Skal jeg forlade min kone efter 20 års ægteskab?

Jeg skal forsøge at gøre det kort, selv om det så betyder at ikke alle overvejelser kommer med.
Jeg har været gift i 20 år. Min kone elsker mig meget højt, og vi har hus, bil og 2 store hjemmeboende børn o.s.v.
Da vi mødtes for næsten 25 år siden var hun den første pige det lykkes mig at 'score'. Jeg var næsten panisk over ikke at kunne få en kæreste, men det lykkes at få hende som kæreste. Jeg kan ikke huske at jeg var forelsket i hende, men hun virkede meget sød og fornuftig, hvilket hun stadig er. Hendes vægt er steget en del gennem årene og for nogle år siden tog hun sig sammen og tabte næsten 30 kg over et år via kostændring alene. Nu er vægten stille og roligt på vej op igen fordi hun ikke holder sig til diæten.
Hun er meget utilfreds med sit job og efter at have tænkt meget over det, er jeg ret sikker på, at det er faktisk det der er årsagen til problemerne i vores ægteskab. Hun er så træt af det dårlige job hun har, at det slet ikke er til at holde ud, for hverken hende eller resten af familien. Altid brokker hun sig over det ene og det andet. Arbejdet er dårligt, lønnen elendig og arbejdstiderne forfærdelige. Det gør også at hendes selvtillid er meget lille. Hun gider heller ikke at gøre ret meget ved sit udseende eller gå med noget smart tøj som jeg løbende foreslår, at vi køber til hende. Jeg tænder efterhånden slet ikke på hende mere og vores sexliv er elendigt.
Jeg gør selv meget ud af at fremtræde pæn og er solbrændt og slank og efter sigende en ret flot mand.
Vi har i den grad prøvet at finde et andet job til hende i en helt anden branche, som hun kunne tænke sig. Vi har prøvet i årevis med hundredevis af ansøgninger og fået professionel hjælp til jobsøgning, men det er simpelthen umuligt.
Nu er der så en anden kvinde, som er faldet for mig og jeg for hende. Vi har kendt hinanden nogle måneder. Hun er 10 år yngre , super slank, sød, kærlig o.s.v. Hun går altid i smart og elegant tøj og hun har et godt job. Hun er lige den kvinde, jeg altid har drømt om. Og hun er helt vild med mig.
Det kompliceres af, at hun også er gift. Hendes ægteskab fungerer heller ikke godt. Hun har 2 mindre børn og venter kun på, at jeg tager mig sammen til at forlade min kone, for hun er klar til at forlade sin man når som helst.
Efter så mange år kender jeg min kone godt nok til at kunne sige følgende: Hun bliver aldrig den type jeg tiltrækkes af, og hun får aldrig et job hun bliver glad for.
Mit spørgsmål er nu: Skal jeg forlade min kone for senere at flytte sammen med den anden, eller skal jeg bare leve videre og prøve at glemme, at jeg ikke tog den chance jeg har nu, og bare acceptere konsekvenserne af det valg, jeg traf for 20 år siden?

Du er ikke lykkelig, og din kone lader til at have ret ondt af sig selv. Husk dog på, at der er børn i det her, og de skal skånes på bedst mulig måde. Uanset om du elsker eller hader din kone, vil hun ALTID være dine børns mor.
Men grib chancen, mens den er der - ellers kommer du sikkert til at fortryde. Vi lever kun én gang, og hellere fortryde noget, man gjorde, end gå rundt resten af livet og spekulere over, hvordan tingene kunne have været. Mærk efter indeni dig selv og gør, hvad der er rigtig for DIG.
Håber, mit svar er til hjælp

hvis du selv mener at jeres forhold er dårlig, så er der vel ikke mere at kæmpe for, jeg ville mene du skal springe ud i det og leve et liv der er fyldt med lykke og smil, istedet for et trist liv som sikkert ikke går aligevel.
Held og lykke og forhåbentlig et godt og glad liv

at det kommer an på hvad du vil med dit liv. Føle at du lever igen eller have trygheden af at du ved hvad du har.
God dag til dig og jg håber du finder svar på dit spørgsmål

til at råde dig til at følge dit hjerte, da jeg i sin tid blev forladt til fordel for en yngre, men meget kraftigere kvinde.
Men jeg må sige, jeg efter chokket vågnede op, og fandt bl.a. ud af, at sex er dejligt, man må gerne være lidt spontan ind imellem, det hele skal ikke gå op i børn og rengøring o.s.v. Din kone vil også vågne op, og måske få et bedre liv efterfølgende.
Selvfølgelig har skilsmissen sin pris, det var for mig utroligt hårdt og gjorde meget ondt, men jeg har den dejligste kæreste nu, og er blevet et mere positivt, udadvendt og glad menneske - trods alt.
Held og lykke med kærligheden og livet til Jer alle.

Ja, undskyld mig - men VÅGN DOG OP!
Prøv engang - hvis ikke du allerede har gjort det flere gange - at læse dit eget indlæg. DU HAR JO SELV SVARET.
Ærligt og kort, så tror jeg du vil gøre både dig selv og din kone en tjeneste ved at tage ansvar for dit eget liv og komme videre. Der skal to til tango, og I danser ikke længere sammen. I lever sammen på hver jeres side af et hegn med forskellige ønsker og behov. Vær ærlig - det er i alle bedst tjent med. Når du har vendt hver en sten i jeres forhold er tiden inde til at tage en beslutning. Din kone vil højst sandsynligt få en hård - men lærerig - tid. Tag ansvar NU - der kommer ikke nogen og gør det for dig. GØR det for dig selv (og for din kone) - og ikke blot fordi du tror du kan finde lykken hos en yngre og mere smart model. Det bliver også hverdag på et tidspunkt -hendes krop ældes også og hun har også fejl og mangler. Hun skal ikke være årsagen til din beslutning - det skal være DIN følelse af at det er DIT liv og DIT ansvar, der er det bærende element.
Held og lykke med det hele!

