skal og kan jeg tro på ham?

Det har desværre vist sig at min mand har været mig utro gennem mange mdr. Jeg opdagede, det ved at en bekendt fortalte det til mig. Først nægtede jeg at tro på det, det kom virkelig helt bag på mig, men min mand bekræftede til sidst - meget hårdt presset
Han var meget, meget ked af det. Græd og sagde at det aldrig havde betydet noget. At han kun elskede mig og ingen anden. Jeg valgte at tilgive.
Desværre har jeg stillet et hav af spørgsmål. Om hvornår, hvordan, hvorfor og min mand har nærmest forklaret at "det var ingenting" og at de reelt ikke havde lavet så "meget" sammen. Nu viser det sig så at han også har løjet her! Ihvertfald har jeg fået bekræftet at de har været på weekendophold, har dyrket ubeskyttet sex - i min bil, på hans kontor, i hendes hjem. At de gennem hele perioden at opfattet og set hinanden som kæreste. Meget langt fra det min mand ellers fortæller.
Hvad ville du tro?

For du vil vil allerhelst have os til at skrive at han selvfølgelig fra nu af begynder at tale sandt og at han aldrig vil lyve overfor dig og bedrage dig igen. Men der er faktisk kun dig selv til at afgøre det! Hvis du vil have en indikation af hvordan din mand fremover vil behandle dig, så se på det han har gjort mod dig hidtil.
Du kan ikke stole på ham! Det ved du vist også godt, gør du ikke? I takt med at du opdager flere og flere løgne må klarheden da snart ramme dig!
Hvad i alverden skulle afholde ham fra at gøre det samme igen? Han må jo åbenbart kende alle smuthullerne og ved hvordan han kan skjule det for dig......

kan du roligt tro på ham. Det er præcist hvad flertallet af utro ægtemænd forklarer den kone, de ikke har drømt om at forlade. Det har intet med kærlighed at gøre, kun sex og bekræftelse og spænding. Så der er da en god chance for at det er sandheden. - Han har sikkert ladet elskerinden tro, at de var kærester for at få det optimale udbytte af hendes talenter. Han er også meget mere end gennemsnitlig i sin sorg og alle sine tårer; - Faktisk kan selv mænd blive klogere; bare en skam de skal være så onde og dumme først! Men tro mig, hvis din beskrivelse af ham er sandfærdig og der ikke er flere hemmeligheder, så gør han det ALDRIG MERE og han krymper sig i skam.
Jeg ved det! Din beskrivelse passer til punkt og prikke på min uheldige helt, - og også mange andre du kan læse om her og alle andre steder! Hvad du vil og kan tro handler kun om dig og dine følelser og din kærlighed. Det tog mig 3 år at komme over, - og det gør stadig ondt.

i hvert fald ikke på ham.
Han elsker dig så meget, at han udsætter dig evt. sygdomme ved at dyrke usikker sex.. han elsker dig så meget at han dyrker sex i din bil... sikke en stor respekt han har for dig.
Men du kan tilgive ham og beslutte dig for at tro på ham og have det elendigt, for du vil sikkert som så mange andre se ham sammen med den anden kvinde for dit blik, når I har sex..dvs så er det sexliv ødelagt.
Eller du kan tage smerten ved brudet og finde dig en ny kærlighed.
du vælger selv dit liv.
vh anonym

Pris dig lykkelig for,at du fik det at vide om din mand.
Det viser meget tydeligt,hvad han regner dig for.Sagde han virkelig,at det intet betød for ham med hende den anden???Gud,hvor er han et svin.Selvfølgelig betød det noget for ham,eller gjorde han det ikke.Hvor er det typisk for en mand der bliver afsløret,at han bryder grædende sammen,og siger alt det ævl om hende den anden.Gu*v hvad han har sagt om dig,til hende den anden,sikkert at du ikke betød noget for ham,og at det var elskerinden han elskede og ville have,han skulle bare lige have tid til at sige det til dig,smart måde at holde på hende den anden.Du skal opsøge hende,og spørge hende ligud om hvad fanden der egentligt er foregået.I dette tilfælde skal du ikke tage hensyn til din mand,husk han har ikke taget hensyn til dig.Din mand er en stor løgner,bedrager,som du ikke kan stole på fremover.Ud med det svin,han foertjener ikke bedre.
Personligt ville jeg aldrig kunne røre sådan et svin igen.Lad ham endelig få hende den anden,så kan hun samle stumperne op efter ham.

tilgav du ham? Once a cheater, always a cheater! Elskede han dig ville han ikke gøre det, slut!
Tag alle hans ting og brænd dem, eller giv dem til Røde Kors og skift låsene ud i alle dørene og det kan ikke går for hurtigt!!!

