Skal jeg fortælle ham, at jeg er(var) gravid?

Jeg er 19 år gammel, og har næsten lige fundet ud af, at jeg er gravid. Jeg syntes jeg er for ung til at få barn, og er desuden ikke i et rigtigt parforhold. Jeg regner med at få en abort. Jeg klokkede i det i forhold til mine p-piller..
For det første: Jeg har så dårlig samvittighed over det med p-pillerne! Mest fordi min kæreste jo stolede på mig. Vi snakkede om det på et tidspunkt. Han er af den overbevisning at det er mit eget ansvar, når nu jeg siger at jeg tager prævention. (han ved ikke at jeg er gravid) og nu er jeg så bange for at han bakker ud, og ikke vil hjælpe mig. Hvilket han måske også er i sin gode ret til?
dette leder os til det andet problem: skal jeg fortælle ham det? Jeg overvejede at sige det til ham før jeg siger ja til en abort - han er jo også en del af det. På den anden side er jeg bange for at han flipper ud. skal jeg vente til det er overstået?
Jeg sidder ret alene i det her lige nu... håber jeg kan få noget hjælp

syntes personligt du skal vække ham med det samme og få det sagt som det er. det er en smutter og den slags sker så kan i altid finde ud af hvad der skal ske men hvis du fik fjernet det uden han vidste det flipper han nok mere ud over det.

Kære du,
det lyder virkelig som en svær situation du sidder i lige nu, jeg kan godt forstå at du føler dig alene og forvirret. Jeg tænker, at hvis det er en god kæreste du har, vil han, hvis du forklarer det ordenligt, godt kunne forstå, at du har brug for at dele det med ham. Forklar ham at du er ked af at du ikke har levet op til jeres aftale, men at det jo først og fremmest er dig det går udover. Han får jo ikke nogen konsekvenser at opleve, da du allerede har taget din beslutning om ikke at få barnet. Det eneste du beder ham om, er at han vil stå igennem aborten sammen med dig. Hvad synes du selv? Er det rimeligt hvis han flipper ud? Ville det være okay at forvente af ham, at han bakker dig op (taget i betragtning at du ikke har gjort det her med vilje, og er alene og ked af det)? Prøv at se tingene fra flere vinkler, og ikke blot fokusere på, at han muligvis bliver vred. Hans vrede er ikke nødvendigvis berettiget.
Håber du kommer igennem det her på en god måde og at du vil opleve, at din kæreste støtter dig.
Held og lykke.

Hvordan kan du have en kæreste som du ikke kan tale med? Det lyder meget trist. Vær dog lidt voksen og tal sammen!

Kære Aimée[f]
Jeg kan godt forstå, at du føler dig alene. Det er ikke rart at gå med sådan en hemmelighed og samtdig være så bange for ikke at blive mødt i accept og forståelse.
Lige umddelbart kan jeg ikke helt gennemskue, hvad der ligger i ordene om ,at du ikke er i et rigtigt parforhold, for samtidig omtaler du ham som din kæreste, så det kan jo betyde, at I ikke bor sammen, at du ikke føler han elsker dig, som du gerne vil elskes, at I kun deler sexlivet sammen og derudover lever hvert jeres liv eller noget helt fjerde.
Men under alle omstændigheder, så fornemmer jeg ud fra dine ord, at du har besluttet dig for abort, så det er støtten til at komme igennem tiden efter en abort du søger fra ham. Jeg synes du skal gøre dig klart, hvad du helt præcist ønsker, så han ikke er i tvivl om dine behov. Hvis du kun siger, at du har brug for støtte, så får du muligvis ikke den støtte du dybest set har lyst til, men det han i stedet tror du vil have. Og så er en skuffelse lige om hjørnet. Jeg synes du skal sige - klart og tydeligt - om det er knus, at han er hos dig nogle dage og ikke laver andre planer, om det er hans tilstedeværelse under indlæggelsen eller andet - vær helt klar i dine udmeldinger.
Som sådan kan han jo have ret i, at ansvaret er dit, idet I jo har lavet en aftale om præventionsmiddel. Tillid er selvfølgelig et must i et forhold, men når det så er sagt, så mener jeg også, at tilgivelse/accept og fortåelse er lige så vigtige ingridienser. Og ofte, så har vi også et standpunkt ift situatuoner, som vi ikke har stået i, og i det øjeblik vi så står i situationen, så opdager vi, at tingene ikke er så enkle alligevel, men ofte meget mere nuancerede.
I min verden er der stor forskel på, om man gør noget med fuldt overlæg eller klokker i det, som du selv kalder det. Jeg tror, at langt de fleste kvinder kan sætte sig i dit sted. Tror vi alle har prøvet at glemme en pille , og så kan sådan noget jo ske. Det er der jo ingen der gør med vilje.
Med ønsket om styrke til dig[f]
Solveig Ellingsen

Og det gik faktisk rigtig godt🙂Han tog det forholdsvist pænt (altså der er jo ikke noget at sige til at han blev lidt chokket) han tilbød al sin hjælp og jeg skulle bare ringe... Han er en rigtig god kæreste, jeg er lige ved at ombestemme mig mht abbort -
Tak for hjælpen...:)