Skal han stå i vejn for mine drømme?

Hej alle
Jeg er meget forvirret og har brug for nogle råd.
Jeg er 20 år og starter efter sommerferien på sygeplejerske skolen. Siden jeg var helt lille har min drøm altid været at komme til københavn for at studere når jeg engang nåede i den alder jeg er i nu. Problemet er bare at jeg har mødt den dejligste fyr. vi bor sammen og har været sammen i halv andet år. Jeg er så glad for ham, og kunne sagtens forestille mig en fremtid sammen emd ham. Men han vil ikke med mig til københavn. Han er fra landet og er ikke meget for at flytte meget mere end 25 km væk fra hvor han er opvokset. Og det vil jeg bare ikke. Jed ved ikke havad det er med københavn, men jeg har bare altid drømt om at komme dertil. jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for han er ikke til at overtale. Skal jeg ofre mig og flytte til kolding som er den eneste by han vil til, eller skal jeg bevæge mig ud i noget langdistance forhold eller hvad skal jeg gøre? jeg bliver itvivl om alting nu, for har virkelig ikke lyst til at flytte fra ham. Men jeg føler bare at købenahvn er det rigtige for mig. Er det egoistisk?

Hej med dig. Forstår udemærket din forvirring men jeg syntes virkelig du skal flytte til Kbh når det er dit ønske, i er så unge, og hvis forholdet til din kæreste ikke holder i længden så vil du virkelig fortryde du ofrede dig for ham. Ku i ikke indgå komporomis? Kbh mens du læser og så Kolding bagefter?? Eller lang distance forhold, hvis i virkelig skal være sammen må i jo få det til at fungere. Men jeg personligt ville aldrig opgive en drøm for min kæreste.. Og jeg elsker min kæreste meget højt, men mig selv højere.

Sæt ham på hold og få din uddannelse og gør hvad du kan for at rende hornene af dig.
En ting er sikkert, du vil fortryde at du ikke gjodre hvad du kunne. Om 20 år og i er blevet skilt. Der er 50% chance for at i bliver skilt hvis i alligevel.
Så se det som dit fremtidige brud med ham alligevel.
Nå men det gør du ikke. Du flytter sammen med ham. Tilpasser dit liv til hans nykker. Han køber alt det dyre(som han så tager med så når han skrider). Du køber en forfærdelig masse krims krams pyntelort. Og i lever lykkeligt indtil i ikke vil mere.
Nå men det var så den kyniske side af sagen.
Der er ikke andre end dig selv til at stoppe dig. men vil du det? Stoppe dig selv?
Hvad ville du med den uddannelse og med at flytte et andet sted hen? Vil det være godt for dig? For så tror jeg du skal sætte guttermand lidt på hold og tage et langdisanceforhold. For holder det, så er han værd at holde på.😉

- hvis du har vidst, siden du var en lille pige, at du ville det her, hvorfor var det så liiiiige I skulle flytte sammen? Det gør det jo ikke nemmere, vel? Selvfølgelig skal du tage til København. Selvfølgelig skal du tage en uddannelse, men fremtidigt, så tænk lidt over hvad dine langsigtede planer er, så du ikke på den korte bane, får nogle mennesker i klemme i dine planer.

Hvis han virkelig VIL dig, tager han med dig til kbh. Så tager i tilbage igen når du er færdig med studiet. I er så unge, og han har da bare sundt af at komme omkring i verden i den alder.
Hvis han virkelig elsker dig, kan han da godt stå ved din side, i din skoleperiode.
Men det er bare min mening.
Men jeg tror ikke langdistance holder en meter. I kommer til at vokse fra hinanden meget hurtigt på den måde. Det tror jeg.
Du skal ikke opgive din drøm.
Jeg har opgivet mange drømme, på grund af mænd. Og gid jeg var 20 år igen, og kunne lave det hele om. Følge de drømme jeg havde den gang.
Håber du følger dine drømme. Held og lykke med det lange liv du har foran dig.
Husk at komme dig selv i første række, nu hvor du ikke har børn.
Du må godt være egoistisk på det område.
Og hvis sygeplejerske har været din drøm fra du var barn", bliver du en god sygeplejerske en dag.
Og vi mangler mange flere som dig.

som København.

Jamen hvor svært kan det være.. Jeg vil også til KBH og se på alle de kloge kvinder der klumper sammen og gemmer sig der..
Drop dog tumpen der ikke tør slippe sim moders skørter.. og flyt dog selv til ensomhedens baggård i København .. hvor alle landets skønne kvinder fra landet flygter hen.. da det er her det hele sker.. de kan gå til kvinde salsa dans, de kan gå i kvinde flok på Kafe, de kan gå på single bar med alt deres makeup og triste facader.. og meget meget mere..
Så.. se dog at få dig et liv.. og kom afsted.. der findes jo også sygeplejerske skoler udenfor KBH.. men de er nok kedelige..

der føles rigtigt for dig. Hvis det rigtige er at flytte til København, så gør du det. Hvis det er meningen at I skal være sammen, kan jeres forhold jo godt klare distancen.
Jeg har boet 600 km fra min kæreste i 2,5 år men det har aldrig betydet at vi har tvivlet på kærligheden til hinanden visheden for at skulle være sammen resten af livet, men det var nød til at være sådan fordi det var det det bedste for vores fremtid at få afsluttet vores uddannelser. Måske gør det en forskel at vi er 10 år ældre, begge har været igennem forhold før og måske dermed er bedre i stand til at vurdere at dette forhold er det rigtige.

Det er næsten ikke til at holde ud, når folk pålægger en bevisbyrder, der indebærer man skal æde lort.
Hvis han ved med sig selv, han ikke vil leve eller bo i København, men være i sit fødesogn, så betyder det altså, at han ikke er "nok" interesseret? Eller betyder det, han kender sig selv?
Det er en død ide at slæbe ham med til et studiested. Studiet, studiekammeraterne og hvad dermed følger vil optage hendes tid og og fylde så meget mentalt, at det kun kan blive til den tilsidesattes frustrationer for ham. Lad ham blive hjemme og besøg ham, når lejlighed byder sig. Skriv - det er godt at skrive, når man har afstand - ring og keep in touch, på den gode måde, som signalerer en oprigtig interesse, hvis det er sådan det er.

flyt du bare. Måske ser I hinanden igen, måske ikke.
Holder pause herindefra. Held og lykke