På trods af 18 års samliv og mange års ægteskab var min kone mig utro med en tilfældig fyr. En person der gav hende enorm opmærksomhed og kom kravlende tilbage uanset hvor meget hun afviste ham, sparkede til ham og hånede ham. Jeg var forundret over hvordan hun kunne falde for en person uden rygrad og som ofte opførte sig manisk.
Årsagen var nok, at hans kærlighed til hende var betingelsesløs, hvor man nok i et par stiller større krav. Hvis personen kommer kravlende igen, så falder modparten i og lyver sig ud af affæren. Min kone løj for mig gang på gang og selvom jeg havde håndfaste sms'er og e-mail så forsøgte hun at lyve sig ud af tingene. Jeg måtte til sidst smide hende ud, da hun blev ved med at påstå, at nu var det slut, men tingene fortsatte. Det er ikke nok at den der har været utro melder fra, personen kan blive påvirket konstant af den hun/han var utro med. I mit tilfælde sendte ham hun var utro med flere end 100 sms'er og mails om dagen og hun faldt i igen. Gang på gang.
Hun levede et liv hvor hun aldrig har haft problemer, masser af oplevelser, vi havde en god økonomi, et hjem og et familieliv, samtidig med at hun førte et singleliv uden børn når hun var hos den anden part der var 10 år yngre og hverken havde børn eller familie. Hun havde det hele.
Jeg smed hende ud efter at have givet hende op til flere chancer. Pludselig krakelerede hendes liv, da hun fandt ud af, at manden var totalt uden indhold, vores børn var meget påvirkede af skilsmissen og alt det hun havde var væk.
Pludselig fandt hun ud af, at når man træffer et valg, så betyder det også ofte et fravalg.
Sålænge din mand både har dig og samtidig kan vælge elskerinden til, så bliver han ved. Derfor brød han også sammen, da han i ganske kort tid kunne mærke, at han havde en risiko for at miste dig. Men da du tilgav ham, lod han sig igen påvirke af den anden part, som sikkert ikke vil slippe ham, da hun selvfølgelig også håber på et liv i kærlighed.
Min kone og jeg var fra hinanden i et halvt år, men hendes forhold til den anden holdt kun 14 dage, da hun pludselig fandt ud af, at den sindsyge forelskelse hurtigt afløses af en hverdag. Vi bor nu igen sammen og har gjort det i 2 år. Om vi nogensinde bliver gift igen, tør jeg ikke sige. Jeg tør nok ikke, men vi elsker hinanden og i dag er hun hunderæd for at jeg skal give op og igen sparke hende ud.
Det er ikke let at tilgive, men det kan lade sig gøre. Jeg er ført nu, efter 2 år holdt op med at tjekke mails og sms'er, men det har været hårdt. Heldigvis flyttede fyren fra byen, hvilket gav større ro. Men efter at hun har åbnet op, har hun også fået et mere realistisk billede af fyren og jeg er nu overbevist om, at han aldrig kommer ind i billedet igen. Dengang kunne hun ikke se det, selvom hendes veninder, familie og omgangskreds var dybt rystet over at hun kunne falde for sådan en type.
Jeg håber det lykkes for Jer, men du skal være sikker på, at det er ham du vil have og at du vil kæmpe for at stå det igennem for det er ikke nemt. Du bliver nød til at vise ham, at han ikke blot kan vælge til, men såfremt han vælger at fortsætte med hende, så er du ude af hans liv.

det du skriver om at han løj også efter (den delvise) tilståelse, har jeg også oplevet og har efterhånden forstået at han løj fordi han ville minimere MIN sorg og vrede og fordi han - fejlagtigt - troede, at jeg nemmere ville tilgive en 'mindre' omfattende affære. Der tog han fejl og har indset det; det gjorde ondt meget meget værre, at han fortsatte med at lyve. Jeg og sikkert også du har opfattet det som et forsøg på at beskytte elskerinden og deres 'kærlighed'. Af alt vedrørende utroskab er løgn det værste. At den man stolede mest på løj, - også selvom løgnen var et forsøg på at skåne os og gøre det lettere for os. Sig til din mand, at der ikke må være en eneste løgn imellem Jer, så har I en chance.