Jeg tror ikke der findes det ægteskab i dagens DK, som efter 20-25 år ikke har været igennem kriser af den ene eller den anden slags.
Har du nogensinde tænkt på, hvor meget/stort et arb. det rent faktisk kræver, at få et ægteskab til at fungere? Fra begges sider af?
Det er din "forbandet pligt" som ægtemand, at bakke op omkring din kone, hjælpe hende videre på kærlig vis, fortælle hende, at du elsker hende og at du altid vil være der for hende.
Det gælder naturligvis også den anden vej rundt.
Men det nemmeste er naturligvis at pakke kufferten og marchere ud af døren til den grønne plæne på den anden side....Og så i øvrigt rive 25 år ud af kalenderen, smide dem over skulderen og sige: Nåh, det var så det!

Så skal hun sige det op med det samme.
Hvor svært kan det være?
Hun kan ikke købe et nyt helbred for
penge, men hun kan søge et nyt arbejde.

Ja for super egoisme er nemlig vejen frem, hvis man vil noget med sit liv i dag!!!
Det var da en højst besynderlig tankegang og magel på empati for sine omgivelser, du her giver udtryk for!?!?!?!?

hvis dit nye "forhold" ikke holder?? har du tænkt over det? skal din kone så tage den paniske mand tilbage der forlod hende til fordel for en Q der havde et pænt ydre? jeg vil ikke anbefale at forlade hende, tænk over konsekvenserne ! eller tænk egoistisk

fortæl hende, hvordan hendes fremtoning ikke tænder dig.
hun skal ud af det job
..bestil tid til en ansigtsbehandling til hende og følg hende derned som en overraskelse. Fortæl hende efterfølgende, at du ønsker, at hun gør noget ved sig selv. Hvis hun elsker dig så højt, vil hun også yde en insats for at rede jeres ægteskab. Du kan jo fortælle at det lakker mod enden - hvis ikke. Men giv det lige en chance.
At skulle forlades til fordel for en ti år yngre model kan gøre to ting for din kone:
enten blomstre hun op ellers også trøstespiser hun !
Men jeg kan godt forstå dig.... har selv levet med der havde spiseforstyrrelser og det holder sgu ikke i længden.
Derfor... giv det en chance..går det ikke... så smut.. du har også ret til et liv.
vh anonym

Få gjort op én gang for alle. For indledningsvis som du skriver.. “hun var den første du kunne score..” Der var du i panik og det tyder på du er det igen..!!
At din kone evt. har været utilpas/utilfreds gennem årene er evt. at fejlen har lagt i at du nok ikke har elsket hende sådan rigtig elsket hende..!! Har du tænkt på det..?? Jeg læser det her som om, at du rent faktisk har holdt hende lidt for nar på en eller anden måde og det topper da nu, hvor du helt klart har hende den flotte slanke med det fede job i dine tanker…
Jeg har ondt af din kone her som allerførst burde skippe det job, som gør hende så led og ked af sin hverdag, som ikke bliver bedre af at komme hjem til en mand, som hun helt sikert kan føle ikke helt er hendes mand , sådan helt ind til benet agtigt, hvis du forstår mig…
Tror du virkeligt selv på at din kone ikke også fornemmer dette oven i hatten, så er det tid til et “wake up call..”
HUSK på..!! -at vi som mennesker kan vænne os til en levevis, så man tror det er lyv og nogle kan leve på en løgn i mange år uden at reagerer over for det. Jeg tror din kone hører til typen der har indset sin skæben evt. og her er det så dig der må rykke og gøre hende en stor tjeneste og åben hendes øjne. Jeg synes hun har fortjent det.
Du fremhæver her dig selv ifht. din kone som en rigtig babe, så hun har så helt sikkert, omvendt været rigtig glad og stolt, da du endeligt scorede hende der for mange år siden og hun har krampagtigt holdt fast i sin babe..
Skal i begge kunne nå og nyde mere her i livet… -jeg skrev begge ja….!! Så tag dig sammen og få lagt kortene på bordet over for lille mor.. Hun bliver nok den der kommer til at tage dette værst, du er jo en babe ikke..?? -men du gør ondt værre ved at vente..
Må lige høre dig…. Har du nogensinde fortalt din kone om da i mødtes og det du her “fortæller os..??” Om scorings processen i sin tid..!!! Ved du hvad..?? Jeg tvivler..!!

