skal jeg blande mig elller ?

jeg kan ikke holde ud at lægge øre til, at min stedfar overskrider min mors grænser..
Det forholder sig sådan, at min mor er blevet indlagt på sygehuset pga bivirkninger fra kemo og der er stødet andre ting til... Hun kan kun holde ud at have besøg i 1 - 2 timer, så er hun udkørt, men trods det, så besøger min stedfar hende nogle gange en halv dag, da han jo er så glad for min mor og bekymret, han ved slet ikke, hvordan han kan gøre det godt nok for min mor. Men det hele bliver bare for meget og ind imellem overskrider han min mors grænser, selvom hun siger fra, men han bliver ved med at snakke om hendes sygdom og presse hende til at spise mere, vil have et familiemedlem overpå sygehuset, da han ikke orker at køre i sin bil i ca 3 timer, som det tager ialt..
Min mor har sagt at hun ikke orker min stedfars familiemedlem, da hun snakker fanden et øre af og det kan hun ikke holde ud at høre på...
Hvad gør jeg, når jeg hører på disse ting, jeg siger ingenting, for det kommer jo ikke mig ved - de er to voksne mennesker, så hvorfor skal jeg lege mægler i tide og utide.... men på den anden side, så kan jeg heller ikke holde ud at høre på, at min stedfar overskrider min mors grænser, nu hvor hun er så syg.
Jeg har en enkelt gang blandet mig, da min stedfar blev ved med at tale om min mors sygdom, da slog jeg over på et andet emne, men han havde ikke fanget mit budskab, så sagde jeg direkte, at nu skulle vi tale om noget andet, mend er gik ikke lang tid, så talte han om sygdom igen og til sidst så lukkede min mor hendes øjne...
Jeg har egentlig lyst til at besøge min mor selv, men min stedfar er hver dag på sygehuset hos min mor og når jeg siger, hvornår jeg gerne vil besøge min mor, så skal han altid blande sig og diktere hvornår han synes jeg skal besøge min mor...
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre mere, så jeg håber, at der er nogen herinde, der kan hjælpe mig på vej.???

hvornår du besøger din mor, det er helt sikkert. Jeg synes godt at du kan sige til ham at din mor har givet udtryk for at hun ikke har kræfter til at være selskabelig mere end højest 2 timer ad gangen, og at det må han tage hensyn til. Er du enebarn??

at du godt ved han "fylder meget" fordi han er bange for at midste din mor, og at han er der af kærlighed til hende. Men at i har snakket om at hun ikke kan magte det, og har brug for meget ro for at komme til kræfter.
Virker det ikke efter hensigten, så gå til personalet og få dem til at forklarer ham vigtigheden af at hun får ro og hvile.
God bedring med din mor, jeg håber af hele mit hjerte hun bliver rask :)

med min stedfar, han er meget egoist på mange områder og kan ikke finde udaf, hvor grænserne er.
Sygeplejerskerne har selv sagt til ham (hørte jeg dem direkte sige) at han ikke skulle tale mere om mad...men han kan ikke lade være og jeg er ind imellem så rasende på ham, for jeg kan se, at det belaster min mor meget..
Jeg har en bror og han besøger min mor - ligesom andre familiemedlemmer gør - lige når det passer dem..
Det er virker på mig som om, at min stedfar tror han har førsteret til min mor, men jeg mener godt, at han kan trække sig lidt, så vi andre også kan komme til...
Min moster har selv sagt til mig, at stedfaren ikke skal bestemme over hende, det er hun sgu for gammel til at lade sig diktere rundt med..
Min stedfar har dog lyttet lidt til min mor, for når jeg er med og besøger min mor, så er vi der højest to timer..

Da min mor blev opereret for kræft i div. organer for 1/2 år siden, da var det præcis samme problematik jeg stod overfor og selvom sygeplejerskerne sagde noget til min stedfar, så overskyggede hans egen angst så meget, at han ikke kunne styre sig og tog ikke sygeplejerskernes ord til efterretning...
Jeg føler mig magtesløs og orker ikke hele dette her en gang til...
Jeg bliver snart nødt til at tale med store bogstaver...
Kan jeg ikke godt tillade mig at sige til min stedfar, at jeg gerne vil besøge min mor selv...?
Mange tak for dine ord til min mor om, god bedring..

Og det skal du gøre, så han kan forstå det. Han er meget bange, naturligvis er han det, men det er DU jo også - og du har brug for at være hos din mor.
Jeg har mistet min far og min stedfar, til kræft, min mor har desuden fået fjernet begge bryster, men er idag heldigvis helt rask.
Det er SÅ hårdt at være pårørende, og man er så bange for at miste, det er jo det din stedfar er - men det er også "dejlig befriende" at man engang imellem, får lov til at holde fri ( det gør man jo ikke, men at man kan holde fri fra sygehus besøg med god samvittighed ) !
Prøv at forslå ham at han holder en fridag - sig til ham at du har brug for at tilbringe noget tid sammen med din mor alene - og hold fast i det !
Og sig så med store ord at HUN har brug for ro - han er meget ked af det, og alt respekt for det - men HUN er altså meget syg, og skal blive rask, han SKAL sætte hendes helbred før ham selv - SLUT!
Er du enebarn, eller har du søskende der kan hjælpe til med at sige disse store, men kærlige ord til ham ?

et yderst fornuftigt svar du gav.Maaske du skulle faa en lille snak med personalet som har med din mor at gøre og forklare tingene som du har gjort her.Din stedfar lyder som om han er haardt medtaget og derfor kan han sikkert ikke rumme saa meget lige i øjeblikket.Men det kan blive trels for andre ,derfor maa du ligesom "klage din nød" hos sygeplejerskerne,som jeg er sikker paa kan forklare din stedfar jeres/din situation.Jeg ønsker at alt vil gaa godt for din mor og digselv.