Skruen uden ende

"You get the same order of criminality from any State to which you give power to exercise it." (Isabel Paterson), New York Herald Tribune
Historiens ulidelige gentagelse. Magt korrumperer, vi ved det, men vi gør ikke noget.:)
Er mennesket frit eller søgende en vejleder?
V.H. Modild

er du den bedste til at svare på !
-
Det er foruroligende at så mange mennesker der burde være oplyste søger ind i forskellige "ismer", er det mangel på ståsted❓er det mangel på mening med tilværelsen ?
eller er det bare dumhed ?

er ikke den eneste vejleder Mcpears.:)
Jeg kan ganske rigtigt pege en hulens masse vejledere ud, men du vil ikke kunne lide det.:)
V.H. Modild

Gør som VS i sin tid, Man kan kun sætte i så og så lang tid. Så slipper man for at man får for mange ben at gnave i??
M.v.h.
Molen

VS havde den mest sympatiske tilgang til det område, det skulle være et vilkår, ikke en mulighed.:)
V.H. Modild

kan godt lide ledere og førere!
Og dem der ikke mener som übermokken racist-pia, får sparket. Det er hvad de kalder tolerance og ytringsfrihed. Ligesom i nazo-tyskland.
Men der er jo 13 % fjolser der har stemt på dem.

Ja og også nedefter, tænker på skraldemandsmodellen hvor ledige kunne komme ind på arbejdsmarkedet i stedet for en person som ex. Skulle noget andet.!
Det vil vel sikre en mindre polarisering af samfundet, og større sammenhængskraft. Mindre fordomme mod ledige og omvendt.?
Jo mindre fordomme og større forståelse, des bedre verden?

Jeg kender nogle som har arbejdet på thrige-motorfabrik i trediverne hvor der var stor arbejdsløshed og fattigdom, der blev det praktiseret?
Var der mon mere solidaritet dengang?
M.v.h.
Molen

var genial på det tidspunkt, men upopulær langt ind i socialdemokratiet af flere årsager.
Solidaritet er jo ikke lige in for tiden, man kunne med god ret sige, at det er omvendt.. jeg ved ikke lige hvilket begreb der passer bedst her.
Som jeg ser det, er der ikke mange, der kender begrebet solidaritet, men det er stærkt nødvendigt at genopfinde hurtigst muligt.
Polariseringen foregår på flere niveauer i dag end tidligere, som jeg ser det. Det er stadig ikke godt.
V.H. Modild

Du skriver:
Solidaritet er jo ikke lige in for tiden, man kunne med god ret sige, at det er omvendt.. jeg ved ikke lige hvilket begreb der passer bedst her.
Det må vel være værdiopløsning, selvom det er et hårdt udtryk at bruge?
Det er jo faktisk det der sker når der opstår borgerkrig.?
Nej det er nok for kulturpessimistisk og for meget lommefilosofi.?
Lidt teori jeg læste engang en herre der hed durkheim, noget med arbejdsdeling, hvor samfundet udvikler sig mere og mere specialiseret og der opstår modstridende interesser imellem grupperne, dette fører til manglende solidaritet og fremmedgørelse?
Omvendt har jeg læst en herre der hedder Thomas ziehe, tror jeg nok noget om den kulturelle ambivalens, eller det kan gå fremad på nogle områder humanitært, tilbage på andre?
Det er vel det vi ser med det moderne samfund, nogen steder har man indflydelse på sin arbejdssituation, andre slet ikke og så fremdeles?
Nå nu bevæger vi os væk fra emnet, og vi kan sige som Viggo Hørup” mistillid til magten”
M.v.h.
Molen

Og svar mig om det er det du kalder tolerence, og forstår ved ytringsfrihed ?.

at du bevæger dig væk fra emnet, du er jo ude i en afsøgning af forklaringer til selve spørgsmålet om, hvovidt vi er fire eller faktisk behøver en vejleder.
Det du kredser om med dine henvisninger er som jeg ser det, begrebet "kulturel frisættelse", som Ziehe jo anvendte.
Det er en svær størrelse, men meningen er jo, at der ingen herre er mere, enten i form af et værdisæt, hvad enten det er religion eller en isme, eller det handler om en rollefigur som en fader eller anden person.
I et kulturelt frisat samfund, er identitetsskabelsen overladt til den enkelte, da ingen traditioner mere kan anvendes som referenceramme for en forståelse af en selv.
Der ligger begrebet "solidaritet" og dets vanskeligheder begravet, vil jeg mene.
For mange har solidaritet været et begreb omhandlende en gruppering, en subkultur som f.eks. en faglig sammenslutning, men det er ikke den solidaritet vi mangler...eh... well, den mangler jo også, hahaha men en solidaritet bygget på en forståelse af, at vi alle er mennesker, at vi i et eller andet omfang er henvist til hinanden, som Løgstrup siger. Det er den solidaritet, vi skal have fundet frem.
V.H. Modild