Jeg personlig ville ikke kunne stole på ham igen. Desværre. Jeg har selv levet sammen med en lystløgner. Og da jeg fandt ud af det, gik jeg min vej efter et sammenliv igennem 22 år.
I dag har jeg en kæreste, som kender min situation. Året efter seperationen var hårdt, røg direkte i en depretion, tudede som aldrig før, var frustreret og havde svært ved at stole på nogen andre. Var overbevist om at det var mig som var naiv og dum.
I dag 3 år efter, er jeg på den anden side. Elsker min kæreste over alt på jorden. Han og min veninde var her for mig, da jeg havde brug for dem begge.
Jeg rejste væk fra området, og har fået drømme jobbet. Desuden er jeg bleven en glad og positiv person.
Grunden til at jeg fortæller dette, er at jeg selv forsøgte at tilgive min X, for han havde absolut også mange gode sider. Men i den sidste periode, oplevede jeg at jeg mistænkte og checkede ham konstant. - og det tog alt for meget på mine kræfter.
Håber mit korte indlæg kan forståes.

hvad kan man så bruge statestikker til?
Jeg har i år kobberbryllup med min mand som jeg elsker af hele mit hjerte. Han boede i sin tid med en kvinde, som han havde 2 børn med. Jeg havde også selv 2 børn fra tidligere ægteskab.
Så det jeg blot vil sige, er at elskerinden også engang i mellem vinder.
Man begår ikke utroskab m. m. det er noget galt.

Jeg har oplevet efter at have afsløret min mand i have været utro, og som en tidligere debatør skriver, da lyver manden også efter at være blevet afsløret. Jeg har grebet min i flere løgne. Nu efter at det er kommet lidt på afstand, kan jeg se at det var for at beskytte mig. Jeg skulle ikke vide at de har været væk sammen på weekend og at jeg ikke skulle have en masse spøgelser at kæmpe imod. Desværre var jeg for pågående i min søgen efter hvad der var sket hvor og hvornår og hvor ofte. Jeg har nu mange spøgelser at kæmpe med. Min mands elskerinde har helt sikkert opfattet dem som værende "sammen", men jeg har også set hvilke mails han sendte hende og omvendt, han har ikke lovet at flytte sammen med hende eller at de skulle have et "liv" sammen på den måde, men i starten af forholdet havde han store følelser for hende, da han troede at han lærte hende rigtig godt at kende gennem flere mails og chat. Men det er jo også nemt at blive en illusion, men mange god sider og masser af overskud, når man bare sidder ved sin computer eller man mødes i smug i 3 timer eller tager på weekend sammen, hvor maden bliver lavet og der ikke er nogle "sure sokker at vaske". Det kan jo i en presset hverdag mellem to som bor sammen blive det man husker, og glemmer at der skal være tid til hinsanden og vi skal huske at tage os af vores kærlighed. Desværre slog min mand ikke bremsen i da han fornemmede at hun var "efter" ham, han følte sig set og elsket (glemte lige at jeg også elsker ham). Ham valgte at overse store røde advarselslamper, som burde have lyst, men han syntes at det var rigtig rart, at der var en som gav ham fuld og hel opmærksomhed. Han troede at de kunne være gode venner. Men når en vil mere end den anden og får muligheden for at fremstille sig selv i et rigtig godt lys, kan det være svært for os "koner", som de ser hver morgen med morgen hår, trætte efter at have puttet unger, været på arbejde og ikke haft fem minutter til sig selv, ja så er det nemt at blive fristet, nemt at bilde sig ind at hende der hjemme, hun elsker mig nok ikke mere, ikke på sammen måde som elskerinden, som har tid og overskud til at lytte og give fuld og hel opmærksomhed. jeg skriver dette lange indlæg, fordi jeg tror på at man kan komme videre hvis kærligheden er stærk nok, men du skal være helt sikker på din kærlighed til ham. Det er hårdt arbejde og det gør rigtig meget ondt og du får brug for at have en virkelig god fortrolig at dele dine sorger og bekymringer med ellers bliver du skør. Jeg har valgt ikke at benytte vores fælles omgangs kreds , ej heller familie, men en rigtig tæt og god veninde har været en super støtte. Hun gav udtryk fra starten af, at jeg skulle vælge hvad jeg følte var rigtigt. Hun ville kunne forstå hvis jeg valgte at blive, og hun ville kunne forstå hvis valget blev at jeg blev nød til at gå, for at passe på mig selv. Det var og er en kæmpe hjælp og en lynafleder, når jeg bliver vred, ked af det , skuffet og bange. For det bliver jeg fortsat og jeg tror, at jeg vil blive det i lang tid endnu. Men nu er det din historie og dit liv, du skal til at finde ud af hvorledes at du kan komme videre og jeg vil sige, at du skal kæmpe, hvis du har en stærk og stor kærlighed til manden, men du skal også mærke efter om du synes, at det er kampen værd.
Rigtig mange gange held og lykke med DIT valg. Knus herfra til dig jeg ved du har brug for det.

