7tilføjet af

Skide sød, men følelser?

Hej SOL.
Jeg står lidt overfor et gentagende problem, som virkelig går mig på.
(Er en fyr på 19 år)
Jeg har det egentlig godt som sådan. Går i 3.g i en god klasse, gode venner, god familie osv. Jeg er tit i byen sammen med vennerne. Og tit finder jeg en pige, som jeg bruger noget af aftenen på at kysse med. Fedt nok, det er rigtig dejligt, men problemet kommer her..
Jeg som person (tror jeg) får alt for nemt følelser for folk, men "folk" får det ikke så nemt for mig. Så sent som i sidste uge var jeg i byen. Jeg mødte en sød pige som jeg kendte i forvejen og havde haft noget kørende med på et tidspunkt. Det ender så med vi kysser og har det rigtig hyggeligt. Vi aftaler så efterfølgende at finde en dag, bare os 2 hjemme hos hende. Det skete så igår, og det gik nu meget fint. Vi kyssede og lå og puttede osv indtil jeg skulle hjem.
Men så idag får jeg den velkendte... "Det var hyggeligt. Du er skide sød det er du virkelig! Men mine følelser er der bare ikke."
- Og den har jeg hørt før..
Får altid at vide at jeg ser godt ud, har flotte øjne og altid er skide sød. Men følelser er der bare aldrig. Og det går mig på, for jeg savner at være i et forhold, efter mit sidste som endte, fordi pigen mistede følelserne for mig... Ja... 😕
Er det noget man kan gøre noget ved, eller er det bare sådan jeg er? For det er virkelig irriterende, især fordi jeg så nemt udvikler følelser.
Episoden beskrevet ovenover med pigen fra igår var ligesom bare det, der fik det til at være nok, og få mig til at skrive dette indlæg. Det er tit at jeg efterfølgendem efter at ha kysset med en pige til en fest eller i byen, viser interesse for hende, men det ikke er gengældt. Ikke at jeg ikke er ked af det efter igår, for kan virkelig godt lide hende, men ja..[:|]
tilføjet af

Hej du, søde fyr :O)

jeg havde på et tidspunkt samme problem... Jeg er over 10 år ældre end dig og har (måske?) mere erfaring, men ja.. Derfor kan man sagtens have samme problem.
Jeg havde var i hvert fald rigtig træt af det og følte at jeg måtte ændre noget! For det var vitterligt det samme og det samme..
Jeg spurgte så en god ven og mig - i øvrigt en, jeg har lært at kende herinde på solen - som er mand, og noget ældre end jeg er. Jeg spurgte ham, hvad det er, I mænd gerne vil have. Hvordan kan man være for sød, for nem, for ja.. Alting!?
Hans råd var, at jeg skulle spille mere "hard to get". Der skulle være lidt mere isdronning over det. Mænd har jagerinstinktet i orden og det kan de godt li' at få "vækket til live" af og til. Det samme gælder for kvinder.
Du må prøve og være lidt mere kræsen og "trække den lidt", hvis du forstår? Lad være med at svare på sms'er, mails osv. samme dag. Lad være med og udlever dig selv i løbet af den første time i taler sammen og lad for guds skyld være med, at tro du har fundet dig en "keeper" bare fordi hun invitere dig hjem på hygge.
Der er INTET i vejen med at du gerne vil have en kæreste og at du føler du har en masse og gi' af - det er kun godt. Jeg forstår også godt hvorfor du er træt af det, men lad tiden arbejde for dig og prøv og læg det lidt om i baghovedet så du ikke tænker så meget på det... Koncentrer dig om dig selv og gem alle de gode følelser til den dag du møder den helt rigtige pige.. For hun skal nok komme! 😉
Ønsker dig al mulig held & lykke.
/Klokken 🙂
tilføjet af

råd

Hejsa...
Jeg har selv længe haft det på samme måde som dig, med at man tar i byen, og finder en man kysser med osv... og så tænker man jo straks at det kan være den eneste ene... Jeg har aldrig haft andet end dårlige erfaringer med de der scoringer i byen... Jeg er selv 22 år idag, og besluttede mig for på et tidspunkt at jeg ikke gad gå i byen med det formål at finde en fyr jeg kunne blive kæreste med, så jeg begyndte at gå i byen for at have det sjovt med mine venner. Jeg besluttede mig simpelthen for at holde op med at lede, og så pludselig en nat jeg var på arbejde, stod han der, og vi har været sammen siden.
Men vil gi hende der har skrevet det andet svar ret, det der med at spille kostbar er ikke kun noget kvinder har ret til, det kan mænd os sagtens, og det giver os kvinder mere blod på tanden, hvis de skal arbejde lidt for at få det de gerne vil have...
Nu skriver du selv at du bliver betegnet som en pæn fyr, og det er jo altid et kæmpe plus, men man skal jo os gerne have personligheden med. Ham jeg er sammen med nu, er ikke en fyr jeg ville have drømt om at falde for da jeg var 18 år.. der gik det hele op i om han var den lækreste i lokalet. Så snak lidt sammen og se om i ikke har noget til fælles, og husk at det ikke er alle der har lige let ved at udvikle følelser så hurtigt. Hvis man en eller flere gange er blevet såret, så lærer man at passe på sig selv.. Så ta det stille og roligt, så skal følelserne nok os komme...
Held og lykke med det...
tilføjet af

Det er jo ikke sikkert at du har mødt de rigtige piger....

Det burde jo ikke ha noget med dig, som person at gøre, men måske de piger du falder for???? Det er jo lige så muligt den anden vej rundt, altså at en pige har føleser og fyren ikke.
Hilsen en pige 😕
tilføjet af

Tak for svarene

Tak til jer alle 3.
Det med at spille mere hard to get, det er noget jeg har hørt før og prøver så vidt også at gøre det - synes bare det er svært. Og jeg ved heller ikke hvordan man skal gøre det rigtigt. Er der ikke en der vil prøve at forklare?
Jeg mener, hvis man nu er i byen f.eks. eller nogle stykker sammen, hvor hende pigen f.eks. er... Hvordan er man så hard to get men stadig ... ja?? 😖
Og jeg synes heller ikke at jeg udleverer mig så meget som det kunne i være i hvert fald. Godt nok igår, var det mig der to initiativet til at kysse, men det er ikke sådan at jeg ligger og fortæller hende hvor sød, dejlig og smuk hun er, og at jeg har følelser for hende osv - slet ikke. Har faktisk ikke nævnt noget omkring det til hende overhovedet. Ikke andet end at begyndte på at kalde mig søde, og det gengældte jeg så.
Og i byen og til fester gør jeg bare som det finder mig naturligt... Jeg ser fra starten at jeg synes hun ser sød ud. Så falder jeg i snak med hende, og kan hurtigt mærke om der er interesse fra hendes side eller ikke - og det er der! Ellers er jeg hurtig til at bakke ud. Vi har mange fælles venner så der snakker vi om dem, og ja alt muligt og ingenting, flirter lidt osv, etv. kysser, og det er så bare det... 🙂
tilføjet af

Hmm..

Svært at forklare, men noget med og virke lidt kold, uden og være sur. Du skal ligesom bare more dig og være lidt kræsen..
Men det ER svært. Tro mig 😉
Sikkert en kliché... Men du lyder sød, så det undrer mig... Tror sgu bare ikke du er rendt ind i den rigtige endnu......... 🙂
/Klokken
tilføjet af

re:

Mange tak for svarene ord orderne 🙂
Jeg må lede videre!
tilføjet af

savner dig

yffffffffffffttttt. lig på røven og sov...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.