/Mummi

Tak for de mange svar.
Alyria: Børnene er næsten voksne, så de er ikke afhængige af deres far. De kommer over det.
Jessebel: Superegoist - tja. Utroskab er ikke noget man gør mod en anden. Det er altid for ens egen skyld. Så ja, der er egoisme i det. Men jeg skal vel heller ikke give afkald på glæde i mit liv for at gøre hende glad. Spørgsmålet er jo også om ikke min kone vil være bedre tjent med en anden som virkelig elsker hende som hun er.
tidsling: Ja, der er jo altid usikkerhed. Så godt kender jeg jo heller ikke den anden kvinde.
Den forladte: Ja det bliver hårdt, hvis jeg gør det. Men det siges at de fleste nogle år efter skilsmisser alligevel føler at de har et bedre liv. Både dem der gik og dem der blev forladt. Der er lige udkommet en bog om emnet, hvor det er en af hovedbudskaberne.
erik3344: Ja jeg er nok i panikalderen. Man når til et tidspunkt, hvor man begynder at tænke over livet og hvad man har opnået og ikke opnået. Og det er rigtigt, at der er mange der bliver kede af det. Jeg har også tænkt meget på, at det jo kommer til at gå ud over hendes børn. Det har jeg også drøftet med hende, men det skal jeg ikke tænke på siger hun. Hun er helt sikker på, at jeg bliver en god *far* for hendes børn. Og vi planlægger at prøve at komme til at bo nær deres far.
Liv68: Ja vi ældes alle og jeg har også tænkt på, om hun måske skipper mig om nogle år. Min far er også 10 år ældre end min mor, men det gået fint. De har været gift i mere end 40 år. Hende jeg har mødt holder sig nok væsentlig bedre end jeg gør. Hendes mor bliver jævnligt regnet for at være hendes storesøster og se rigtig flot ud, så jeg kan forestille mig, at hun vil blive ved med at se flot ud i mange år.
jessebel: Det værste er, at jeg virkelig har arbejdet på at få vores ægteskab til at fungere. Jeg er sikker på, at hvis man spørger min kone om hun er lykkelig gift, vil hun svare ja. Jeg er er bare ikke lykkelig. Hun får blomster hver eneste måned, jeg køber smykker til hende, jeg tager hende ud på romatiske rejser (også uden børnene) vi går ud og spiser osv. Og indtil jeg mødte hende den anden, ville jeg måske ogsa have svaret, at jeg var lykkelig. Men det er jeg ikke.
Det vil gøre virkelig ondt på min kone, hvis jeg forlader hende, for hun tror helt sikkert at vores ægteskab er lykkeligt.
For at gøre min historie kort udelod jeg følgende:
Jeg har været flyttet fra hende en gang for nogle år siden. Hun tror jeg flyttede for mig selv, men jeg flyttede sammen med en anden, enlig kvinde med 2 store børn. Hun var 9 år ældre end mig. Det gik helt galt. Hun var slet ikke den samme, når man boede sammen som når vi kun var sammen kort tid. Og det giver jo stof til eftertanke. Men jeg må indrømme, at jeg nu godt kan se, at jeg var forblændet af den gode sex og var alt, alt for dum. Jeg har senere fundet ud af, at hende jeg flyttede ind hos udelukkende ønsker at være elskerinde. Hun har efterfølgende fortalt mig, at hun af og til har to elskere på en gang. Hun opfordrede mig heller ikke til at flytte sammen med hende, men jeg synes at det var det rigtige.
Det er også fordi jeg har denne dårlige oplevelse i hovedet, at jeg er så meget i tvivl nu.
Med hende her er det anderledes. Vi har haft en lille smule sex (og det var godt), men det er nogle helt andre dybe følelser, jeg har for hende her. Sex er kun en lille del af det her forhold. Hun er en helt anden type menneske og meget mere ægte i sin kærlighed. Hun siger, at hun vil vente hele livet på mig, og selv om jeg skulle beslutte mig for at blive hos konen, skal jeg vide, at den tid vi har haft sammen er det bedste, der er sket hende i hendes liv.
herren: Hvis det ikke holder skal jeg ikke tilbage. Det vil jeg dog ikke være bekendt.

som blev vraget af din kone som kom frem med en yngre model og sagde at hun ville skilles. Tænk lige engang hvis du fik den og hun havde været dig utro som du åbenbart er. Kom ud af panik aldren.. græsset er grønt i starten men det bliver ikke ved med at være.. Hjælp hende i stedet for så hun kan tabe sig så hun kan finde sig selv igen.

Jeg har talt med hende om hvad jeg synes, rigtig mange gange de sidste 10-15 år. Hun vil bare ikke gå i noget tøj som er lidt smart.
Det med jobbet vil jeg helst ikke uddybe for at bevare anonymiteten. Hun kan sagtens få et andet job - i samme branche - det vil bare være lige så dårligt, så det hjælper intet. Hun har en speciel (forældet) uddannelse og det job hun vil have er helt uopnåeligt fordi der er så mange om buddet. Hun er kræsen mht valg af job, og det har vi også talt om igen og igen og jeg har virkelig prøvet at hjælpe på alle mulige måder.
Jeg synes jeg har givet hende alle de chancer man kan forlange. Men jeg kan selvfølgelig fortsætte med at give hende chancer til jeg engang dør.

Det mindste man kan gøre er at fortælle konen først, at man vil skilles og så finde en ny at være intim med. Andet er utroskab.

Ja jeg har fortalt hende de tanker jeg havde den gang vi mødtes. Jeg er også hendes første kæreste.

For et lille års tid siden gav min kone mig lov til at "bolle ved siden af" alt det jeg ville, "når bare du kommer hjem til mig". Jeg har så også givet hende lov til det samme.
Jeg har da også fortalt hende, at jeg har været i seng med hende den anden, men (endnu) ikke at jeg nu tænker på at forlade hende.

Hvorfor ikke :-)
Gør det så du ikke sider og fortryder på dine gamle dage. Elsk og bliv elsket... :-)

Held og lykke til :-).... gå så.... afsted !!
børnene er jo store...

Jeg har forsøgt at få hende til at tabe sig de sidste 15 år og jeg har virkelig hjulpet af et godt hjerte.
Hendes vægt kommer af og til en del ned, men altid op igen. Jeg har givet op og hver gang jeg kan se, at nu går vægten op igen mister jeg noget.

Hvis du har været 20-25 år om at finde ud af din kone ikke er din type, så kan det godt være du lige skulle klappe hesten med 'kvinden i dit liv'! Det kunne jo være om 17 år at hun har taget på og ikke længere kan tilfredsstille alle din behov. De kvinder jeg kender, holder lige som jeg fri fra vores elegante tøj og makeuppen - hopper i et par gamle bukser, en ligegyldig trøje og børste lige tænderne. Besynderligt, men min mand tænder på mig alligevel. Men, vores forhold er kun 12 år og 20 kg gammelt.
Din kone kender også dig, men det har du måske overset, fordi du har været optaget af dit navlepilleri. Hun ved godt,du er mere opmærksom på de ting du finder negativt og utiltrækkende ved hende. Det lyder, som din kone ved, hun har tabt på forhånd. Den desperate mand hun giftede sig med, har hun opfosteret til at være en selvsikker mand, der har krav og behov for at være lykkelig. Hvad gør du, når hun 'tager sig samme' og dresser sig op? Komplementere du hende, og siger hun ser vidunderlig ud? Kvinder HAR lyst til at føle sig tiltrækkende og begæret.
Inden du vælger mellem din kvinder, så kig lige indad, og vær en rigtig mand og indse nogle af dine fejl. Den yngre kvinde og du bør tage stilling til jeres ægteskaber, inden I tager stilling til et forhold til hinanden.

