Skal man være snotforelsket?!?

😮Hvad er der nu galt i at møde en sjæleven - en du nyder at være i selskab med. En du virkelig er glad for og som du ved er glad for dig? En du hygger dig med, en du samarbejder godt med?! En du kan nyde?!
Det er som om, at når man siger, man ikke var som en 13-årig med sommerfugle i maven, der sad stammende over for sin nye kæreste - jamen så er forholdet bare dødsdømt?!
Jeg ser gang på gang nyforelskelser gå over i et brud, fordi så dukker hverdagen op, og så ser alting anderledes ud. Hvad er der så galt med min model?!
Just Asking😉

men det lyder lidt "tanteagtigt" er sex noget ved med ham? Det du taler om, deler jeg med nogen jeg kalder venner ikke kærester.

Der er ikke noget galt med din model, hvis både du og din kæreste har det godt med den...
Men vi er forskellige. Nogle har det rigtig godt med at leve som "bedste venner", som det du beskriver, lyder som. Andre har brug for gnist, intensitet og begær.
Hvis begge parter i forholdet er enige i, hvad der er vigtigst, syns jeg man skal være ligeglad med hvad andre tænker. Desværre ser man forhold, hvor den ene trives med at dele livet med sin bedste ven, den anden vil have gnist og intensitet.

har ikke sagt noget om, at der ikke er gnist. Det er der skam. Jeg synes han er fandens lækker og tænder på ham. 😃 Jeg hopper bare ikke rundt som en anden sindssyg spirrevip og mister besindelsen. 😮

at alle reagerer forskelligt i en situation hvor de ønsker at finde sammen med en, man er tiltrukket af. Jeg finder mig selv meget rolig, fornuften styrer osv. Derfor går jeg jo alligvel efter udseendet, som så mange andre, en der er god i sengen etc. Men jeg oplever ikke mig selv som værende i en symbiose med min kæreste, som man f.eks oplevede det som teenager, hvor man nærmest ikke spiste i en uge og ringede til den anden 30 gange dagligt, og hvor man ikke kunne se sig selv uden den anden, uden man ville dø.
Måske er jeg bare blevet ældre - og hele humlen ligger nok i, at mange af mine veninder kun lige er i starten af 20'erne og jeg er ca. 30. De forstår ikke, hvordan man kan være sammen med en, på de præmisser jeg er. Jeg ved dog, at min kæreste har det på samme måde som mig. Vi er tiltrukket af hinanden, vi er rigtig glade for hinanden, vi nyder hinanden. Men ingen af os fik den der vildt brusende forelskelse.🙂

Jeg synes det lyder som om I er vilde med hinanden 🙂 Nyd det! Og glem hvad andre tænker og synes. Det er jeres følelser for hinanden, der er de vigtige [l]
Jeg tror ikke den vilde forelskelse med lyserøde skyer og gelé i knæene er forbeholdt ungdommen - har selv prøvet det som 40-årig i langt stærkere grad end som ung (yngre 😉) men forelskelse er jo en form for sindsygetilstand, hvor man ser verden gennem lyserøde skyer. Verden består af to personer - din elskede og dig selv - resten af verden fremstår irrelevant og tåget. Og på et tidspunkt aftager sindsygen, og fornuften blandes med følelserne.
Måske er jeres forelskelse ikke så "sindsyg" som I har oplevet den med andre, men det gør den jo ikke mindre værdifuld. Måske er den ovenikøbet mere holdbar?
[l]

Ja, det var også lidt af en hurdle for mig selv, at jeg ikke oplevede det som en vild forelskelse, og måtte gentagne gange spørge mig selv, om det var helt forkert for mig. Men jeg har fra dag 1 nydt hans selskab. Jeg elsker at putte mig ind til ham, elsker at kigge på ham. Og jeg kan kun se HAM som far til mine børn. Så hvorfor i alverden skulle jeg gå? Derfor fandt jeg hurtigt ud af med mig selv, at der ikke er noget facit, hvordan man skal have det, når man mødes for første gang. Han giver mig ikke den der vilde kuller, men jeg VED, jeg vil være sammen med ham. Vi har været sammen 2½ år nu og jeg bliver mere og mere sikker på os og jeg har det så godt, som jeg aldrig har haft det før. Kærligheden tager tid for mig...den skal opbygges. Og det er jeg godt i gang med.
Jeg håber og tror på det er mere holdbart 🙂[l]

Det kan godt lyde en del som mit forhold. Har været sammen med min kæreste et år nu og han har måtte kæmpe et år for at få fat i mig, da jeg har svært ved bare at få tillid til en person, hvilket jeg så i stor grad har til ham nu. Jeg blev mere og mere forelsket i ham som tiden gik og tryg ved ham. Og når man får dit vedkommende har været sammen i 2½ og har som du har det, kan det ikke være andet end rigtigt😉For jeg føler heller ikke at der er andre end ham for mig i mit liv.

Jah, man kan ikke gøre andet end bare prøve at slappe af med alle tankerne - og lade sig selv føle, at man jo virkelig har det godt :O)