Solidaritet.+ lidt skepticisme +spekulation +lommefilosofi(uden dog at være selvoptaget, narcissistisk håber jeg sandelig ikke da!!)
Ordet solidaritet står i modsætning til individualisme, som jo meget præger vor kultur. Men den er vel kommet
Pga. den stigende velstand, vi har set fra 60èrne og opefter. Vi er blevet økonomisk uafhængige af hinanden, hvilke giver et paradoks idet vi ser en stigende ensomhed. Det er vel også i den periode vi ser en stigning i kriminalitet.?
Mennesket når det er fri fra dogmer og ismer så står det tilbage med en følelse af angst, frygt, og afmagt. Det må derfor selv skabe sin mening med tilværelsen for at komme over sin angst. Eksistentialisme, fortiden er skylden, fremtiden er angsten. Man skal derpå samle sig og tage sig selv ansvarlig.?(svært for nogle, let for andre)?
Mennesket er også et socialt væsen og behøver et fællesskab, som kan give sig udtryk i mange forskellige subkulturelle miljøer.?

Det minder mig om en bog jeg engang har læst af Rousseau, oprindelsen til uligheden, og for ham var det civile samfund kynisk.
For Rousseau er det civile samfund et trick som de magtfulde bruger mod de svage for at fastholde deres magt eller rigdom. Og nu gengiver jeg det jeg har forstået af den, Han siger noget med:
Menneskets kontakt med andre mennesker har ført til at han har udviklet "amour propre", som er en form for "moralsk mig" som skaber bekymring om, hvordan andre ser ham. Amour propre har fire konsekvenser: (1) konkurrence, (2) sammenligning af sig selv med andre, (3) had og (4) indre trang til magt. Disse fører sammenlagt til Rousseaus kyniske civile samfund.+ vist også nok misundelse så vidt jeg husker Måske noget sludder han her skriver?
Med hensyn til individuel contra kollektivisme, så mener jeg ikke at individet skal underlægge sig fællesskabet kun hvis alle andre sulter?
Omvendt heller ikke at individet skal frigøre sig fra fællesskabet, eller Luther ingen er mere fri end de er bundet? Det vil jo også ende i den rene ensomhed? Der må således være en balance.
For nu at vende tilbage til ordet solidaritet, så kan man sige at fattige mennesker holder sammen, fordi de har det samme mål at stræbe efter, nemlig fri fra fattigdom og undertrykkelse?
Og med hensyn til Løgstrup at det skal være en mere menneskelig solidaritet. Så kan man spørge hvordan kan man så det når ord som mangfoldighed, retten til forskellighed er gode ting, gudskelov for det.!!
Men det bliver vel mere individualisme? I stedet for solidaritet fællesskab?
Solidaritet kræver vel enighed på det menneskelige plan(alle enige= ensretning)??
Vi er jo i modsætning til USA enige om en fælles sygesikring. Heldigvis.
Med hensyn til vejleder er jeg meget i tvivl, idet meget af det mine forældre har sagt, har været forkert for mig, men ikke for dem?. Og her er jo også et paradoks idet forældre kan vel kun opdrage ud fra egne erfaringer og det er der vel ikke noget ondt eller forkert i? M.v.h. Molen

Med hensyn til rousseau så blev han vel misbrugt i pol pots regime i cambodia, og vejleder, rollemodel kommer vi ikke uden om, ihvertfald på det humane område.
m.v.h
molen

Solidaritet er som jeg ser det, muligt uanset om samfundet opfatter sig som et kollektiv, et fællesskab eller bestående alene af individualister.
En solidaritet der helt naturlig igangsættes med global tanke, ligger fint til både det kollektive som det individuelle.
Det giver ikke mening at tale om et individ uden at have et fællesskab at holde det individuelle op mod. Palle alene i verden var jo i virkeligheden også et mareridt.:)
Mann kan diskutere, om det er smålig nærighed, der fjerner det moderne menneske fra en fællesskabsfølelse, eller det rent faktisk skulle være det faktum, at kampen for en identitet og større mening med tilværelsen er blevet mere usikker.
Rousseaus samfundspagt er vel et glimrende billede på et stort fællesskab fyldt med individualister.:)
Jeg tror, at tidens ide om individualisme bliver fejlfortolket derhen, hvor man tænker sig fri, som en frihed fra det andet. Det vil indlysende ende galt, da det andet er en del af dit liv.:)
Frihed er en accept af mangfoldighed som et vilkår, der bibringer dig netop følelsen af at være fri, da accepten jo strømmer mod dig far det andet.
Tidens opfattelse gør, at man glemmer, at for at denne frihed kan fungere, skal der være almindelige hensyn til andre.... du kan ikke effektuere din frihed, hvis den begrænser andres. Du kan synes det er en god ide, men hvis det går den anden vej, vil du ikke være helt så tilfreds.:)
Den moderne opfattelse af frihed, giver med andre ord solidariteten vanskelige vilkår, da frihed og det individuelle opfattes som en frihed fra det andet.
Jeg vil mene, at den forklaring holder langt hen ad vejen, men vil dog ikek afvise, at andre forklaringer kan give et bredere billede af "problemet".:)
V.H. Modild

Det er blot sund fornuft.
Mjølner var thors hammer. Den bruger nazister ofte som symbol. Er du nazi?

Det burde du da selv kunne svare på !..... har du da set mig i dit klubhus ?......