".. Bare jeg kommer hjem til hende.."
Hmm..!! -ja det tyder da først på mig som om, at hun virkelig klamrer sig til dig. Du har fået retfærdig gjordt at det var ok at "hoppe" ved siden af, ved at gå på kompromis med din kone og sagt, hun da klart måtte gøre det samme. Hvilket jeg tipper på, hun aldrig har gjordt brug af... -det forslag fra din side..??
Sammenholdt med det meget korte svar du giver til mig om, at du har fortalt din kone om følelserne, eller mangel på samme, da i mødtes den gang for mange år siden, så kan jeg da ikke se anden udvej end at i her må hver til sit, for begges skyld og ikke mindst de børn der er.
I et parforhold af denne slags, der er kun jer til at lave forandringerne og det ser ud som om, at du er den der må tage det første spadestik. Din kone tyder på, for mig, at hun ville kunne leve sådan resten af livet, så du må nok hjælpe hende lidt på vej.
Håber det vil gå jer begge godt og ikke mindst jeres 2 børn, men de er så store og det letter da processen en del. Jeg tror helt klart at de også fornemmer de ægteskabelige gnidninger i hjemmet.

/Mummi

Det sker da heldigvis af og til at min kone gør sig rigtig flot med pænt tøj og flot makeup, hvis vi fx skal til fest.
Og så kan jeg love dig for, at jeg giver hende rigtig meget ros og anerkendelse og fortæller hende, hvor glad jeg er for at se hende så elegant. Også dagen efter, hvor jeg fortæller hende, at hun var så flot til festen og jeg var stolt af hende.
Jeg ved ikke om jeg har været 20 år om at finde ud af at hun ikke er min type. Hun siger, at jeg altid har ville lave hende om og hun har da også ændret sig en del gennem tiden.
Jeg betragter vores ægteskab som et fornuftsægteskab, hvor vi bliver sammen, fordi det er nemmere end at blive skilt og holder sammen som gode venner mere end som mand og kone.

Hvis et af dine børn, kom med samme problematik når vedkommende var blevet voksent. Hvad ville dit råd så være ?? Følg da det råd selv, for til dit barn er det skænket med kærlighed og den kærlighed trænger du til også at bruge på dig selv.
Det også påvirker jeres børn meget, at leve i den stemning, jeg kunne forestille mig er hersker i jeres hjem. Selvom de er store, så har de stadig brug for forældre med overskud og det er der ikke nogen af jer der har. Samtidig sætter i det begge et eksempel på, at man skal blive i forpligtelser, som i bund og grund gør alle de involverede ulykkelige.
Mit forslag er at både du og din kone kommer videre med hver jeres liv! For det er tydeligvis ikke kun hendes job, som gør hende utilfreds og fyldt med frustrationer. Det er bare det mest nærlæggende, at " skyde skylden" på. I to er simpelthen kørt af sporet.
Men det er en VANVITTIG DÅRLIG! ide, at flytte sammen med en ny eller bare starte et forhold lige bagefter.
Da de underlagte problemer, som hersker i dit nuværende ægteskab, vil "flytte" med i det nye efter forelskelsen har lagt sig!! ( jeg taler af erfaring!!) Et ægteskab består bla. af forskellige adfærdsmønstere ( normer,fælles holdninger og etik ) som du og din kone ubevist har levet under og efter.
DU er nød til, at bryde jeres fælles mønstere og finde dine egne inderviduelle mønstere, før du kan ind gå i et nyt forhold.
( Det ville ellers være som at skrive på en overfyldt tavle, bare med en anden farve kridt. Forvirrende, ulæseligt og fuldstændig uforståeligt ).
For da vil du være DIG SELV og ikke ubevist og adfærdsmæssigt være din kones mand.
Samtidig ville det heller ikke være fair over for en evt. ny partner, hvis du følelsesmæssigt ikke er kommet dig over skilsmissen. Du har trods alt været sammen med din kone i over tyve år og jeg kunne forestille mig at det er over halvdelen af dit liv.
Derfor må du ikke tro, at når du er over den juridiske skilsmisse, at så er alt nemt. Ser du, det er først der skilsmissen starter!
For det er der du skal løsrive dig fra jeres mange oplevelser og gøre dem til minder og erfaringer, som du kan bruge kontruktivt og tyve års minder, som du skal distancerer dig fra, tager mere end to år.
Hvor du er nød til at leve alene!! For ellers vil det næste forhold også gå i stykker, da du skal til at finde din nye identitet....
Så kom videre med dit liv og hvis du ønsker på et tidspunkt at have et nyt forhold, så indgå det først, når du kan lide at være for dig selv. Ellers dødsdømmer du det på forhånd!!
Forresten, man fornemmer tydeligt at du fokuserer ekstrem meget på udseendet. Det vil give enhver kvinde mindreværds komplekser tynd eller ej. Så du gør det jo hellere ikke nemt for din kone at elske sig selv og give sig hen til dig. Når hun ved/fornemmer at hun er forkert i dine øjne.
Så et ubevist mønster, du nok skal arbejde med...
-At gøre dig bevist, om du ønsker en Barbie-dukke eller en du reelt kan leve med og som kan leve med dig. ( sat på spidsen, ja. men tankevækkende)
Håber du kan bruge mine erfaringer til noget.
Pøj pøj med fremtiden for jeres familie.
Helena

Hvis din kone har det på samme måde, hvilket det kunne tyde på, når du har fået lov til at bolle uden om. Hvori ligger jeres dilemma? Er det for skræmmende at være alene og tage stilling, hvad I hver især vil med jeres liv. Hvis det skal blive anderledes må I finde en udvej ud af ægteskabet eller til at få jeres liv samme til at fungere.

du nå ikke lade dig friste af ydre,yngre skønhed.den visner også. lad dog det du har blomstre istedet for og nyd det du får ikke bedre.
husk det fra en ven

.. hvis din kone har det på samme måde, hvilket det kunne tyde på, når du må bolle uden om. Er det for skræmmende at skulle tage stilling til at være alene og hvad I hver især vil med jeres liv. I må finde en udvej ud af jeres ægteskab eller til at få jeres liv samme til at fungere.

da min eks havde mødt en anden, var min første indskydelse også, at jeg måtte dele ham med den anden. Men det er jo fordi ens selvværd er blevet meget lav i det kærlighedsløse forhold. Din kone har også fortjent et værdigt liv. SLIP hende....

