Skal jeg for evigt have mit hjerte knust?

Hej,
Jeg har været kæreste med hende i snart 2 måneder, vi har det rigtig sjovt og dejligt sammen, men pga. af mange misforståelser og et overfortolket distanceforhold, blev vi begge så frustreret og forvirrede, at hun valgte at slå op. Vi blev begge SINDSYGT kede af brudet og vi fandt hurtigt ud af, at det var en fejl og vi skulle finde sammen igen efter hun kom tilbage fra ferie.
Efter hun har været hjemme et par dage kommer hun tilbage og fortæller mig, hun har været sammen med en anden fyr i sin fuldskab, jeg jeg føler pludselig hun har været mig dybt moralsk og følelsesmæssigt, jeg er ret konfliktsky så istedet for at gå amok over situationen, fortæller jeg hende stille og roligt hvad det betyder for mig. Men det hele går over i at hun pludselig føler jeg er for go til hende og fortjener noget bedre, hvilket jeg ikke syntes jeg gør, fordi jeg er forelsket i hende og hun fortæller mig det sidste hun vil er at gøre mig ked af det, og det var hun bange for hun ville gøre hvis vi "prøvede" igen.
Der går nogle dage hvor vi begge er ret kede af det og forvirrede over det hele, indtil en lørdag aften hvor hun bliver rigitg fuld. Jge havde fået næseblod og går ud på toilettet for at stoppe det, hvor hun kommer ud og begybder at sige jeg er ynkelig pga. det. Efter det er stoppet går vi tilbage, hun begynder pludselig at skubbe til mig voldsomt, hun skubber mig ind ober et bord og begynder at give mig hårde lussinger, samtidig med hun skubber. Jeg er ret lamslået go spørger hvad fanden der sker, derefter begybder hun at fortælle mig en masse ting om jeg er ynkelig, ikke har nosser, ingen selvrespekt, fortæller mig alt det jeg ikke er, men som ham den anden fyr er og vil have jeg skal slå hende og skubbe hende væk, men jeg siger fandme nej, jeg slår ikke på piger, hvorefter jeg går i sorg, da min selvtillid ike er den højeste i verden. Da hun vågner op næste morgen kan hun ikke huske hvad hun har sagt, men dog huske hun har gjort nogle dumme ting, og hun bryder helt sammen, da jeg fortæller hende hvad der var sket. Hun siger hun ikke mente noget af det, men jeg ved der er altid lidt ærlighed lige meget hvor fuld man er.
Det hele er bare én stor paradoksal situation, jeg som aldrig har
gjort andet end at være sød overfor hende, skal have de største
møgfald, end nogen andre nogensinde har fået, selvom de har været nogle
enormt gabende røvhuller. Det hænger ikke rigtigt sammen, og jeg tror
det bunder i hun aldrig er blevet behandlet så godt. Hun har kun fået
følelsesmæssige udbrug fra mig, i form af sorg og afmagt, istedet for
en knytnæve i synet. Vi er begge fra to helt forskellige miljøer, dog
med meget ens interesser og holdninger. Hun forventer at blive skreget
op i hovedet og få at vide hun er møgluder fra helvede, når hun gør
noget galt, hvorefter man smækker døren og aldrig ser hinanden igen.
Hun har ikke fået noget raseriandfald eller et spark i skrevet fra mig
og det kan hun ikke håndtere. Hun mangler en helt igennem vred reaktion
fra mig, så hun kan mærke hvor dum hun har været, men det ligger bare
ikke til mig. Jeg sætter mig ned, siger hvad det betyder for mig og
hvor ondt det gør på mig, hvorefter jeg muligvis forlader hende
grædende. Kald mig in pathetic gimp, men det andet ligger sgu bare ikke
til mig.
Hun siger hun er forelsket i mig og hun ikke kan holde fingrende fra
mig og jeg må "desværre" tilstå den er gengældt. Hun vil have jeg gør
noget mod hende der for os begge gør, vi mister noget for hinanden, og
når jeg ikke er i stand til det, mens jeg har følelser for hende, ender
hun i et tomrum der hedder: "Jeg er forelsket i en dreng, jeg ved han
er forelsket i mig, jeg kan ikke holde fingrene fra ham, men noget
siger til mig vi ikke skal være kærester, men jeg elsker ham, min
eneste vej ud er, at han gør mig ked af det, for så har jeg en god
grund til at smutte, for jeg vil på ingen måde gøre ham ked". Det er
der hun er og tildels mig, og jeg aner ikke hvordan vi begge låser os
ud.
Situationen den lørdag, var uden tvivl en skrig om at få at vide hun
var den ledeste sæk planeten, ja det var hun sku også den aften, men
jeg slår sku ikke på piger for at fortælle dem, at de har gjort noget
galt, den må de selv opsnuse eller bare folde ørene ud!
Hun bliver ved med at fortælle mig hvor meget hun holder af mig og hvor meget jeg betyder for hende og ville ønske jeg kunne være hendes kæreste og vi er hele tiden på grænsen til at være sammen, hvilket også er sket et par gange, "desværre". Det er derfor det er så svært at lade hende gå, når jeg ved hvor vild hun er med mig og det er gengældt, så nu lever vi begge i en konstant jalouxi, hver gang vi snakker med andre etc...selvom jeg gør mit bedste for at glemme hende, for hun hele tiden reminded mig, hvor meget hun holder af mig og så bliver det hele bare svære for mig.(det skal siges vi går op af hinanden hver dag på højskole).
Hvordan glemmer jeg hende og kommer videre, det er et følelsesmæssigt helvede og jeg kan ikke tåle at få mit hjerte knust igen.
Mvh. Storm