kunne være noget der var galt med den utro, ikke? Lad nu være med ALTID at give den bedragne skylden for ikke at være nok; - den er FOR billig!
- Man kan sagtens bruge statistikker; du er bare så heldig, at din mand og du selv er den del af mindretallet, hvor det var kærlighed, det handlede om og ikke kun liderlighed og eventyrlyst! Han valgte dig forhåbentlig ikke bare fordi konen var ubrugelig!

Meget muligt at elskerinde var "efter" din mand. Men det var vel ham der var dig utro - og ikke hende. Din mand kunne da bare ha lukket ned for mailen og kontakten. Fordi man er venner med en af det andet køn, så behøver man jo ikke at dyrke sex. Hold op med at gøre din løgner af en mand til en stakkel. og hvis elskerinden troede de var sammen, så har din mand nok også sagt mere end "nej" til hende. Der skal altid to til tango!

jamen det gælder vel også i forholdet?
Det handler ikke om at gøre manden til en stakkel men om at han har kvajet sig men det betyder ikke altid være = at de ikke elsker mere...
Ja der vil være løgn efter de er opdaget - det er damage control - jo mindre du ved desto mindre såret bliver du - konsekvensen af deres handlinger går op for dem lige der hvor det står malet i dit ansigt.
Der sker kun 1 ting ved at grave - du bliver fyldt med had. - du vil ikke forstå hans handlinger eller for den sags skyld de løgne han har fyldt hende med - for han har ko heller ikke været ærlig der vel.
hvis du føler med dig selv at du vil ham så må du lige der tage ansvar for at du skal kunne tilgive ham en dag - tag det fra en der gravede mig selv ned i det sorteste hul - det gavner ikke og jo mindre du ved er netop det bedste. Du skader dig selv ved at grave - men det er IKKE det samme som at der ikke SKAL være ærlighed fremover men lad vær med at grav efter de klamme detaljer - nej du behøver ikke vide hvor eller hvordan... Din kriger skal ikke have de værktøjer til at lave billeder til dig! - det fik min og det kan netop ødelægge sexlivet i en stor grad - men nu går vi efter kærlighedslivet istedet og når kærligheden er der er der ikke plads til billeder.
Og hvor ondt denne gør - ja vi har en andel i at utroskab kan finde sted.
Og den gør sgu ondt! - men vi havde en andel i at vi ikke var bedre og at dette kunne finde sted...

Jeg ønsker dig så meget held og lykke med din beslutning - jeg føler med dig jeg ved hvor svært det er at stå hvor du står lige nu.
Et stort kram til dig - hvis du inderst inde ved og føler at han fortryder og elsker dig så stol på dit hjerte - du kan få noget der er bedre end det var før...
Lotte

