Skrækken for at være anderledes

Der kom lige nogle tal på hvor mange mennesker der ikke var sammen med den de virkelig elskede, men havde lært at elske den de var sammen med i tråden "er du sammen med den du elsker?".
Tallene var godt nok fra USA, men alligevel...
Jeg mener, som individuelle mennesker har vi så travlt med at gøre os selv anderledes end alle andre, men når det kommer til hvordan vi lever vores liv, skal vi helst ikke være anderledes, vi skal være som alle andre og gøre hvad andre gør.
Hvorfor er det så vigtigt at have en partner, bare for at have en, at bo i provinsen i parcelhuset og have nogle børn, når det i mange tilfælde ikke er den man virkelig ville være sammen med og for en del, ikke det man virkelig ville?
Jeg har selv passeret de 30 og har i de sidste mange år jeg har mødt mænd, hørt om hvor desperate de er, fra de er 27 og opefter bliver de helt vildt desperate og tænker kun på at få hus og børn, men jeg nægter at tror på at alle de single mænd over 27 som bor i København er desperate (nu har jeg selvfølgelig hellere ikke mødt dem alle, men overdrivelse fremmer forståelse ;o)) Jeg håber og tror mere det er den her følelse af vi skal gøre som alle andre om det er det vi vil eller ej, så må vi endelig ikke gøre os anderledes i livet.
Hvad er det der er farligt ved at sige vi vil noget andet med livet?
Jeg er ikke bange for at sige hvad jeg vil, men næsten altid skal jeg hører på den der: bare vent, du vil det samme som alle os andre om nogle år....
Og så kan jeg ellers stå og se målløs på personen og være chokkeret.
Ja det kan da være jeg skifter mening, der er dog ikke stor sandsynlighed for det, men hvis jeg havde siger jeg vil det som alle andre vil, så der er ingen der siger noget.....
Det er da lidt underligt, du/jeg må bare ikke leve dit liv anderledes end alle andre!!!!
Og hvorfor så ikke det???

Jeg oplever da stadig at folk kommer med bedrevidende bemærkninger, når jeg siger, jeg vil leve alene, men det er i aftagende i forhold til, når jeg sagde det som 36-årig.

er meget enig med dig
Har tidligere skrevet et indlæg om det
http://www.sol.dk/sgo/C2/http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=742071

Jeg er ked af at høre, at du lider under, at folk absolut skal have dig ind i folden. Jeg ved ikke noget værre end flokmentalitet. Det er som om, folk er bange for dem, der tænker selv. Jeg har altid været anderledes, og jeg kan love dig for, det har gjort mig stærk - for altid har jeg skulle forsvare mig. Først fordi jeg ikke ville have børn. Så fordi jeg ikke blev gift. Og så fordi jeg var imod EU/euroen - her fik jeg at vide, at det kun var uintelligente/uuddannede mennesker som var imod - og sådan kan jeg blive ved. Jeg har stærke meninger, men det meste af mit liv har jeg ikke været god til at argumentere for dem, og derfor troede folk, der kan snakke én ihjel, at de havde overbevist mig, men det gjorde de ikke.
Det er uretfærdigt - men jeg har et godt udseende, og derfor blev jeg ikke "drillet" eller overset mere end jeg kunne klare. Skæbnen ville, at jeg som 44-årig mødte den store (og sjældne) kærlighed - en mand der er ligeså klog som han er smuk, og individualist ligesom jeg. Han havde børn, så mor blev jeg også. Heraf kan man måske udlede, at når bare man følger sine overbevisninger, så udvikler livet sig "rigtigt" for dig. Men du skal vide, at en individualist aldrig får fred, for de andre gennemsnitsmennesker vil altid prøve at få dig til at tænke som dem.
Lige nu er det f.eks. rygning, det gælder. Det er en af vores største lyster at ryge, vi nyder hver eneste cigaret. Vi er begge født med et godt helbred og det har vi stadig, hverken vi selv eller vores børn lider af andet end en forkølelse en gang om året.
Vi nægter at lade andre bestemme, hvordan vi skal leve vores liv. Dette irriterer visse mennesker, men ikke dem, vi har i vores omgangskreds - den vælger vi med stor omhu. Så kære ven, lev dit liv i følge dine overbevisninger, og vælg de mennesker fra, der ikke kan acceptere dig, som du er.