Det er lige lidt svært at have en debat igang her hjemme i stuen, også her..

Du kan ikke lære dine børn at leve, når du ikke selv lever dit liv!

Det er sikkert rigtigt, at det er svært at få direkte fra et forhold til et nyt. Specielt hvis det er efter 20 år. Og her vil det være begge parter, der kommer med den baggrund. Hmmm
På et tidspunkt talte jeg også med hende den anden kvinde, om hun ville have forladt sin mand, hvis hun ikke havde mødt mig. Det ville hun ikke. Om hun så aktivt ville kigge efter en anden, er jo ikke til at vide.
Hvis jeg ikke var faldet for hende, havde jeg ikke tænkt på at forlade min kone. Vi lever sammen fredsommeligt og vi skændes aldrig om tingene. Vi kender jo også hinanden og ved, hvad den anden synes om det meste her i livet.
Det er nok rigtigt, hvad du siger om problemerne ved at gå fra et forhold direkte over til et andet. Det har jeg hørt før.
For mig er det meget vigtigt at have en partner. Det kan jeg mærke.
Da jeg ikke har lyst til at bo alene, og hvis det er rigtigt, at det er så svært at gå direkte i et nyt forhold, ja så må konklusionen jo være, at jeg må blive i mit ægteskab og få det bedste ud af det. Når jeg har kunne leve i det i 20 år, kan jeg vel også klare 30 år mere.
Men jeg er bange for, at jeg komme til at bruge resten af livet på at ærgre mig over det valg, jeg traf for 20 år siden, som var så fatalt, at jeg føler, at jeg mere eller mindre har spildt mit liv.
Men det er jo min egen skyld....

Jeg er meget glad for denne debat. Jeg er imponeret over den store interesse, og de fine indlæg der kommer. Det er guld værd for mig.
Der kommer virkelig ting frem, som jeg ikke havde tænkt over, også de svar der kritiserer mig er jeg glade for. Det har jeg jo nok fortjent.
Dybest set tror jeg at konklusionen er at det er bedst for BÅDE min kone og jeg, at vi forlader hinanden. Det er svært, og det er formentlig den største beslutning i mit liv jeg står overfor. Så det skal virkelig overvejes godt. Hvis jeg forlader hende og fortryder det, skal jeg ikke bagefter kunne ærgre mig over, at jeg ikke burde kunne have regnet det ud på forhånd.
Jeg skal desværre ud af døren, så jeg kan ikke svare igen før ved 22 tiden i aften, hvor jeg vender tilbage.

Min uforbeholdene mening er, at i må tage konsekvensen af Jeres handlinger!
Jep, jeg skrev jeres, for der skal to til et ægteskab ( udslidt frase )
Din kone burde have smidt dig på porten, i stedet for at legalisere dine sidespring. Da det ville have tvunget dig til at tage ansvar for dine handlinger og hun ville have genfundet sin selvrespekt.
Denne form for selv udslettelse dine kone praktisere, har ikke noget med hendes kærlighed til dig at gøre. Men nærmere jeres angst for at blive alene og tage ansvar for egen lykke.
De religiøse mener, at det ville være guds vilje og derved ligger det overordnede ansvar fra sig på den måde. Men i gemmer jer begge bag angsten for at stå på egen ben og muligheden for at fejle.
Jeres ægteskab lyder på mig, som et fortygget stykke tyggegummi:
Sejt, totalt smagsløst og kan trækkes rigtig langt uden at briste.
Jung skrev på første side i hans bog om Ekstentielle kriser og udvikling:
Tillykke, du har en krise.
Ret provokerende, men lige så rigtig sand. For det er igennem kriser vi mennesker udvikler os, både som mennesker og individer. Derfor er jeg også af den mening, at konsekvensen af jeres handlinger overfor hinanden måtte blive skilsmisse. For i er begge blevet lullet i søvn ved ægteskabets kamin.
Eller hvis i begge ønsker at rede de over 20 år i har sammen, kommer i par-terapi. Så i kan lære at forstå hinanden, kommunikere og respekt . Men det er en lige så hård proces, som hvis i skulle gå fra hinanden. Da i begge skal erkende og bekende hinandens og egen fejl, for at finde mulige løsninger.
Så uanset hvad, slipper du ikke uden om smerte og tåre, kombineret med det ansvar du må erkende dig. Da du har frataget din kone hendes tillid og respekt til dig, ved at bolle uden om. Tilladelse eller ej!!
Det er hårde ord, jeg ved det godt. Men man kan ikke fratage et menneske noget så basalt, som tillid til sin partner og regne med at det er omkostningsfrit.
Et godt råd:
Den morgen du står foran spejlet og tænker, NU skal det være slut!! Koste hvad det koste vil!!
( pengene, den nye kæreste, vennekreds, omdømme, huset, trygheden, bilen, ferierne, hyggestunderne med rødvinen og mange ensomme stunder med tåre og følelsen af at have svigtet og samtidig mistet) Den dag, hvor den pris er dig overkommelig i forhold til dit liv med konen, da er du klar til at blive skilt.
Men at leve det dobbelt liv du gør nu, med de små hyrde timer, som lyser din dag op og derefter stemningen når du kommer hjem, din kones ansigts- udtryk når hun ved (og det ved hun) du har fat sex, den dårlige samvittighed og den adskillelse du måske fornemmer imellem din kone og dig.
Tja... er dét det værd ???
Men uanset hvad, så må Du tage skeen i den anden hånd og række din kone den første. Så i begge kan blive afklaret med det kommende forøb omkring jeres ægteskab.
Helena

du er om at pille selvtilliden og det gode humør og udseende af den nye dame.
Du har trods alt været 25 år om at ødelægge den gamle!
En flot, solbrændt, slank mand har selvfølgelig ret til at kassere den håbløse, fede kone for en smart ny model. Ingen tvivl om det.
- Helt ærligt, gør din kone den tjeneste at forsvinde omgående, mens hun endnu har chancen for at finde en ordentlig mand, der vil hjælpe hende med hendes svagheder og elske hendes styrker.