for at de mænd, som vælger at bedrage deres koner!!! Min mand var mig utro med en kollega gennem lang tid. Hendes mand opdagede det og ringede til mig. Helvede var løs og min mand fremstammede mellem snot og tårer at han aldrig havde elsket andre end mig. Jeg var helt opløst og kæmpede for at få styr på alle mine tanker. Han lovede at der ikke ville være mere kontakt mellem dem, sagde gang på gang, at hun ikke havde betydet noget for ham, - at hun bare havde været spænding og let tilgængelig sex. Han tillod sig endda at hentyde at hun ville meget mere end ham og jeg var sygelig jaloux. Vi kæmpede os gennem et år. Mange tårer og angreb fra min side. Jeg kunne ikke glemme hans mange løgne, kunne ikke glemme hende og det som hun havde gjort. Vi drog sammen i parterapi og jeg troede at vi var på rette vej.
En dag finder jeg en bunke breve min mand havde skrevet til hende. Den ene kærlighedserklæring efter den anden. Tanker om hvordan hun påvirkede ham, hans betagelser af hendes krop osv. Og sjovt nok er det hende der bakker af og ikke ønsker mere end en affære. Brevene er fra tiden, hvor de så hinanden og det stod pludselig klart for mig at min mand var blevet hos mig, fordi han ikke turde andet.
Han var for bange for omverdens omdømme, for min vrede og mit brudte hjerte. Han var bange for at miste hans børn og trygheden omkring hele vores familieliv. Men det var hende han tændte på, hende der vakte hans tanker og gjorde ham til en mand. Hun havde betydet det hele og hendes kærtegn, kys og tanker havde været langt vigtigere for ham end mine. Og så havde han hele tiden holdt fast i at hun ikke betød noget!! (som om det var bedre, at han valgte at være mig utro med en der ikke var vigtig - hvor meget kunne JEG så betyde?????)
Jeg valgte skilsmisse og min mand tiggede og bad mig om at tage ham tilbage. Men jeg ved også at han bankede på hendes dør. Sådan er mand, - de er bange for at ændre noget, bange for vores vrede. Men de vil gerne ha det hele. Og det får bestemt deres hjerte til at banke og boble!!!
Så nej du skal ikke tro på ham. Og alle jer andre der bilder sig ind, at Jeres utro-mænd er blevet tvunget til, ikke har ment noget med det, som har fortrudt det hele - glem det!!!!De kommer aldrig til at elske jer mere, end at de ville gøre det igen. De har nemlig allerede brudt grænsen - og er sluppet godt fra det.
I dag er min ex-mand alene. Og gud, hvor han dog fortjener det!

var du allerede holdt op med at elske ham før utroskaben?
Har du overvejet at alle elskerinder, utro mænd og koner ikke nødvendigvis er ens?
Bortset fra at min partner allerede havde gjort det helt forbi med elskerinden inden 'tilståelsen' er vore historier,- som alle vore historier - , meget ens, men forskelle på de implicerede parter gør jo at 'sandheden og det rigtige' er meget forskellig for os. Alle utro mænd er ikke som din, alle elskerinder ikke som din mands og selv om jeg alt for smerteligt kan sætte mig ind i og genkende de følelser du har haft i forløbet, er vi 'koner' jo heller ikke ens.

for utroskab. Pas på med at du ikke kommer dtil at opfatte dig som et offer. Det er du ikke. Du er er gæv kvinde der inderst inde godt ved hvad du føler. Nu skal du "bare " lige have dine tanker redt ud. Engang imellem kan man få gode råd her. Men at begynde at generaliser" sådan er alle mænd - en gang utro osv...nej det vil du ikke høre fra mig. Jeg har også været hvor du er nu og føler med dig. Overvej meget hvad du spørger om - du kan risikere at få svaret og det gør dig intet godt. Jeg fik mange svar - nogle var konstruktive for mig- andre lagde mit liv i kaos. Hvis du vælger at tilgive skal han være med på, at i er nødt til at snakke meget om hvordan du har det. Opsøg en dygtig terapeut. Men aller vigtigst: mærk godt efter inden i dig. Stil dig selv en masse spørgsmål og skriv svarene ned. Det er hårdt arbejde at ville tilgive - men det giver også meget igen. Bla. et dybere forhold hvor der er mulighed for at genopdage hinanden - og nye sider hos hinanden. Held og lykke

