Skal forældrene holde øje med deres børn?

Der er sket en tragisk ulykke, hor nogle børn gik gennem isen og druknede. Den ene er død, den anden svæver midt imellem. http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=335993
Men. Hvad nu? Er det kommunens opgave at passe andre folks børn, eller har forældrene selv ansvaret for at passe deres egne børn og lære dem at lade være med at gå ude på isen, før der bliver givet lov?
Hvor ligger ansvaret: Hos myndighederne eller forældrene eller begge steder?
MVH
GL
- Og min dybeste medfølelse og kondolance til børnene og deres pårørende.

placere et ansvar, hvor ofte har man ikke selv ,som barn, skulle prøve om isen kunne bære. Det ville også være for tungt et ansvar at pålægge nogen. Ulykkeligt uheld.

Det kan der være noget om
Men jeg synes alligevel at det kan give anledning til den - mere principielle - debat om hvem der har ansvaret for at passe på dine, mine og alle andres børn?
MVH
GL

Men hvis man kommer forbi et sted hvor børn er på vej ud og man mener at isen ikke kan holde har man pligt til at forhindre en ulykke og få børnene væk.Hvad koster det at bruge 10 minutter at forklare dem at det er farligt....ik en skid men jeg tror at folk har nok i sig selv.Hvor må det være frygteligt at være forældre til de 2 små lige nu.Men det er da også kommunens pligt at skilte om isen kan bære eller ej

dette skilt er sat op mange steder og beskriver situationen da skiltet blev sat op. Men den kan have ændret sig meget i den tid der er gået.
Skiltet kan også være, at færdsel på isen er tilladt.
Såfremt der IKKE er noget skilt må isen pr. defination være USIKKER og færdsel frarådes.

at det var totalt forbudt og gå i nærheden af vand uanset om det var blødt eller hårdt, men det forhindrede da ikke min søster og jeg at skøjte på lorteåen når der kom is på...
Børn er børn og vil altid finde på unoder, jeg tror bare at den slags tragiske hændelser som altid vil ske... man må så bare håbe at der er børn som fatter budskabet og tænker en ekstra gang før de kommer på glat is..
men øv hvor er det trist, svært at forholde sig til..

Det må da til alle tider være udgangspunktet, men hvad betyder det så at passe på sine børn? At man er med dem ned og lege?
Lige denne ulykke her - som er så rædselsfuld og forfærdelig ulykkelig - er jo sket et sted som er det legeområde der er tiltænkt kvarterets børn. Jeg kunne da ikke forstille mig at forældrene ikke har læst og påskrevet ungerne (som vi blev det, da vi var børn) om at holde sig fra isen. Men børn er jo altså børn, og så vidt jeg husker, så var der ting jeg skulle have at vide mange gange inden den "fes ind på lystavlen" Det er jo nok et held at vi andre har overlevet, set i lyset af vores dårlige hørelse.
Jeg tror ikke skiltning ville have gjort den store forskel - derimod, skulle man måske diskutere om der skal indhegnes i området. Det ville ødelægge en ganske stor del af idylen, men det ville være mere sikkert at sende sine børn på legepladsen.

......udover at lade Vej og Park skilte med "Færdsel på isen forbudt" indtil denne kan erklæres sikker?
Selvfølgelig er alt derudover forældrenes ansvar.

Men igen et klart eksempel på at når der sker noget, så begynder vi at skulle placerer ansvar..?? Jeg går da ud fra at alle forældre giver deres børn den fornøden viden med i rygsækken når de færdes på egen hånd, og det være sig på glat is eller ved vandet om sommeren..!!
Børn går nu en gang sine egne vejen når de er ude af syne og livet skal leves farligt. Og der skal spænding på i deres leg og færden med kammeraterne.
Kommuner har vel den pligt til at passe andres børn i det omfang de nu bliver betalt for det, og selv der sker der hændelige uheld..
På legepladser i SFOér, i vuggestuer osv. Jeg boede nyligt i et område med mange børn og institutioner og der var et barn der blev hængt i en rutchebane i sin lange snor fra sin vinterjakke, i sin børnehave… Hvem havde skylden her, var også oppe og vende…
Den sorg forældrene her må gå igennem, ønsker jeg ikke for nogen, for jeg har set hvad den gøre for forældre. Men nogen må denne smerte igennem at miste og overleve deres barn, og vil lige meget hvad sidde med den i baghovedet bagefter. Vi skulle have været taget med, eller de skulle ikke have haft lov, vi skulle også have taget den snor ud af jakken og vi kunne blive ved, og man bliver ædt op af det..
Mine forældre må også igennem at overleve min bror, da han kørte over en ubevogtet jernbane overskæring, og der igen da skaden var sket, så var den oppe og vende, at der tit havde været problemer med signalet ved den overskæring, så det skulle da gennemtjekkes..??
Hvorfor er der ikke regler for det fast flere gange om året..?? Og selvom det blev det, der sker uhændelige ting med teknik også. Men det kunne også være den stærke lavthængende februar-sol der hang meget lavt og skarp lige på den dejlig februardag og han hørte garanteret højt musik i bilen som han havde for vane, den dag for 14 år siden på fredag.. Min svigerinde sad også længe med den her…-bare jeg ikke havde sendt ham i kiosken med den videofilm, der jo skulle afleveres..!!
Hvor er alle disse tragiske uheld, bare noget vi ikke ønsker for nogen, og hvor har ingen brug for dem, men de går aldrig at slippe af med desværre, og de sker i split sekunder i vores liv..!!!
Min medfølelser går her først og fremmest til forældrene, der må dette her helvede på jord igennem, at miste sit barn. Men så sandeligt også alle de pårørende, søskende, bedsteforældre og kammerater der må denne tragiske hændelse igennem...
Kærligst Mummi

Tror du lige det ville have hjulpet i dette tilfælde? Børnene var fem og syv år.
Naturligvis er det forældrenes ansvar, altså så længe de er i deres varetægt. Ingen tvivl om det.