sol superventil
Hej der ude, det sler at det bygger sig op ind i mellem og sol er min ventil.
Jeg er ikke depressiv eller nede,jeg har bare brug for at komme ude med noget, og det skal ikke gå ud over mine nærmeste.
Det hele stratede med den gange jeg fortalte min eks kæreste i ren venskabelighed at jeg ville i en alder af 39 ville begynde at læse, jeg ville at tage mig en uddannelse. den eneste kommentar han kom med var ; nu skal du ikke passe på at du ender som konen i muddergrøften, og det var ikke for at, opforter mig til at gøre det , atlså i spøg, nej han mente at jeg kunne ikke få det bedre end jeg kunne hos/sammen med ham. sådan var han , men nu sidder jeg heldigvis ca 200 km væk og er igang med min uddannelse.
Ja der har og er sten på vejen der skal rydes af vejen, den første var at jeg skulle indse at jeg var ordblind, jeg havde godt vidst det hele tinden, men der hvor jeg kom fra som barn var det et stort tabu, men det kunne jeg ikke bruge til noget, så nu har modtager jeg en masse god undrevisning , ved siden af mit studie. det er jeg bare så glad for, og det hjælper, så til alle der ude , ja det nytter at gå igang med en uddannelse selvom om der er mange ods i mod en (alder og ordblindhed)
Dertil hvor jeg er nået lige nu er studiet lidt surt, det kommer eksamenprojekt lige om lidt , og det stresser mig , og ved siden af studiet og projektet, ja så skal der søges praktikplads, og det er der jeg rammer en mur.
Jeg har søget rigtig mange steder , ja jeg har faktisk ikke tal på hvormamge jeg har søgt, det er over 20 inde for 2 måneder, og øv jeg har ikke fået en plads endnu , lige nu sidder jeg har hjemme og er ved at skrive endnu en , jeg skulle ellers havde været i skole , men jeg kunne ikke tænke på andet end denne ansøgning , og så alt dette som jeg lige er nød til at lukke ud inden jeg kan tænke klart.Det er super rart at en underviser læser ansøgningerne igemmen inden de bliver sendt.
Der er 14 der har fået en praktikplads, og der er 7 der endnu ikke har fået en plads, men der er sket en meget grim deling i klassen det er dem der har fået og så dem der ikke har fået, der er en underlig hoverende stemning, og det tage pusten fra mig, jeg har hele vejen igemmen studiet respekteret ander, være der når de har være nede, hold dem oppe og sagt bare hæng i ect. hmm og nu står jeg der og trænger til at en siger hæng i og det skal nok gå. nå det må jeg sige til mig selv. endnu en gang lære jeg at den eneste jeg kan regne med er mig selv. trist !!
Hvad er det der gør at jeg ikke får en praktik plads og her bliver jeg negativ i mit syn
1. jeg bor i en Ghetto som det nu bliver kaldt, ja det er en almen bolig.
2. jeg er alene mor til to drenge på 10 og 13 år.
3. min alder 40 år, ja så er jeg ikke så nem til at modellere.
mine kvalifikationer jeg lige så gode som dem jeg studere sammen dem, men ak ingen held.
Der er så pokkers trist at se at alt den gode energi jeg har lagt i for at komme væk ud igennem ikke ført til noget, og lige nu kan jeg ikke få kabalen til at gå op, for uden praktik plads, tja så er jeg på dybt vand, okay jeg kan få dagpenge, men hagen ved det er at, jeg har startet denne uddannelse for også at komme væk fra mit gamle job som tærede på mig ( social og sundhedshjælper), og det er der stor risiko for jeg bliver smidt ud i når jeg skal til at være arbejdsløs.
Nå nu har jeg hentet enenu en kop kaffe, og jeg håber at nu hvor jeg har skrevt dette at det er plads til den energi som jeg skal brige på at skrive en knald god ansøgning, så jeg kan komme vidre i mit liv....