Jeg ved godt at det kan lyde som om jeg har gjort min mand til en stakkel som blev "jagtet" eller ikke kunne sige nej. "nej" er i sig selv et ret let ord at skulle finde frem for at undgå at kvaje sig. Men det jeg vil prøve at sige er, at man skal huske på hvad man selv føler og hvad man er villig til at betale i kampen for det forhold man har. Jeg er villig til at betale en høj pris for at få vores liv til at blive bedre. Men efter en tur i vride maskinen og det følelsesmæssigt helved som vi er midt i og prøver at arbejde os igennem, da lige gyldigt hvordan jeg anskuerer tingene, så elsker jeg fjolset og han elsker også mig (dette er jeg sikker på, på trods af løgne og bedrag. jeg har læst alle mails og ved hvad han har fortalt hende gennem disse mails). Der ud over er vi to mennesker som har valgt at få børn sammen. Dette valg gør for mig, at vi skal kæmpe endnu hårdere og undlade at lade vores kampe gå ud over børnene. Hvis det rigtige bliver på sigt, at vi må gå hver til sit, fordi vi ikke kan finde frem til hinanden igen, så skal det ikke være et måske brud eller et svingdørs brud, det skal være et brud som er velovervejet og hvor vi har gjort alt hvad vi kan, for os. Andet mener jeg, efter at vi har haft et godt ægteskab og har haft mange super skønne stunder sammen, ikke at jeg vil være bekendt overfor mig selv og ikke mindst mine skønne unger, samt, hvor vanvittigt det end lyder, så også overfor min mand, som jeg stadigvæk elsker, selvom det er svært både at rumme vreden og kærligheden på samme tid så mener at det er værd at kæmpe for. Det var egentlig derfor jeg skrev. Jeg synes man skal mærke efter og være sikker på hvor stor og rummelig ens kærlighed er til "fjolset(læs den utro part). Jeg er ikke en stakkel, min holdning har været, at jeg aldrig ville finde mig i et sådanne bedrag som min mand har udsat mig for, til enhver tid ville jeg have sagt, at så fik han sparket, og jeg ville aldrig have noget med ham at gøre igen. Men selv kort efter jeg fandt ud af hvad der havde foregået, da var jeg sikker på, at jeg ville kæmpe for vores forhold, fordi min kærlighed er meget stor til ham og jeg er rigtig glad for at jeg ikke bare løb med det samme. For hvis det ikke går(hvilket jeg håber det gør) vil jeg kunne sige, at jeg troede opå min kærlighed og jeg forsøgte alt for at den skulle vinde over vrede og mistet tillid.
KH "konen"

Hej Lotte
Jeg vil egentlig bare sige tak for knuset og det er dejligt at se at der er nogle som er kommet videre og at det er værd at gennemgå smerterne og sorgerne sammen frem for hver for sig.
KH "konen"

Hvis man tilgiver sin partner skal man jo mene det... Så nytter det ikke at klynke hvis nye oplysninger kommer frem om gamle eskapader!
Se frem, og brug fortiden til at ruste dig til nutiden!!

at tilgivelse er en blancocheck! - En gang tilgivet, altid tilgivet!
Det lyder smukt og godt, men tænk dig den situation, at du får en 'ægtefællevenlig' minimeret version af utroskaben og tilgiver på grundlag af den og at der efterfølgende tilfældigt dukker en masse ændringer og tillæg op, som tilsyneladende ændrer sagen fra et fejltrin til en misforstået livsstil for en periode, - tror du så tilgivelsen holder? Jeg tror den skal genovervejes når din ægtefælles elsker/elskerinde f.eks. til alm. information sender dig hans/hendes tilsyneladende glødende elskovsbreve, hvor du omtales, som et bekendtskab under afvikling! Eller hvad synes du selv, kan det være lige meget om det er 4-6 knald med gummi og så et halvt års ubeskyttet, glødende kærlighed med en ekstremt 'tilgængelig' person. Så er det ligesom man igen og igen efterlyser nogle rigtig gode forklaringer og begrundelser og måske bliver lidt smålig med den umiddelbare tilgivelse
Min tilgivelse skulle og skal til stadighed lejlighedsvis genforhandles. Og det er hårdt for os.

Det er jo lige de ting man bør tænke over INDEN man tilgiver... Når man har tilgivet, så skal man se fremad... Ellers går det jo ikke, og hvorfor så tilgive?

det du siger, er at du på forhånd kan sige, at du tilgiver ligemeget hvad! Det er vist kun i romaner og bibler det kan forekomme! Men selvfølgelig skal man stå ved en tilgivelse, som er givet på sandfærdige forudsætninger.
Kender du nogen IRL der ikke vil vide, hvad de tilgiver, inden tilgivelsen bliver givet?!

Jeg siger ikke det er nemt...
Men mon ikke man skal være total blond hvis man tror at når ens partner har været sammen med en anden er det noget som partneren ikke ville? Partneren har da været total liderlig og rigtig meget sker jo i den situation... Så når tænker over tilgivelse skal man jo have det med i baghovedet... Tilgivelse er jo større end blot at se gennem fingre med et sidespring... Det er jo om man vil fortsætte et forhold på TRODS af det som er sket... Kan eller vil man ikke det skal man jo ikke tilgive, men afslutte og lade være at blive "i den kogende gryde..."
Men ikke nemt...