sms´er veninder imellem

min veninde og jeg smsér af og til, til hinanden om alt muligt.... min veninde skal altid lige kommentere, at hun er så træt, da hun har været på arbejde og hvad skal jeg skrive til det...? ingenting.
Jeg bruger mest smsér til at give beskeder og vittigheder, men i dag skrev jeg, at jeg havde været hos lægen, da jeg har nogle symptomer, som er generende og at der er mad, som jeg skal holde mig fra...
Men det kommenterede min veninde overhovedet ikke, istedet for skrev hun som hun plejer, at hun er træt...
Jeg må nok sige, at jeg er lidt skuffet over, at hun ikke kommenterer det, men at hun tilsyneladende har mere travlt med sig selv...

være træt (evt af sit arbejde) siden hun altid skal gøre opmærksom på sig selv.
er klart man gerne vil have bekræftelse, har da også flere venner der skriver hver dag hvor træt af det hele de er og vil have et nyt liv.. man kan vel kun støtte dem og sige man godt forstår det er træls men spørge til hvorfor de så ik finder noget andet. evt.
virkelig ringe af din veninde ik at kommentere dit lægebesøg, hun må jo kunne mærke på dig du har brug for at snakke om det.

jeg hader en mobil tlf, man er altid til at træffe, folk kan blive lettere fornærmet hvis man ikke er at træffe, det forstår de ikke, for de ringende jo på mobilen!!! og jeg er en af dem der IKKE gider skrive frem og tilbage 25 gange. Kan hun tænkes at have det på samme måde som mig???
Jeg synes det er nemmere lige at ringe - men må indrømme at jeg ikke gider være afhæning at af skal tale med veninderene eller sms hver dag, så er der jo ikke noget at tale om. Det er jeg vist blevet for gammel til *S* heldigvis har mine veninder det ligeså :-)

- af det jeg gør mig af tanker omkring mobiltelefoner. Jeg har anskaffet mig sådan et dyr for min skyld, ikke for at være disponibel til alle tider, når det passer min omgivelser.
- Den står derfor oftest på "lydløs". Jeg ringer tilbage til dem jeg gider tale med. Basta!
- Jeg får ikke lige meget ros alle steder for den holdning. Men det bliver nu som jeg vil have det, så længe det er mig der betale festen.
- Det var jo noget andet, da det var en firmatelefon, men det var ved gud også en plage, jeg helst er foruden.

hvor ofte og hvor meget min veninde ville bruge tid på mig, men det handler om, medfølelse over, at jeg for engangs skyld skriver noget vigtigt...Jeg forlanger ikke, at veninden skal skrive 10 smsér, men igen bare en enkelt bested, når hun alligevel skrev lidt.
Som sagt, så smsér jeg kun af og til og jeg er heller ikke altid så god til at svare folk igen, hvis det bare er noget pladder de lugger ud....
Min veninde smsér faktisk en hel del, det siger hun selv og når hun besøger mig, bipper hendes mobil ofte og hun svarer ofte med flere sms´er, så hvorfor gider hun mon ikke, at svare mig!

min står på laveste rigstyrke, i weekender og ferier slukker jeg den. Min sms står på lydløs, så kigger jeg indimellem på den, og kontakter folk når jeg har tid - jeg bliver så stresset når den konstant ringer, derfor tager jeg den heller aldrig med hvis vi skal i byen. Jeg synes det er belastende med de mobil tlf - ja de er smarte, hvis man eks kører galt, men hvad pokker gjorde vi i "gamle dage" Ja der måtte man ringe senere, og var folk ikke hjemme var de ikke hjemme.

det ved jeg ikke - og jeg kan godt følge din skuffelse !
Hvorfor er du ikke ærlig, siger du blev skuffet over hun ikke svarede på det - og spørger hende ad hvorfor?
Så er vil hun forhåbentlig undskylde, og være mere opmærksom næste gang :-)

Hun er MEGET optaget af sig selv. Hun har næsten ingen veninder/venner og hun vil meget gerne være bedrevidende overfor mig. Det har så bevirket at jeg har fjernet mig væk fra hende, jeg orker det ikke. Hun er meget svær at få til at forstå hvordan hun virker på andre, for så kan hun blive evigt fornærmet, selvom hun aædrig ville indse det.
Prikken pver i´et er at jeg lige har fået en kæreste. En fyr jeg har været vild med i snart to år og vi er endelig sammen og har det rigtig godt. Hun har ikke spurgt til det så meget som én eneste gang. Det er da vildt underligt.
Det er ærgeligt at den egoistiske side fylder så meget af hende, for hun er ellers en sød, intelligent og sjov veninde. Jeg har i årenes løb været flittig til at invitere hende med til fester og arrangementer hvor hun kan møde min vennekreds fra mit studie og med årene lærte hun at sætte pris på det. Men det tog faktisk nogle år før hun blev sikker på sine sociale kompetencer, om jeg så må sige. Men da hun først var blevet tryg ved folk, så hjalp det på det og hun morede sig.
Nu er jeg på min overbygning og har ikke tid til særlig mange fester og sådan og hun er faldet tilbage i den samme rolle som før jeg hev hende med til fester. Hun ser ingen fra studiet eller udenfor studiet. Stille og rolkigt skubber hun folk fra sig. Det er rigtig ærgeligt. Men det er meget meget meget vanskeligt at sige det til hende.
Nå, det var lige en mindre smørre ;)