Sådan kan man jo også se på det.
Hvad tror du min kone vil sige, hvis jeg går hen og siger til min kone, at jeg gør hende en tjeneste ved at forsvinde?

men jeg fortalte faktisk min kone om den ene gang hende den anden og jeg havde sex sammen. Hun var meget interesseret og ville have alle muligt detaljer. Hun blev ret sexuelt ophidset og synes det var frækt, at jeg havde gjort det sådan som jeg nu sandfærdigt fortalte om det.
Hun fortæller jævnligt, hvor glad hun er for mig og jeg tror bestemt ikke hun synes, vi har et dårligt ægteskab. Men hun ved jo heller ikke alt, hvad der sker bag hendes ryg.
Men jeg er enig med dig i, at jeg ikke skal fortsætte det dobbeltliv, jeg lever nu. Det kan jeg ikke være bekendt overfor hverken den ene eller den anden. Det er også derfor jeg nu vil tage en beslutning.

Kære MGR Dit liv bliver ikke til mere end du gør det til. Få dit hoved ud af navlen og opdag livet. Det gør ondt en gang imellem, som når der er krise i ægteskabet, men der er også tider, hvor det hele føles ubeskrivelig vidunderligt. Uanset hvad du gør, må du finde ud af hvad der kan gøre dig lykkelig. Derefter må du beslutte om det er det du vil. Jeg ønsker det bedste for dig og din kone - I fortjener begge at være lykkelig, uanset om det er sammen eller hver for sig!

for de pæne ord.
Det er rart med lidt støtte. Selv om jeg godt ved, at jeg bliver betragtet som skurken her, jeg jo også bare et usikkert menneske, der kan bruge lidt opbakning.
Jeg kan fornemme af debatten, at mange mener, at jeg aldrig i de 20-25 år gjort noget godt for hende, og jeg har aldrig støttet hende og jeg aldrig har givet afkald på noget for hendes skyld og aldrig har prøvet at se tingene fra hendes side.
Man husker kun de sidste handlinger, og så er alt det forudgående glemt. Jeg tror ikke et øjeblik på, at det kun er mig der har fejlet i vort ægteskab. Men det synspunkt forventer jeg ikke at få særlig meget opbakning på. Vi mænd er bare for dumme, når vi ikke kan blive ved med at elske og holde sammen med den vi giftede os med uanset, hvad der sker, og uanset hvordan vores ægtefælle ændrer sig.
Jeg er ret sikker på, at min kone mener, at hun har haft 20-25 gode år sammen med mig. Det er ikke noget jeg forventer, at hun skal takke mig for. Men uanset hvad jeg vælger at gøre, må det da tælle med på den positive side, hvis hun engang - når hun fx måtte være 70 år - tænker tilbage på, hvad livet har budt hende.

Hun vil føle at du kasserer hende og Jeres 20 årige samliv. At hun har levet sit liv på en løgn; - for det er jo det du i grunden fortæller, - er det ikke.
Du fokuserer på hendes 'fejl', som du om ikke nu, så måske en dag, vil kunne se er nogle du selv er skyld i pga din sølle kærlighed til hende og dit egocentriske livssyn.
Hun har elsket dig mest og for hende er du perfekt og vidunderlig fordi hun elsker dig! Du har bare lappet i dig og intet lært af din kones kærlighed.
- Din kone har naturligvis ALTID ubevidst kunnet mærke på dig at hun bare var noget du nøjedes med. Det giver usikkerhed både i samlivet og arbejdslivet og måske skal både vægtøgning og usmarthed og arbejdspladsproblemer ses i den sammenhæng. Og hendes tilsyneladende manglende sexlyst har helt tydelig en sammenhæng med at du aldrig har givet men kun krævet.
Altså dine signaler til din kone har været: 'Du er forkert og lever ikke op til mine krav. Hvis jeg skal elske dig skal du være helt anderledes. Du skal tabe dig, du skal klæde dig smart, du skal være en succes på jobbet, du skal naturligvis være vild med sex og MIG MIG MIG'.
Men hvorfor har det taget dig 25 år at nå dertil?
Det kunne vel ikke være fordi du er i en livskrise eller panik-sex-cirkus-alder? Det kan da umuligt passe at du er så egoistisk, forfængelig, liderlig, nedladende og d-u-m som dit indlæg antyder? Se dog at få øje på dit hidtidige livs kvaliteter inden du knuser din kone og ødelægger dit familieliv. Du bliver helt sikkert klogere en dag. Spændende om det bliver i ægteskabet eller efter.
- og i øvrigt - hende den perfekte, du har fundet - er det ikke lidt uperfekt, at hun godt kan holde sit dårlige ægteskab ud - indtil du har forladt din kone?

jeg synes du skal forlade din kone, hvis du ikke elsker hende. Det må påvirke hende negativt at du ikke er tilfreds med hverken hendes personlighed eller udseende.
Dog synes jeg ikke du straks skal flytte hen til den anden kvinde, fordi I begge har en masse der skal falde på plads i jeres bagland, når I bliver skilt. Her tænker jeg på børns reaktioner, forældremyndighed, hussalg, bodeling osv.
Det kan let blive noget rod, hvis I hver især skal kæmpe med jeres bagland, samtidig med at I skal flytte sammen og lære hinanden ordentligt at kende.

Hvorfor lader du hende ikke læse debatten..
Hvis man ikke er stærk nok til at forlade sin ægtefælle finder man tit et "rebounce" fuck.. fordi man tror man er forelsket - er det nemmere at forlade - den udslidte model.. Tja du har prøvet det før.. Hvorfor flyttede du egentligt hjem..???? Og hvorfor siger du at - du vil hellere blive i dit ægteskab end at være alene.. Hvad er det du vil ?? Det lyder ikke til du ved det...
Men man er to til tango også en dårlig.. og hvis du vil videre i dit liv, må du erkende at selvom din kone hr fejl.. så er du ½ delen af ægteskabet og helt sikkert bærer ligeså meget af skylden... Ellers så gentager du bare succesen fra dit nuværende ægteskab..
Men klart er kærligheden død - må man rejse eller lade stå til - men uanset hvad koster det dyrt. og selvom dine børn er store .. Så påvirker det også dem ....
Der er ingen nemme svar - men nok klogest hvis du vælger dig selv og dine ønsker og så lige glemmer al det fokuering på kvinder..

lige mine ord! Det er trist med sådan en egoistisk tankegang.

at vise den til hende.
Det vil kun gøre det værre for hende.