Endnu en individualist stiller sig til flokken :)
Åh hvor er det rart at vide man ikke er den eneste i verden :)

Ja, det er svært at skille sig ud fra flokken, så får man klø! Måske er det fordi gennemsnitsmenneskene, som har fulgt normerne, bliver konfronteret med deres egne valg, når de ser andre, som følger deres egne overbevisninger. Måske er de bange for, at de valg, de har foretaget, alligevel ikke var de rigtige, for de har jo bare fulgt med strømmen. Du skal have dig en kæreste, du skal giftes, du skal have børn - hvilket betyder: Du skal have de samme problemer som alle os andre. Jeg husker EU-debatten rigtig godt. Det er latterligt at tænke på nu. Jeg kan huske, der stod i Berlingske, at en udersøgelse viste, at det kun var uuddannede folk, der var imod. Jeg blev så gal, at jeg opsagde mit abonnement, og jeg har aldrig savnet det siden. Røgdebatten er fuldstændig magen til. Men den er kun et symptom på det indlederen skrev om - folk hakker på dem, der ikke gør som flertallet.

Jeg tænker nu ikke så megt på migselv, for det er ikke ofte at jeg får at vide at jeg ændre mig, men mere generelt.
Jeg mener, det er vel ikke alle mænd over 27 år som er desperate efter børn og parcelhus i provinsen eller??
Og er alle kvinder bare gale efter at få børn?
Tja.. samtlige kvinder jeg kender over 30 år som ikke har fået børn de gider ikke børn, men sjovt nok er det også os der er singler trods vi ser godt, har god økonomi, egen lejlighed eller byhus og spontane og fulde af liv, men vi gider ikke børn og parcelhus og provinsby og derfor er vi ikke attraktive blandt mændene. Okaj, vi er nok også blevet så trætte af at høre om mænds desperation, så når de starter med at sige at de drømmer om børn og hus så går vi, så de får aldrig rigtig lov til at sige at de måske ikke rigtig mener det, men det er det alle andre gør - ikke mener vi har forsøgt i flere år, men tålmodigheden er sluppet på.
Og jeg synes det er sørgeligt, for for os kvinder har en et forestilling om at de mænd egentlig ikke lever det liv de vil, men det der forventes og de hele tiden har fået af vide er det rigtige.
Men det er måske os der bare er ude af trit med mænds virkelige ønsker når de har passeret de 27??

Der er masser af mænd, der ikke vil ha´ børn, langt flere end kvinder, der ikke vil. Stå fast på dine standpunkter, så lever du lykkeligst. Og før eller siden finder du én, der tænker som dig.
Et liv uden børn er et liv i evig selvforkælelse. Og ved du hvad? Sådan en tilværelse, vil jeg have i mit næste liv. Jeg vil ikke have børn én gang til! Jeg er dybt lettet over, at vores børn nu endelig kan klare sig selv (de er længere om at stå på egne ben økonomisk end nogensinde før i historien). Endelig er vi fri til at gøre alt det, vi vil. Før kom børnene først - men aldrig mere!

Nu er det ikke fordi jeg savner en partner, jeg har det godt med ham jeg har.
Jeg har ikke skrevet denne tråd med henblik på migselv men mere alle de mennesker der gør som der forventes isteden for at leve det liv de vil.
Jeg ved ikke rigtig med om det stadig er kvinder der helst vil have børn.
Jeg kender ikke en eneste mand over 30 år der ikke har fået børn og som ikke er skruk, tilgengæld kender jeg ikke en eneste kvinder over 30 år der ikke har fået børn og som gider børn.
Jeg ser mere billedet af at kvinder ikke rigtig gider børn mere, men denne meget dårlige barselsordning (dårlige for kvinder) der er i Danmark + pasnings problemer øger heller ikke lysten hos kvinder.
Jeg kender flere kvinder der har fravalgt børn pga. den danske barselsordning.

utroligt at du ved hvad alle andre vil ?
Det er da fint at du vælger som du gør men lad da andre selv vælge hvad de vil. Det er vel kun en selv der ved hvad der er rigtig for en selv

Hvad i alverden er der i vejen med den danske barselsorlov? Mange andre lande misunder os den.
At have børn eller ej er vel et spørgsmål om overbevisning og holdning - ikke om penge - eller hvad?

