skuffende gaver..

Jeg har fået videregående udd. og det skal jo fejres... :)
Kæresten kom hjem med to bio-biletter og en halskæde jeg ikke kan li `.... Det var min uddannelses gave fra ham. Han var godt klar over det med halskæden - derfor forstår jeg så slet ikke han køber den....men jeg ved jo godt at han gør det af en god mening, hvilket også er dejligt, men det er ikke første gang han har givet mig smykker jeg ikke har kunnet li...
Hvad gør jeg - jeg vil jo gerne gå med et smykke jeg kan huske fra en dag der var noget specielt, men den der halskæde får jeg nok aldrig på.
Jeg har engang byttet gaver fra ham - han er ikke så god til det, men jeg får det helt dårligt, når jeg skal bytte de ting han giver... Han gør vel sit bedste, selvom det nogen gange ikke virker sådan... ???

Jeg kan fortælle, hvordan jeg har det. Hvis jeg giver en gave, som jeg kan lide, men vedkommende ikke kan, ville jeg blive dybt ulykkelig , hvis ikke den blev byttet til noget vedkommende kunne ønske sig. Jeg ville føle mine penge var spildt.
Det er at forlange og forvente for meget af andre, at de skal være klar over, hvad man gerne vil have. Jeg føler også, det er at gøre en myg til en elefant.
Men da vi er forskellige kan jeg jo kun tale for mig selv.

Og få et smykke du kan lide. Væn dig til, når der er gaver under opsejling at trække ham forbi udstillingsvinduet med pegefingeren forrest. Hvor svært kan det være?

Det er et dilemma, men prøv at høre dette og mærk efter...
En gave du ikke er glad for, som du selv siger du ikke kommer til at bruge, den vil bare komme til at ligge i en skuffe eller et skab og hver gang du ser den eller tænker på den vil du få en knude i maven og/eller blive ked af det.
Tag kæresten under armen og gå i smykkebutikken, vælg noget du virkelig kan lide, byt det, lad kæresten give dig den på, gør et lille "ritual" ud af det. mon ikke du vil huske den/dem/det som noget særligt.🙂
Kæresten kan helt sikkert godt forstå det hvis du viser ham det ovenstående.😉
Det hele handler om at mærke efter OG handle på det![l]

20 fik jeg en halskæde med passende armbånd og ring af min bedstefar. Jeg synes de var bare grimt. Der hvor jeg kommer fra er det ikke sådan at man bytter en gave, så det var udelukkende. Jeg tog smykkerne på når vi var til festligheder og lign. engang imellem, for at gøre min bedstefar glad. Da min bedstefar død for godt 3 år siden tog jeg smykkerne på til hans begravelse, bagefter tog jeg ringen og armbåndet af, men halskæden behold jeg på. Pludselig virket den faktisk slet ikke så grimt mere, og folk spørger mange gang hvor jeg har den fra (den er lidt specielt).
Nogen ting får en anden betydning når man bliver ældre, og min halskæde minder mig hver dag om den bedstefar jeg var heldig at have.. Jeg tror i dag vil jeg være meget ked af hvis jeg ikke havde den.

Tænk på alle de små negerbørn. De får slet ingenting! Hvis problemet er for stort for dig så drop ham!

Det er det rigtig at gøre, du kan ikke lide den halskæde han har købt ergo du kommer ikke til at gå med den, så byt den til et smykke du kan lide for det vil du gå med, og når du ser på det ved du jo at det er en gave fra ham, han er bare ikke skide god til det med smykker😉

Hvis han nu virkelig godt kan lide den halskæde og synes "hans" pige skal have sådan en?
Min kæreste har bestemt heller ikke samme smag som jeg har i smykker. Han er til guld og brillianter og jo dyrere jo bedre. Jeg kan lide rustikke ting, kunsthåndværk og den slags, men det er hans måde at "pynte" mig på, så jeg tager mine "kronjuveler" på, når jeg skal noget sammen med ham. Jeg giver ham muligheden for hans Show-off, når det nu er hans penge, går der vel ingen skår af mig for det og han n y d e r det.
Du ved nogle kører i store biler, nogle pynter deres kvinder og jeg kan da se, der er en signalværdi, der bliver opfanget i hans omgangskreds. Fred være med det.

Vær dog lidt taknemmelig for at nogen rent faktisk vil give dig en gave i denne anledning.
Det er altså ikke alle der får andet end deres eksamensbevis, så jeg synes du gerne må være taknemmelig.
I øvrigt er det jo ikke sikkert du har fået gjort klart for kæresten at du ikke brød dig om halskæden. Han har måske troet at det var det helt rigtige, og så må du enten på en skånsom måde sige at du gerne vil bytte den, eller også må du overveje om du ikke kan holde af smykket fordi du har fået det af ham.
Du skriver at han ikke er så god til gaver, men hvad forventer du egentlig? Er det sådan at han skal give gaver i bestemte anledninger og har du nogensinde spurgt om han egentlig synes de gavekrav er rimelige?
Der er jo nogen mennesker som er meget kræsne og stiller meget specifikke krav til gaver og så kan det altså være rigtig svært for giveren.

Der findes store problemer og der findes små problemer.
Og så findes der ting, der ikke er problemer, men absolut skal gøres til det.
Dit ligger i den sidste kategori, hvis du ikke har større problemer i dit liv, så skal du godt nok være glad.
Se dog på mange af de andre indlæg, de handler om skilsmisser, folk der er ved at gå fra hinanden ,børn der uforskyldt kommer i klemme o.s.v., og så sammenlign det med dit eget "problem", så tror jeg, du vil se, at du har meget at være lykkelig for.
Vær du glad for, at du har en kæreste, der vil dig det godt, det er jo tanken der tæller, og lad være at være så utaknemmelig.
Vent med at skrive, til du har et problem, lad være med at opfinde et.
Ja, undskyld, det er måske lidt hårdt sagt, men prøv at se, hvad det er de andre herinde tumler med og sammenlign det med dit "problem".