Tak fordi du tog tiden til at læse dette igennem, det gav mig luft...
Jeg er ikke depressiv eller nede,jeg har bare brug for at komme ude med noget, og det skal ikke gå ud over mine nærmeste.
Det hele stratede med den gange jeg fortalte min eks kæreste i ren venskabelighed at jeg ville i en alder af 39 ville begynde at læse, jeg ville at tage mig en uddannelse. den eneste kommentar han kom med var ; nu skal du ikke passe på at du ender som konen i muddergrøften, og det var ikke for at, opforter mig til at gøre det , atlså i spøg, nej han mente at jeg kunne ikke få det bedre end jeg kunne hos/sammen med ham. sådan var han , men nu sidder jeg heldigvis ca 200 km væk og er igang med min uddannelse.
Ja der har og er sten på vejen der skal rydes af vejen, den første var at jeg skulle indse at jeg var ordblind, jeg havde godt vidst det hele tinden, men der hvor jeg kom fra som barn var det et stort tabu, men det kunne jeg ikke bruge til noget, så nu har modtager jeg en masse god undrevisning , ved siden af mit studie. det er jeg bare så glad for, og det hjælper, så til alle der ude , ja det nytter at gå igang med en uddannelse selvom om der er mange ods i mod en (alder og ordblindhed)
Dertil hvor jeg er nået lige nu er studiet lidt surt, det kommer eksamenprojekt lige om lidt , og det stresser mig , og ved siden af studiet og projektet, ja så skal der søges praktikplads, og det er der jeg rammer en mur.
Jeg har søget rigtig mange steder , ja jeg har faktisk ikke tal på hvormamge jeg har søgt, det er over 20 inde for 2 måneder, og øv jeg har ikke fået en plads endnu , lige nu sidder jeg har hjemme og er ved at skrive endnu en , jeg skulle ellers havde været i skole , men jeg kunne ikke tænke på andet end denne ansøgning , og så alt dette som jeg lige er nød til at lukke ud inden jeg kan tænke klart.Det er super rart at en underviser læser ansøgningerne igemmen inden de bliver sendt.
Der er 14 der har fået en praktikplads, og der er 7 der endnu ikke har fået en plads, men der er sket en meget grim deling i klassen det er dem der har fået og så dem der ikke har fået, der er en underlig hoverende stemning, og det tage pusten fra mig, jeg har hele vejen igemmen studiet respekteret ander, være der når de har være nede, hold dem oppe og sagt bare hæng i ect. hmm og nu står jeg der og trænger til at en siger hæng i og det skal nok gå. nå det må jeg sige til mig selv. endnu en gang lære jeg at den eneste jeg kan regne med er mig selv. trist !!
Hvad er det der gør at jeg ikke får en praktik plads og her bliver jeg negativ i mit syn
1. jeg bor i en Ghetto som det nu bliver kaldt, ja det er en almen bolig.
2. jeg er alene mor til to drenge på 10 og 13 år.
3. min alder 40 år, ja så er jeg ikke så nem til at modellere.
mine kvalifikationer jeg lige så gode som dem jeg studere sammen dem, men ak ingen held.
Der er så pokkers trist at se at alt den gode energi jeg har lagt i for at komme væk ud igennem ikke ført til noget, og lige nu kan jeg ikke få kabalen til at gå op, for uden praktik plads, tja så er jeg på dybt vand, okay jeg kan få dagpenge, men hagen ved det er at, jeg har startet denne uddannelse for også at komme væk fra mit gamle job som tærede på mig ( social og sundhedshjælper), og det er der stor risiko for jeg bliver smidt ud i når jeg skal til at være arbejdsløs.
Nå nu har jeg hentet enenu en kop kaffe, og jeg håber at nu hvor jeg har skrevt dette at det er plads til den energi som jeg skal brige på at skrive en knald god ansøgning, så jeg kan komme vidre i mit liv....
Tak fordi du tog tiden til at læse dette igennem, det gav mig luft...