var den første eksistens, og der ikke fandtes andet end ham, må han nødvendigvis være ubegrænset. Et andet aspekt der gør sig gældende for skaberens uafhængighed, er at han ikke er påvirket af naturlove, fordi han jo selv har frembragt disse, og dermed er han almægtig og ikke svag i sine evner. Da skaberen, som er den første eksistens, nødvendigvis må være fri for enhver mangel, for ellers ville han være afhængig, kan vi konkludere, at han er fuldkommen i alle sine evner og egenskaber.
I det følgende vil vi foretage en nærmere undersøgelse, om hvem denne skaber kan være. Hvis vi om de elementer vi nu tager op til undersøgelse, kommer frem til, at de enten er begrænsede, afhængige, svage (dvs. ikke almægtige) eller mangelfulde, kan vi konkludere, at disse elementer ikke er evige og dermed ikke skaberen.
Mennesket, livet og universet
Disse tre elementer er fælles den mest fundamentale og altomfattende realitet, vi kan sanse, hvorfor disse må tages med i betragtning. Den intellektuelle undersøgelse koncentrerer sig først og fremmest om mennesket, fordi at det er mennesket, der søger efter svaret på sit største kompleks, og fordi mennesket er det eneste væsen, som er udstyret med et intellekt, og dermed det eneste væsen, der forstå og løse problemet. Med i undersøgelsen er man nødsaget til at tage elementet liv i betragtning, fordi mennesket er et levende væsen og ting enten er levende eller livløse. Foruden disse to elementer, som er fundamentale for undersøgelsen, skal undersøgelsen også være altomfattende, hvorfor også hele universet som element må tages med i betragtning, samt fordi mennesket er en del af dette kæmpe univers, som det lever i.
Hvad angår mennesket kan man sige følgende: enten må mennesket have skabt sig selv, eller også er mennesket evigt, dvs. altid har eksisteret, eller også er det skabt af en anden?
Hvis mennesket skulle skabe sig selv, måtte det jo først eksistere for at skabe sig selv, hvilket ikke kan lade sig gøre. At mennesket er evigt er ligeledes ukorrekt, idet det er en naturlov, at alle fysisk begrænsede legemer har en begyndelse, og da mennesket er et levende væsen på Jorden må mennesket derfor på et eller andet tidspunkt være opstået på jorden. Derfor har mennesket ikke altid eksisteret. Derfor må mennesket være skabt/blevet til på et eller andet tidspunkt. Mennesket er derved både fysisk og tidsmæssigt begrænset. Samtidig er mennesket også mangelfuld, svag og afhængig. Mangelfuld, fordi det ikke har fuldkomne egenskaber og evner mht. fx magt og viden. Mennesket har ingen magt og kontrol over hele universet, og har ingen fuldkommen viden, idet det konstant opdager nye ting, samt kan det glemme, misforstå og misfortolke andet viden. Og det er svagt, fordi det ikke kan skabe noget som helst, selvopretholde sin egen eksistens for altid eller på egen hånd bryde ud af de naturlove, som det er tvunget ind i ligesom tyngdekraften (dvs. flyve) eller at gå på vandet eller forhindre sin egen død. Desuden er mennesket afhængig af føde., ilt og andre organiske behov, og er afhængig af nogen som har skabt mennesket, menneskets behov, og de ting som tilfredsstiller menneskets behov og de systemer og naturlove, som mennesket lever under, samt afhængig af nogen, som må have bragt mennesket ind i dette system på jorden. Mennesket er derfor begrænset, mangelfuld, svag og afhængig, og alt som blot har en af disse egenskaber kan derfor rent intellektuelt og rationelt kun være skabt.