Jeg vælger ikke for andre, jeg snakker ud fra erfaringer og ud fra hvad jeg ved.
Jeg kender selv flere der er endt i parcelhus med børn, der dybest set ikke gad det, men manden og samfundet har ligesom har taget beslutninger fra dem om at det var det rigtige - som en selv siger.
Og jeg ved godt det er fordi de er svage og det er synd.
Men undskyld hvis jeg trådte dig over tæerne ved at sætte spørgsmålstegn ved at parcelhus og børn er glæden for alle.

Jeg er personligt ligeglad med barsel, da jeg er steriliseret.
Men mange af mine bekendte tør ikke få børn i fare for at de skal være på barsel så længe, de vil max gå 6 måneder, men da der - her i København ikke er pasningsgaranti efter 6 måneder, vil de ikke.

Jeg kan godt følge dig, der er i dag mange ting man skal forholde sig til mht børn.Det gælder arbejdsmarked, geografi (forældre langt væk) arbejdssituation, pasningsmuligheder, større risko for at blive alene med barnet, og meget meget mer'
Det er da heller ikke alle hvis liv er lykkeligtst i et hs med børn og en kone/mand.
Der følger mange ting med når først man har sagt a har man også sagt b.
Jeg er personligt selv en af disse kvinder der ikke synes at dette liv med børn og fast etablering er det skønneste i verden.
Til debatøren der ikke mener børn har noget med penge at gøre.... Jo det har, mer og mer'
Godt der er nogle der er økonomisk bevidste, det er trods alt skatten der betaler for halvdelen af ''barnet''

Jeg bor hverken i parcelhus eller har/skal have børn
Jeg kan bare ikke forstå hvor fanden du kan vide hvad folk virkelig vil .... ????
Erfaring ?????
Tror du gerne vil have alle andre til at passe ind i det du ønsker. Der er sku da ingen der kan sige hvad det rigtige er for alle mennesker.
Så lev dit eget liv som du vil og lad dog være med at bekymre dig om hvad andre gør ... det er ikke udtryk for en tilfredshed at brokke sig !!!
Måske er du i virkeligheden misundelig syntes du går meget i forsvarsposition og fejer de andres kommentar af bordet.
Du er vist ikke selv tilfreds !!

- børn har meget med økonomi at gøre. Vores børn er endelig blevet i stand til at klare sig selv økonomisk - det tog dem 25 år at komme så langt! I al den tid har vi tilfredstillet deres økonomiske behov forud for vores egne behov. Men nu kan det være nok! Nu forkæler vi os selv uden at skænke det en tanke, om der bliver noget til dem engang.
Nu er det vores tur til at være egoistiske - det fortjener vi, og børnene måber! Og hvis vi får flere liv end dette, vil vi ikke have børn næste gang.

Jeg ser på alle de unge stakler, der kører rundt med deres barnevogne. De aner ikke, hvordan det bliver senere. Vores næsten-voksne børn (og deres kammerater)er mere materialistiske end nogen tidligere generationer. De vil ha´og ha´, og er ligeglade med, om der er noget tilovers til forældrene. Det er et konstant pres, og det værste er, at de helst ikke vil knokle for at skaffe pengene selv. Vi har selv knoklet, så det er underligt for os, at de har den holdning. De unge med barnevognene er selv langt mere egoistiske end vi er/var, så hvordan vil de reagere, når deres børn vokser op og vil ha´forældrene til at punge ud hele tiden??

