Skal man erkende sig selv for den man er?

Skal man stå ved den man er og være stolt af sig selv selvom man er forskellig fra andre.....

....hvis man er en pædofil?

man skal altid så vidt muligt erkende hvad og hvem man er - eller det rette er nok at sige at man skal erkende, hvad der rører sig i én. Det er det modigste, man kan gøre her i livet og det eneste, der kan bringe en videre.
Men hvis en person erkender at vedkommende er pædofil må han også erkende at der er nogle årsager til dette og at hans lyster er skadelige for dem de retter sig mod. Jeg tror mest af alt at man skal erkende at ens seksuelle tilbøjelighed ikke er noget man ER, men noget man har. Derfor er det heller ikke noget man skal være stolt af - eller skamme sig over. Men til gengæld lære at kende og få støtte til at forstå og forholde sig til på en fornuftig (ikke-skadende) måde.
Hvis det er dine lyster vi her drøfter - så ønsker jeg dig modet til at søge den støtte du har brug for.[l]
Venlig hilsen Dunja (som ikke er logget ind)

så er der heller ikke ytringsfrihed i danmark, du er dog fri til at sige din mening hvis du tør, dog må man forvente (lige som i kina) at man bliver straffet for det man siger hvis dem der lytter ikke er enige.
dette gælder for meninger generelt og ikke kun pædofili eller hvilket parti man støtter.

Du siger, at :"... at ens seksuelle tilbøjelighed ikke er noget man ER, men noget man har."
Det er jeg ikke enig i. Faktisk er der jo flere grupper i befolkningen, der definerer sig ud fra deres sexuelle tilbøjelighed. Fx homosexuelle.
De ER bøsser/lesbiske. De definerer sig som sådan.
Indtil ikke særligt mange år siden, blev deres "tilbøjelighed" kigget på med samme afsky, som vi ser på pædofile i dag.
Homosexualitet blev selv af videnskaben set som en sygdom.
Vi er heldigvis blevet klogere.
Tilhængere af dyresex (jeg kender ikke de smarte ord) er ikke udsat for helt samme fordømmelse som pædofile, men er dog ikke karateriseret som syge.
Min pointe er, at jeg slet ikke er sikker på, at pædofili er en sygdom.
Vi synes, at det er ulækkert, frastødende, skadende for barnet m.m. og derfor er det nærliggende, at give det mærket "sygdom".
Ingen tvivl om, at sex med børn skal være ulovligt!
Homosexualitet er ikke skadeligt for parterne - pædofili er skadeligt for barnet. Deri ligger foskellen, men at kalde det er sygdom, er vist ikke korrekt.
Skal man så stå frem og bekende sig for omverdenen?
Tjaa det kommer vel an på, hvad ens formål er.
Den pædofile kender den fordømmelse, som omverdenen vil kaste i hovedet på ham.
Så hvis denne pris er formålet værd - så ja.

undres over alle de ting, du får læst ind i mit svar.
Jeg mener på ingen måde at pædofili er en sygdom. Men rigtig mange pædofile har selv været udsat for overgreb i barndommen og viderefører dette seksuelle mønster. Pointen er blot at vi alle til dels formes af oplevelser - også vores seksualitet. Og da pædofili nu engang er en sexudfoldelse, som ikke kan siges med sikkerhed at finde sted med alle parters bevidste samtykke - så bør disse årsager granskes i, så man ikke selv øver skade på nogen eller på en eller anden måde lærer at leve med det uden at udøve det.
Jeg kan ikke se at det at homoseksuelle selv definerer sig ud fra seksualitet berettiger til at man hovedløst skal sige at det er noget man er. Det er jo et effektivt våben at gøre dette når man ikke har kunnet opnå anerkendelse på andre måder. Bortset fra det så er det faktisk ikke, når jeg ser på homoseksuelle venner, noget de nødvendigvis definerer sig ud fra. Men de vil blot have ret til at have den seksualitet - hvilket er i orden, fordi den ikke indebærer overgreb.

Jeg læser ikke en masse ind i dit svar.
Jeg er bare uenig i din påstand.
Din påstand/synspunkt er vel lige så hovedsløst som min - for at blive i dit ordvalg.
Vi kunne sikkert få en lang og god debat om det gode gamle klassiske emne: arv vs. miljø.
Præges man primært af arven eller "formes vi af oplevelser"? Omvendt? Eller lidt af hvert?
Sat ind i denne debats kontekst, kunne det sikkert blive en lang og ophedet debat.