Hvorfor har I ikke kunnet finde et andet job til hende? Har du et bud på årsagen?
Kan det være hun i en periode måske slet ikke skal arbejde, men være hjemme?

men jeg kan ikke komme nærmere ind på det med job aht anonymiteten. Men ALT er prøvet, inkl. professionel assistance. Til den type job hun har størst chance for at få kommer der typisk 200 ansøgninger til, og da hun ikke har referencer til noget der bare ligner er det helt umuligt. Beklager, men vi har forsøgt i rigtig mange år uden held.

Prøv og få fat på en film der hedder "Coast to coast". Se den sammen med din kone. Måske finde I svaret der.

Prøv og få fat på en film der hedder "Coast to Coast". Se den sammen med din kone. Måske finder I svaret der. Undskyld. Filmen er med Richard Dreyfuss, og fra 2004.

Synes da nok at historierne minder en del om hinanden: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=758796 ...mee

Squ godt set.
De er da så ens så det næsten
er Løgn!

Mange mænd har brændt sig her, også i den grad.
Når det hele kommer til stykket, så er der ikke den store forskel på kvinder, de tænker alle ens, og ret hurtigt kommer den grå hverdag, og så er du lige vidt, men nu HAR du sat alt over styr.
Den nye dame har mindre børn skriver du, Du kan tro at det NEMT kan give MEGET store problemer i et forhold, større end du aner.
Kan du forestille dig hvad du vil føle, ikke hvis, men når en af ungerne siger eks, hold kæft din røv, du har ikke noget at skulle ha' sagt over os, for du er ikke vores far, ???????
Jeg siger dig bare at en udtagelse bare i den retning, så falder der en flig af forholdet, hver gang.
JEG SKRIVER DET HER AF BITTER ERFARING.
Så tænk dig virkeligt meget om,inden du foretager dig noget i den her sag.
jeg kan godt se at hvis du nu, hvad du jo nok gør, tager springet, for det hele ser jo så rosenrødt ud, flot kvinde med smil på læben, osv.
Det var bedre at du fik noget prof. hjælp til at få den gamle på fode igen, i har jo været sammen i så mange år,og det har jo ikke været 20 dårlige år, der har jo også været nogle gode, og det smider man alså ikke bare væk.
Tænk dig om
hej og god vind

Tak for tippet

så jeg er ikke den eneste...

at det med børn er vanskeligt, især når de er så små. Det har jeg også tænkt meget på.
Jeg er ret sikker på, at vi er enige om børneomdragelse, men det er jo ikke det samme som at børnene synes jeg er en god far.
Som 'bonusfar, er man altid lidt tilbageholdende med at sætte grænser og skælde ud, selv når det er åbenlyst nødvendigt. Men vi regner med jeg at kan vinde deres tillid og kærlighed på længere sigt. Det at de kommer til en familie hvor der er to voksne, der holder af hinanden må betyde noget for dem.
Og jeg ved da godt, at børn siger sådan noget, som du nævner, men som far til teenagebørn er man vant til det der er meget værre.
Jeg tror ikke så meget på at parterapi kan gøre underværker i et 20 år gammelt ægteskab. Det er rigtigt, at der har været gode og mindre gode ting i tiden der er gået og minderne, ja... det kommer til at gøre ondt på mig også. Men sådan er det jo engang.

da der er sket ret dramatiske ting, som jeg ikke ønsker at fortælle om her af hensyn til anonymiteten og sikkerheden for de involverede herunder mig selv.
Tak for en spændende debat. Der er kommet mange gode indlæg, som har været spændende at læse.
Jeg beklager meget.

skal du give din kone sin frihed - så hun har en chance af et lykkeligt liv.

Jeg har lyst til at sige at du skal følge dit hjerte og lade din fede, negative kone være, men jeg bliver også ked af det når jeg læser dette indlæg, da du godt kunne være min mand.... Jeg elsker min mand over alt på denne jord! Jeg har serviceret ham i mange mange år og har i min iver glemt mig selv. Jeg er blevet overvægtig, mit tøj er kedelig og jeg kommer kun til frisøren ca en gang om året og mine ben stikker omkap med mine armhuler. Jeg er efterhånden blevet meget negativ og giver mit job skylden, men det er lige gået op for mig at det er på hjemmefronten det kniber. Jeg mangler anderkendelse for det jeg gør og den jeg er. Jeg savner en mand der fortæller og viser at han elsker mig. Jeg savner det at være kvinde og ikke husmor. Måske er dette også hvad din kone savner....
Derfor er mit råd til dig vis at du elsker din kone. Invitere hende på en romantisk weekend brug noget energi på din kone frem for på din elsker.

jeg kan godt se, at din situation ligner min kones.
Jeg har brugt meget energi på at give min kone et godt ægteskab. Rigtig meget. Vi har taget på romatiske rejser sammen hvor vi kun er os to. Hun får en buket blomster hver eneste måned, vi tager ud at spiser og på diskotek sammen. Vi går ture med hinanden i hånden og stopper op og kysser. Men det hjælper jo ikke når jeg inde i mig selv kan mærke, at det ikke føles rigtigt. Det er og bliver skuespil fra min side og det kan jeg nu godt se er en forbrydelse overfor hende. Hun har spildt mange år med en som har ladet hende tro at alt var i orden uden at det var det.
Det er jeg ked af, og så må jeg jo tage konsekvensen og gå.
Men det bliver svært at sige det på den pæneste mulige måde som jeg jo skylder. At fortælle at jeg aldrig har ment alle de ting jeg har sagt og gjort vil jo støde hende meget hårdt. Men jeg kan vel heller ikke opdigte en historie, selv om det er for at skåne hende.
Har I nogen gode råd til at sige det pænt?