Jeg er meget tilfreds.
Og jeg forstår ikke hvad det er du snakker om.
Jeg har på intet tidspunkt sagt at alle ville noget andet end det de gør eller at alle ville leve det liv jeg gør - og heldigvis da, så ville verden jo ikke bestå.
Jeg oplever bare mange og kender mange der lever et liv de egentlig ikke ville, men de har gjort som samfundet og andre synes er rigtigt for dem - det er vel at mærke ikke dem alle der har sagt det, kun nogle af dem, de andre brokker sig bare konstant over deres liv og over de ikke gør de ting de virkelig vil.
Men jeg synes bare det er synd at nogen gør nogle ting de ikke gider for - som min egen kusine siger - hun vil jo ikke være anderledes end andre.
Og så læste jeg desuden under tråden - er du sammen med den du elsker? - at utrolig mange mennesker er samme med en partner som de egentlig ikke elsker og det er da ualmindeligt sørgeligt men det er måske bare mig dig synes det......

jeg syntes du virker ret arrogant .... som om at du ved hvad livet handler om (topelite er vel heller ikke ligefrem tilfældig ?) og skriver flere gange at det er syndt for dem og de altså er nogle ofre for nogle modbydelige mænd der kun vil holde dem fast.
Jeg kan sku ikke have ondt af sådanne mennesker hvis det forholder sig sådan. Hvis man ikke er tilfreds er det kun en selv der kan lave om på det. Jeg gider ikke høre på klynk ... de må gribe dagen eller holde kæft !
Jeg syntes du har ret til at ydrer dig selvfølgelig men i bund og grund er det folks eget ansvar hvad de bruger deres liv på. Det er ligsom du har oplevet at mænd ikke gider dig/eller dine veninder og så siger det er dem der er noget galt med.
Hvad hvis det er dig/dine veninder der er galt på den ?

Navnet har med min fortid at gøre, dengang jeg dyrkede sport på et noget højere plan end idag ;-)
Det er ikke min mening at være arrogant og jeg tænker ikke kun på at det er kvinder der gør noget de ikke gider, det gør mænd også, men eftersom jeg er af hunkøn har jeg flere bekendtskaber af kvinder og igen de har flere bekendtskaber af kvinder.
Jeg har også kendskab til mænd der ikke gider det liv de har. Blandt andet en bekendts kæreste, de venter barn og det er han også glad for, men hun vil under ingen omstændigheder have børn i storbyen, så nu skal de flytte til hus i provinsen og han må opgive sin uddannelse og han siger klart han ikke gider det, men som han siger det forventes jo af ham. Han er som de kvinder jeg også snakker om bare svag.
Men det er da sørgeligt ik?
Det er også sørgeligt den anden vej rundt, med dem der helt vildt gerne vil have familie og parcelhus, men ikke kan fine nogen, men de har som oftest ikke været presset ud i at lave et valg.
Og lige en sidste ting, jeg har en dejlig on off partner som passer perfekt til mit niveau, han bor i sin lejlighed og jeg bor i min ect.
Og 70% af mine veninder er lykkelige i deres parforhold med deres børn ;o)

Måske er det mig og mine veninder det er galt, men heldigvis er vi jo i lykkelige "parforhold" alle sammen, sådan i hvert fald on off - der er nogen af dem der bliver skiftet lidt hurtigt ud....
Men du henviser til det med at vi kun møder skrukke mænd ik?
Og det tror i bund og grund hænger sammen med at der går en skrøne om at kvinder over 30 er skrukke og jeg tror mange mænd tror de kan scorer hvis de bare siger de er helt vilde efter at få børn, uden at tænker over om det er det de vil og konsekvensen af det.

Men om det er sørgeligt at leve på den ene eller den anden måde .... ved jeg sku ikke. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over det forsøger at skabe mit eget liv. Men der er jo intet der er perfekt eller vare evigt .... har du tænkt dig at leve som du gør resten af dig liv❓
Det kunne man jo henfalde til at kalde sørgeligt så ... *S*
Hvem ved hvad der er bedst og der er intet der er perfekt .... hvad hvis ham din loverboy smutter ?
Jeg har bare efterhånden lært at mennesker er meget forskellige og intet er som det syntes.
Jeg lever alene og selvom det for det meste er bedst for mig så er der da dage hvor jeg ønskede det anderledes. Man skal være positiv og åben er min holdning ... alt andet er spild af tid.
en tak for din uddybelse det hjalp en del

ved kvinder altid hvad bagtanken er med alt ?
Mistro er ikke positiv og hvis jeg skulle bruge tid på at finde begrundelser for hvorfor kvinder gør det ene eller det andet for at score så kunne jeg få nok at se til
Hvorfor en mænd nogle svin❓(læser jeg mellem linjerne)

