Skal jeg sige farvel til den mand jeg elsker?

Jeg er i et rigtigt svært dilemma, og overvejer om jeg er nødt til at forlade min dejlige kæreste som jeg elsker højt. Håber på at kunne få et par gode råd/kommentarer.
For et års tid siden var vi sammmen i en periode som var meget intens, men han afsluttede det, da han lige var flyttet fra sin ekskone, og ikke var klar til et nyt forhold og havde det skidt med skilsmissen. Det gjorde mig utroligt ked af det, og jeg var mange måneder om at komme nogenlunde ovenpå igen. For 5 måneder begynde vi at ses igen og har det nu super dejligt og rart sammen. Han er rigtig sød til at komme med komplimenter som at jeg er dejlig, lækker etc, men direkte adspurgt svarer han at han ikke kan sige at han elsker mig som han ellers gjorde for at år siden. Jeg elsker derimod ham højt, og ønsker mig allermest en fremtid som en familie sammen med ham. Han har i forvejen to børn, hvilket jeg har det helt fint med. Han er blevet steriliseret inden jeg mødte ham, og jeg har heller aldrig været specielt interesseret i børn. Nu er jeg imidlertid alligevel begyndt at få lyst til at blive mor, og kan også fornemme hvor god en far han er for dem han har... Jeg synes det er så svært. Jeg håber jo på at han kommer til at elske mig igen som han gjorde sidst vi var sammen, og jeg håber nok også et eller andet sted på at han kunne have lyst til at få sin sterilisation omgjort (det er ikke noget vi har snakket om, og er jo heller ikke aktuel på nuværende tidspunkt).
Jeg ved ikke om jeg skal give det hele tid, og se hvad der sker eller om jeg skal opgive på forhånd og prøve at finde en anden selvom jeg overhovedet ikke kan forestille mig at være sammen med andre end ham. Suk... Jeg er 31 så har heller ikke oceaner af tid.

done that... Kan ikke sige ret meget andet end, at du skal tage en beslutning. Det der med at gå og håbe på, at han ændrer mening, er forfærdeligt i længden. Måske ændrer han mening, måske gør han ikke. Min ekskæreste ændrede ikke mening. Det tog mig tre år at forstå... Alt for lang tid...

om du "kan nøjes med" at være "papmor" for hans to børn???

Du kan ikke omgøre en sterilisation, så han
vil aldrig blive far til dine børn. Det
skyldes en proces i kroppens forsvarssystem.
Hvis du ønsker børn, så skal du finde en
anden mand.

- Hvilket et af dine dilemmaer er vigtigst? Der er jo mindst tre.
1. Vil du være sammen med og satse på en mand, der har trukket sig tilbage fra dig?
2. Vil du have børn med do
3. Vil en omgøring af hans sterilation være vellykket?

det hænger sammen. Jeg synes dog det er svært at svare på hvilket dilemma der er vigtigst da de alle sammen kører rundt i mit hovede på en gang.
M.h.t om jeg vil satse på en mand der har trukket sig... så vil jeg sige ja, i en periode. Han siger selv at han ønsker sig at vores forhold skal lykkedes, og jeg ved at han holder meget af mig, så jeg håber jo på at følelserne udvikler sig igen fra hans side. For jeg har jo ikke lyst til at få børn med ham (om muligt) hvis han ikke elsker mig.
Jeg ved bare ikke hvor lang tid jeg skal "vente", og hvordan jeg griber situationen an. Det er meget opslidende

Kom til at skrive SofieM, da jeg lige var ved at læse et andet indlæg.
Det var mig der skrev svaret.

og bagefter tog han en masse vitaminer og andre ting, og kort tid efter blev kvinden gravid, de var begge meget stolte, så af bare glæde fik damen rettet sin jødenæse ud, så ungen ikke skulle lide med hendes skavank.
så kom den store dag hvor fødslen skulle finde sted, de var rejst fra grønland for dengang var det sådan at hvis et barn var født i grønland, så var barnet automatisk grønlænder, mener uden fremtid, uddandelse eller arbejde, så derfor skulle hun føde på riget.
der kom en meget mørk dreng ud af fødegangen med at kæmpestor arabernæse, og desværre måtte Kirsten indrømme, at hun havde bollet med en arabisk udseende kok der hed torben, medens hendes fyr var på vagt på brandstationen i 24 timer på hvert skift.
kirsten var flyttet ind i en brandmandsbarak, og en dag skulle brandvæsenet holde brandøvelser lige uden for barakken, og torben lå sammen med hende i sengen under det dyre solarium, og pludselig skulle han lade vandet, men han kunne ikke bruge vinduet, eller gå ud på gangen, så det endte med at han pissede i brandmandens største ølkrus.
senere kom torben på venskabeligt besøg medens kirsten og brandmanden var på værelset, og torben kom til at sige at han desværre havde pisset på brandmanden på flere måder, hvilket vakte stor jubel, for brandmanden forstod ikke hvad han mente.
kirsten og brandmanden blev gift 2 uger før fødslen, så han var automatisk far.

Det er da lidt misvisende, når man debatterer.

Jeg forstår dit dilemma, men jeg kan desværre ikke rigtig hjælpe dig på nuværende tidspunkt

Du kender selv svaret - han dur ikke i din verden.
Der er ikke så meget mere at pive over.. du trækker blot pine og dine smerter i langdrag.
I er vidt forskellige og I vil få et rigtigt dårligt liv sammen.
31 år er på inegn måder sent. men vil du have børn, så skal du ikke spilde din tid med en der ikke vil være far eller dur til at være far for dine / jeres børn.. det er virkelig synd for børnene.. så ud med den mand og find dig en ordentlig og brugbar en..
At elske højt i din situation er blot en illusition eller noget du drømmer.. hvis tumpen ikke kan sige han elsker dig.. så elsker han dig dælme ikke.. Men er du virkelig så grim og fæøl at du føler du ikke kan finde andre end ham???
Let nu rumpen og kom væk fra den mand og brug forårs solen til at finde en god en.
Så enkelt er det..
Og alle de jammerhoveder i denne debat.. der kun tænker på deres egen smerter og navler.. siger giv det en chance og ande´t pladder.. fuck dem..

forstår dig ikke rigtig.
Du har sikkert vist at han ikke kunne få flere børn, og nu kommer du så og vil have børn.
Er det fair over for ham? Og evt hvis han accepterer at få lavet det om, tror du han vil deltage helhjertet i disse børn?
Han kan ikke sige at han elsker dig??? Nej det er noget som kommer med tiden og dengang sagde han det måske bare for at "gøre" dig glad???
Ikke alle svinger om sig med store ord, som det er for nogen. Men at han giver dig komplimenter må da være det vigtigste. HVAD er så vigtigt i de 3 ord: JEG ELSKER DIG?
Efter så kort tid???
Vær dog glad for de komplimenter du får, kender sku mange kvinder som næsten får at hører små søde komplimenter i hverdagen.
Men de er underligt nok, så selvsikker at de ikke er i tvivl om at deres partner elsker/holder af dem.
Du er 31 år, og har tid, men du skal nok gøre op med dig selv om du vil have børn eller kan leve med hans 2 unger. Han har truffet sin beslutning om ikke at få flere børn, og det må du så respekterer... Elsk ham som han er.
Kan du ikke leve uden børn, jamen så må du forlade ham og håbe på at du finder en anden
som du kan få børn med.
Du må spørge dit hjerte og træffe beslutningen. Kun du kan finde svaret.

hej du skal bare vidre søde jeg er ledig og klar til at binde mig er enlig far til 3 [l]