Ja. Lad være med at prikke til hende og fortælle, at det aldrig rigtigt har været 'rigtigt' for dig. Fortæl hende blot, at det ikke virker for dig mere, - og i øvrigt også, at du kan se, at HUN heller ikke ´har det godt. Vær imødekommende, men lad være med at uddybe, at du aldrig rigtig har elsket hende - det får ingen af jer da noget ud af.

De ting du har gjort og sagt pga. din konfliktskyhed og din magelighed kan du ikke trække tilbage.
Du lægger hele skylden på din kone - men hvad med dig selv?
Er du virkelig det englebarn som du prøver på at beskrive i dit indlæg?
Har du ingen negative sider?
Der skal to til at få et forhold til at fungere og der skal to til at få forholdet til at holde op med at fungere.
Inden du beslutter dig til noget som helst, vil jeg foreslå at du kigger indad - hos dig selv - for ellers vil det næste forhold, og næste forhold gå ad H....... til, selv om du er forelsket lige nu.

.. hvad venter du på. Lad være med at spilde hendes eller din tid, på at være ulykkelige. Jeg tror heller ikke just, det gavner din kones selvtillid at hun "bliver nødt til" at give dig lov til at bolle uden om for at beholde dig. Det skylder du hende vel også.
Se at kom ud... og spørg dig selv... om din kone ikke fortjener at være sammen med en som elsker hende. Det gør du i hvert fald ikke.
Pøj pøj

-se det kunne vi to hurtig sidde her og blive enige i og om...
Du havde lagt dit svar under mig og jeg tror så evt. ikke at du vil få et svar fra opretter
da han havde lagt denne her på igår som jeg linker til dig.
Du havde måske ikke set den..??

/Mummi
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=772444

rudy. Jeg skal nok holde hende varm.

- langtfra. Jeg har da utrolig dårlig samvittighed over det jeg har gjort overfor min kone og jeg har da masser af dårlige sider.
Jeg søgte bare et par tip til at få det sagt til hende på den pænest mulige måde, ikke for min skyld, men for hendes skyld. Det nemmeste for mig vil jo være at sige det lige ud, men det vil da være den mest sårende måde at gøre det på. Vi har jo fælles børn og der kommer situationer, hvor det er rart, at vi kan være i stue sammen. Men jeg finder på noget....

du gang i mand ?
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=772444

hvad venter du på? nu er du jo vågnet op af din tornerose søvn, synd du har spildt så mange år af din kones liv.

Men når det nu er sagt, så er jeg lidt chokkeret over du er så optaget af tøj og tøj på kvinder.
Du lyder meget umoden af en voksen mand at være, men måske er det bare forelskelsen, for hvis jeg umiddelbart skulle sætte alder på dig efter hvad du har skrevet i denne tråd, ville jeg skude dig til at være en 20-årige knægt, der går for meegt i solarium, går med lyserøde skjorter og fjerner alt håret på kroppen.... og de er sikkert meget attraktive for 20-årige pige, men det vigtigste er de er i udviklingsperiode, så om 10 år når de ser billeder af dem selv fra dengang, tænker de oftest jøsses hvor var jeg bare uattraktiv dengang, men du er en voksen mand!!!!
Jeg tror du vil blive ved med at søge efter kvinder der går i "smart" tøj, selvom du bliver hos din kone, så kom ud og få det oplevet, så du finder ud af at tøj og besættelse af tøj er relativ ligegyldigt.
Du mangler helt sikkert at opleve nogle ting som de fleste oplever lige omkring sidst i teenage årene og i starten af 20'erne hvad det har tøj freak går ud på.
Så gør dig selv en tjeneste at kom ud og oplev det, ellers vil det sidde i dig resten af dit liv og irriterer dig.
Og selvom mange siger at man skal kæmpe for ægteskab, det skal man også, men der er ingen der kan være tilfreds med at bo/være gift med en der ikke elsker en, så din kone er også bedre tjent alene.
En anden ting du skal ikke kun forlade din kone for denne kvinde, for selvom hun siger hun vil forlade sin mand når du forlader din kone, er det ikke sikkert hun gør det, for hvorfor har hun så ikke gjort det endnu?? Er hun tryghedsnarkoman??
Du skal gøre det for dig selv og ingen andre og ikke have andre i tankerne når du gør det, du skal være parat til at være alene fra dt øjeblik du går ud af hoveddøren i jeres hus.
Held og lykke med det :o)
Og kom nu for fanden ud og lev det liv du ikke fik levet for 25-30 år siden ;o)

Naturligvis skal du forlade din kone, også eller ikke mindst for hendes skyld. Du skal spørge dig selv, om din kone kan være tjent med, at du bliver hos hende, selvom du elsker en anden kvinde. "Nej" det kan hun ikke, og du skal da give dig selv chancen for at opleve din ny kærlighed, det er der ingen, der kan laste dig for.
Vi bestemmer ikke selv, hvem vi falder for, eller hvornår...

seføli er det svært efter 20 år at droppe sin kone - men hvis gnisten er væk, vil det sgu blive lige så hårdt at trække med hende de næste 20 år ... Du bliver ligesom nødt til at forberede dig på at flytte fra hende og så evt finde sammen med hende den anden...
Held og lykke !
Lev livet - det er kun den ene gang...med mindre du tror på reinkarnation ;-)

I sidste øjeblik valgte hun at give sit ægteskab en chance.
Jeg vil vente og se om hun fortryder sit valg, men ellers ender det nok med, at jeg prøvet at puste liv i mit ægteskab. Måske lykkes det, måske ikke, og så må det jo ryge.

Tråden her nåede op på over 70 indlæg, hvilket vist er rekord i dette forum.
Jeg er meget glad for de mange indlæg og den store interesse det vidner om. En del indlæg har været stærkt fordømmende, men man lærer nu mest, når man bliver modsagt. Jeg ved godt, at jeg på visse områder nok er en skidt og måske derudover ret umoden person. Det må jeg jo arbejde med at forbedre eller lære at leve med.

men jeg hedder ikke Rudy.
Du må forveksle mig med en anden :-D