hej storm.. jeg har siddet og læst hele din historie, og synes helt klart du skal få afsluttet det forhold inden det ødelægger dit indre. for det kommer til at ende rigtig galt.. hvis hun ikk kan lægge sine tidliger dårlige forhold fra sig og kun koncentrer sig om jeres liv sammen, er hun ikk klar på at starte noget nyt op.. det er hender der har nogle store følesmessige problemer, og du kan ikk rigtig hjælp hende på det plan.. det er noget der kalder tilid, og at kunne stole på andre mennesker, og hvis hun har den opfattelse at alle mænd er enes og hun kun er vand til en slags behandling, så bliver det umuligt for dig som overhovede ikk kommer fra samme livstil at ændre hendes opfattelse om hvordan et forhold, skal være... og nu hvor forholdet ikk er så gammelt, skulle du måske lægge hende lidt på is.. ihverftfald ind til hun er klar til at tage imod det du har at tilbyde.. jeg håber du kan bruger det svar jeg har givet..
held og lykke.
kærligheden skal nok finde dig..🙂

elske at få dit hjerte knust for det er det enese du risikere hvis du bliver ved med at holde fast i hende, hun aner ikke hvad hun vil og med hvem, måske kommer hun fra en kriseramt familie hvor det altid endte i ballade når man skulle hygge sig og derfor er det hun nu slår dig, dyrker sex med en og fortæller dig det (hvilket hun ikke havde nogen grund til da i jo ikke var "sammen" på gernings tidspunktet) men kun for at såre dig, for at få en reaktion fra dig, som giver hende en grund til gå fra dig og lur mig hun vil blive ved og ved og ved indtil du gør alvor af det og lader hende være...
S.Kierkegaard skrev:
At turde er miste, et kort sekund
at ikke turde, er at miste sig selv for altid
Drop hende og se hvad der sker, hun vil højest sandsynlig opsøge dig igen og igen eller endnu værre, du risikere at møde hende der bliver mor til dine børn😉

Kære storm
jeg anbefaler at læse Kahlil Gibran: "Profeten" om kærlighed.Hvis der er kærlighed bør kærligheden kunne bære over med alt det andet, alt det andet er som du jo selv ser blot pjat og opdragelse, dårlige vaner og resultatet af negative forventninger pga tidligere oplevelser. Når der virkelig er kærlighed hvorfor så ikke bevidst vælge at satse på den og sætte alt andet tilside? at acceptere og tolerere at der også er alle de andre mærkelige udbrud som hører til at være menneske - har du måske nogensinde hørt om mennesker der ikke bliver fulde og siger dumme ting, er utro, osv? Det hører med til dagligdagen hos de fleste mennesker - det sjældne er at elske og turde elske, at være lykkelig over kærligheden og følge den i stedet for at lade sig slå ud over personlighedernes skavanker. held og lykke

Nu hører vi igen en (tvivlsomt) voksen mand begræde sin patetiske gentagelse af fordums mønstre...verden er hverken værre eller bedre, og intet nyt under sol.dk.
Kære ven :-)
Du skal droppe dit flødebollesnak, dit psykologiseren over en ligegyldig kælling som trækker sine tåbelige manerer ned over dit forvirrede hoved. Du skal - sagt i al venlighed - lade sippet være sippet, kælling være kælling, nøgen kvinde spinde, og Ricky Lake være den smatso hun er.
5050 tegn og 969 lange, kedsommelige ord senere er ingen af dig - eller vi - blevet klogere på noget som helst. Du har til gengæld spildt 5 af mine dyrebare minutter med dine klynkende serenader. I stedet for det kunne du jo prøve at følge mit råd om større færdselssikkerhed:
Glem hvad dine nedre regioner tigger dig om, og tænk før du lystrer. For lystrer, det er hvad du gør. Lystrer en sindforvirret, manipulerende egotripper, hvis vigtigste mål i livet er at trække tåber som dig rundt i manégen. Prøv at droppe tåbelighederne blot et øjeblik. Prøv at handle som en mand. Ignorér de psykotiske tiltag, og lad hånt om din egen trang til at lege "hvem vil være pædagog".
Rigtige mænd slår ikke på piger? Men rigtige piger slår på "mænd"? Du skulle måske prøve at "slå" igen, om ikke andet så for at stille din egen lyst og i et øjebliks vanvid faktisk opføre dig som den mand du ikke er.
Med venlig hilsen,
Knoldesparkeren
P.S. Der SKAL jo være et P.S. Vi er jo klamme danskere, og vi er jo ååååh så følsomme og forklarende. Uden P og S duer M jo ikke til noget.
P.M.S. - Ja, det er hun, og det er du også.
P.P.M.S - Godnat, og sov godt.