Jeg mener det er sørgeligt når folk lever et liv de ikke er glade, og det er der trods alt mange der gør.
Om jeg vil leve det liv jeg lever nu resten f livet??? Hmmm... hvis det gør mig glad så ja, men ellers ikke...
Min partner forsvinder da nok på et tidspunkt, det er meget få kærligheder der være evigt og jeg vil da gerne bo sammen med en på et tidspunkt og det bliver ikke ham her, men indtil videre har vi kun kendt hinanden i 8 måneder og det fungere fint på den her måde..

Hvor læser du mistro henne??
Jeg tror da på mænd når de står og siger at de helt vildt gerne vil have børn og parcelhus og helst i går. Men det skal vi måske ikke gøre??
Og når jeg så har sagt at jeg ingen børn skal have og mine klemmer bliver hvor de er, er svaret jamen alle kvinder over 30 tænker da kun på at få børn.. Derfor tror jeg nogen gange det er påtaget..
Mænd er absolut ikke svin, jeg elsker mænd :o)
Og jeg ved ikke hvor fra du får ideen at mænd er nogle svin, der findes ikke noget bedre i verden end mænd.... og det de har mellem benene ;o)

at der er en tilbage der vil leve med dig til den tid ..*S*
Ellers får du et trist liv jo

det lød nu mere som at det ikke var iorden at nogle mænd ville det
eller nogle kvinder for den sagt skyld
men alt for ladt så

Jeg vil hellere være alene end sammen med en jeg dybest set ikke vil have, så jeg ved ikke hvor kedeligt mit liv vil blive...

Jeg synes det er skønt at folk vil have familie ect. og de fleste er jo heldigvis også yderst glade for det.
Det som jeg skrev i starten og som jeg stadig mener er: dem der får en familie og parcelhus i provinsen ect. uden at ville have det, men de får det pga. de ikke vil være anderledes, det er det sørgelige.
Jeg synes det er skønt med mine veninders børn og jeg elsker at være legetante for dem - men der er selvfølgelig hellere ikke nogle af mine veninder der har forladt storbyen og når/hvis de gør det komemr jeg jo desværre ikke til at se dem så meget mere, da det tager tid at komme frem og tilbage og man så ikke bare mødes på en cafe i én time og lignende.

var det mere for at blive i din termologi altså "det sørgelige liv"
Men der er vel ingen der ønsker at leve sammen med en de ikke vil.

Nu er det jo ikke sikkert et liv alene bliver sørgeligt, er dit sørgeligt?
Og hvem ved måske bliver jeg aldrig mere parat til et forhold end nu og så er det her med at ses 1-2 gange om ugen og have hver sin lejlighed, hobby og vennekreds måske sagen.
De eneste ting jeg ved med sikkerhed er at børn født af mig er no-go, lige som også derfor jeg har gjort det bedste for at risikoen aldrig skal opstå, og jeg trives ikke i provinsbyen, enten storby eller meget langt ude på landet ;o)

er det ikke et problem at leve alene som ung men som gammel måske .... mit liv er vel hverken bedre eller dårligere end så mange andres. Jeg lever først og fremmest alene fordi jeg jo ikke har fundet en partner. Stiller store krav og måske findes denne slet ikke andet end i mit hovede. Jeg har så mange andre ting at gå op i så det med at leve sammen tror jeg slet ikke ville fungere for mig (på nuværende tidspunkt i hvert fald). Men hvis hun pludselig dukker op så er sagen noget helt andet og jeg håber da et eller andet sted at jeg finder en på et tidspunkt. Men jeg leder ikke vil jeg sige så det må jo betyde at jeg ikke vil det nok. Jeg kan ikke udtale mig om det ville være et bedre liv at have en for der er fordel og ulempe ved begge ting. Man behøver jo ikke at leve i de termer du beskriver selvom man har en kæreste. Jeg er ikke særlig tryghedssøgende men det tror jeg ikke er normalen for mennesker generelt så derfor vælger de tosomhed frem for ensomhed og det står dem vel frit for ?